Man skulle ikke tro at en seng kunne være mere himmelske, i de sidste par dage, havde Oswald ikke lavet andet end at ligge nøgen i sin seng. Men efter tre, fire dages tid med rent tidsspild, kom der en invitation med bud.

Selvom Oswald ikke havde lyst til at forlade den massive seng, blev han tvunget til går i bad for første gang siden at han var ankommet. Når han bare var alene, var han ligeglad med alt. Hans slave operation var stadig levende nok, selv om det nordlige del blev tilintetgjort flere uger tilbage var der stadig masser af rigdom i Balzera.

Aften havde trukket ind fra øst, og haven ud til at hans værelse summede ad natteliv. Fest som han skulle til, var ved et af de nær sommer paladser, ikke fordi at det var kongelige fester, men adelen havde stadig de mest farverige huse i hele syden.

Paladset var stort, der var ikke mange vække at komme efter. Faktisk var festen afhold i baghaven hvor lanterne lyste have op i mange orange flammer, der var stadig en duft at ørken blomster i luften og af krydderier fra marked i byen. Oswald så sig omkring han var måske ankommet en smule sent, men der var stadig velkendte ansigter som kiggede tilbage imod ham, endda et par kunder fra det lokale slave marked som kom hen for tale pæne ord.

Oswald var godt klar over at disse fester, efterlod ham i en mask af maner, maner som han typisk var ligeglad med, når han var alene. Men for festens skyld talte han med alle som ønskede hans opmærksomhed. Som de forskellige kunder gled forbi, trak Oswald sig imod et af de mange border fyldt med ting som man kunne drikke, det var ikke hans tanke at drikke for meget alkohol, hans krop ville nok bare brokke sig dagen efter.

I sted blev det til et fint glas med rød vin, før at han trak en smule væk fra de mange mennesker. Lidt væk fra lyset var der ledig plads til sætte sig ned, nær den lille have å. Oswald kunne drikke i fred, før at han igen ville finde vej tilbage til de andre gæster. Fra måne lyset kunne Oswald se sig selv i åen, hans blege hud var slet ikke ham, men tøjet var hans. Fin silke i skjorten, en dyb rød farve og mørke bukser som næsten var store i lyset månen.             

Paladset var overdådigt. Mere farvestrålende end noget andet Zirra havde set indtil videre, og hun havde ellers sørget for at stoppe op og glo ved hvert gadehjørne på vej herhen. Lyset fra lanternerne genspejlede sig i store mosaikvinduer, og gav så mange farvestrålende lysstråler, at hun havde lyst til at hapse en i hver farve og gemme dem til senere.
Det ville vække opmærksomhed, mindede hun sig selv om, og fortsatte ned mod åen.

Hun havde været på farten i snart to måneder med småopgaver på vej herned fra Dianthros. Det havde ikke været den mest spændende tur, og de få tjenere af mørket, hun havde kunnet skrive hjem om, havde virket ligegyldige i forhold til den egentlige opgave, det hele ledte hen på. De større fisk gik tydeligvis i vinterhi i Balzera.

Lord Oswald Kruger. Nyeste navn i en længere række, og rimelig gammel dæmon. Zirra kunne ikke helt undgå at føle sig en smule oppe på tåspidserne ved at skulle have noget med ham at gøre, men i det mindste skulle hun bare samle information og melde tilbage. Oprindeligt havde hun håbet bare at bruge lidt tid i hans vinterresidens og finde alle de inkriminerende dokumenter, hun skulle bruge, men hun havde hurtigt opdaget, at manden ikke forlod sit forbistrede bosted. Hendes nye taktik havde derfor været at forsøge at planlægge noget, der ville drive ham ud et par timer, men nogle kom hende i forkøbet.
Det havde været lidt forhastet for hende at få fat i en invitation til den fest, der endelig drev ham udenfor, men havde dog lykkedes, og ingen havde dobbelttjekket gæstelisten ved ankomst.
I stedet for at satse på, at han var væk længe nok til at hun kunne gennemsøge hans hjem, havde hun valgt at følge efter ham og enten opsnappe nogle af hans samtaler eller ideelt få ham til bare at fortælle hende, hvad hun ville vide.

Hun havde klædt sig i en lyseblå kjole af nyeste mode - modificeret en smule inden brug. Hun havde syet en ekstra slidse, så den gav lidt mere bevægelighed, og i kanterne havde hun indlagt nogle af sine små sten, så hun i anledningen ikke behøvede en bæltetaske til at tage fokus. Et par af stenene holdt en smule lys, hun havde nuppet fra et par små stearinlys, og det fik det til at se ud som om små krystaller var syet fast under stoffet. 

Ved åen stoppede hun op og sippede til sit glas. Det indeholdt blot vand og rødt farvestof, men lignede rødvin, som hendes kilder havde sagt Oswald foretrak. Festen havde været igang et stykke tid, da han endelig var dukket op, og hun havde holdt sig på afstand, mens han udvekslede høflige fraser med andre kriminelle. Zirra havde fulgt ham ud af øjenkrogen, som han gik mere afsides, og havde nu positioneret sig et par meter væk, så han tydeligt ville kunne se hende, men hun ikke ville kunne se ham uden at vende sig rundt. 
Giv ham lidt tid, tænkte hun og slappede tydeligt af i kroppen, som havde hun det også godt med lige at komme lidt væk fra festen. Giv ham tid til at se dig som en, der heller ikke er voldsomt social.

Stilheden kunne kun underholde ham så længe, da glasset var ved at være tomt, kom overvejelsen om hvor vidt at han skulle blive siddende. Oswald, havde ikke humøret til at snakke med flere kunder, og anden underholdning var der ikke meget at komme efter.

Oswald vendte blikket imod lyden at lav dæmpede samtaler, han så op imod de menneskelige skikkelser, imod elegante og smukke væsner som talte uden at han var sikker på hvad de sagde. Dernæst vendte han blikke imod kvinden i den blåtone kjole, helt klart et mere unikt syn. Oswald havde aldrig set en kjole der kunne lyse på den måde, det var ikke et syn man så ofte. Hans opmærksomhed var i hvert ifald fanget ad synet, før at hans blik gik opad, en ung kvinde. Han kunne let tyde de menneskelige træk på hende, hun manglede den dæmonisk mystik, det kølige ydre som vampyrer havde og lugten at hund havde hun heller ikke.

Oswald overvejede om hun var en slave der tilhørte en dæmon, det var nemlig ikke tit at mennesker kom i blandt dæmoner eller vampyr alene. Måske havde hun en herre eller dame som hun tjente, ved at komme med til festen.

Oswald forlod sin plads på bænken, han lod det tomme glas blive tilbage som han gik op imod kvinde, ”Jeg kan ikke lad være med at undre mig over hvad de laver her” sagde han til hende, tone var høflig. ”Det er ikke tit at mennesker kommer til disse fester, er de gæst hos en af de andre, eller tjener?” sagde han lidt efter. Måske var det en smule uhøfligt at være så dirket, men han kunne ikke hold sin nyrighed tilbage.               

Ud af øjenkrogen så hun ham nærme sig, og hun skiftede sit glas over i den anden hånd for at virke mere indbydende i samtalen. Stenenes glimten blev reflekteret i åen, som kjolen let flød med, da hun vendte sig mod ham.
Hans start på samtalen var alt, hun overhovedet kunne have drømt om. Nysgerrighed, der selv havde drevet ham herhen, undren over hendes menneskelighed, og som toppen af det hele: Han var direkte. 
Ikke for direkte, men lige direkte nok til ikke at kunne holde sig fra at spørge. Direkte nok til at antyde, at hun burde tilhøre nogen i selskabet - enten som tjener eller beæret gæst. 

Det var tid til at satse. Hun måtte for alt i verden holde hans nysgerrighed fanget, og hun fornemmede, at det ville give pote at møde hans direkte med noget endnu mere direkte. Give ham en forsmag på, at hun var mere end hun så ud. Altså på overfladepersonaen - han skulle helst ikke lure, at der var yderligere et lag derunder.

"Hmm, jeg kan forestille mig I sjældent får mennesker på besøg uden at de er påbudt at være her," svarede hun med et smil og holdt en kort pause for lige at se ham an. 
Hun noterede sig hans tøj, måden at stå på, selvsikkerheden. Kedsomheden var tydelig i hans holdning, og Zirra var ikke i tvivl om, at den var farlig at fodre. Oswald var sikkert en, hun ikke havde tænkt sig at opleve alt for kedet - det endte ofte voldeligt, når man havde med dæmoner at gøre.
"Jeg er her alene," sagde hun, og spillede sit direkte-kort. "Jeg smuglede mig selv ind, så at sige, så jeg også kunne møde nogle store spillere her i byen." Zirra mødte hans blik med et hævet øjenbryn og et skævt smil. "Havde jeg vidst, de alle sammen var så uendeligt kedelige, havde jeg nok genovervejet besværet."

Oswald holdte en lav latter tilbage, ak ja. De fleste gæster der var her, var overfladiske, med mindre at der var tale om det dette sted eller tidspunkt. Det fangede ham, at hun var villig til smugle sig selv ind til fest hvor en hver anden sjæl kunne tage en bid af hende. Hun virkede lidt som ham selv, kede af selskabet.

”Ja, disse personer er ligesom portræt malerier. Man skal grave for finde de mere interessant detaljer, eller møde dem i det rette rum,” han mente aldrig selv at man kendte en person bedre, før at man havde set dem nøgen, bare for verden. ”Så de er ikke med eskorte?” sagde han lidt efter, ”Et modig valg, taget i betragtning at mange at disse væsner ville spise dem levende, hvis de vidst at du var alene,” han kiggede kort med øjnene imod en af de mange vampyr som han kunne genkende, ikke en af de meste rar typer uden for festens rammer.

Oswalds blik vendt tilbage på hende, ”Lede de så specifik efter en person?” han havde lidt en ide om at hun allerede havde sit mål, men hvorfor at hun søgte ham, kunne han ikke gætte. Oswald syntes ikke selv at han var spænende eller bemærkelsesværd, ikke til en fest som denne. Han var en lille spiller, blandt andre mere farlige spiller.
”Må jeg spørger om hvem de er?” sagde han kort, han ville gerne kende et navn, selv hvis det blot var flask for den aften.                       

"Zirra," svarede hun, og regnede med, at han ville tro, det var et dæknavn. 
Men første regel, når man infiltrerede et sted var, at det var meget mindre risikabelt at give ens rigtige navn - hvis man senere mødte dem på markedet, og en nabo kaldte på en, ville de ikke undre sig over det forkerte navn, og ens dækhistorie ville ikke falde fra hinanden.

"Jeg leder mindre efter en specifik person, og mere efter... Muligheder?" Kun en halv løgn. Zirra havde en fornemmelse af, at hun skulle passe lidt på sine løgne over for Oswald, så hun forsøgte at holde det til et minimum. Hendes far ville sikkert være stolt. Eller forfærdet over at hun overhovedet løj bare en smule. "Og det virker til De er den første mulighed, der lige er dukket op, Lord Kruger. Så måske er det min tur til et spørgsmål - hvad får De selv ud af sådan en fest? Det ligner ikke, De just nyder at være her."

Hans udtryk var overrask, han vidste godt at folk opsøgte ham, men ofte skete det igennem brev eller sendebud.

Zirra, han kunne sige om det var sandheden eller et flask navn. Det betød ikke det store, han var altid mere interesseret i personen over navnet. Så hun havde gennemskuet hans navn, selvom hans udseende havde ændre sig. ”Jeg ville ønske at det var let at sige nej til disse sociale begivenheden, men min status tillader det nok ikke. Det ville virke uhøfligt, hvis forblev i mit hjem, når der er så mange smukke skabninger som ønsker mit selskab” hun havde nok gennemskuet ham lidt, han hade de sociale pligter der kom med hans titel.

”Nu hvor du har taget min opmærksomhed, hvad er det så du søger?” sagde han, han kunne selv se en årsag til at finde ham, med mindre at det var for hans slavehandel. Men den del talte han ikke om, med mindre at hun selv kommet for købe fra ham.                         

Det overraskede udtryk overraskede Zirra. Havde hun lige overrasket en dæmon? Hvad havde hun overrasket med? Ærgerligt hun ikke bare kunne spørge om den slags under sine opgaver.
"Jeg er altid på jagt efter noget interessant, Lord Kruger," svarede hun helt sandfærdigt. "Så fortæl mig hvor meget det ville koste at høre noget interessant om Dem?"

Det var lidt af en satsningssamtale, hun havde rodet sig ud i. Det ville blive en samtale bygget på at danse rundt om hinandens ord, alt efter hvor hurtigt han lugtede hendes intentioner. Eller hvor hurtigt nogle af gæsterne opdagede, at hun var uden ledsager.

Information, den slags kom aldrig gratis. Især ikke hvis det var trobare slags, alligevel kunne han godt lege med. ”Min pris,” sagde han kort, ”En dans” sagde han lidt efter, at han havde set betænksom ud. Nok kunne han være grådig som en hver anden dæmon, men hvis det ikke var information der omhandlede ham selv for meget, var det ikke et problem.
”Hvis de altså ikke har noget imod at danse,” der var et gulv til det, med lav musik som gav sin stemning. Oswald havde ikke danset i lang tid, men han tabte heller ikke evne til at danse, som sådan.
”Kald mig bare Oswald, titel for en til lyde ubeskrivelig kedelig” sagde han med et lille smil. Han var klog nok til videre at han måske var på vej ind i en fælde, men han var smart nok til kunne tale sig ud af den slags, hvis behovet kom.

"Med glæde," svarede hun, halvt til dans og halvt til at droppe titlen, mens hun lod sig føre med i retning af dansegulvet.
Lige så meget som hun hadede ligegyldige samtaler til sådanne fester, lige så meget elskede hun dansen. Og det var altid mere spændende at holde en samtale kørende, mens man bevægede sig.

Zirra var begyndt at tvivle på, at hun ville få særligt meget brugbart ud af Oswald. Hendes overordnedes ordre havde været at finde bekræftelse på, om han handlede med slaver, men hvad nyttede det her i Balzera, når det var lovligt? Deres plan var uden tvivl at lægge en fælde næste gang han befandt sig tættere på hovedstaden, men Zirras fornemmelse bare fra denne korte samtale var, at han var alt for velovervejet til at det ville virke.

Nå, på gulvet med den oprindelige plan og på dansegulvet med hende. Nu ville hun lade sig føre med og se hvor samtalen førte dem hen. Om ikke andet ville hun komme til at forstå ham bedre, og det ville sikkert være mere værd end blot at vide, hvilken handel, han drev.

"Nu må vi se om jeg kan følge med, og så må De bære over med mine kluntede menneskefødder," sagde hun med et glimt i øjet. For menneskestandarter havde hun ret godt styr på sin krop, men hun havde trods alt aldrig danset med en dæmon før.

Oswald rakket en hånd frem for lede dem ud til danse gulvet, ”Du sagde du søgte information. Om hvad?” sagde han nysgerrig, Oswald kunne nemt dolke andre i ryggen, der var en hvis morskab ved røbe andres hemmelighed, så længe at han ikke selv blev opdaget.
Oswald kom til le en smule, ”Det kan godt være at jeg er en dæmon, men jeg kan stadig bevæge mig menneskelig” det faktisk hvad han ofte gjord. Hans bevægelser var menneskelig langsom, frem for dæmonisk hurtig. ”Selv hvis du kommer til træde på mine tær, ville det nok ikke gør skade, der skal en del mere til” mennesker havde ikke kræfter nok til kunne den slags, de kunne skade ham fysisk, men ikke nok til at han ville brokke sig over det.
Han førte an, med lukkede øjne havde Oswald ikke det store besvær ved at finde rytmen i musikken som der blev spillet.

Så han ville have hende til at være specifik, hva? Tid til at give ham det modsatte.
Zirra lod sig føre til musikken, hendes hænder lagt blidt i hans, og hendes fødder faldt hurtigt ind i rytmen. En god dér, den næste bagved, lade sig blive svunget ud, dreje rundt og tilbage igen. Hun lod sig nyde et par sekunders dans, og genoptog så sit tankespor.
Måske kunne hun vinkle det så han følte han også kunne få noget ud af det - det var altid den bedste byttehandel. Måske ville han endda tale over sig, hvis hun... Åh ja, en plan var ved at falde på plads for hende.

Over Oswald skulder betragtede hun de forsamlede gæster. Hun havde læst op på de prominente figurer i Balzera, og selvom det ikke var meget de havde på dem, var det enkelte, der simpelthen var gået på kompromis med hemmelighederne over deres ry.

"Sir Stencer," startede hun, og benævnte en herre med en god del slavehandel, menneskesmugling og generelt organiserede bander under sig - han havde et grumt ry, og var ligeglad med hvem der vidste at han var et røvhul. "Hypotetisk set, hvor ked af det ville du så blive hvis hans bid af kagen blev lidt mindre?"

Oswald kunne ikke undgå at studere hendes udtryk som hun dansede med ham, men på samme tid virkede hun som om at hun var i gang med dybe tanker.
Da hun svarede ham, kom der er lille smil frem på hans læber. ”Det ville altid betale sig at tabe konkurrence,” sagde han kort, han havde intet imod andres tab, så længe at det selv påvirkede ham.
”Jeg ville ikke et problem, hvis han forsvandt eller gik tabt til min fordel" sagde Oswald. Konkurrence var konkurrence, og der var altid kamp om slave salget i hele landet, selv var Oswald en af de store løver i kampen, men han vidste også godt hvem der havde brug for at blive rydde af vejen i kampen. 
Oswald klukkede, "Alt hvad jeg siger, vil vel ikke blive vendt imod mig?" sagde han kort, han var godt klar over at der vare fare ved sladder løs til en person som der måske arbejde sammen med en anden rival. "For i det tilfælde, vil jeg nok forblive tavs," sagde han.

Ja! Råbte Zirras indre, og hun smilede et langt mere afdæmpet smil.
Han havde lige indirekte indrømmet at han var konkurrence til Stencer, og dermed involveret i noget kriminelt. Det var alt hun egentlig behøvede, men nu hun var her, kunne hun lige så godt se, om der kom flere saftige informationer frem. Og hun nød dansen for meget til bare at stoppe samtalen.

"Kun hvis det du siger kommer i de forkerte hænder, vil jeg mene," svarede hun og de skiltes kort for at hun kunne svinge rundt. "Tror du jeg er de forkerte hænder, Oswald?"
Det sidste tilføjede hun med et skævt, drillende smil som hun kom tilbage fra svinget og fortsatte til næste trin.

Den dæmoniske del af ham klukkede i morskab, før at smil brede sig på hans læber. Det havde en mindre behagelig tone, og en mere farlig undertone. ”Man ved aldrig, fra min egen erfaring har jeg lært at det altid er smart at mistro alle, lige meget hvor smukke eller grimme de er” sagde han kort. 

I det øjeblik, blev hans grab i hende overnaturlig stærk. ”Jeg advare dem blot, hvis du viser dig at være at det forkerte selskab, vil det ikke tage meget at tilintetgør dig her, i mens alle ser på” det ville ikke skabe problemer, Oswald vidste at alle de gæster som der var til festen ikke ville blande sig meget.

”Men indtil at det modsatte er bevis, vil jeg råde dem til passe på med hvad de spøger mig om” sagde han, hans tone gik tilbage til mere mild natur, som han kiggede på Zirra med blik som var mildt som et lam, hans grab blev mere rolig på samme tid.

Da hans greb strammedes, begyndte hendes hjerte at slå væsentligt hurtigere, end dansetrinnene lagde op til. Det var ikke fordi hun ikke havde prøvet den slags trusler før, men hendes krop reagerede stadig på det. Egentlig var det også det bedste - havde hun været helt upåvirket, havde det blot mistænkeliggjort hende. Hun var trods alt kun et menneske, og Oswald ville uden besvær kunne knække hende midt over. Det ville være dumt ikke at være bange.

"Lad mig forsikre Dem om, at jeg er på den rigtige side," svarede hun tørt og en smule sammenbidt - det sidste mest som en trodsig reaktion på hans hårdhændethed.

Hun kunne ikke forhindre Oswald I at mærke frygtreaktionen, men hun kunne vise ham, at hun ikke ville lade sig slå ud over sådan en trussel.

Oswald kunne godt sanse frygten, der var ikke umulig at holde en natur reaktion tilbage. Bevist bragte det nok et af de meste grådig smil frem på hans læber, selv hvis hun fortalte ham en løgn ville han nok tro på en, ikke helt men nok til at hans grab blev en smule løser.

”Og det er de sikker på?” sagde han kold, endda tomt. Han ville nødig tage fejl af hendes karakter, eftersom at det ville blive til at hans egen fejl hvis sandheden viste sig at hun faktisk arbejde for en af hans konkurrenter.

Om ikke andet kunne han slippe hende nu, og destruere hende sener for egen morskab. Det ville ikke være kedelig at lege med lidt, også komme til tragisk slutning sener.     

"Hvis jeg arbejdede for Stencer, ville det her så ikke være en rimelig dum manøvre?" spurgte hun roligt, og tog to skridt hurtigt efter hinanden, fordi hun var kommet en smule ud af takt. "Det er vist tydeligt for de fleste, at I ikke har meget til overs for hinanden, og selvom han måske har en smule mere materielt end Dem, mangler han Deres råstyrke. Hvis han forsøgte at spille Dem ud mod sig, ville De vinde, Hr. Kruger."

Zirra var bevidst gået tilbage til de mere formelle tiltaleformer, mens hun forsøgte at få ham lidt roligere. Han skulle helst ikke fatte mistanke - ikke før hun var langt væk fra Balzera igen i hvert fald.

Han var på kanten til at smile ondskabsfuldt, men han holdt det tilbage. ”Det ville ikke være første gang, hvis der var et double spil, blot for begge af os udsletter hinanden bag efter,” den mulighed kunne ske, at de to ville komme ud i en brutal krig bag efter. Oswald var ikke bange for det, men unødvendigt brug at hans evner og tale gaver var nok ikke lige det første som smagte godt i hans mund.
Som han lyttede kunne han godt nikke kende til hendes ord, hun havde ret i at ikke havde meget at sige til hinanden, specielt ikke når det kom til krigen om de bedste slaver i syden. ”Min råstyrke er en ting som jeg nødig bruge, der andre ting som er mere tiltalende når det kommer til ryde en fjende af vejen,” Oswald havde nok hundred måder at udslette en fjende hvis det kom dertil, der var de personlige veje, penge eller de mentale.

"Åh ja, Hr. Kruger, jeg har hørt Deres afskaffelsesmetoder skulle være yderst," Zirra holdt en velplaceret kunstpause lige som musikken ændrede karakter. "Kreative."
Det havde hun rent faktisk hørt - eller - læst. I det materiale, hun havde fået om manden op til denne opgave. Endnu en grund til at holde kortene tæt på kroppen og ikke lade ham se igennem facaden. Rapporterne havde ikke ligefrem været behagelig aftenlæsning.

Musikken kørte sin sidste omgang, og dansegulvet endte lidt efter lidt i stop, mens folk lyttede til, om næste nummer også ville være danseværdigt. Det var det ikke, og parrene stoppede enten op og snakkede eller bevægede sig over mod vinbordet.
Zirra gled elegant ud af hans greb og rettede lidt på sit hår, der var faldet lidt ned i hendes øjne under dansen. Hendes brystkasse hævede og sænkede sig hastigt - i modsætning til de fleste andre ved selskabet, blev hun rent faktisk forpustet. Selvom hun var fri af hans greb, kunne hun stadig mærke hans hånd, der havde strammet om hendes, og ubevidst gnubbede hun følelsen væk med den anden.
"Sikken dans. Det må jeg sige, det er længe siden jeg har nydt en så dygtig partner," komplimenterede hun høfligt og håbede at det samtidig kunne give anledning til at forlade samtalerne om, hvorvidt hun havde rent mel i posen.