d. 5. februar 2019

Hvis han skulle være ærlig over for sig selv, så var Hyde ikke komplet enig med sig selv om, om dette nu også var en god idé eller ej. Han vidste ikke meget om sin tidligere hustrus personlighed og han var ikke helt sikker på, hvordan hun mon kunne finde på at reagere, når hun så ham. På den anden side, så var der jo intet at vinde ved at ignorere hende, når det nu viste sig, at hun kunne være brugbar.

Derfor var han nu iført nogle af sine bedste klæder, mens han gik op af indkørslen til den ejendom, hun arvede efter sin sidste mand. Hans læderstøvler gav søvnigt genlyd mod de nærtstående mure, når hans støvler smældede lavmælt mod stenene i vejen. Han rettede diskret sin røde silkeskjorte under kappen og bankede på døren.

De grønne øjne blev nærmest kastet mod døren som der blev banket på. Langsomt rejste Saharah sig fra stolen, der var placeret foran hendes kamin "Mannu?" kom det fra hende og hun fulgte tjeneren med blikket som han gik mod hoveddøren. Stille gik Saharah efter ham, stoppede i døråbningen mellem opholdsstuen og hoveddøren. Mannu's blik blev forfærdet da han låste døren op og så Hyde. Hurtigt kastede han blikket mod Saharah " Der er en herre i døren,, Lady Sunfury" kom det fra ham, som han kastede blikket mod Saharah. Hvis Saharah's hjerte stadig fungerede, ville det være stoppet. Hun mærkede hvordan hendes krop begyndte at være svag. Hun nikkede svagt og kom selv mod døren som Mannu åbnede den. 

"Hyde...." kom det svagt fra hende, nærmest sammenkvalt grundet den knude hun havde fået i halsen. Ud af alle folk... Så var det hendes eksmand... Hendes.. Skaber.. Hun knyttede sine hænder omme på ryggen, forsøgte at virke diskret, men inderst inde... Havde hun lyst til at myrde ham, lige her, lige nu...

Hyde trådte ind og ignorerede mere eller mindre den tjener, hun havde til at åbne døren. Det var jo ikke ham, han var kommet for at møde. I stedet trådte han nærmere til den tilsyneladende unge kvinde, som stod foran ham - så køn som hun havde været for syv århundreder siden. "Saharah," svarede han med et lille smil og forsøgte at gætte sig til, hvad hun mon stod og tænkte. Han holdt sig dog lidt på afstand. Hun var en dame med temperament, havde hans informanter givet ham besked om, og han ville gerne give sig selv lidt reaktionstid, hvis hun fandt på at springe på ham. "Hvordan går det?"

Mannu stod måbende og stirrede på Saharah og manden der var tilsyneladende hed Hyde. Langsomt fik han lukket døren som manden var trådt indenfor og stirrede på Saharah "Mannu... Du kan gå" sagde hun uden så meget som at skænke ham et blik, men havde det låst fast på Hyde, for at sikre sig, han ikke gjorde en forhastelig bevægelse. men han var alligevel klog nok, til at holde noget afstand til hende. Hun kunne svagt se Mannu forsvinde op mod sit kammer og nu, stod hun her alene sammen med Hyde. 

"Syvhundrede år... Og du får langt om længe fingeren ud? Hvordan tror du jeg har det?" hvæsede hun svagt ud mellem de sammenbidte tænder. Hun havde det på ingen måder godt ved at han var her, men så alligevel? Måske ville hun få muligheden for at kunne få afklaret nogle ting. Svagt rakte hun armen ud mod opholdsstuen, hvor der allerede var startet op i kaminen. 

Hyde så efter tjeneren og slappede lidt mere af, da døren blev lukket efter ham. Han brød sig ikke om publikum til vigtige snakke og det blev ikke ændret af, at hans samtalepartner var hans 'barn'. Hendes hidsige hvæsen fik ham dog blot til at hæve et øjenbryn. "Hvis du tror, at den barnlige hvæsen får dig nogen vegne, så har du glemt, hvem jeg er," svarede han bare roligt og gik foran hende ind af døren til hvad der lignede en opholdsstue. Han så sig om og nikkede så let. "Du har klaret dig godt, kan jeg se."

Hun skar en irriteret grimasse over hans ord "Hvordan skulle jeg kunne glemme manden, der efterlod mig til mig selv, det øjeblik jeg havde mest brug for ham?" blodet inde i hende, var begyndt at koge og man var bestemt ikke i tvivl, om at Saharah var vred. Hun drejede rundt og slog armene ud til siden "Sådan er det når man gifter sig med rige mænd... Der forkæler en som var man kongelig.. " sagde hun med et kækt smil på læberne. Hun havde ikke klaret sig så godt, hvis ikke det var for de mænd hun havde giftet sig med, måske skulle hun endda takke Hyde for at efterlade hende til bedre mænd end ham? 

Hyde glippede med øjnene et par gange ved hendes hastige humørskift. Fra vrede til selvtilfredshed på fem-og-et-halvt-sekund er alligevel imponerende, tænkte han og så sig lidt mere om. Måske havde årene fra han så hende sidst, rent faktisk gjort hende ustabil. Det skete fra tid til anden. "At du er ung for evigt er sikkert heller ikke en dårlig ting for dem," kommenterede han med et lille skævt smil og så i hendes retning. "Maleriet her..." han pegede på et tilfældigt maleri, som han egentlig ikke havde skænket nogen særlig opmærksomhed, men som måske kunne distrahere hende nok til, at hun ikke ville fare direkte i flæsket på ham. "... er det en Lanzalo-kreation?"

Saharah trak svagt på skuldrene, men fik alligevel præsteret i, at få et smil frem på læberne " De klagede i hvert fald ikke over det... Kun da de fandt ud af jeg i teorien er død" sagde hun med et svagt fnis efterfølgende. Som han skiftede fuldkommen emne, så hun imod maleriet og hævede et øjenbryn mod ham " Det vil jeg skyde på... Det var min bedre halvdel der købte det af en eller anden, jeg ved intet om det" sagde hun og så igen mod maleriet. De eneste malerier hun vidste noget om, var hendes egen, med de dystre og obskure undertoner. Dog hævede Saharah endnu engang et øjenbryn mod Hyde "Men Hyde... Jeg går ikke ud fra du er her fordi du vil beundre mine malerier?" sagde hun og holdt blikket på ham.

Hyde havde ikke behøvet at spørge. Det var helt tydeligt et Lanzalo-maleri, men nu når hun ingenting vidste om maleren, så var der ingen grund til at forfølge emnet. I stedet vendte han sig tilbage mod hende, da hun krævede at få en forklaring på, hvorfor han troppede op nu. "Nej, det kan jeg ikke påstå. Skal vi sætte os?" spurgte han og slog hånden ud mod et par af hendes stole. Han ville ærligt talt foretrække, hvis de kunne sidde ned til dette.

//Afsluttet med accept fra Laiza ^^ Tages evt op på andet tidspunkt//