Varmen.. den var simpelthen ulidelig i syden, men det var ikke første gang, at Yotul bevægede sig syd på. Der skete efterhånden en hel del på fæstningen og hun havde brug for at komme væk. Altså vendte hun fokus mod omgivelser, som slet ikke mindede om fæstningen. Viserion havde hun ladet blive hjemme, da hun havde brug for noget andet end en flyvetur over landet. Det ville også vække mere opsigt end noget andet, hvilket ville kunne blive risikabelt, når alle var lidt på kanten efterhånden. Yotul selv havde brug for noget andet.. Og dertil kunne hun ikke helt glemme en dæmon, som havde haft det kæreste ansigt, men som slet ikke havde været så kær.. heldigvis for det.. dog havde hun ikke set ham længe, i stedet var hun nu drager imod hans hjem, blot for at se om tingene havde ændret sig eller om hun stadig kunne more sig i hans selskab.

Med en hånd mod sin pande for at skygge for solen, spejdede hun omkring i den store gård. Der var liv nok, men hun kunne ikke lige umiddelbart finde den skikkelse, som hun gerne ville have øje på. Et skuffende suk forlod hendes læber, før hun bevægede sig imod indgangen til det store palæ, hævede højre hånd og bankede på to gangen. Hun rømmede sig, lagde armene over kors og strøg neglene over den bare hud. Toppen dækkede kun over hendes bryst og bukserne sad tæt om hendes ben. Det ene bukseben var lettere forrevet, men det generede hende ikke. "Lord Kruger?" Lød hendes rolige stemme. Sværdet hang fortsat imod hendes ryg i en lædersnor, så hun nemt ville kunne få fat på det. Dog tvivlede hun på, at hun ville få brug for er våben her.

Heden var i syden. Selvom det blot var det sidste af foråret var solen bagende varm for fleste. Stoffet på hans krop var af hvidt bomuld, det var lavet til være luftig så varmen ikke blev for tung i eftermiddagstimer hvor solen var værst. Som ofte vågnede Radu normalt sener end de andre slaver, særlig efter nætter hvor at han havde svært sammen med herren eller hans gæster. Radu var nok den eneste der havde en smule frihed om dagen, eller mere end de andre slaver som Oswald holdte i palæet. Når det havde været en af de mere brutale omgange, fik Radu som ofte lov til at slappe af. Selv hvis hans liv ikke var det værste i øjeblikket, var der stadig ting som fik ham til ønske en verden væk fra livet som slave.

Bukserne var samme slags stof, blot i mørke farver. Normal fortrak Radu silke, men han var ikke blive klædt sådan an, den slags skete kun når han skulle være sammen med hans herre, eller med hans herres rige gæster. Så da en stemme lød ved indgangen til palæet var det lidt en overraskelse, mest fordi ingen havde fået besked om at en gæst ville komme den dag. Det var nok derfor at de arbejdende tjener ikke tog sig helt så meget af kvinden der gik fra gårdspladsen og op til palæet.

Radu hørte kun hendes stemme fordi at han var indenfor i stuen, hvor han holdt til når hans herre ikke var hjemme. Han kunne dog ikke ignorer stemme udefra, og han gik aktivet imod stemme. ”Herren er ikke tilstede i øjeblikket,” sagde han som han kom til syne i døren hvor kvinden stod. ”Han er ude og se til slaverne i øjeblikket, men de kan vente her, hvis de vil?” han havde godt nok ikke set kvinden før men udefra hans herres tale havde nok hørt om hende før?

Radu hørte ofte om hans herres mere specielle møder, mest fordi de gav indtryk på de ældre dæmon. ”De må være frøken Yotul?” sagde han kort, ”Herre Oswald har talt om dem før” sagde han lidt før, blot så han ikke lød som om at han bare vidste hvem hun var. ”Kom bare indenfor i skyggen, så skal jeg nok søger for noget af drikke” sagde Radu som han trådte væk fra døren og indenfor i huset. Han kunne vise hende ind i stuen hvor efter at han kunne hente noget af drikke til dem begge.

Yotul var overbevist om, at folkene ikke ville lade hende vandre rundt alene, derfor rettede hun også automatisk blikket imod stemmen og lydene fra rummet ved siden af hende. Man kunne næsten fornemme hendes skuffelse, da det blev gjort klart for hende, at Oswald ikke var at finde på adressen. Hvordan skulle hun så køle af? Skikkelsen der kom til syne i døren fik hende til at lægge hovedet let på skrå, som hun lagde armene over kors. Egentlig kunne hun sagtens vende om og vende tilbage senere, men så igen, nu havde hun taget den lange vej, så Oswald havde bare med at dukke op inden længe. Hun trippede let med den ene fod, som hun overvejede slavens tilbud, før at hun nikkede. ”Udmærket” lød det med et nik, før at hun bevægede sig hen til slaven og løftede det ene hånd mod hans kind. Der var vel intet i vejen med at røre, hun kunne jo sagtens fornemme blodet i hans årer, men ikke fordi hun hungrede efter at smage det. Hun ville langt hellere tilføje det til sin samling. Yotul valgte dog at fjerne sin hånd, som hun blot kiggede på ham. Oswald måtte have et større udvalg af legetøj her, end hun kunne forestille sig.

Forbavset over at høre sit navn, løftede Yotul det ene øjenbryn, som han brugte hendes fornavn. Der bredte sig et lystigt smil over hendes læber, som hun trådte helt op til ham og kørte en hånd igennem hans hår. ”Hvad har han fortalt dig?” spurgte hun nysgerrig, det var ikke sikkert at Oswald selv ville ud med den slags informationer, men måske slaven gerne ville? Særligt når hun spurgte så direkte. Hun slap ham dog hurtigt igen, som sværdet havde prikket hul på hendes læg uden at hun rigtig havde bemærket det. Blodet lod hun løbe, imens at hun fulgte ham med øjnene. ”Så høflig, du er blevet godt opdraget” lo hun stille, som hun fulgte efter ham, dog sikrede hun sig, at hun ikke fik lavet et spor af blod ved at kontrollere det med sin evne. Det var blot leg.

”Mange forskellige ting, blandt at andet de var ret smuk kvinde,” sagde Radu som han trådte indenfor i stuen. Eftersom han havde været alene meget af tiden den dag, havde tjenestefolket blot sat frugt og drikke frem til ham alene. Der havde ikke havde vente gæster, og det kunne tydelige ses i henne ved madrassen med de mange puder, hvor Radu havde holdt til det meste af den tid hvor han havde været vågen.

”Hvis de venter her, kommer jeg med glas om et øjeblik” sagde Radu, han lavet høfligt smil ved hendes kommentar, trænet var han. Måske ikke på den meste fredelig måde, men han brokkede sig ikke, den slags kom man ikke langt med som slave.
Radu forsvandt ud i gangen hvor han gik ned til køkkenet efter et glas og lidt mere af drikke til dem, da han var tilbage igen var det med en kande med vand med citron i. Han sat kanden fra sig på bordet. ”Hvad fik dem til kommer hele vejen herned?” spurgte han, det var ikke hans job at vide alt og om hun ville sige det til, kom ikke ham ved.

Radu kiggede med kort blik på Yotul før han skænkede begge glas til dem. ”Er der andet de kunne tænke dem?” sagde han lidt efter.

Det var svært at skjule det smil, som fandt vej hen over hendes læber. At det var det første, han valgte at fortælle hende, var ganske smigrende, men det var næppe det eneste han kunne have fortalt ham om hende. Yotul lod ikke smilet falme, som hun fulgte efter ham ind i stuen. Blikket vandrede kun kortvarigt omkring, da hendes primære fokus lige nu, var Radu. "Alligevel valgte du, at fortælle mig den information, fremfor noget andet" Lo hun lystigt. Fiskede han efter noget? Det var en farlig vej at gå ned ad, særlig når man ikke kendte modparten særlig godt, alligevel mod Yotul blikket vandre over Radus krop. Hun ville ikke udelukke det..

Et nik var alt han fik ud af Yotul, som svar på hans ord. Imellemtiden valgte hun dog at se sig lidt omkring. De store mængder af puder bragte et smil frem på hendes læber, som hun dog endte med at sætte sig i sofaen med sværdet stående ved siden af sig. Hun strakte benet ud for at se nærmere på den lille rift hun havde fået lavet. Blodet var næsten gået i stå, fordi hun kontrollerede det, alligevel kunne hun ikke helt lade vær med at føre en finger over såret og slikke blodet af sin finger, i samme sekund, som han kom ind igen. Et smil blev det til, før hun fjernede det sidste blod fra hendes ben med sin evne. Slaven var nysgerrig. "Jeg savnede noget ordentligt selskab og din herre havde gjort indtryk på mig sidst.." forklarede hun med et glimt i øjet. Han kunne lige det i ordene, som han ønskede. Det bekymrede hende ikke. "Fæstningen er efterhånden blevet så kedelig med alle de problemer.." kommenterede hun lettere henkastet, før hun klappede på sofaen ved hendes side. Det var et tegn til at han skulle sætte sig.

"En prøve af dit blod?" Svarede hun lettere spørgende, dog med et selvsikkert smil på læben. Nej, hun var ikke vampyr, hun havde en helt anden trang efter blod, der næppe kunne sammenlignes. Dog lænede hun sig frem for at tage imod glasset og tage en slurk. Det var ganske forfriskende og så kunne Radu håndtere hendes ønske uden hun skulle blande sig. "Og dit navn.."

”Min herre har også talt om andre ting, som det at de havde særlig samelig af blod?” han kunne nok ikke helt selv forstå hvad elver ville med blod? Med mindre at hun var vampyr ved siden af, i hvis det var sagen var der nok lidt fakta som Oswald ikke talte om.
Radu lyttede i stilhed, ak ja det var hans herre som han forstod det. Han efterlod tit et eller anden indtryk hos andre, ikke altid det mest flinke, men heller ikke det mest onde, eller han havde ikke selv set den side. Ah politik, ikke lige det emne som en slave talte meget om, mest fordi hans egne meninger om ting ikke altid var påskønne af andre.
Han forstod en del mere hvorfor hun ville komme herned, både for at komme væk og for selskabet skyld. ”Mit blod ligefrem?” sagde Radu kort, ingen havde den store lyst til hans blod udover vampyrer og dem så han mange af herned i syden. Han satte sig dog ned ved siden af hende.
”Radu, er hvad jeg hedder.. selvom det ikke er så tit at folk kalder mig ved navn” slaver blev tit ikke kaldt ved navn, det var blot du der, eller ham eller hende. Det var slags magtspil, ikke at det generede Radu. Han holdt selv ved sit navn mentalt, mens han ikke hørte det så tit fra hans herre.

En svag latter forlod Yotuls læber, som slaven forsøgte sig med yderlige info om hende. Hun nikkede til hans ord, for han tog bestemt ikke fejl og ja, det gav ikke rigtig mening, når man tog hendes race i betragtning, men skulle det altid det? "Din herre elsker vist at snakke" kommenterede hun med et skuldertræk og et stort smil på læben. Det gjorde hende ikke spor, eftersom at Oswald umuligt kunne kende alt til hende. Lige nu var hun dog mere fokuseret på Radu og ikke Oswald.

"Er det virkelig så overraskende et ønske, når du kender en del af min historie?" spurgte hun med et glimt i øjet før at hun lænede sig tættere ind til ham. Hun var trodsalt kommet for selskabet skyld, så hun havde ikke planer om at lade ham gå så nemt. Det var vel det mindste hun kunne forlange indtil Oswald vendte tilbage? "Radu.." Yotul trak navnet ud, som hun lagde hovedet imod hans skulder. Hun placerede en hånd imod hans lår, før at hun pressede neglen imod stoffet. Hårdt og direkte. Mon hun selv skulle tage det?

Radu nikkede, ja han havde hørt en del historier fra Oswald. ”Lidt, måske” sagde Radu kort, han var måske en smule overraske over det.
Radu lod hende gøre som hun ville, han længde armene en smule tilbage på sofaen for tage vægten fra dem begge. Han lavede en lille lyd da neglene gik smule igennem det tynde stof i hans bukser, ”Hvis de ønsker det så meget? er der andre steder som der letter for adgang til” sagde han, ikke fordi det ville genere ham meget hvis hun gik efter hans lår.
Radu havde ar på alle dele af hans krop, store som små. Han var dog altid lidt selv bevist om de ar som de var mere tydelige end andre på hans krop, som brændemærker fra tidligere herre, eller de dybere ar på hans ryg.
Med mindre hun selvfølgelige var ude efter at få ham ud sit tøj, for det kunne han sagtens lad ske uden den store brok. Hun skulle bare sige til..

Dæmoner havde det med at bruge en del tid på at snakke. Det var i hvert fald noget hun havde erfaret igennem årene. Lidt som om de gerne ville dele deres uendelige mængde af visdom, om end ikke mange ville lytte. Noget fortalte hende dog, at Oswald var en man faktisk lyttede til. Selv hun havde lyttet til ham og det var faktisk yderst sjældent for hende i hvert fald. Hun smilte svagt af hans ord, som hun lyttede til hans puls og fulgte med i hvordan blodet blev pumpet rundt i hans krop. Slaver var villige til mange ting, når de var opdraget korrekt og Radu var hendes underholdning for nu, det havde hun i hvert fald bestemt sig for.
Yotul flyttede let på sig, som hun fjernede hånden fra hans lår. Tilbuddet om blod var gældende nu, dog valgte hun at flytte hånden mod hans kind. Neglen ramte bevidst huden på kinden, som hun trak en svag linje mod hans mundvig. "Du taler af erfaring?" lød det lettere tilfreds. Hun havde tidligere leget med en slave, der var knap så villig til at følge med, men han lod sig ikke skræmme så nemt. "Her eller skal det være mere privat?" lol hun let, måske hun kunne få andet end blod fra ham. Ville Oswald have problemer med det? Det var lige før hun håbede på det. "Hvilken slags slave er du?" Spurgte hun for at pege sig i den rigtige retning af hvad han var og hvad hun kunne forvente af ham. Hun var jo kommet for at køle af.

Radu så på hende før han nikkede til hendes ord, ”Min tidligere herre var en vampyr” sagde han. Han havde nok erfaring med hvordan at vampyrer ville have ting fra ham, de brugte ham mest som en slags blodbank.

Radu flyttede en smule kraven i hans skjorte, den blege hals havde en del af ar fra de mange bid. ”Hvis de fortrækker at bruge en kniv, er det også fint nok.. bare ikke på min hals” han skulle nød ud i at bløde så meget at han ikke ville kunne heale fra det igen. Radu tænkte over hendes spørgsmål ”Jeg tror næppe min herre vil sætte prise på, at der kommer blod på hans møbler” sagde han kort, eller det skulle helst ikke ske hvis han ikke selv var til stede.
Radu blinkede engang, da læggende en smule ansigt imod hendes hånd på hans kind. Blot for at han kunne hendes finger med hans sanser.

”Hvilken slags?” sagde Radu kort, ah ja han havde jo næppe sagt hvad han normalt blev brugt til. ”Meste af alt, bruges jeg til det seksuelle” sagde han ret åbnet, der var ingen årsag til at holde den del hemmelig, ”Men du kan bruge mig til hvad der lyster dig, hvis det er hvad du vil?” sagde han.
”De kan komme med mig, til et andet lokale?” sagde han, han kunne vise hende til et af de mange gæsteværelser i palæet. 

Svaret gav god mening for Yotul, som det ikke var helt så overraskende at Radu altså vidste hvordan den slags trang skulle håndteres. Selvfølgelig var hun ikke ude på at drikke hans blod, selvom en smagsprøve sikkert ikke ville gøre noget. Blodet kunne fortælle en del. "Så forstår jeg bedre" svarede hun med et nik, før at hun gav ham plads til at vise sin hals. Der var ar nok til at bevise hvad den tidligere herre havde brugt ham til. Faktisk synd, når han nu var en ganske pæn dreng..

En latter undslap hendes læber, som hun fik sat sig helt op. "Du kan være helt rolig, jeg har styr på håndteringen af blod og ikke mindst hvordan jeg får det frem." Der var ingen fare for at hun ville spilde hans blod, hvis det kunne undgås. Et svagt nik imod hans ønske om at undgå blod i sofaen burde være nok tegn på, at de sagtens kunne tage det et andet sted hen. Gestusen imod hendes hånd bragte et lystigt smil frem på hendes læber, før at hun rejste sig op og greb ud efter hans hånd for at hive ham op af sofaen. "Lad os lege.." kom det underholdende fra hende, som hun dog stoppede op kort for at tage en slurk af der forfriskende vand, han havde stilt frem til hende og ham selv.

Sexslave.. det var vel ofte, hvad de blev brugt til, ikke sandt? "Kunne være jeg skulle udnytte det lidt, jeg trænger til at slappe af i kroppen og det kan du vist sagtens bruges til." Blikket blev kørt op og ned ad hans krop, før at hun gav ham er skub i røven for at vise vej.

Radu rettede sin skjorte tilbage på plads med en enkle håndbevægelse, hun havde vækket hans nysgerrighed nu. Selvom han havde haft mange forskellige herre igennem årene, havde ingen af dem evnen til at kontroller blod.
Radu rejste sig fra sofaen som hun trak i hans hånd, hans bare fødder lavet enkelte lyde på stengulvet uden dem som han bevægede sig. Der var et smil på hans læber ved hendes ord, han ventede til at hun havde drukket sit glas før han trak hende med i den lange gang som førte til andre del af palæet.
Som de gik ned af gangen, ledte Radu dem ind i et af de mange gæsteværelser. Værelset havde mange eksotiske farver, og der højt til loftet når man kiggede op. Vind kom ind igennem vinduerne og kølet værelset af på samme måde som den gjord i stuen. ”Jeg tror ikke, jeg har været herind før” sagde Radu kort, med omkring ti værelser eller deromkring havde Radu aldrig set dem alle. Men det var heller så tit at han var i andre værelser end Oswalds.
Radu vendte sig imod Yotul, han kiggede op imod hende fordi hun var højde end ham selv. Det generede ham ikke, på en eller anden måde havde altid godt kunne lide højde på andre person omkring ham.

Fik Yotul først blandet sig eget blod med hans, så kunne de få det rigtig sjovt sammen. Men det var ikke sikkert at han ville gå med til det billigt, hvilket bestemt ikke ville blive et problem for hende. Så var der bare mere morskab til hende. Slaven rettede pænt på sit tøj, så han forstod hvordan han skulle præsentere sig selv overfor eventuelle gæster. Det passede hende fint.

Eftersom at hun befandt sig i en bolig, hvor hun aldrig havde været før, lod hun Radu vise hende vej, imens at hun noterede sig vejen ud, hvis det skulle blive nødvendigt senere. Yotul var lettere overrasket over farverne i værelset, som hun hurtigt drejede en omgang for at se hele rummet an. Derefter nikkede hun til Radu. "Det er perfekt" svarede hun med et glimt i øjet, før at hun løftede højre hånd og gjorde tegn til at han skulle komme til hende. Hun havde placeret sig med ryggen til sengen, men stod stadig nogle meter fra den. "Så kan vi udforske værelset sammen" man kunne spore morskaben i hendes stemme, som hun smed sværdet fra sig. Hun havde ikke planer om at efterlade det i stuen, men hun havde heller ikke tænkt sig at bruge det. I hvert fald ikke med det samme. "Smider du tøjet eller skal du have hjælp?" Spurgte hun lystigt. Ønskede han at lukke døren, så skulle han bare gøre det, det var ikke noget der bekymrede hende.

Radu gik hen for at skubbe døren til værelse i, han skulle nødig give andre tjenestefolk et chok over at han var nøgen igen.
Han kunne godt høre morskaben i hendes tone som han vendte sig om og fandt hendes stående nær ved sengen. Radu gik det få meter som der var hen til Yotul, ”Tilbyder de at hjælpe mig?” sagde han med drillende smil. Han var blev ganske hurtig til skille sig af med tøj, men for drille hende en smule arbejde han lidt langsomt med knapperne i hans skjorte.
Der var flere skjulte ar af se, efterhånden som hans skjorte blev mere og mere løs. Radu var selv ligeglad med de fleste af dem, de minder ham om at han havde overlevet mange ting i hans kort liv.
Skjorten blev smidt til side på tom stol, og Radu bevægede sit blik opad nu hvor han færdig med de mange knapper, man kunne godt kalde ham selv bevist til hvis grad. Han trådte frem igen, indtil afstanden imellem dem var få centimeter. ”Vil de også havde bukserne af med det samme?” sagde han i en varm stemme.

Døren blev lukket, imens at Yotul tålmodigt ventede på at han ville vende tilbage til hende. Hun trak let på smilebåndet, som hun lod blikket dale over hans skikkelse. Den lille krop bar ikke mange hemmeligheder, arrene gjorde det klart for hende, at han havde set og oplevet lidt af hvert, men han stod stadig, så det måtte betyde, at han var yderst hårdfør overfor hvad end hans 'gæster' måtte kaste ham ud i. Hvilket bestemt var en god kvalitet. Særligt med hendes fascination for blod. En latter undslap hendes læber, som han endte med at drille hende. Enten var han modig eller også var han ude på skrammer. Begge dele fungerede med hende, som hun sagtens kunne forsvare sig, hvis han valgte at gå imod hendes ønsker. Yotul fulgte lydløst med, som han åbnede knapperne og langsomt afslørede huden under. Uden rigtig at give ham tid til at reagere, havde hun lagt en hånd imod hans brystkasse over hans hjerte for at mærke det pumpe. "Vi skal begge more os" kommenterede hun, som Radu havde sin sjov med at arbejde langsomt.
Radu kom helt tæt på, som Yotul dog placerede et ben imellem hans for at komme helt tæt på. Hun flyttede hånden fra hans brystkasse mod hans hage, før at hun kørte en finger ned langs med pulsåren i hans hals. Yotul kom tættere på med hovedet, som hun placerede sine læber imod hans hals og langsomt førte dem over hans hud. Hånden strøg ned over hans overkrop, som hun rev neglene over hans hud med den intention om at bryde huden. "Bukserne kan vente.." hendes stemme var lystig og fuld af forventning, som hun bevidst rev ham over brystet.

Han blev standset af bene som hun stoppede ham med. Hånden som der endte over hans hjerte, efterlod varme på hans bryst, en anden slags varme end hans egen kunne. Radu trak vejret tunget og dybt som han slappede af.
Da hun flyttede sin hånd fra hans bryst, holdt det hans opmærksomhed. Finger som kørte hen over den bløde hud på halsen, fik pulsen til at slå en smule hurtigere, en naturlig reaktion fra hans side. Han kunne mærke hvordan at hjerte slog en smule hurtigere som hun kom helt tæt på, og hans arme arbejde af sig selv som hans finger danse fint rundt om hendes hofter.
Han håbede ikke at hun ville blive generet af hans hænder og hvordan at selv havde vilje til udforske, hvis hun sagde stop ville han automatisk stop alt bevægelse der forgik i hans hænder og arme.
Hun rev til, og han kom med lyde der kunne betegnes som et lavt støn. Når det kom til forvente smerte, generede det ham ikke det mindste. Radu havde måtte træne sig selv til den slags at kunne klare smerte som folk udsatte ham for. Han blev dog opmærksom at hendes negle havde brud huden, og små dråber af blod begyndte blev synlige på huden.

Der var intet i vejen med nærkontakt, særligt ikke i en situation som denne, nu vidste de jo begge hvad der var blevet lagt op til, så mon ikke de begge forstod sig på signalerne? Yotul nød opmærksomheden fra ham, som hun sendte ham et roligt smil. Der var intet i vejen med at lege lidt rundt med hans krop først og han lod ikke til at have noget imod, at hun tog sig den frihed. Men en slave kunne vel heller ikke sige hende imod, også selvom hun faktisk bare havde stjålet ham fra stuen og lokket ham i fælden?
Yotul flyttede let på hofterne, som han bevægede hænder over dem, hun havde bestemt ikke forbudt ham at røre ved hende. Hun vrikkede let med røven, før at hun rev ham hen over brystet for at få det, hun egentlig var kommet efter. Blodet lod til at finde vej igennem de små sår, men hun var samtidig også sikker på, at det ikke ville være nok til at flyde flasken op. Men de var også kun lige begyndt. I stedet valgte hun at trække sig let væk fra ham, for at bukke sig ned og stryge tungen over den første rift hun havde lavet.

Efter at have slikket sig let om munden, valgte hun at rette sig op igen, som hun strøg en finger over sin mundvig. Hænderne blev fjernet fra hans krop, som hun strøg fingrene op af sin egen krop, indtil hun førte højre hånd ned i lommen på sine bukser, som hun hev en flaske frem. "Til senere" kommenterede hun, før at hun strakte sin krop og langsomt hev toppen af, så de begge stod uden noget over overkroppen. Flasken blev smidt hen på sengen, som hun skød højre hofte frem og slikkede sig let i mundvigen for resterne af blod. "Du behøver ikke tage den med ro" lød det opmuntrerende fra hende. Hun havde muligvis ingen ar, men det skyldes hendes evne, så han kunne selvfølgelig ikke se det på hende.

Hendes bevægelser med hofterne fik vækket ivrigheden i ham, i mens at flere rifter kom til på hans overkrop. Før dagen ville være omme ville han nok have sår nok at passe sener. Radu lod hans hænder klemme på hendes bagdel som hans tog, ikke at han brugte den dæmonisk styrke som der lå lurede under hans hænder, det ville blot kunne forsat alvorlig skade hvis den indre dæmon fik lov til at komme frem fra mørket.
Ordne forsikrede ham om at han ikke skulle være for blid, og måske ikke for underkastende. Så med hendes tilladelse, dansede en hånd op ad hende ryg efter at hun havde smidt toppen til side. Han passede hende ind imod ham selv for mærke mere af hende, af varmen.
Radu løftede sig en smule op på tær for at kunne lade hans pande rør hendes, hans næse ramte hendes uden at det ligeud smertefuldt. Blodet på hende læber klædte hende, og han fik næsten selv lyst til vide hvordan det smagte. Han stillede dog ikke det spørgsmål, i sted for forsøgte han at slikke det sidste blod fra hendes læber.

De små rifter var ingenting i forhold til hvad hun kunne fremtvinge, hvis hun virkelig gerne ville have det. Men det var også væsentlig at informere ham om, hvordan hun gerne ville have det. Særligt fordi hun også skulle have noget ud af det. Dog nød hun altid smagen af blod imod sine læber. Jernholdige smag var ligesom med til at vække hende, hvis hun skulle være blevet distraheret af andet. Et lusket smil gled over hendes læber, da han tog yderligere fat i hendes røv. Et ganske svagt støn undslap hendes læber, før hun lydigt fulgte med hans ønske om nærkontakt. Hendes bryst blev presset imod hans. Den mindre mængde af blod på hans brystkasse blev hurtigt smurt imod hendes, men generede hende ikke. Tværtimod.

Yotul blik mødtes hans, som de stod tæt og han havde rejst sig på tæerne for at nå hendes pande. Den manglende højde gjorde intet, da de sagtens kunne eliminere forskellen ved at bruge sengen, men som det var lige nu, så hastede det ikke. Svagt åbnede hun munden, som han forsøgte at slikkede blodet af hendes læber. Han skulle være mere end velkommen til at smage sit eget blod. Møde hendes læber med hans tunge.

Jernsmagen var ham ikke ukendt, han havde smagt den før på vampyrers kolde læber. Radu læggende sig mere ind i kysset. Ikke fordi det varede længe, det var ikke hvad han var ude efter.
Lige så snart at han fik nok af smagen, trak han hende med tilbage imod sengen ende af der lød et blødt bump på sengen. Radu kiggede op på de smukke grønne øjne, mens et par finger fra en hånd kørte hen over hendes ryg.
Han trak vejret kort, før hans finger end op ved hendes nakke, og med bløder nus pressede han hende igen imod sig for at han kunne går efter mere hungrede kys. Hans finger blev Yotul nakke som han forsatte de små bevægelser, før han bed hende i underlæben. Radu var en smule ligeglad med om han begik en smule skade i det øjeblik.