Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Amara Chi Imani
Kaldet: Chi, Ama, Chef
Køn: Kvinde
Alder: 1520
Fødselsdag: 21. Juni
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Tror på guderne er der, men beder ikke til dem, ud af et lille had til dem
Erhverv: Chefkok på Krystalpaladset
Nuværende levested: Omrejsende - Krystalpaladset
Race: Engel
Uddybende om race: Menneske

Udseende

Højde: 182 cm
Vægt: 79 kg
Hudfarve:
En smuk brun farve, der har en varm glød.

Hår:
Langt kulsort og tætkrøllet, som en lidt løs afro. Det er meget tykt og er endnu længere hvis det bliver redt glat, dette er dog ikke nemt at gøre, og hun har det egentlig meget bedre med at det bare ser lidt vildt ud, men dette betyder ikke hun ikke tager sig af det for det gør hun.

Øjenfarve:
Meget mørk brun, på kanten til at være sort. Derfor kan det være svært at se hvor hendes propil stopper og hendes iris begynder.

Kropsbygning:
Gode kvindelige former. Det vil sige hun har kurver. Hun har en ret tynd krop men på den sunde side, samtidig med at hun har lidt brede hofter, en god barm og velformet bagdel der stritter en smule. Hendes lemmer er en smule lange men ikke på en monster agtig måde, mere på den samme måde som modellers er. Dette skyldes også hendes højde da hun er en lettere høj kvinde.

Særlige kendetegn:
Når de er fremme har hendes vinger et meget specielt kendetegn, da de har en ombré effekt. Ved roden af fjerene, er de en gråhvid farve, men nu længere ud af fjerene man kommer, nu mere blå-tyrkis bliver de.

Tøjstil:
Det er lidt forskelligt hvad hun går i. Når hun er på arbejde har hun meget praktisk tøj på som skiller sig så lidt und som muligt. Dog når hun bare er sig selv eller har fri er hendes tøjstil meget mere løs. Hun elsker at gå med farverigt tøj men har ikke så meget af det så hun kombinere tit forskellige ting for at få noget specielt på. Noget hun altid har elsket at gøre er at gå i tøj som får folk til at ligge mærke til hende. Det er ikke noget hun altid kan gøre jo, da hun ikke er adelig, eller rig for den sags skyld. Men hun har dog nogle enkelte ting hun har anskaffet sig, så som nogle korsetter og fine kjoler. Det er dog ikke noget hun går med alene, det er hvis hun skal i byen eller sådan noget. Hun kan dog godt finde på at tage et korset på under en løs trøje for at give sig selv en mere rank holdning.
Faceclaim: Joi Liaye

Magi

Magisk evne (1): Water Manipulation
Evnen til at kunne styrer vand på flere måder. Det kan være noget så simpelt som at forme kugler af vand, til noget som at få vandet til at koge eller fryse. Det kan ikke gøres kun med tankens kraft, der skal noget mere til som en håndbevægelse eller nogle bestemte ord. Ordene ville dog skulle siges højt og ikke bare tænkes ellers vil det ikke have nogen effekt. Nu større ting der skal gøres nu mere skal der også koncentreres for det. Dette er dog vandmanipulation, hvilket vil sige det ikke er alle væsker som kan påvirkes, selv hvis der er vand i dem. Det skal være ting som saltvand, ferskvand eller en blanding, eller noget som er fremstillet ved brugen af meget vand, altså noget som ikke er lavet naturligt. Dette vil sige noget som blod der indholder meget vand ikke er påvirket af denne evne, altså man kan ikke bare få en andens blod til at koge.
Udover at kunne manipulere vandet som et objekt, kan det også bruges under vandet på en sådan måde at hvis man er ude og svømme vil man kunne trække vejret under vand. Dette foregår ved at manipulere vandet på sådan en måde at luften/ilten bliver trukket ud af det omkring værende vand, ind i en bobbel som vil blive formet rundt om mund og næse mens man er under vandet. Det er som en stor vandbobbel med et luftrum.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Food Healing
Evnen er næsten præcis hvad den lyder som, healing gennem mad. Men ikke bare med mad som man normalt siger hjælper på forskellige ting, som suppe hjælper på ondt i halsen, nej mere som i at man kan lave mad der faktisk healer den der spiser det. Det er en form for manipulation af madens sammensætning, og ikke brugen af healende energier. Derfor kan hvilken som helst mad heller ikke bruges den skal laves specielt til den person som skal spise den og den skal være frisklavet. Alle ingredienserne behøver ikke være friske, men det skal være sat sammen lige inden personen som skal heales spiser det. Det kræver meget koncentration at lave noget der kan heale meget. Altså nu større problem det er som maden skal heale nu mere tid skal der ligges i maden og nu mere skal den skrædersyes til den som skal have det. Måden man skrædersyer maden på er ved at bruge ting som personen har stærke minder med eller har et bestemt forhold til. Denne evne kan dog ikke rede nogen der er døde eller som er på randen til at dø. Den kan heale i et vidst omfang, som fx skrammer, sår, brækkede knogler eller ikke-dødlige sygdomme, og dulme symptomer på værre sygdomme, uden at fjerne sygdommen altså. Dette betyder også at hvis der er nogen der lider af en sygsom som pest eller sådan noget, så vil maden de spiser ikke fjerne denne sygdom, men den vil måske gøre sådan at de dør uden smerter, ved at de bare sover stille ind i stedet for. Men er det en sygdom som fx lungebetændelse, i en almindelig grad, så vil et rigtigt tilberedt måltid kunne fjerne sygdommen helt. Men igen nu mere syge eller skadet folk er nu længere tid kræver det af den som laver maden og nu mere skal den skrædersyes til den som er syg/skadet.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Talenter/Styrker:
- Meget dygtig i et køkken (Hurtig med knive fx)
- Trives godt under stress
- Meget ihærdig (i fx træning af sine evner)
- Udadvendt

Svagheder:
- Meget rutine baseret (Har det ikke godt med at der bliver lavet for meget om på tingene)
- Giver folk for meget snor (Hun er ikke naiv, men giver alle en chance også selvom det er dumt)
- Romantiker (Håber på at hendes eneste ene der er ude et sted, og binder sig meget i forhold)
- Religion (Før hun blev engel var hun meget religiøs, men nu har hun et had til guderne som kan få hende i problemer)

Elsker:
- At lave mad
- Træning/Udfordringer (Både af hendes evner men også i madlavning)
- Farver (Gerne på tøj, men også i det hele taget, som farverige blomster eller mad)

Hader:
- Guderne (Føler sig forrådt af dem)
- Vold (Der kommer aldrig noget godt ud af det)
- Folk der ikke tager ansvar (Godt nok har alle fortjent en chance men man skal også tage sin del/tørn)

Interesser:
- Madkultur (Læren om retter fra hele verden)
- Natur (Gerne steder med vand)
- Samsætning af ting (Det kan være alt fra urter, til tøj, til hele rum. Det er processen i det)
- Romantiske fantasier/bøger/fortællinger (At leve sig ind i en perfekt verden)

Fremtidsdrømme:
- At møde sin Prins Charming (Det med at møde ens eneste ene er nok mange pigers drøm)
- At mestre sine evner til deres fulde potentiale
- At blive en af de bedste kokke i landet (Både på den lyse side og den mørke side)

Overblik over personlighed:
I køkkenet er Amara typen der klarer sig godt under pres, men mest fordi hun har hendes rutiner. Hun ved hvor alt er og hun ved hvad hun skal gøre i de forskellige situationer. Dette giver hende en form for tryghed, hvilket også er hvorfor hun virkelig ikke klarer sig godt når hendes rutiner bliver smidt for meget ud af vinduet. At noget af det bliver ændret kan hun sagtens klarer, hun kan ikke lide det men hun kan klarer det, men bliver noget smidt helt over i noget nyt så tager det hende lige nogle øjeblikke at finde sig selv igen og kunne klare opgaven. Hun elsker også at lærer fra sig når det kommer til mad, men ikke kun det, hun elsker også at lærer af andre. Nu mere hun kan komme til at lære om madkultur og folks oplevelser med mad, nu bedre har hun det.
Når det kommer til hendes evner er der ikke noget for hende der hedder, det gør jeg i morgen, nej hun er en ihærdig type der har en plan for hvordan hun skal holde det ved lige og hvordan hun skal gøre for at kunne fortsætte med at blive bedre. For selvom hun er god med sine evner, efter masser af år med træning, så mener hun altid at hun kan blive bedre og hun vil helt klart ikke stoppe med at træne selv hvis hun når højdepunktet af hvad hendes krop vil kunne gøre med de evner hun har. Der vil altid være mere at lære mener hun. Måske ikke lige med det man tror men så må man se mere åbent på tingene.
Udadvent og venlig er to gode ting, men det kan også komme tilbage og bide en i bagdelen. For selvom man er venlig og gerne vil give alle en chance kan der også være nogen som bare udnytter en for den del af ens personlighed. Der er dog ikke uanede mængder af tilgivelse og venlighed fra hende. Man skal tage sin tørn og gøre sin del af arbejdet ellers skal man skam nok få af vide præcis hvad hun mener om en. Men gør man alt det som man skal så har man skam også hendes tillid.
Romantik fylder meget i Amaras hjerte, mere end hun nok vil indrømme. Det stammer nok fra hun var helt lille og hørte mange snakke om disse vidunderlige verdener hvor kærlighed var i centrum, og hører historierne fra dem som havde fundet deres eneste ene. Dette er blevet en drøm af hendes at finde den eneste ene og leve til deres dages ene sammen. Hvilket også gør at når hun er i forhold så binder hun sig meget til den anden person. Måske endda til det punkt hvor hun ikke ved om hun kan leve uden denne person. Hvilket alle nok er enige om slet ikke er sundt. Det er også derfor hun prøver at holde sig fra forhold til hun finder den person hvor hendes hjerte hopper et slag over bare ved synet af dem.
Noget man ikke skal begynde at snakke med Amara om er religion. Hun var engang meget religiøs og bad til guderne næsten hver dag, men nu har hun et had til dem. Så hun er slet ikke bange for at sige sin mening til hvem end der synes de skal rose guderne omkring hende, og det er næsten lige meget hvilken af guderne det er folk snakker om. Hun ved ikke hvem af dem der gjorde hende til engel hvilket nok også er derfor hun har et had til dem alle sammen. Følelsen af at de alle havde en finger med i spillet er nok det der driver hadet til dem.
Det hele er dog ikke dårlige ting, hun er også en meget glad person, specielt hvis hun får lov at lave de ting der beroligerer hende. Farver og sammensætning af ting er bare noget af dette. Hun elsker farverigt tøj, smukker, møbler, ja næsten alt der kan give lidt liv i det hele er noget som hun sætter stor pris på. Også i mad er hun glad for at sætte farver sammen og kombinere ting. Naturen i sig selv er faktisk noget af hendes største inspiration når det kommer til sådan noget, og specielt vand. Der er bare noget over vand som hun ikke kan forklarer med ord, det lever bare sit eget liv.
Eftersom hun er en meget glad person er hun heller ikke typen der vil se på mens der er nogen der udøver vold mod andre. Ikke fordi hun er stærk rent fysisk men hun kan skam virke truende alligevel. Vold leder bare til mere vold og hun kan virkelig ikke se grunden til at man skal skade andre bare for at have det bedre med en selv.

Baggrundshistorie

Menneskeliv:
Starten på Amaras liv var en smule hektisk, da hun valgte hun ville fødes en dag hvor der ikke var nogen jordemoder der kunne komme ud til familiens lille hus, og familien havde ikke nogen vogn så de kunne heller ikke tage hende til nogen andre steder. Men fødslen gik godt, selv uden hjælp fra en anden kvinde. Amaras far klarede det meste, med lidt hjælp fra deres 6-årige søn, Amaras storebror.
Som årene gik voksede Amara op i en meget almindelig familie. Hun havde en storebror som hun forgudede, en kærlig mor der var hjemmegående og en flittig far der arbejdede som kvægbonde på en andens mands gård. Gennem årene lærte Amara alt det hun kunne fra sin mor, om madlavning, om at tage sig af huset og om romantik. Mens hendes bror lærte hende at træne og blive stærkere både mentalt og fysisk.
Amaras evne til at heale med mad kom ret tidligt i hendes liv og det var faktisk et rent tilfælde hun fandt ud af hun havde den, men der gik ikke længe fra hun havde opdaget den, til at hun begyndte at træne og eksperimentere med den. Men dette så også ud til at være den eneste evne hun havde. I hvert fald på dette tidspunkt.
Da hun blev en smule ældre, begyndte hende og hendes bror dog at arbejde også, eller det vil sige hendes bror havde allerede gjort det i nogle år men nu kom de samme sted hen. De arbejdede på en går hvor de stod for at samle æg fra hønsene, fodre de forskellige mindre dyr og plukke æbler fra den lille plantage. Det var samme gård som deres far arbejdede på, han brugte bare sin tid på at malke og hjælpe til med at levere kalve.
De var en lykkelig lille familie, ville alle som kendte dem sige. Men dette varede dog ikke ved. En ukendt sygdom kom til deres lille hjem. Først var det Amaras storebror der blev ramt, men der gik ikke længe før hendes far også var syg. Begge døde ikke længe efter de var blevet syge. Tabet af sin søn og mand, drev næsten Amaras mor sindssyg, men hun holdt sammen for sin datter der nu var ved at være i giftealderen. Selvom hendes mor altid havde lovet ikke at gifte Amara væk var det efterhånden den eneste mulighed de havde for de var kvinder alene i verden. Det var ikke en nem beslutning for dem.
Gennem alle årene havde deres lille familie været MEGET religiøs, og de havde bedt sammen hver dag. Ikke til samme gud hver dag dog, for deres mor havde været overbevist om at alle guderne havde fortjent lige meget opmærksomhed. Så det var også dette Amara tyede til da hun mistede sin bror og far. Men guderne svarede ikke. Dette holdt hende dog ikke fra at blive ved. Men da hun fyldte 20 skulle hun giftes væk til en rigere familie der havde indgået en aftale med hendes mor, så de begge ville kunne komme og bo med Amaras nye mand. Hvad der dog var endnu mere tragisk var at manden hun skulle giftes med, var gammel nok til at være hendes far. Der var dog ikke noget de kunne gøre de havde ingen penge mere og de havde ikke mange muligheder da Amara ikke ligefrem havde lavet mange forsøg på at finde en mand før det. Efter brylluppet kom bryllupsnatten så og det var ikke noget som Amara havde set frem til. Det var heller ikke noget hun ville se tilbage på med glæde i sjælen for der var mere en voldtægt end det var noget andet.
Mange uger havde der ikke passeret før det var at Amara fandt ud af at hun var blevet gravid. Dette fortalte hun dog kun sin mor, som gav sin stakkels datter et valg, et valg som en mor aldrig skulle stille sin datter. Hun sagde at enten kunne hun have barnet her i de levendes verden, eller hun kunne tage det med til et bedre sted hvor hun kunne se sin bror og far igen. Så ville moren blive og forblive mandens brud i hendes sted. Amara græd og tiggede guderne om hjælp til dette valg, i flere dage. Efter tæt på en uge var det dog som om der kom noget der mindede om et tegn. En lille kugle af lys kom til Amara i en drøm, den viste hende hen til en sø. Da hun vågnede om natten skyndte hun sig afsted, hun løb så hurtigt hun kunne den vej der var blevet vist til hende i drømmen og endte ganske rigtigt ved en stor sø. Vandet var helt stille og hun kunne se sig selv i vandet. Amara rev stoffet på hendes natkjole i stykker og fandt den tungeste sten hun kunne finde. Hun bandt stoffet om stenen og så om sine fødder. Derefter uden megen tøven hoppede hun i søen og sank hurtigt til bunds. Hun var ikke bange for hun var sikker på at guderne havde vist hende dette for at hun skulle vælge at tage hen til sin bror og far, de havde vist hende dette fordi de havde udvist barmhjertighed overfor hende og hendes familie. Så som hendes lunger fyldes med vand var hun ikke bange, hun havde fundet fred. I hendes menneskeliv i hvert fald.

Genopstanden:
Hvor længe der var gået siden Amara havde mærket hendes hjerte slå det sidste slag, vidste hun ikke. Men hun var stadig under vandet da hun mærkede en følelse af at blive hevet tilbage ind i sin krop. Der var dog noget som ikke helt var det samme. Før hun vidste af det lå hun oppe på bredden af søen og hostede vand op af sine lunger. Det var dog ikke nat mere, eller samme årstid for den sags skyld. Alt dette tog dog noget tid før Amara overhovedet opdagede.
Da hun endelig så rundt blev hendes blik blokeret af to meget store vinger der så ud til at bevæge sig sammen med hendes krop. Hun var lige ved at skrige men holdt sig selv for munden for ikke at tiltrække nogens opmærksomhed. Det var kun i myter hun havde hørt om noget som dette kunne ske. Var det en drøm, et mareridt? Hvad end det var så var det ikke hvad hun havde planlagt. Hun skulle være i sin fars varme arme, ikke kold og våd på bredden af en sø.
Det var også her hun indså vingerne var ikke det eneste der var anderledes. En hånd hvilede på hendes mave og hun kunne tydeligt mærke at det der havde været derinde var væk nu. En lille tåre trillede ned ad hendes kind. Var hun glad eller trist? Hun vidste det ikke. Selvom hun havde taget sit eget liv og med det også livet på sin baby havde hun ikke ville miste det. I hendes hoved havde hun jo regnet med at det ville komme med hende til hvad end der var efter døden.
Allerede fra dette øjeblik ændrede Amaras syn på guderne sig. Det var dem der havde vist hende tegnet, vist hende søen og givet hende idéen. I hvert fald var det sådan hun havde følt det. Men nu havde de taget alt det fra hende som hun havde prøvet at genvinde. Hun havde intet tilbage.

Starten på træningen:
Noget der dog ikke havde ændret sig, selv efter genopstandelsen som engel, var hendes minder om hendes træning. Hun huskede hvordan hendes bror havde lært hende at komme gennem tingene ved at træne. Derfor tyede hun til sin træning efter hun havde fået brugt noget tid på at acceptere det der var sket med hende. Hendes træning foregik nær søen hvor hun havde vågnet op, da det var der hun havde slået en lejr op og bygge sig et læ-sted så hun kunne klare sig.
Som hun gik i gang med at træne opdagede hun dog mere og mere at der var ting der havde ændret sig. Både med hendes krop men også med hendes evner. Det var som om vandet nu ’kaldte’ på hende. Ikke at det helt gav mening for hende, men det var nok den bedste måde hun kunne forklare sig selv det på.
Der gik ikke længe før hun fik lavet sig en meget strengt træningsplan. Hvor der var plads til at hun kunne lære disse nye ting at kende og samtidig også blive stærkere med dem som hun allerede kendte. Men hun øvede sig også meget med sin nye krop, så at sige. Hendes vinger var ikke altid lige nemme at kontrollere.

Opdagelse af verden:
Efter mange år hvor Amara faktisk havde levet ved søen uden at blive opdaget af andre og bare havde levet af naturen og dens nåde. Valgte hun at det var tiden til at komme ud i verdenen igen. Hun måtte se hvordan den så ud nu og hvor hun passede ind henne.
Hendes had til guderne var dog groet med tiden hun havde brugt alene. Så det med at bede hver dag og tro på at de ville en det godt, det var hun langt ovre. Nu var det meget mere med at få andre til at indse hvor onde guderne faktisk var. Alle sammen. Da hun jo ikke vidste præcis hvem der havde gjort hende til en engel, var hun bare sikker på de alle havde noget med det at gøre.
Nu ville hun dog ud og lære af andre. Derfor pakkede hun de få ting hun havde samlet sammen gennem årene i en lille improviseret taske og tog afsted mod den nærmeste by. Der var gået lang tid fra hun sidst havde set en by. Men hun skilte sig ikke så meget ud, da hun havde skaffet sig noget tøj fra nogle unge der havde nøgenbadet i søen. De skulle nok finde på noget var hun sikker på.
Der var en lille stemme i hende mens hun gik gennem gaderne i den lille by som bare skreg ud for at hun skulle væk derfra. Det var jo den by hvor hendes tidligere mand havde boet og det var ikke en særlig rar by. Derfor gik der heller ikke længe fra hun havde skaffet sig nogle penge, ved at lave små jobs i byen, til at hun var på den første vogn væk derfra.
Igennem hendes mange år rundt i verden lærte hun virkelig meget, men huskede altid at give sig selv tid til at træne også. Hun arbejdede med mange forskellige ting, som healer, som tjener, som kok. Det hun fandt ud af hun elskede mest var dog at lave mad. Ikke bare for at heale folk med den, men også for at lave mad som folk bare nød og som gav en form for glæde at lave. Selv de mest simple ting gav hende en ro at lave.
Der gik mange år med dette, faktisk tæt på 1000 år brugte hun på bare at rejse fra sted til sted og lære af andre. Men hun prøvede selvfølgelig også at lære fra sig selv så andre ville kunne føle samme glæde som hun fik ved det.
Efter de mange år var hun blevet ret kendt for sine formidable evner både med healing, men også bare i et køkken generelt. Hendes evne med mad lagde hun ikke skjul på da hun gerne ville hjælpe hvis hun kunne, men hendes evne med vand trænede hun i hemmelighed mens hun rejste rundt. Det var hendes hemmelighed, for man kunne aldrig vide hvad folk ville gøre med en evne som den. Det var ikke fordi den var så livsfarlig eller noget men den kunne bruges til at skabe urolige have og sådan, noget som nogle måske ville bruge til at sænke andre eller sådan noget. Mest af alt var det nok en paranoia for det var jo ikke fordi hun havde mødt nogen der brugte en evne som den til sådanne ting.
Hendes evner blev dog meget stærkere mens hun rejste rundt i verden, fordi hun holdt sig til det samme strenge træningsskema hun havde lavet den gang for mange år siden.

Krystalpaladset og frem til nu:
De mange år som omrejsende havde dog taget på Amara og hun ledte nu efter et sted hvor hun kunne slå sig ned og bare arbejde med ro i sindet. Hun følte hun havde set det hun havde brug for at se og oplevet det som verden havde at byde på for denne gang. Det kunne også blive for ensformigt at rejse hele tiden. Hun ville gerne bo et sted, af mere end en grund. Hvis hun ikke flyttede rundt hele tiden, var der måske en større chance for at hun kunne møde den som var hendes eneste ene.
På hendes rejse for at finde et sted at slå sig ned hørte hun om at der var en stilling ledig på Krystalpaladset, godt nok ikke som kok men det var med eget værelse, en god løn og så var det stadig køkkenarbejde. Så hvis hun arbejdede hårdt nok og bevidste sit værd i køkkenet ville hun måske kunne blive forfremmet til kok en dag. Det var en spændende mulighed, for det ville jo betyde hun ville komme til at lave mad for dronningen, men ikke kun almindelig mad, også mad til fester og andre adelige. Noget hun ikke kunne prale med hun havde gjort på alle hendes rejser. Jo for adelige men ikke på den måde.
Da hun endelig ankom til Krystalpaladset fik hun stillingen og hun havde pludselig alt det hun havde håbet på. Fast tag over hovedet og et godt betalende arbejde. Der gik heller ikke længe før hun havde en del venner i køkkenet. Hun følte sig virkelig godt tilpas også selvom hun kun lavede få ting med mad til at starte med.
Men som årene gik kom hun længere og længere op i hierarkiet i køkkenet, og hun kom også til at være kok efter et godt stykke tid da en af de andre kokke gik på pension. Dog var det ikke fordi hun ikke havde gjort sit for at fortjene det, hun arbejdede hårdt og gjorde skam alt hun kunne for at vise hvad hun kunne, men også for at lære det som hun skulle for at det passede ind i køkkenet. Men dette var ikke den eneste forfremmelse der kom hendes vej. Efter godt 100 år på paladset blev Amara køkkenchef (Chefkok), hvilket betød hun havde den højeste rang i køkkenet. Ikke noget hun nogensinde havde regnet med ville ske, hun elskede bare at lave mad, men hun var også god til det, så det var en ære for hende at få den stilling.
De glade lyse dage varede dog ikke ved evigt. Mørket tog over paladset. Dog havde Morgoth Niranon hørt om Amaras evner til at heale med mad, så hun fik ikke engang chancen for at stikke af, hun blev tvunget til at blive og lave mad til ham. Hun var ikke imod mørket som sådan, men hun havde været glad før de kom og blandede sig. Nu var det at lave mad mere en pligt end en fornøjelse, også fordi det tog meget mere på hende nu hvor Morgoth Niranon udnyttede hendes evne som han det passede ham. Derfor var der mange nætter hvor Amara simpelthen ikke havde noget energi og næsten bare faldt om i sin seng og sov tungt. Men hun holdt dette ud fordi hun troede på at det nok skulle vende før eller siden. Ganske rigtigt lyset generobrede tronen og Amara kom igen til at arbejde med det hun elskede, uden at hendes kræfter ville blive udnyttet så groft.
Nu kunne hun endnu engang styrer køkkenet på den måde som hun elskede, hvor der var plads til alle og hvor man viste sit værd gennem det man lavede, i stedet for at man bare fik tildelt en stilling fordi man kendte dem højere oppe. Hun har altid været hård mod folk der ikke lavede det de skulle og som ikke gjorde sin del af arbejdet, men køkkenet var stadig super hyggeligt at komme ind i lige meget hvem man var. Der var altid en god stemning og selvom der var stres på nogle gange så var der plads til at lære og lave fejl.
Den dag i dag er hun stadig køkkenchef (Chefkok) og hun elsker hvert sekund af det. Men bruger også stadig sine evner til at hjælpe folk og til at tjene dronningen hvis det skulle blive bedt om.

Familie: Mor - Dalia Chi Imani - Død
Far - Ranis Amaro Imani - Død
Storebror - Lurien Amaro Imani - Død

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel