Det var ikke ligefrem almindeligt, at Valtor ventede besøg ved højlys dag. Gardinerne i det store palæ var dog trukket for og blokerede derved for solen, så de fleste rum var oplyst af stearinlys, fordi han ikke kunne tåle solens lys i længere tid ad gangen. Han havde dog fået besked om, at en tidligere kunde ved navn Lilith kom på besøg. Det havde været et stykke tid siden, han havde set dæmonen, så han glædede sig faktisk. Det var altid rart at møde gamle bekendte igen, og det gjorde bestemt ikke noget, at hun ikke så skidt ud. Ikke at han regnede med, at det ville gå i den retning, men det var lettere at holde fokus, når det ikke var en totalt hæslig heks, han fik besøg af.

Lige nu stod han blot med hænderne på ryggen i den ene stue og ventede tålmodigt på, at der skulle blive banket på døren. Han var vant til, at han ikke kunne lave ret meget i løbet af dagen, så det var ikke ligefrem fordi, han kedede sig mere, end han plejede.

I dagens anledning havde han holdt tøjstilen lidt mere afslappet; han var iført en løs, hvid skjorte, hvor de øverste knapper var forblevet åbne. Bukserne var også løstsiddende og fødderne var bare mod gulvtæppet. På bordet ved siden af ham stod en bakke med en flaske vin og to krystalglas, der ventede sammen med ham på gæsten.

Efter at have gået rundt og nærmest studeret omgivelserne nåede hun frem til det store palæ. Flot det var det helt sikkert, og hun brugte da også nogle minutter på at beundre det. Så bredte der sig et smil på hendes læber, og hun stod pludselig henne foran døren. Klar til at banke før, det var spændende at se Valtor igen, slavehandleren som hun for lidt tid siden havde mødt og handlet ved. Hun havde en slave i forvejen, men det betød vel ikke at hun ikke kunne få flere eller kigge på flere slaver. Der lå noget ondskab og magt over det at have slaver, og ikke bare én. Påklædningen bestod af det sædvanlige som altid nemlig en kjole der var lidt kort, og det var enlig primært det. På fødderne var der nogle pæne sko, og hun kunne så mærke hvordan smilet bredte sig. 

Det lange røde hår hang løst ned over ryggen, og brystet. Så rakte hun en hånd ud mod døren, og gav den et hårdt bank selvom han sikkert ville have hørt det ved et lavere bank. Men sådan var det jo, nu var hun kommet til hans hjem, og ventede på at han ville åbne døren. Det ville også blive hyggeligt at se ham igen, ja se lidt mere til hans hjem, for hun kunne slet ikke huske om hun havde nået at se det, jo det måtte hun da eftersom hun før havde mødt ham. Men måske det bare havde været i form af salg af slaver, og ikke hjemme hos ham. Hun holdte de gule øjne på døren, og ed smilet siddende på læben lagde hun en hånd i siden, bare for at stå lidt mere tilpas.

Valtor rettede sig op, da han hørte, det bankede på, og et svagt smil trådte frem på hans læber. Han tog turen ned til entreen, men han lod sin "tjenestepige" åbne døren, da han stadig ikke var stor fan af sollyset. Det var først, da dæmonen var kommet ind, og døren var blevet lukket igen, at Valtor trådte frem. Han greb Liliths hånd og bukkede sig let for at give den et blidt kys, inden han rettede sig op for at se på hende og med det samme slippe hånden. "Lilith. Hvad skylder jeg æren? Er det et socialt visit, eller ønsker De at diskutere forretning?" spurgte han høfligt, som smilet voksede en smule. Han lavede en gestus mod en dør længere nede ad gangen, hvor en forholdsvis stor stue gemte sig bagved. Der ville de i ro og mag kunne tale sammen. "Kan jeg byde på noget at drikke?"

Da han gav hendes hånd et kys fulgte hun ham med øjnene, og et nærmest lusket smil bredte sig over hendes læber. Det var en gentleman gerning i hendes øjne, og hun havde ikke noget imod det. Da han så rettede sig op, betragtede hun ham lidt mere før hun kiggede væk. Hun var kommet indenfor, og kiggede rundt på de mange forskellige møbler som der var. Der var virkelig flot, og også meget hyggeligt. Da han lavede en gestus hen mod stuen nikkede hun kort, og satte kursen ned mod den"Det er godt at se dig igen Valtor"sagde hun og sendte ham et smil, hvorefter hun nærmede sig stuen. Hun gik ud fra at han var med, og da hun så pludselig stod i stuen lod hun blikket glide rundt.

"Det er jo aldrig til at vide, hvad jeg vil og har planer om"svarede hun med et bredt smil på læben. Så gik hun hen til den nærmeste sofa, satte sig ned i den. Lagde det ene ben over det andet, og kort lod nogle fingre glide igennem det lange hår"Men jeg kan afsløre at jeg ikke er kommet kun for  at chit chat snakke"lød det så fra hende imens hun blinkede til ham. Hovedet lagde hun på skrå, og lænede sig lidt tilbage i sofaen. Så sad hun da også bedre, og lod hendes gule øjne hvile sig på ham"Meget gerne, jeg er frisk på alt så du kan jo overraske mig"sagde hun så og lod tungen kort glide hen over læberne. 

Valtor hævede et bryn over det kryptiske svar, Lilith kom med. Han var ikke ligefrem vant til, at hans gæster svarede på den måde. På den anden side var hendes personlighed noget anderledes end dem, han plejede at have med at gøre, så det kom som sådan ikke bag på ham. Han satte sig selv i en lænestol over for hende, som hun forklarede videre. "Ah jaså. Jamen vil De så ikke være sød at fortælle, hvad jeg kan gøre for Dem?" spurgte han med høflig stemmeføring og sendte hende et smil. Han lagde egentlig ikke skjul på, at han samtidig gav hende et elevatorblik. Han var ikke typen, der var bleg for at lade andre det vide, når han syntes, de så godt ud, og det måtte han indrømme, at Lilith gjorde.

Ved hendes ord om at overraske hende, sendte han hende et skævt smil med et lettere udfordrende glimt i øjet. "Så er jeg sikker på, jeg har noget, De vil finde interessant" sagde han, hvorefter han rejste sig for at gå hen til døren og åbne den. Han stak hovedet ud og kaldte efter en af sine tjenestefolk. "Vil du være sød at hente flasken?" spurgte han, selvom han godt vidste, at slaven ikke havde noget valg. Det var mere en formalitet at spørge pænt. Så gik han hen til et barskab og fandt to whiskyglas frem. "Jeg har haft denne flaske i 150 år ca., og jeg har ledt efter en undskyldning for at dele den med nogen" forklarede han, inden han satte sig igen.

Der gik ikke længe, inden tjenestepigen var tilbage med en flaske med en ravgylden væske i. Der var intet mærkat på den, men man skulle ikke være den store kender for at regne ud, at det var whisky. Valtor skænkede op i begge glas, hvorefter han rakte det ene til Lilith og holdt sit eget glas oppe i en skål. Han ventede til, hun skålede, inden han tog en slurk af den.

Det elevatorblik han gav hende kunne hun godt mærke, uden at hun faktisk kiggede på ham. Det var blot ud ad øjenkrogen at hun kunne se hans øjne gled ned ad hende. Nu lagde hun ikke skjul på, at hun så godt ud for det vidste hun godt og hun var også klar over hvilken udstråling hun havde. Det var vel bare sådan det var, og lagde man dæmon hornene oveni, så måtte man vel sige at hun havde et specielt udseende. Slet ikke fordi huden var blå, håret var rødt, og øjnene gule det var generelt en speciel og usædvanlig blanding. Et bredt smil bredte sig over hendes læber, og hun lod nogle fingre glide igennem håret imens hovedet blev lagt en smule på skrå. 

Enlig sad hun faktisk meget godt i sofaen, og den var ret blød, så der var ikke noget hun klagede over der. Hans hjem virkede også ganske hyggeligt. Ud fra hendes syn og blik der havde spejdet rundt i omgivelserne samt hjørner så virkede det da som et meget hyggeligt hjem, også et flot hjem, og synet af slaven der kom frem fik hende blot til at smile lidt større. Det her undrede hende ikke, selvfølgelig skulle man have slaver til at tjene én, der var intet bedre næsten"Det er virkelig mange år, gad vide hvordan den smager"sagde hun med synet på flasken. Kort betragtede hun den, og lod en finger glide ned ad den,hun kunne slet ikke holde øjnene fra farven den var flot.

Så gjorde han klar til at skåle med hende, og den var hun med på altså selvfølgelig var hun det, og desuden skulle hun helt sikkert smage den whiskey, der var ingen tvivl der. Hun sendte Valtor et smil, og tog imod glasset, rakte det hen imod ham klar til at skåle"Du tager sørme godt imod dine gæster, eller måske er jeg bare heldig"sagde hun og kort blinkede til ham, før hun lod glasset røre hans med et klink, og tog så en stor tår.  Det smagte fantastisk, og hun lod blikket falde på den flotte væske i glasset. Sikke en skøn smag, den kunne hun sagtens få lidt mere nydelse af, hvilket også var derfor hun ikke drak det hele på én gang"Vidunderlig smag"sagde hun kort, og lod tungen glide hen over læberne. Så lænede hun sig lidt tilbage i sofaen, for at sidde lidt bedre. Det var hvist på tide at fortælle ham hvad hun lavede her, ja hvorfor hun faktisk var kommet. Det gik hvist ikke, at hun trak den længere ud, og lod ham vente i flere timer på at vide hvorfor hun var her, og hvad hun ville"Jeg er kommet for at have det sjovt i dit selskab,men også"stoppede hun kort og lænede sig lidt frem mod ham, strøg en finger hen over kanten af glasset"Også for at lave forhandle"fortsatte hun og blinkede til ham. 

Så lænede hun sig igen tilbage, og vippede lidt med foden, før hendes læber rørte glasset og hun drak lidt mere af den dejlige whiskey. 

"Tjaah, man siger, de bliver bedre med årene" svarede Valtor med et smil. Han havde faktisk ikke taget hul på den endnu, så han var mindst ligeså spændt som hende på, hvordan den smagte.

Efter skålen med hende tog han selv en tår. Den smagte om muligt bedre, end han havde forestillet sig, den ville. Han sendte hende et nyt smil over hendes ord. "Jeg prøver altid at være høflig overfor mine gæster. Nogle fortjener det dog mere end andre, og der gør jeg altid en ekstra indsats" svarede han med slet skjult hentydning om, at han mente, at hun havde fortjent hans høflighed. Valtors smil voksede igen over hendes ord, inden han tog en tår af sit glas, da hun hentydede til drikken. "Jeg må indrømme, at jeg ikke havde forventet, at den ville smage så godt" svarede han ærligt, hvilket igen understregede, at hun var den første til at smage den sammen med ham.

Valtor hævede det ene bryn over hendes modsigende svar. Hun var virkelig ikke som nogle af de andre, han havde haft på besøg, og han tog sig selv i, igen at beundre hendes unikke person. Både udseende og væremåde. "I så fald håber jeg da, at jeg kan underholde Dem" svarede han med et smil og hævede glasset til endnu en skål, inden han tog en tår. "Men lad os få forretningerne ud af verdenen først. Ønsker De flere slaver?" spurgte han mere eller mindre retorisk. Der kunne ikke rigtigt være andre grunde til, at hun var her af forretningsmæssige årsager.

Den skjulte hentydning til at hun fortjente hans høflighed, gjorde at hun smillede til ham. Så tog hun fat i glasset for at drikke lidt mere af den lækre whisky. Måske var den endnu bedre fordi den havde været gemt væk i så lang tid, eller måske var det bare smagen generelt. Uanset hvad det var, så kunne hun godt lide den, den var vildt god, og da hun fik drukket noget af glasset satte hun det ned igen. At han havde sagt at man jo sagde at det blev bedre med årene var hun helt enig, det var nok også derfor den smagte så godt. Da han så var klar til at skåle med hende igen, bredte smilet sig og hun tog fat rundt om glasset igen, for at hæve den mod ham og tog så en stor slurk. Hvergang den herlige smag landte på hendes tunge var det nærmest som om man slet ikke kunne få nok.

Da hun fik skålet med ham, og fik drukket lidt lod hun kort hendes læber røre kanten af glasset, og holdte blikket på ham. Få minutter efter, satte hun glasset tilbage på bordet, og kørte nogle fingre igennem det røde hår. Det var blevet tid til forretning, før de kunne komme videre med aftenen. Hun lod et skævt smil brede sig over læberne, og lænede sig endnu engang lidt ind mod ham, lagde en finger ved hans underlæbe"Jeg er sikker på at du kan underholde mig, jeg er slet ikke i tvivl om det"sagde hun og kort blinkede til ham. Så holdte hun øjenkontakten lidt før hun trak sig tilbage i sofaen, og satte sig lidt bedre tilrette. Hun lagde en hånd på hendes knæ, og lod blikket glide lidt rundt på omgivelserne. Hun syntes stadigvæk han boede pænt og hyggeligt. 

"Korrekt, jeg ønsker flere slaver, enlig kun én lige i øjeblikket"svarede hun og kiggede hen på ham, og stoppede med at køre fingrene igennem håret. Hun vippede lidt med foden, og lagde en arm på sofaryggen, ja enlig havde hun et ganske udsædvanlig udseende. Men det var blot unikt, for der var vel ikke andre der så ud som hende"Jeg har én slave i forvejen, så jeg mangler i øjeblikket en mere, bare så min slave ikke føler sig alene, og keder sig alt for meget"sagde hun ærligt, og sendte ham et bestemt blik. Så fjernede hun kort blikket fra ham, mest fordi hun kunne få øje på den slave han havde haft til at ordne ting for ham da han tog imod hendes velkomst"Desuden er det sjovere at have flere slaver at lege med, end én"sagde hun så og smillede kort for sig selv. Hendes negle kærtegnede kort sofaryggen, og langsomt fandt hendes øjne hen til Valtor igen. 

Valtor gjorde generelt sit for at være en god vært. Det gav ham et godt ry, og det gjorde, at folk generelt kom igen. Det betød også, at når Lilith følte sig godt tilpas, var det nemmere at gøre forretninger med hende. Desuden var der ingen grund til at være ubehøvlet. Det fik han generelt ikke meget ud af.

Fingeren ved kæben kom lidt bag på ham, men han sendte hende alligevel et smil. "Jeg skal gøre mit bedste" svarede han ærligt. Han var ikke klar over, om hendes hentydning bar derhen, hvor han havde forstået, det ville, men han håbede. Det ville bestemt ikke gøre ham noget at ende i lagenerne med hende, men det måtte han finde ud af senere. Lige nu gjaldt det forretningerne, og den slave, hun gerne ville have.

"Har De nogle præferencer til race?" spurgte han interesseret, inden han tog en tår mere af glasset, hvilket tømte det. Han fyldte mere whisky i, inden han hævede flasken mod hende for lydløst at spørge, om hun også ville have mere. "Jeg har et par eksemplarer her i huset, hvis De ønsker en demonstration?" sagde han. Hvis hun ikke havde taget imod tilbuddet om mere, ville han nu sætte flasken fra sig, og ellers ville han være færdig med at skænke, for derefter at sætte flasken.

Da han hævede whisky flasken mod hende for at høre om hun ville have mere gav hun ham et nik. Selvfølgelig skulle hun have mere, den smagte alt for godt til ikke at blide nydt. Specielt ikke når det handlede om et selskab med Valtor, det var efterhånden lang tid siden hun havde hilst og set ham. Hun fik drukket resten der var i hendes glas, og slikkede sig tilfreds om munden. Den whisky efterlod en eftersmag der var svær at slippe, ikke fordi hun klagede for det gjorde hun ikke. Så rejste hun sig op, og satte glasset ned på bordet igen. Så gik hun lidt rundt for at se lidt mere på hvordan hans hjem så ud, dog gik hun ikke for langt væk i tilfældet af at han skulle vise hende noget. Hun gik hen mod vinduet, og kiggede kort ud, og få minutter efter vendte hun rundt, og sendte ham et bredt smil"Ingen specielle præferencer, jeg nyder mine slaver ligegyldigt hvilken race de er"svarede hun med en lidt lusket undertone. 

Enlig nød hun tanken om flere slaver, fordi hvorfor have én, når man kunne have flere. Smilet voksede sig lidt, allerede nu havde hun næsten ondt af slaverne, ja hun havde allerede haft en lille smule ondt af Murizz. Den stakkels dreng, der aldrig havde set hvad der ville komme. Ja han havde nok heller ikke regnet med at blive slave for hende, men sådan var det jo. I det mindste kedede han sig aldrig. Lilith gik lidt tættere på Valtor, og lagde en hånd i siden, hvorefter hun kort kastede med det røde hår"En demonstration lyder vidunderligt, jeg kan slet ikke vente"sagde hun og holdte blikket på ham. Tydeligt at høre på hende, at hun måske havde nogle bagtanker, luskede og lidt lokkende. 

"Hvilke præferencer går du mest efter når det handler om slaver"spurgte hun så af nysgerrighed, men også for at vide hvad han gik efter. Om der var nogle specielle racer han var til, og imens hun ventede på hans svar lod hun en finger køre i cirkler hen over hans brystkasse. Med vilje kun for at vise at hun havde tålmodighed nok, og for at vise at hun bare gjorde hvad hun ville. Han skræmte ikke hende, og hvorfor ikke virke lidt lokkende og charmerende, når man nu godt kunne. Desuden var han jo en køn mand, så lidt nærhed skadede vel ingen. så igen man kunne aldrig vide med hende, det kunne sagtens være at hun havde bagtanker, eller luskede planer"Siger man ikke at en kvinde aldrig kan få for mange slaver"lød det så fra hende, og hun blinkede kort til ham hvorfor hun trak fingeren til sig, og tog nogle skridt forbi ham. Hun gik ikke alt for langt væk, men ventede på ham.

Valtor sendte hende et smil, da hun tog imod tilbuddet om whisky, hvilket kort blotlagde hans hjørnetænder, der var vokset en anelse. Han var ved at være sulten, og derfor var hans tænder vokset en anelse. Normalt var de ikke så iøjefaldende, men jo mere sulten, han blev, jo længere blev hans tænder. Han havde dog ingen kvaler med at afsløre over for Lilith, at han var vampyr. Han havde kendt hende et stykke tid, og han gik ikke ligefrem ud fra, at hun gik så meget op i, hvilken race han var. Hun var trods alt tydeligt dæmon, så det ville undre ham, hvis hun gik op i, om man åbenlyst viste sin race. Han havde heller ikke fået det indtryk, at hun var den dømmende type.

"I så fald..." indledte Valtor, inden han klappede to gange i hænderne. Der gik ikke mange øjeblikke, inden en række slaver trådte ind; de var blandet han- og hunkøn i racerne: engel, elemental, halvleopard, havfolk og satyr. Ikke alle racerne havde et af hvert køn, og ikke alle elementer var repræsenterede. Slaverne var iført undertøj, så man kunne se muskulaturen, og at de generelt ikke havde ar. Alle var tydeligt veltrænede, selvom kvinderne var en anelse slankere, end mændene var. Den kvindelige halvleopard var dog tydeligt mere adræt, selvom hun også havde tydeligt markerede muskler. Hanleoparden var dog noget mere muskuløs og så ud til at være mindre adræt end kvinden. Ild- og jordelementalet var begge kvinder, og de var ligeledes veltrænede. Satyren var mand, og han var også mere til den adrætte side. Englen var hankøn og lignede mere eller mindre et menneske på nær de store, kridhvide vinger, der sad på hans skulderblade. "Det står Dem frit for at give en af dem en ordre. De vil dog ikke reagere på drabsordre, for det har jeg nægtet dem, men ellers vil de reagere på, hvad end De kan finde på" forklarede han Lilith, som han fulgte hendes gang rundt med øjnene.

Valtor tænkte et øjeblik over spørgsmålet. "Jeg er mere fokuseret på personligheden end på racen. Jeg foretrækker lydige slaver, der følger alle ordre, hvad end de måtte indebære" svarede han med tydelig hentydning, til akter i sengen, i stemmen.

//Afsluttes grundet min inaktivitet, dog kan vi aftale tråde når jeg får lavet mit comeback ^^ <3 //