Dato: 1. juni
Tid: 11.32
Sted: Markedspladsen
Omgivelser: Handlende, sælgere og nysgerrige skikkelser, der er på jagt efter det sidste nye på markedspladsen.
Vejr: Solen står højt på himlen, der er få skyer, og varmen har gjort at mange søger imod kilder til væske.

Markedspladsen summede af liv og det var svært at forestille sig, hvad der var sket igennem årene på den store plads. Men Elmira vidste det godt, alligevel gik hun roligt igennem gaden uden bekymringer, smilte til dem, der mødte hendes blik og ellers passede sig selv. Det var længe siden at hun havde sat sine ben i storbyen, mest af alt fordi hun var gået i panik sidste gang, men denne gang havde hun ikke planer om at ende i problemer. Så hun holdt sig til de åbne områder og steder hvor der var mange væsner, så der i hvert fald ville være vidner, hvis der skulle ske noget. Eller vagter, skulle hun komme i større problemer. Elmira bar en løs kjole med tynde stropper, som hang løst omkring hendes krop. Den svajede let i vinden, som hun bevægede sig hen over markedspladsen og holdt godt fat i en kurv, hun havde taget med. Der hang flere blomster i kurven, som hun dog spejdede omkring for at få sig et overblik over stedet.

"Prøv vandet fra den hellige kilde!" råbte en sælger fra det fjerne. Varmen var ved at være ret voldsom og der var derfor mange omkring hans lille stand. Elmira var ikke interesseret, men kunne ikke helt lade vær med at kigge lidt på de væsner, som havde stilt sig hen for at få fat i en læderpose med vandet. Hun rynkede let på brynene, som folk stod tæt og var ivrige efter at få fat i noget særligt væske. Hun drejede dog omkring for at bevæge sig hen til stand fyldt med friske frugter og andet godt. Det bedste naturen havde at byde på. Hun greb ud efter rødlig frugt, som hun tog den op og studerede den lidt, før at den blev lagt tilbage i bunken. Kurven med blomster blev flyttet lidt rundt imellem hendes arme, som hun ikke kunne nå alt med højre hånd og derved var nød til at bruge venstre for at række ud efter de frugter der var placeret højst på standen. "Finder De noget interessant, Frøken?" lød det fra bag ved standen, som Elmira smilte høfligt til den ældre kvinde, der ivrigt forsøgte at sælge hende noget, så hun kunne sørge for mad til sin familie "Ærligt, så kender jeg ikke meget til Deres udvalg og hvad jeg kan bruge dem til" indrømmede hun lettere pinlig berørt over at skulle indrømme det. Kvinden nikkede forstående, som Elmiras blik vandrede over det store udvalg igen.

Det varme vejr kunne både være dejligt og en plage, men selvom det var varmt og mange flokkedes omkring vandstandene nød Amara at være ude i det. Efter at have levet mange år i en skov var dette en klar opgradering. Markedet var ikke noget hun ikke havde set før på hendes rejse gennem verdenen, men alligevel fandt hun det altid så beroligende at gå mellem boderne og bare se de forskellige udvalg. Dette betød dog ikke at hun altid købte noget men hun kom temmelig tit derfra med ting hun ikke lige havde regnet med at hun havde brug for før hun så dem. Hun var denne gang på marked for sin egen skyld, det var ikke for at købe ind til noget, men i stedet fordi hun bare havde haft brug for at komme ud og hygge sig på sin fridag.
I denne varme havde hun valgt at klæde sig let på så hun ikke endte med at få et hedeslag. Hun var iført en blå kjole som havde lettere tygge stropper og sad tæt omkring hendes barm, men var meget løs og luftig i bunden. Hendes vinger var inde da de tiltrak sig for meget opmærksomhed når hun gik der, og så var der også mindre chance for at hun rev noget ned med dem i mængden. Håret var løst og lettere vildt, på en måde. 
Som hun gik ned af gaden så hun en bod der talte til hende, der var ikke mange ved den og den solgte friske varer som frugt og grønt. Hun havde hele dagen gået og tænkt på at lave noget mad med farver og hvad var bedre til farve end frugt. Da hun kom derhen kunne hun se en ung dame stå og se over varerne. Med et kærligt og roligt smil stillede hun sig ved siden af hende og kiggede bare ned på varerne også.
"Det er en smuk dag til at finde råvarer i" kom det fra hende som hun tog to appelsiner op og nærmest stod og vejede dem i hænderne. Nye mennesker var altid spændende, og hun havde efterhånden lært at man lære ikke nogen at kende hvis man ikke bare hopper ud i samtalen. En skal jo starte den så det kunne lige så godt være hende, så vidste hun da hun havde gjort et forsøg. Selv havde hun også en kurv men der var ikke noget i den endnu. Den var ment til de varer hun skulle købe til sig selv, eller andre hvis hun endte med at finde nogen der havde brug for hendes hjælp, så at sige.

Den ældre kvinde forsøgte at forklare de forskellige frugter for Elmira, men det var efterhånden svært at håndtere al den information, så havde det være meget lettere, da hun bare var tilskuer til landet og dets indbyggere. Alligevel valgte hun at smile høfligt til kvinden. Der var intet i vejen for at prøve nogle ting af, men Elmira vidste også godt at det ville blive en lang tur hjem, hvis hun skulle slæbe på for mange ting. Så hun måtte begrænse sig, bare en anelse.
En kvinde dukkede lige pludselig op på siden af hende, som hun talte til hende. Det troede Elmira i hvert fald, som hun nikkede til hendes ord. "Hvis bare jeg vidste, hvad de mange råvarer kan bruges til. Det er ved at blive en smule ensformigt" indrømmede hun smilende, som blikket gik fra kvinden mod boden igen. Den ældre kvinde lod ikke til at ville forstyrre deres samtale, som hun smilte til dem begge og lod dem betragte udvalget uden hendes indblanding, medmindre de lige pludselig skulle købe noget. Elmiras blik gled mod den tomme kurv. "Er De lige ankommet?" spurgte hun nysgerrigt. Det kunne også være at hun var gået rundt længe og bare ikke fundet noget interessant endnu. Som kvinden vejede appelsinerne, rynkede Elmira let på næsen. "Pas på.. De kan godt være sure .." det lød lidt som om hun talte af erfaring. Deraf det lettere forvrænget ansigt, udtrykket forsvandt dog hurtigt, som hun rakte ud efter et grønligt æble og studere det. Hun kunne mærke hvorfra i landet det var opvokset. Hvornår det var blevet plukket, men også hvilke 'fodspor' der var på æblets ydre. Fuglene havde brugt æblet som støtte imens at de spiste af de øvrige æbler..

Amara stod bare helt roligt og prøvede at finde ud af hvilken af de to appelsiner der var den bedste, for hun skulle kun bruge en til det hun havde i tankerne. Kvindens svar til det som hun havde sagt fik et kærligt smil frem på hendes læber. Det var jo ikke alle der kendte til mad på samme måde som hun gjorde, så hun fik næsten lyst til at ramse de forskellige ting op man kunne lave bare med de æbler hun havde stået og kigget på. Men hun gjorde det ikke. Hun vidste godt det var de færreste der gad høre på hendes rable om mad.
"Jeg har kigget lidt, men ja har ikke været her længe" svarede hun meget roligt som det var hun bare så på kvinden og prøvede at finde ud af hvad der havde givet hende det indtryk indtil hun så kvinden også havde en kurv. Hun havde vidst allerede købt noget, så det kunne være det hun gik ud fra? Helt vidste hun det ikke men hun synes det var rart at kvinden havde ville være med på at starte en samtale med hende.
"Tak for advarslen, men jeg skal kun bruge skrællen, så det gør ikke så meget". At det lød som om kvinden snakkede af erfaring gjorde bare Amara en smule mere interesseret i hende. Så kunne det jo være de alligevel kunne snakke om mad sammen, men hun ville dog stadig lige vente og se for ikke at bare antage noget. Men hun valgte en appelsin som føltes tungest fordi det nok betød at skrællen var lidt tyg forhåbentlig.
"Noget specielt du leder efter? Altså du sagde du ikke hvad de forskellige råvarer kunne bruges til, hvis du vil have noget hjælp, så er jeg lidt af en ekspert... Du behøver ikke selvfølgelig, men vil gerne hjælpe" kom det så fra hende som hun lagde appelsinen i kurven og begyndte at kigge på nogle af de andre råvarer. På samme tid holdt hun dog også øje med kvinden. Selv havde hun købt fra denne stand mange gange, også derfor hun kunne tillade sig bare at ligge noget i sin kurv fordi damen bag boden vidste at hun nok skulle betale for det hele inden hun gik.

Oprindeligt havde Elmira tilbragt en del tid i skoven og havde derfor levet af bær og lignende frugter hun kunne få fat på. Men efter flere år havde hun set sig nødsaget til at indvige sig selv i livet, som et væsen her i landet. Altså havde hun skaffet sig en bolig og et job. At spise bær og frugter råt var med tiden blevet for almindeligt for hende, men hun vidste ikke ligefrem, hvordan hun skulle kombinere de forskellige råvarer for at få noget interessant frem. Elmira havde tidligere være uheldig med hvilke råvarer hun havde kombineret, så når hun endelig fandt noget der fungerede, så havde hun det med at holde sig til det og intet andet. Derfor hun gik efter æblerne endnu en gang. Elmira vendte atter sin opmærksomhed fra boden til kvinden ved hendes side, som hun sendte hende et smil. Et langsomt nik burde være nok til at informere kvinden om, at hun havde hørt hende. Hendes svar forvirrede hende dog en anelse, hvorfor bruge skallen? Hun havde tidligere smagt på det og det var ikke nogen særlig rar oplevelse. "Men skallen smager da ikke godt?" det var både en konklusion, men samtidig også et spørgsmål for at finde ud af, hvad kvinden faktisk skulle bruge skallen til. Måske hun havde planer om at bruge det til noget medicin og derved skulle skallen ikke indtages, men måske smøres på et sår. Ikke at hun var bekendt med de mange måder at heale skader og lignende på.

Kvinden tilbød sin hjælp, hvortil hun rynkede let genert på næsen. "Ærligt, så ved jeg ikke særlig meget om jeres madvaner" indrømmede hun roligt. "Jeg startede bare med rå frugt og har lidt holdt mig til det, fordi mine eksperimenter ikke er endt godt" en svag latter forlod hendes læber, som hun egentlig følte at det var en anelse pinligt at indrømme. Men det var noget helt andet at skulle lære noget som væsnerne i landet havde brugt århundrede på, måske endda årtusinder. "Hvad mener De med at De er lidt af en ekspert?" spørgsmålet bar præg af hendes nysgerrighed, som også afspejlede sig i hendes blik. Hun ville gerne tage imod hjælp, særligt fordi kvinden lod til have handlet der tidligere og tydeligvis kendte damen bag boden. Så hun måtte have været der nogle gange?

Amara fandt mens hun stod og kiggede nogle andre ting som det var hun lagde i sin kurv. Et smil kom bare over hende endnu en gang som det var hun hørte hvad kvinden havde at sige om skrællen. Det var jo rigtigt nok rent smagte den virkelig grimt men der var mange måder hvor på man kunne bruge den i andet mad hvor den gav en sød og afrundende smag.
"Det er sandt nok at rent som skallen er her, ville den ikke smage godt, den ville være meget bitter, men der er mange måder at kombinere den med andre ting hvor den kommer til at give de andre ting det lille ekstra pift de har brug for, fx sylte den og bruge den i salater, eller bage den ind i kager" kom det fra hende med et en meget rolig og kærlig stemme og smil. Hun var altid glad for at kunne lærer fra sig og dette var jo lidt sådan noget.
Faktisk kunne hun så også have brugt det til at lave noget healende med, bortset fra det hun healede med faktisk smagte godt lige meget hvad det skulle heale næsten. Hvis man kunne lide det hun gav en selvfølgelig. Men som regel lavede hun det til en bestemt og kunne stille spørgsmål så de ikke fik det dårligt af det.
Hendes kærlige smil fortsatte dog da det var at kvinden svarede på det andet hun havde sagt. Det var skam ikke nogen skam i at holde sig til det man kendte, det havde Amara gjort mange gange. Hun havde endda også selv levet kun af det skoven havde at byde på i en god del år. Så hun så ingen skam i at sige sådan noget, dog kunne hun høre på kvinden det ikke var let. 
"Jeg er kok, og har været det i maaaaaange år, så jeg ved en del om mad, krydderier og hvordan man sætter det sammen" det var et lille grin der kom fra hende som det var hun lagde trykket på mange, det var jo lidt bedre end at sige flere hundrede år. 
"Jeg vil med glæde hjælpe dig med nogle tips og opskrifter hvis du kunne være interesseret? Det er min fridag så jeg skal ikke noget specielt" tilføjede hun meget venligt som det var hun bare så på kvinden efter at have betalt damen for de ting hun havde lagt i kurven. Multitaskning var noget hun gjorde meget så hun havde skam fundet lidt af det hun skulle bruge imens, dog stadig have kigget på kvinden når hun blev snakket til eller snakkede til hende. 
"Mit navn er Amara forresten".

//Gammel tråd, sig endelig til, hvis du gerne vil fortsætte den, så kan vi godt :) Lige nu 'forlader' jeg den.