Der var godt vejr, solen skinnede og der var en masse folk der gik rundt ved de mange boder. Der hang banner ved de fleste boder, men også på hele markedspladsen. Der var pyntet fint op, som om der skulle ske noget specielt, men hun havde ikke hørt noget. Leah havde stået og kigget på nogle krydderier og amuletter i lidt tid, og burde enlig gå videre så hun ikke bare stod forstenet ved boden her. Et smil bredte sig over hendes læber som hun fik øje på nogle smukke amuletter. Det var ikke fordi hun havde planer om at købe nogle, men stod bare og kiggede. Efter nogle timer, hvor der enlig ikke var sket noget udover hun havde nydt synet af krydderier og amuletter besluttede hun sig for at gå videre, der var jo også mange andre boder hun skulle tjekke ud. Så det var nok en god idé ikke at blive hængende ved boden her, desuden kunne det da være at der skete noget et andet sted her på pladsen.

Så gik hun væk, for at se sig lidt mere omkring og tjekke nogle af de andre boder. Der var ikke nogle hun kendte, og ingen virkede som nogle bekendte. Måske det bare var sådan, hvordan skulle hun også vide om der ville komme nogen som hun kendte. Det var virkelig sjældent hun stødte ind i folk hun kendte, eller havde set før, så hun ville blive lidt overrasket hvis der var nogen her på pladsen som hun kendte. Så endte hun med at stå ved en blomster bod, de var smukke og duftede allesammen så dejligt. Det var ikke fordi hun behøvede at læne sig ind for at dufte til blomsterne, nej bare ved at stå ved boden var nok. Af påklædning havde hun det sædvanlige, en mørkegrå nederdel, en brun top, og på fødderne sad der et par flade sko der kunne bindes med snor. Hun sendte damen bag boden et smil, og gav sig til at betragte blomsterne igen. Solen var stærk og varm, og det var heldigt at hun ikke blev blændet af den.

Høj solskin, varme og en stærk sol var virkelig noget af det allerbedste der fandtes på hele jorden! Det var en ting der var helt sikkert, alt andet slags vejr kunne Simar bare ikke lide, faktisk hadede han det! For man kunne ikke lige så mange ting. Hvis det blæste, var det svært at holde styr på sine ting, hvis de var lette for så tog vinden dem altid. Var det koldt skulle man have alt for meget tøj op, og så kunne man ikke rende rundt på bærefødder og i bar overkrop som Simar gjorde denne dag. Regnede det ja så blev han helst inden døre, men det var ikke lige så hyggeligt medmindre hans mor havde brug for hjælp for så var han der med det samme. Men hvis der alligevel ikke var noget at lave, ja så måtte han jo finde på noget inden døre, det var bare ikke det samme.

Simar havde gået rundt på markedspladsen hele dagen, han elskede at gå og studere folk og ikke mindst kigge på de mange flotte ting der var man kunne købe, han havde ikke penge til at kunne købe det hele, men havde han, havde han skam købt det hele og købt alverdens gaver til hans mor. Der var nogen stykker som kiggede efter Simar som han bevægede sig let og elegant rundt mellem menneskerne, han var ikke en som mistænkte for at ville stjæle, for så tæt kom han slet ikke til boderne, det var bedst at holde afstand. For så lignede han ikke gadebørnene som godt kunne finde på at stjæle, dog gik Simar nærmest aldrig over til boderne med mad, medmindre han var sendt afsted for at købe madvare.

At følge sin næse var ting der nogle gange skete, når der ramte en dejlig duft i hans næse, fulgte han den som regel, hvis ikke han skulle noget bestemt. Det var også derfor han blot lod sig føre afsted af sin næse, blomsterboden der var der han endte, lige ved siden af en ung kvinde som i forvejen stod og duftede og kiggede på de smukke blomster. Hurtigt kunne Simar se at hun også var elver, det var ørerne han kunne se det på primært. ” Hey, nyder de også de smukke blomster? Her dufter himmelsk” Spurgte han og kiggede op på hende, der var lidt højde forskel men det gjorde ham nu ikke det store. ” Måske jeg skulle købe en” Mumlede han som han trådte tættere på boden for at komme til at dufte til alle de dejlige blomster der.

Det var helt bestemt nogle klassiske tegn på hvad race hun var - ørene. Man kunne altid kende hendes race på ørene, men det var ikke fordi hun havde noget imod det, slet ikke. Lyden af en stemme fik hende til at dreje hovedet, og hun fik øje på en person hun ikke kendte. Aldrig før havde hun set ham før, men han så venlig ud, havde da også nogle genkendelige træk der afslørede at han også var en elver ligesom hende. Et smil bredte sig over hendes læber, og hun lagde hovedet på skrå og gav ham et nik"Ja det gør jeg, jeg nyder duften af dem"svarede hun med venlig stemme, og kiggede lidt videre på blomsterne.

Der var så mange, det var næsten svært at beslutte, hvor man skulle kigge hen. De duftede allesammen så dejligt, og de var allesammen så smukke. Hans ord om at han måske skulle købe en fik hende til at tænke, ja måske hun skulle købe en også. Det var bare svært at beslutte hvilken en det skulle være, og hvor mange"Der findes mange blomster boder her på pladsen, men den her fangede mig"sagde hun og sendte ham et smil, hvorefter hun betragtede ham lidt. 

Bare for at se, hvordan han så ud og rakte så en hånd ud mod ham"Jeg hedder Leah"præsenterede hun sig kort, imens hun drejede kroppen lidt så hun stod med fronten mod ham. Ja hun var lidt højere end ham, men det gjorde bestemt ikke noget, det var heller ikke noget hun tænkte så meget over. Dog var hun virkelig glad for at have stødt ind i anden elver, det var så sjældent hun mødte slags som hende, men så igen han var måske ikke præcis samme slags, men elver det var han. 

Simar så på hende som hun svarede ham, han fik lidt røde kinder han var altså ikke så god til det med kvinder men det skulle nok komme. Hende her virkede så rolig og sød at det var med til at gøre det nemmere for ham. ” jeg elsker at kunne dufte til ting, altid har hver sin duft selv blomster. Selvom man kalder dem alle for blomster, er der ingen af dem som dufter af det samme” Sagde han med stort smil. Blikket blev vendt tilbage mod blomsterne, han overvejede det virkeligt at han skulle købe en. 

”Det er der, de alle gode men jeg kan bedst lide denne, den har de smukkeste blomster ” sagde han og smilte stort til kvinden der stod bag boden, hun rødmede lidt og kiggede væk. ” Hvilken blomst kunne du tænke dig at have i dag min ven?” Spurgte kvinden og smilede stort til Simar. ” Den bedst de har ” Sagde han og sendte hende et stort smil som hun grinte og nikkede.

Han kiggede igen over på den nye kvinde som hun talte og rakte hånden frem, Simar kiggede på sin lidt beskidte hånd og rakte den frem og tog hendes. ” Jeg hedder Simar, men du kan bare kalde mig Sim” Sagde han og grinte lidt. ” Bare du ikke kalder mig tidligt op om morgen” grinte han lidt, hvorfor den kom vidste han ikke, den lå bare lige til højre benet. ” Her min dreng, pas godt på den” Sagde kvinden og rakte Simar blomsten. Simar hev hurtigt en lille stak små mønter op af lommen og rakte kvinden det hun skulle have. ” De virker så sød, så jeg synes de skal have blomsten, den er smuk ikk?” sagde han og rakte blomsten til Leah. ” Den er lige så smuk som deres navn” Sagde han og rødmede i hele ansigtet, det hele kildede i hans krop, han kunne mærke følelsen af uheld snart ville ramme ham, han følte sig akavet og vidste at hvis han bevægede sig lige nu, ville det gå galt for ham.

Da han fik præsenteret sig sendte hun ham et smil, og lod blikket hvile sig lidt på ham før hun kiggede hen mod kvinden bag boden. Hans kommentar om at hun ikke skulle kalde ham tidligt op, fik hende til at grine, selvom det kunne være sjovt at gøre det, så var det måske bedst at lade være. Så vendte hun blikket hen mod ham igen, eftersom han snakkede til hende, og hun ville være sikker på at få fat i det han sagde, så kunne kvinden bag boden vente. Da han pludselig så nævnte at hun virkede sød, og at hun skulle have blomsten kiggede hun på ham med et løftet øjenbryn, det var slet ikke noget hun havde set komme. 

"Er du sikker, det er virkelig sødt af dig"sagde hun ed et smil på læben, og tog imod blomsten. Den var virkelig flot, og duftede fantastisk. Selv hvis hun slet ikke havde næsen tæt på så kunne hun tydeligt godt dufte den. Da han nævnte at den var ligeså smuk som hendes navn, sendte hun ham et større smil"Tusind tak det var sødt sagt"sagde hun og lagde hovedet lidt på skrå. Så efter nogle minutter drejede hun sig hen mod kvinden bag boden, og stod og kiggede lidt før hun endnu engang kiggede hen på ham igen.

Måske det var på tide at tjekke andre boder ud, så de ikke bare stod her og kukkelurede. Desuden ville hun gerne lære ham bedre at kende, for han virkede da meget sød, og så var det første gang at hun havde modtaget en blomst, så smuk den også var"Skal vi gå hen til en anden bod, du får lov at bestemme hvilken"sagde hun og sendte ham et smil, hun kunne slet ikke undgå at lægge mærke til hans røde kinder, det var virkelig kært.

Simar kunne ikke lade være med at smile stort men også blive en anelse usikker, han havde bare aldrig været god til det der med piger, han blev altid så skide klodset og akavet. Han skulle bare forsætte med at være sig selv og ikke prøve at fokusere på at uheldene snart ville regne ned over ham. ” Min mor siger man altid skal sige sin mening og det gør jeg” Sagde han og kunne mærke hvordan hele hans hovedet føltes varm og rødt. Han kunne ikke helt lade være med at kigge væk som pigen kiggede mod kvinden i boden. * Tag det roligt Simar! Det går godt og der er ingen uheld kommet endnu! Bare træk vejret og opfør sig normalt* Tænkte Simar inden i sig selv.

Som Leah spurgte om de skulle gå hen til en anden bod og at han måtte bestemme en, fik ham til at nikke ikke sige noget bare nikke. Han vidste bare ikke lige hvilken bod de skulle gå hen til, det var jo ikke fordi Simar var helt så god til det der med at finde på en bod de skulle kigge på sammen, han var god til det når han var alene for så kunne han tjekke alle boderne ud igen og igen.. Men hvad nu hvis han valgte at de skulle kigge på en bod som hun måske ikke bryd sig om? Det var jo ikke lige frem det bedste at gøre over for en pige, men han kendte hende jo heller ikke? Så hvordan skulle han kunne vide, hvilke boder som hun gerne ville kigge på. ” Øhm jeg ved ikke hvilken vi skal vælge” Sagde han og kiggede omkring sig som de begyndte at gå, han sørgede hele tiden for at kigge på de forskellige boder, det kunne jo være der kom en som kunne være mega spændende for dem begge to at kigge på ? Dog endte det med at Simar vadede direkte ind i en mand der var på en kurv med en masse frugter i. Det lykkes da også Simar at både vælte manden omkuld med frugterne og ham selv. PINLIGT!!! Simar gik i panik, der var lige sket det som bare altiiiid skete for Simar når han var i nærheden af en pige. ” Det må de virkelig undskylde” Sagde Simar i panik og helt rød i hovedet. Hvorfor havde han ikke bare kigget hvor han havde gået! Så var det her virkelig aldrig sket! Nej nej nej nej! Hvad ville hun ikke tænke om ham? Det her var bedste ikke noget godt!

Lyden af faldet der pludselig skete fik Leah til at skynde sig hen til ham, og rakte så en hånd frem mod ham imens et bekymret ansigtsudtryk lagde sig over hendes ansigt. Gad vide om han var okay, det var virkelig uheldigt, men det gahende også et smil på læben da hun kunne se, hvor rød han blev i ansigtet. Hovedet lagde hun på skrå og betragtede ham og manden lidt. Frugterne lå hist og pist, og hun vidste slet ikke om de ville være gode. Måske de kunne spises stadigvæk, og før hun enlig ventede på at om han ville tage imod hendes hånd, mærkede hun noget mod hendes ben. Hun kiggede ned og begyndte at grine en smule. En lille kat stå og stirrede på hende, og hun glemte et kort øjeblik hendes hånd hun havde rakt mod Simar. Hun bukkede sig lidt ned for at kæle for katten, og gav den et stort smil. Den knurrede og gned hovedet op ad hendes ben, det var virkelig sødt. Katte var nogle søde væsner, det var ikke tit hun så dem, men enlig burde det heller ikke undre hende, at der ville være nogle katte her på pladsen.

Efter at have kælet og nusset katten lidt vente hun opmærksomheden hen mod Simar igen, og hun drejede sig lidt. Så rettede hun sig og rakte så igen en hånd frem mod ham"Er du okay"spurgte hun bekymret, og holdte blikket på ham. Frugterne og manden kunne hun altid tage hensyn til bagefter, eller hjælpe ham og frugterne efter. Ligenu var det vigtigt at høre personen foran sig om han var okay, drengen som var rød i hovedet, hvorfor vidste hun enlig ikke"Lad mig hjælpe dig op"lød det fra hende med et smil på læben. 

//Tillader mig at forlade tråden da jeg ikke er sikker på der er aktivitet fra modparten ^^//