Det var ikke mere end et par dage siden, at Jaris endelig var kommet hjem fra sin tur til markedspladsen i Dianthos. Det havde været en længere tur end normalt, men kun fordi han ikke havde kunnet holde fingrene fra et par kønne kvinder på vejen. Det havde til gengæld bidt ham i røven, for det betød at alle de søde sager, han havde fået samlet i sine bukselommer, ikke holdt til hele hjemturen, hvilket han ellers havde håbet på at det ville. Den lange, sukkerløse tur hjem til gården, havde gjort ham helt udmattet og derfor lå han nu på sofaen i stuen. Her havde han ligget i en del timer og overraskende nok, var han ikke blevet forstyrret i sin søvn, hverken af de ansatte, eller af nogle af de lidt larmende kunder de slæbte med hjem. Enten fordi de ikke havde forsøgt at tage kontakt til ham, eller fordi han havde sovet fra det hele.

Det var ved at være op af formiddagen og solen stod højt på himlen, i den alt for varme ørken. Endelig slog Jaris øjnene op, strakte sig med en tilfreds lyd i sofaen, før han satte sig op. Han havde beholdt de løse, sorte bukser på, men blusen havde han smidt. Hvis man ikke smed bare lidt tøj, ville varmen gøre det ulideligt at sove og selvom han var vokset op her, havde han aldrig vænnet sig til den hedebølge, der altid lod til at hvile over gården om dagen. Med et højlydt gab fik Jaris taget sig sammen til at sætte sig op. Der var jo ting der skulle udrettes i dag. For det første var han nok nødt til at lave regnskab over de ansattes betalinger. For det andet, skulle han lige lede huset igennem efter flere søde ting. "Anna!" Råbte han, med en lidt doven stemme og der gik ikke lang tid, før en kvinde kom gående ned ad trappen. "Hvad nu?" Lød det lettere irriteret fra hende, som hun bevægede sig over bag sofaen. Anna var den af pigerne han havde det tætteste forhold til og det var derfor altid hende, der blev bedt om at hente alt til ham, når han selv var for doven. Hun var efterhånden ved at være godt træt af det, hvilket kunne høres på hendes meget irritable tone, hver gang hun svarede på hans kald. "Hent en trøje til mig.." Mumlede han træt, mens han gned sig i øjnene. "Og noget vand..!" Nåede han lige at beordre, inden hun forsvandt op af trappen igen, med et irriteret ryst på hovedet. Jaris lænede sig tilbage i sofaen, lukkede øjnene i, mens han ventede på at Anna kom tilbage med trøje og et glas vand. I mellemtiden gik døren op og ind kom en af hans stamkunder, en ældre mand der altid kom gående efter den samme kvinde. Jaris åbnede det ene øje på klem, vinkede kort til manden som hilsen, men orkede ikke at sige ordentlig hej, før han lukkede øjet i igen. Både kvinden og stamkunden forsvandt ovenpå.

Hjertet hamrede tungt i brystkassen på Karítas, denne formiddag. Hun havde fået en ny opgave, én som hun egentlig havde tøvet lidt med at tage imod, men klienten ville betale godt for det. Det var en gammel lidderbuks der var målet denne gang. Han havde snydt for en masse krystaller, og nu ville spilmesteren hævne sig på ham. Egentlig så havde hun aldrig bekymret sig om sådanne opgaver, men efter at have studeret offeret længe, så var det langsomt gået op for hende, at den bedste måde at får ram på manden, var igennem bordellet. Han var der altid den samme aften, med den samme pige, så det ud til. Hendes plan var simpel, hun ville få sig selv ansat som lystpige - selvom hun afskyede det erhverv - og få indcharmeret sig på manden, nok til at han ville vælge hende over den sædvanlige kvinde, og så skille sig af med ham oppe på værelset.
Hun sank en gang inden hendes blik atter faldt på bordellet. Hun var klar over at hun var smuk, det kom med at være skovelver, men hun havde ingen idé om hvilke længder hun var nødt til at gå, for at blive hyret. 
Langsomt kørte hendes hænder henover stoffet på den kjole hun havde anskaffet sig. Den sad stram henover brystet og hofterne, men hang ellers løst ned. Farven var lyseblå og halv-gennemsigtig, hvilket også spillede ind på hendes nervøsitet, da hun normalt var at se i mørkebrunt læder, der absolut ikke viste noget hud. 
Håret var flettet væk fra ansigtet, i smukke sirlige snoninger og sat op med guldspænder. Hun lignede en første-rangs lystpige, hvis hun altså selv skulle sige det. Hun så en sidste gang ned af sig selv, inden hun bedømte at hun var klar. 

Der var en lugt af sex og dårlig parfume, da hun kom indenfor. Det hele virkede så anderledes for den typiske kro, hun normalt ville befinde sig i. Hendes blik bevægede sig rundt i lokalet inden hun låste blikket på en anden kvinde, der kom imod hende. Hun var smuk, jovist, men det var tydeligt at hun arbejdede der. Langsomt spredte der sig et smil på hendes læber, langtfra ægte, mens hun lagde hovedet en smule på skrå. "Velkommen! Mit navn er Vivi. Hvad kan jeg gøre for dig?". Endnu en synkebevægelse kom fra hende, inden Karítas endelig fandt facaden frem og klistrede den på. "Tak. Jeg hedder Lania. Jeg ønsker arbejde?". Hendes stemme afslørede ikke det falske navn, og overalt virkede hun utrolig naturlig. 

Lige inden den unge kvinde, Vivi, kom gående ned ad trappen og gik mod døren for at tage imod den nyankomne, nåede Jaris at rejse sig og forsvinde ud i køkkenet. Han havde bedt Anna om at hente noget vand, men hun var for lang tid om at hente ham en trøje, så han havde valgt at gøre det selv. Vivi fik budt Lania indenfor, nikkede kort da hun anmodede om arbejde. "Så er det Jaris du skal have fat i, han ejer bordellet," svarede hun, næsten med en undskyldende tone, fordi hun kendte Jaris, vidste at han langt fra var alles kop te. "Sæt dig endelig ned, så skal jeg nok finde ham," sagde hun med et let smil, trådte et skridt til siden, så Lania kunne komme forbi og gå mod den ene sofa, der stod til venstre for døren. Hen over den ryglæn lå den mørkegrå trøje Jaris havde smidt dagen før, inden han havde lagt sig til at sove.

Vivi nåede ikke at lede efter Jaris, før han kom slentrende tilbage i stuen med et glas vand i hånden. Hans blik faldt straks på den fremmede kvinde og som altid, fik han et lidt for bredt smil over læberne, som han lod blikket glide op og ned ad hende et par gange. "Det var da et lækkert syn at stå op til," sagde han kort, mest som en kommentar til sig selv. "Jaris, det her er Lania. Hun søger arbejde," forklarede hun kort og med det samme lyste de orange øjne hos Jaris op. "Uh, jeg elsker når de kommer frivilligt," sagde han med en let latter. Vivi gik hen ved siden af Jaris, lænede sig lidt ind til ham og sendte ham et alvorligt blik. "Opfør dig nu ordentligt," beordrede hun, før hun satte kurs op ad trappen og forsvandt. Jaris så efter hende med et lettere utilfreds blik, lavede en barnlig grimasse efter hende, før han bevægede sig tilbage og satte sig i sofaen. Glasset med vand blev stillet på bordet, før han lænede sig tilbage og rettede et lystigt blik mod Lania. "Bare rolig, jeg opfører mig altid pænt. Det er bare Vivi der overdriver." Han mente ikke selv at det var løgn, men alle andre ville nok være uenige. "Så fortæl mig hvorfor du vil arbejde for mig?" Han smilede forventningsfuldt, som et lille barn der ventede på slik, mens han afventede hendes svar.

Hun gjorde mine til at følge kvinden, Vivi's, bevægelser og ville sætte sig på den anviste plads, men hun nåede ikke langt inden en stemme stoppede hende. Brat drejede hun rundt på hælen, og så på manden som var ejeren af bordellet. Jaris. Hun kendte godt til ham, det havde hun været nødt til for at kunne finde ud af, hvordan hun skulle komme indenfor. Hun måtte beherske trangen til at rulle med øjnene og sende ham en spydig kommentar tilbage, istedet valgte hun at holde armene bag den rette ryg, og dernæst skyde brystet frem. Hun sænkede blikket og så op mod ham igennem de nedslåede øjenvipper. 
Det krævede næsten alle hendes kræfter, at holde facaden som en bly, ydmyg kvinde der ikke vidste bedre end at blive lystpige. Hun skævede kort til kvinden inden hun forsvandt, og kunne ikke undgå at lade den næsten fortabte tanke stryge hende: Du må ikke efterlade mig med... ham. 

Karítas lod opmærksomheden vende tilbage til manden som nu sad i sofaen og så på hende. Hun havde mest af alt lyst til at sige til ham, at han skulle pakke sine liderlige blikke sammen og finde en anden trunte, men i dette tilfælde så var det jo lige det hun jo skulle have ham til. Han skulle blive vild med hende, så han ville ansætte hende. "Je...Jeg ved ikke hvordan jeg ellers... skal betale..." hun så ned i jorden med påtaget generthed. Hendes ene hånd kørte op ad armen, hvilket fik hendes bryster til at bevæge sig imod det næsten gennemsigtige støf. Noget hun udemærket var klar over. Det hele var et spil, og han skulle bide på krogen inden hun kunne komme videre med sit arbejde. 

Som sædvandlig blev der ikke lagt det mindste skjul på, hvor Jaris valgte at placere blikket. - Direkte mod hendes bryster som de blev skudt frem, men det kunne vel næppe komme bag på nogle. Det skete hver gang, når folk ville have arbejde, så gjorde de ekstra ud af at gøre sig til for ham og det vidste han. Derfor var det vel også helt okay at kigge. De kvinder, og de få mænd, der havde arbejdet for ham i længere tid, vidste hvornår de kunne tillade sig at sige fra over for ham, hvilket ofte havde resulteret i en lussing mod hans kind. Han var ikke altid helt tilfreds, men sagde, for det meste, ikke noget til det. Det gjorde også at han altid så frem til, når der kom nye. Der var så mange nye grænser at prøve af og denne unge kvinde lod til at være ret så uskyldig. Han vidste ikke bedre.

Det i forvejen brede smil, der nærmest fyldte hele ansigtet, blev kun større da han hørte hendes svar. Ikke fordi den grund var speciel, men hvis dette var hendes eneste mulighed for at betale de ting hun skulle, betød det måske at hun var en anelse mere villig end nogle andre. Jaris nåede ikke at svare hende, før hans blik blev rettet mod Anna, der endelig kom gående ned ad trappen med en trøje til ham i hånden. Smilet forsvandt og han så lettere opgivende mod hende. "Det var du sgu da lang tid om.." Brokkede han sig. Anna var blevet optaget af en samtale ovenpå med en anden kunde, så trøjen måtte vente lidt, men det valgte hun ikke at gå i dybden med. "Skal du ikke bare være glad for, at jeg overhovedet gider?" Svarede hun spydigt tilbage, før hun kastede trøjen over til Jaris. Han greb den, men ikke vildt elegant, for han fik kun fat i et ærme og resten ramte direkte i ansigtet. "Fint, tak, men ser det ud som om, at jeg har brug for den mere?" Spurgte han, som han skævede mod Lania. Anna rystede let på hovedet, før hun vendte ryggen til og forlod dem. Nu havde hun hentet den og glasset med vand kunne hun glemme, eftersom han åbenbart selv havde lettet røven. Jaris smed trøjen over skulderen, lod den lande på ryglænet bag ham, før han rettede de orange øjne tilbage mod Lanias bryster. "Såå..." Han mistede fokus i et kort øjeblik, men kom endelig tilbage og rettede blikket lidt længere op. "Jeg kan selvfølgelig ikke hyre dig, før jeg ved hvad du kan," fortsatte han kort efter, som han løftede det ene øjenbryn let og nærmest så forventningsfuldt på hende, med et svagt smil, han holdt begrænset ved at bide sig i underlæben. "Hvis du foretrækker et mere privat sted end her, kan jeg sikkert gøre et værelse ledigt," smilede han. Det var ikke svært at se, at han ikke selv havde noget imod hvis de gik til den på sofaen i stuen, hvor alle gik ind og ud konstant. Han var ikke ligefrem blufærdig. Var hun?

Hans lange, tydeligt beskidte, blikke sendte kuldegysninger op og ned af hendes arme. De næsten usynlige hår rejste sig på armene såvel som i nakken. Hun var virkelig ikke komfortabel i dette forum, men et job var et job, og Karítas havde et perfekt omdømme, som hun måtte og skulle opretholde. Hun sank en klump, inden hun valgte at sætte sig ned ved siden af ham. Langsomt lod hun tungen spille om sine læber, for at væde dem, inden hun lod blikket mødes med ham. Det næsten gennemsigtige stof spillede smagfuldt hen over hendes krop, mens skørt bevægede sig en lille smule op ad benet, da hun havde sat sig. "De...det bestemmer..du.." hendes stemme var spinkel men sensuel, i en mærkelig samhørighed. Selvom Karítas naturligvis ikke ønskede at blotte sig for alle og enhver, så var hun villig til at gå de længder, for at få jobbet overstået. 

Langsomt lænede hun sig tilbage i sædet og så op på ham med de store brune øjne. Hun bed sig let i underlæben, inden hun sendte ham et uskyldigt smil. For helvede da, hun håbede inderligt at det virkede. Selvom hun efterhånden havde udført mange jobs hvor det havde været nødvendigt, så var hun langt fra den bedste skuespillerinde. Men det måtte lykkes, hun kunne ikke fejle, det stod ikke i hendes repetoire. "Jeg er villigt... Til at gøre hvad end der skal til" forklarede hun, med håbet om at den påtaget naivitet var nok til at interessere ham.

I en hver anden situation, havde Jaris muligvis lagt mærke til, at hun måske ikke virkede helt tryg ved det hele, men hvis hun ønskede arbejde, var det hans opgave at sørge for, at hun var så klar som hun kunne blive. Derfor kommenterede han det ikke og han fortsatte sine perverse blikke mod hende. Han var nødt til at finde ud af, hvor villig hun egentlig var, for på den måde kunne han også hurtigt finde ud af, hvilke kunder han kunne sende efter hende. Der var jo en del kunder, der kom forbi et par gange om ugen og altid spurgte efter den samme type pige. Han fulgte hende med blikket, som hun placerede sig ved siden af ham, betragtede kort det næsten gennemsigtige tøj, da hun satte sig og derefter gled blikket mod benet, der blev afsløret en smule.

Siden hun havde givet ham kontrol over deres sted, så han ingen grund til at flytte op på et af værelserne. De ville uden tvivl blive set af alle der gik gennem stuen, for at komme ind og ud af huset, men det generede ikke ham. Der var alligevel ikke en eneste i huset, der ikke havde set ham uden tøj på før. Hendes ikke perfekte skuespil børstede han af til at være nervøsitet. Det var helt okay at være nervøs, men det betød ikke at Jaris ville være blidere. Han skulle stadig passe sit arbejde, ellers kom der ingen krystaller ind. ”Hvad end der skal til, siger du,” smilede han. Det var næsten en farlig sætning at komme med i dette hus, men også en af dem han nød at høre mest. ”Men så lad mig da endelig komme til,” sagde han, stadig stort smilende, som han rettede sig mod hende og lænede sig lidt ind over hende. Han lagde en hånd mod hendes lår, lod den langsomt glide længere op, til han kunne skubbe hånden ind mellem sofaen og hendes ene balle. Han håbede på lidt hjælp fra hende, som han samtidig løftede skørtet længere og længere op.

//Inaktiv