Der var rimelig godt vejr over hele markedspladsen, solen skinnede, og der var mange folk der vandrede rundt, og kiggede på alle de boder der var rundt omkring. Der var mange interessante boder fyldt med en masse spændende, og interessante ting. Der var vel lidt af hvert, noget til hver smag, eller hvad man nu lige havde lyst til at kigge på, og købe. Zoey der havde stået lidt ved en bod, hvor de solgte krydderier, og smykker, kiggede rundt på de smukke smykker og spændende krydderier, som der blev solgt i boden. Alle de gange hun havde været her på markedspladsen, havde det været en af de boder hun var interesseret i, og tit stod og kiggede ved. Hun var iklædt det sædvanlige, en lårkort mørkeblå kjole med blomster print på, et par sorte sandaler med hæl på, og det lange røde hår hang ellers løst, og hun havde et bredt smil på læben. Hun havde indtil videre ikke set nogen hun kendte, eller havde set før, men der var en masse folk der så spændende ud, men hun var fuld igang med at koncentrer sig om andet, end at kigge mere på de forskellige folk, og hilse på dem. Zoey betragtede lidt de to kvinder der stod bag boden som begge to sendte hende et smil, og hun gengældte det bare, hvorefter hun kiggede videre på krydderierne og smykkerne. 

Efter at have kigget i noget tid, begyndte hun at gå lidt væk fra boden, og havde sat hendes kurs hen mod nogle gade musikere der var igang med at spille musik, og der var nogle få folk der var begyndt at danse. Det så virkelig hyggeligt ud, hun ville slet ikke kunne danse så godt som de gjorde, måske med meget øvelse, og en partner så kunne hun sikkert godt. Hun stod og kiggede lidt på det, skulle hun mon tage chancen og rive sig med, eller bare lade være. Det endte med at hun lod være, og gik lidt væk derfra, hendes øjne faldt så på en kro i nærheden, det var en god idé at gå derind bare for at få noget at drikke. Hendes kurs blev så sat mod kroen, og efter lidt tid nåede hun derhen, og hun gik derind, da hun så stod og kiggede rundt inde på kroen, gik hun hen mod krofatter bag disken, og hun hæv en stol ud, og satte sig på den"En mjød tak"lød det fra hende med en venlig stemme, og hun lagde det ene ben over det andet. Hun havde slet ikke haft tid til at kigge på de folk der var herinde, men der så hvist ud til at være nogle skumle typer, nogle typer hun ikke ville ende i krig med, godt nok var hun typen der godt kunne forsvare sig selv til en hvis grad, og hun kunne godt være ond, men lige idag var hun i godt humør. Hun kiggede på krofatter, og ventede på at han ville komme med hendes mjød, og måske der ville komme nogen forbi hun kunne snakke med, eller som ville holde hende med selskab. 

Når der endeligt var solstråler at ane fra himlen, så havde man da en god undskyldning for at bevæge sig udenfor. På disse dage, hvor stemningen af god, solen stod højt på himlen og varmen kunne mærkes på kinderne, så var livet jo næsten værd at leve igen.
Minderne der sprang frem fra hvert et hjørne og fik ham til at smile, huske på alle de gode stunder han havde haft i livet. Man  skulle nogengange tro at Jonah var en smule skør, ofte følte han sig selv skør ihvertfald.
Fordi at han nogen dage følte sig som et helt normalt og positivt menneske, og andre gange sank ned i det helt mørke hul af depression og sorg som han ikke følte han kunne kravle op af igen.

Han havde købt en smule grønt og et brød, så havde han da til at overleve de næste par dage. Det var jo ikke fordi at Jonah behøvede mad, men det gode ved livet var nu engang at lave noget lækkert mad engang imellem.
Det var jo ikke længere noget han kunne dele med nogen, men han ønskede bestemt stadig at nyde den side af livet. Så kunne han jo altid sidde tilbage med mindet om hans elskede hustru som han forevigt ville savne, og han vidste han aldrig ville kunne elske nogen som hende igen.
Det var da også derfor kvinder ikke rigtigt interesserede ham.

Kroen var alligevel et sted som han ofte endte, for bare fordi man ikke interesserede sig for smukke kvinder, så måtte man jo godt kigge lidt. Selv havde Jonah købt sig en øl så mørk så man skulle tro at en dæmon havde brygget den.
"Travl dag?" spurgte han i et skævt smil som en kvinde satte sig ved siden af ham.
Alle dage havde Jonah dog været ganske social og han elskede en god snak på hans gode dage. Der var jo ikke rigtigt andet i livet, end at være i kontakt med andre mennesker.

Manden hun havde sat sig ned ved siden af, havde hun slet ikke set før han snakkede til hende, ja det var hvist til hende, det gik hun ud fra. Hun kunne også se krofatter kom hen til hende med hendes mjød, og hun pænt imod den, og førte kruset op til hendes læber, hvorefter hun bare hældte væsken ned. Det var dejligt at smage det igen, hun havde savnet at smage det, og det havde været alt for lang tid siden at hun havde fået en mjød, så det var rart nok at få en igen. Hun havde godt hørt hvad manden havde spurgt hende om, men før hun kunne svar ham, var hun nød til at fjerne kruset fra hendes mund, og det gjorde hun dog også efter en stor slurk af mjøden. Hun satte kruset ned på disken, og satte sig en smule bedre tilpas på stolen, og så smillede hun bredt og kiggedde hen på manden"Ikke rigtigt"svarede hun i en venlig tone, og hun holdte rundt om kruset med begge hænder. Hun havde aldrig set manden før, hun kendte ham ikke, men han så venlig ud, så det skadede vel ikke at snakke med ham, og det kunne være han ville tilbringe dagen med hende. 

Det var vel også meget hyggeligere end at sidde alene, og det havde da set ud til at han havde siddet herinde på kroen helt alene. Hun kærtegnede nærmest kruset med hænderne, og lod blikket hvile sig lidt på manden, før hun kiggede ned i kruset, hun havde dog stadigvæk et smil på læben"Hvad med dig, travl dag eller hvordan"spurgte hun og lod blikket falde hen på ham igen, og hun sad så bare og kiggede på ham, ventede enlig på at han svarede hende. Der var nu ret mange herinde på kroen, og de spillede god musik, det var ikke det værste hun havde hørt, og selvom der måske måtte være nogle fulderikker der havde fået alt for meget at drikke, så sad hun godt på stolen ved siden af denne mand, som hun ikke kendte eller havde set før"Jeg hedder foresten Zoey"fik hun så præsenteret sig og rakte en hånd frem mod ham, hvis han nu ville tage imod den.

Jonah var faktisk ganske selskabelig. Han havde ikke mange venner, men det var nok fordi han aldrig lukkede nogen ind, og på de dårlige dage kunne han næsten være umulig at komme i kontakt med.
Han var aldrig sur eller aggresiv på andre, og han gjorde ikke nogen ondt. Men stod det til ham selv ville han piske sig selv dag og nat, i straf for alle han havde mistet og det faktum at han ikke havde kunne passe på sin egen familie. Jonah sukkede let og tog en tår mere af sin øl, som forsøgte han at skylde alle minder om de dårlige aftener væk. Det var jo her at alkohol kunne være en sølle hjælp.

"Ikke det mindste... Kun på jagt efter godt selskab og en god øl" sagde han, Jonah havde haft fri i dag, hvilket var en sjældenhed, for han arbejdede virkeligt meget når det kom over ham.
Han elskede nye mennesker, nok mest fordi at når folk ikke kendte ham specielt godt, så behøvede han heller ikke lukke dem tæt på. Når først han havde mødt folk nogen gange, så ville de så gerne snakke endnu mere, og Jonah følte aldrig rigtigt han blev klar til at snakke mere med folk.

Han smilede skævt som hun sagde sit navn, tydeligt en meget smuk kvinde. Den del havde han ikke glemt, kvinder var fantastiske, smukke og nærmest guddommelige.
Men det var ikke det samme som at han ville nedlægge hver og en af dem: "Zoey" gentog han og smilede, som smagte han let på navnet og gjorde et forsøg på at huske det i fremtiden.
"Mit navn er Jonah... Men kald mig hverend" sagde han i et lille grin "ham der" var jo også et slags godt kælenavn kunne man vel sige.

Et nik kom fra hende da han nævnte at hun kunne kalde ham, hvad hun nu syntes og der faldt hende ind. Dog havde hun ikke et kælenavn ligenu, men måske det ville komme, det kunne sagtens være. Hvor fancy det kælenavn ville være vidste hun dog ikke helt endnu, men hun ville sikkert finde på noget, ellers måtte hun vel bare kalde ham ved fornavnet, det var vel også fint nok. Hun mente heller ikke selv at hun havde nogle kælenavne, hun tænkte ikke så meget over det, hvis folk ville kalde hende noget så gjorde de bare det, men hun kunne godt se det at have et kælenavn kunne være hyggeligt, og sødt, men så igen hendes navn... Fandtes der overhovedet kælenavne til det navn, hun rystede det lidt af sig, og kiggede på ham med et bredt smil"Hyggeligt at møde dig Jonah"sagde hun, og betragtede ham lidt, ja han så nu godt ud, uden tvivl, men måske han godt vidste det. 

Hun ville ikke kaste sig over ham, den type var hun slet ikke, og det ville måske også virke lidt creepy og underligt, hvis en fremmed kvinde pludselig kastede sig over en mand hun slet ikke kendte, eller havde set før. Dog havde hun ikke oplevet sådan noget, men bare tankerne om det kunne nærmest få hende til at gyse en smule, men det skulle ikke undre hende hvis nogle af de fordrukne personer herinde på kroen kunne finde på sådan noget, for det kunne godt virke sådan og se sådan ud"Jeg håber du kan nøjes med selskab af mig, selvom vi ikke kender hinanden endnu"sagde hun med et smil, og kunne ikke undgå at grine en smule over det.

Så greb hun fat rundt om kruset, og tog nogle slurk af mjøden, hvorefter hun så hældte kruset hen mod ham mens øjnene fulgte med, og hun lod blikket hvile på hans ansigt. Kruset holdte hun op mod ham, som i tegn til at hun ville skåle med ham, og syntes de nærmest skulle det"Skal vi så ikke skåle for starten på et godt selskab"sagde hun med et stort smil på læben, og kunne ikke lade være med at blinke lidt til ham. Hun var næsten allerede sikker på at de nok skulle få det sjovt og hyggeligt, og det var ikke hver dag man stødte ind i en som virkede så åben, og havde gentaget hendes navn, for det havde hun aldrig prøvet før. Hendes blik flyttede sig væk fra ham, og hun kiggede en smule rundt, og kiggede på hendes hånd og kruset der stadigvæk var holdt hen mod ham"Det er ikke et særligt specielt navn syntes jeg"lød det lidt lavt fra hende med et lille bredt smil.

Jonah var en ganske elegant mand, hvis folk så ham kunne de nok godt forstå han som ung havde det nemt med kvinder, men egentligt var han ikke så interesseret i kvinder. Han havde haft sit livs kærlighed og det var fint.
Hans mandelig sind fortalte ham dog til tider at det da kunne være rart med lidt kvindeligt selskab, men han nåede aldrig længere end til tanken. Ikke nok med at han havde haft den kvinde i sit liv som han skulle elske, så var han også en mand med et meget tungt sind.
Han havde et mørkt sind og han kunne altid mærke hvordan hans humør skiftede imellem helt fantastisk og næsten deprimeret, nogengange følte han sig helt sindsyg.

"Dit selskab ser nu ud til at være ganske underholdende allerede" sagde han i et venligt smil.
Jonah var på mange punkter en gentlemand og han gjorde sit bedste for altid at være elegant omkring mennesker. Han var autoritær og satte stor ære i sit job, han satte ære i at hjælpe verden til større godhed. Nu hvor han ikke selv kunne mærke den, så måtte han jo forsøge at sende den ud i verden.

Han skålede med hende og tog så en tår af sin øl, der var intet bedre end at være i godt selskab og Jonah havde en idé om at denne aften nok skulle blive helt god.
"Zoey? Det er et meget smukt navn" sagde han og lod et smil ramme sine lyse øjne som han kiggede ind i hendes. altså lidt flirten måtte man vel godt.
egentligt måtte han jo hvad han ville, men han kunne ikke.

Siddende med kruset i hænderne, og hendes blik hvilende på kruset, lyttede hun efter hvad han sagde, og hans stemme lød meget venlig. Hun valgte så at tage en stor slurk af kruset, og der var heldigvis rigeligt mjød tilbage, og som hun bare sad der på stolen, lyttede hun også til musikken. Her var ganske hyggeligt, musikken var ikke så dårlig, det var ikke den værste hun havde hørt, og den var ganske god, ja det var ikke så slemt. Der var dog ingen der dansede endnu, men måske hun skulle starte det, eller måske det ville bedre at vente, fordi hvis Jonah som var den mand hun sad i selskab med havde lyst til det, så kunne de sagtens danse sammen, dog ventede hun lidt, fordi de havde lige mødt hinanden, så det ville måske være lidt mærkeligt at springe ud i dans ligenu. Zoey betragtede så ham en smule, og lod hendes øjne hvile sig på ham en smule mens han talte, og det fik hende til at smile lidt"Dit selskab er nu også meget underholdende allerede"svarede hun, og sad igen med kruset i hænderne.

Det var godt at han var med på at skåle med hende, og det blev da til et fint skål, og hun havde allerede taget en stor slurk af kruset. Hun kiggede så lidt væk fra ham, og fik øje på krofatter der var fuld igang med at skænke mjød, og øl. og hvad det ellers så ud til, til kunderne der kom her på kroen. Der så også ud til at være nogle stykker, hun kendte ingen af dem, og havde netop kun lige lært Jonah lidt at kende, dog ikke meget, men det skulle nok komme for det var hun sikker på. smilet bredte sig på hendes læber en smule, og hun vendte blikket tilbage på ham igen"Syntes du det"spurgte hun nærmest overrasket og undrende, for det var hun slet ikke vant til at høre, det gjorde hende både glad at høre, men det var ikke tit hun hørte det, næsten aldrig. 

Hun kiggede så lidt væk fra ham, og smilet forvandt lidt, og hun gav slip på kruset, hvorefter hun lænede sig lidt ind mod disken, og lagde en hånd hvilende på hendes kind"Det er ikke tit jeg høre det...Faktisk næsten aldrig"sagde hun lavt, og sank blikket, så hun kiggede ned mod disken. Men da hun bemærkede at han kiggede ind i hendes øjne, kunne hun slet ikke lade være med at kigge op på ham, hendes øjne kiggede så ind i hans, ja hun kiggede ind i hans også, lidt flirteri kunne man altid, dog vidste hun slet ikke om han flirtede med hende"Jonah er også et smukt navn"sagde hun og smillede til ham. 

Jonah var altid glad for godt selskab, og kvindeligt selskab gjorde det da ikke værre. Selvom han godt vidste han aldrig nogensinde kom til at mærke rigtig kærlighed igen, så var det jo ikke det samme som at han ikke mærkede begær, og han måtte da være ærlig og sige at denne kvinde var utroligt smuk. 
"Virkeligt? Jeg plejer nu ikke at få at vide jeg er den underholdende type" sagde han i et fnøs, det var nu nok mest fordi at Jonah var så negativ det meste af tiden, men han måtte dog sige denne dag lige var blevet en smule lysere, om ikke andet så måtte han jo forsøge at få det bedste ud af det.

"Bestemt... Dine forældre må have tænkt sig godt om" sagde han i en halv joke. Måske det bare var fordi at han havde noget for rødhårede.
Egentligt havde Jonah i lang tid sagt at han slet ikke skulle have noget med kvinder at gøre, men med et liv hvor man brugte meget tid på at gå som ensom byvagt, så var man da glad for kvindelig selskab fra tid til anden.
Denne dag var da heller ikke nogen undtagelse.

"Jamen tak da..." sagde han i et grin: "Mine forældre var ikke så kreative" sagde han, Jonah kunne ikke engang mærke et savn til hans forældre, og nogengange så følte han det gjorde ham til et dårligt menneske.
"Så fortæl mig mere om, hvad du laver ude sådan en dag som i dag? Kvinder skal da ikke gå selv rundt og drikke sig en fjer på" sagde han blot.
Som byvagt vidste han jo hvor mange ting der skete rundt omrking, og det var ikke altid lige hyggelige ting at bevæge sig i selskab med.

Grebet om kruset slap hun, og kunne slet ikke lade være med at grine mildt over det han sagde, for det havde hun godt nok aldrig hørt før. Et smil bredte sig over hendes læber, og hun kiggede på ham, kort valgte hun blot at sidde og kigge på ham mens musikken på kroen spillede nogle munter tone, og generelt spillede noget musik man kunne holde ud at lytte til. Selvom der måtte være nogle få folk herinde så var hendes fulde opmærksomhed rettet på Jonah, fordi det var ham hun snakkede med, og havde fokus på. Desuden virkede det heller ikke til at der var andre herinde der virkede mere spændende eller interessant, så hun var ganske tilfreds over at have samtaler igang med ham, han virkede nemlig som en person der havde meget at byde på. Zoey valgte at tage fat i hanken på kruset og tog en stor slurk af mjøden, og satte det ned på bordet igen, mens fingrene strøg hen over kanten af kruset.

"Jeg ved ikke om mine forældre har været så kreative"grinte hun og tænkte lidt, ja hun vidste faktisk ikke hvorfor de enlig havde valgt det navn de havde til hende. Det lød nu ikke så specielt i hendes ører, men hun kunne godt lide hendes navn, det var ikke et navn man hvist hørte så tit. Måske havde de bare tænkt sig at hun lignede en der skulle hedde Zoey, det måtte vel have været det, hun tænkte lidt mere over det, men vendte tilbage til Jonah. Hun smillede og lod blikket hvile sig på ham, mens hun kort sad og lyttede til ham, og på samme tid lyttede til musikken"Dit navn kan jeg godt lide Jonah"sagde hun med venlig stemme, og strøg fortsat fingrene hen over krusets kant. Da han nævnte at hans forældre nok ikke havde været så kreative med hans navn var det som om hun nærmest spærrede øjnene op, og lænede sig hen mod ham med et løftet øjenbryn"Det tror jeg ikke på, for du har et specielt navn, det lyder helt unikt når man siger det"sagde hun ærligt med et bredt smil. 

Hun havde slet ikke tænkt over at hun havde lænet sig ind mod ham, og sad nu på kanten af stolen, tæt på at falde ned fra den. Ikke så stor afstand mellem dem, og hun mærkede hun rødmede sig og kiggede lidt væk fra ham, hvorefter hun valgte at trække sig lidt tilbage. Hun strøg en hårtot væk fra ansigtet"Det var ikke for at virke alt for direkte og ligefrem"sagde hun og sendte ham et uskyldigt blik, hvorefter hun gav slip på kruset hun havde siddet med i hånden. 
Zoey holdte blikket på ham, men det gled lidt ned eftersom hun nærmest syntes det var en smule pinligt at hun havde lænet sig så meget ind mod ham, bare sådan lige pludselig, uden at tænke på ham. Dog ar det også vigtigt at hun svarede ham, og det blev mens hun sad og kiggede ned mod gulvet, med hænderne nærmest foldet i skødet"Jeg ved det ikke, jeg havde nok bare brug for lidt underholdning, og at se om der skete noget spændende rundt omkring"svarede hun og smillede for sig selv, hvorefter hun igen måtte stryge en hårtot væk fra ansigtet"Hvad med dig"spurgte hun så og slet ikke kunne få sig selv til at kigge op på ham, så flot en mand som ham, at have været så tæt på ham, det var nok til at få hende til at føle sig pinlig, og rødme.

Jonah ville gerne sige at han ikke gik så ofte i byen, men det ville være en løgn, tværtimod var han desværre nok ret glad for at tage ud og få et par øl, nok mest af alt fordi det fik ham til at glemme nogen af de mange ting han gik og kæmpede med i dagligdagen. For nu kunne han dog ikke gøre andet end bare at se til og håbe på at hans liv meget snart ville vende til det bedre.
"Måske... Det ved de nok bedst" sagde han i et smil, mange var jo opkaldt efter noget eller var måske bare en sød idé der var opstået.
Han var ikke sikker på hvorfor han havde fået tildelt sit navn.

Han smilede som hendes blik så så uskyldigt ud, hun virkede som en virkelig skøn pige, og det var fint at have en han kunne sidde og snakke lidt med. Et mildt suk kom over hans læber, livet var ikke altid så skønt som man kunne håbe på, desværre.
"Nåh ja det forstår jeg godt..." sagde han, det var jo ikke fordi folk i landet altid var super sociale, men over en øl kunne man ofte få en god samtale igang.
Ihvertfald så havde Jonah oftest brug for lidt alkohol for at få gang i den gode samtale, men fik han alt for meget alkohol kunne samtalen dog også hurtigt blive helt deprimerende.

"Det samme, bare ud og være lidt social... Det er rart lige at dulme det hele engang imellem, og det må jeg sige alkohol klare fint" sagde han roligt.
Jonah brød sig faktisk ikke rigtigt om at snakke om sig selv, der var alligevel ikke helt så mange hyggelige ting at fortælle, hans fortid var kedelig op tildels trist: "Men jeg er da glad for jeg har fundet en smuk kvinde at snakke med" sagde han i en mild stemme.

Mens musikken spillede og hun efterhånden ikke havde mere at drikke i kruset, var det som om hun fik en idé, om det var en han var med på vidste hun ikke helt. Hun holdte blikket på ham, og kunne slet ikke lade være med at smile, og så rejste hun sig op fra stolen. Hun gik lidt væk fra stolen, vendte ryggen hen mod Jonah, og rakte en hånd frem mod ham, mens hun lod hendes øjne hvile sig på ham, om han faktisk ville være med til den idé hun havde vidste hun ikke. Det var noget hun var spændt over at finde ud af, fordi så skete der noget anderledes noget, noget der ikke skete så tit. Om han havde prøvet det før vidste hun ikke, men det ville hun finde ud af, og hun håbede ikke at han ville takke nej til det"Jeg plejer ikke at invitere nænd ud at danse, men er du frisk på en dans"spurgte hun med blid stemme, og lagde hovedet en lille smule på skrå. Normalt var det hvist mændene der spurgte kvinderne om de skulle danse, men denne gang var det hende der bare havde spurgt, og hun stod lidt og håbede på at han ville svare ja.

For det ville måske også se lidt ensomt og trist ud, hvis det blot var hende alene der dansede på gulvet, dog var der ingen andre ude at danse. Dog da musikken begyndte at spille noget mere fest og munter musik, begyndte der at komme få folk ud på gulvet, men ligenu holdte hun blot blikket og hendes fulde opmærksomhed på Jonah"Jeg lover at jeg ikke træder dig over tæerne"grinte hun mildt, og kunne slet ikke lade være med at have et stort smil på læben. Det var ikke fordi hun dansede så meget, men hun havde set muligheden, så der var ikke andet at gøre end at spørge om han var frisk på det, ellers var der selvfølgelig andre ting de sagtens kunne lave herinde på kroen. 

Mens hun stod og ventede på om han ville tage imod hendes hånd, eller hvad han ville have lyst til, havde hun fortsat et smil på læben. Hun måtte se ganske yndig ud nærmest som hun stod der i kjolen, og nogle flade sko der kunne bindes, samt det røde hår der hang løst over skulder og bryst"Drikker du så meget alkohol eller er det i små mængder"spurgte hun undrende dog med en venlig stemme. Der var virkelig intet mere hyggeligt end at tilbringe tid med en som ham, for han virkede så sød, og forstående, og som et perfekt selskab. Hunlod kort øjnene gled ned ad ham, før de fæstnede sig på hans ansigt igen, hun havde bestemt intet imod at stå lidt længere med hånden rakt ud mod ham, for at se hvad han ville gøre"Måske det virker lidt underligt det er kvinden der byder op til dans"grinte hun blidt, og rømmede sig en lille smule. Hun kunne heller ikke lade være med at rødme lidt over hans ord om at han havde fundet en køn kvinde at snakke med. Han var nu ganske køn selv, dog røg det ikke lige ud ad hendes mund ligenu.

Jonah var ikke glad for kvinder længere, ikke fordi de havde gjort ham noget, men fordi at hans kærlighed som nu ikke længere levede nok forevigt ville sidde i ham som den største hjertesorg nogensinde.
Jonah mente ikke selv at han fortjente at leve dette her liv og kunne han gøre en ende på det, så havde han nok gjort det for snart mange år siden. han levede bare fuld depression og havde blot et job som han kunne overskue. Det var simpelt og han kunne blive fortalt hvad han skulle gøre hvis han blev tvivl.
Han kunne ikke have noget kompliceret og han ønskede at tænke så absolut lidt som overhovedet muligt.

"En dans? Det tror jeg ikke... Jeg har ikke danset i mange år" sagde han tøvende, Jonah slog sig aldrig løs og havde det aldrig rigtigt sjovt på den måde.
Nok mest af alt fordi han mente han ikke fortjente det og fordi han ikke følte sig som en del af resten af verden, nok fordi han heller ikke rigtigt havde lyst til at været det.
Han håbede bare gudinden ville lade ham finde hans plan i livet, så han kunne stoppe dette her helved.

"Fint fint, jeg gider mig" sagde han og smilede, måske han bare skulle forsøge at slå sig lidt løs for en gangs skyld. Han tog hendes hånd og rejste sig op.
"Ja måske, men nu var det jo dig der ville danse" sagde han i et smil, faktisk var han en ganske elegant mand der gjorde meget på den gammeldags måde og som altid ønskede at kvinder følte sig godt tilpas. Han havde bare ikke rigtigt tænkt over det i mange år.
Pludseligt havde alt bare virket så dumt og ligegyldigt.

Da han tog imod hendes hånd blev hun glad, fordi så betød det ikke at hun skulle danse helt alene. Det ville se trist og ensomt ud, og det var ikke nær så hyggeligt, som hvis det var en person. Der var hun ganske heldig at Jonah havde taget imod hendes hånd, og måske det også virkede til at hun nærmest ikke ville tage imod et nej fra ham. Lidt stædighed kunne man vel godt sige, at det var. Hun smillede bredt, og da de så stod ude på gulvet, tænkte hun lidt om hvordan de lige skulle starte ud. Det var ikke hende der plejede at føre de gange hun havde prøvet at danse, men hun kunne starte mildt ud, hvilket hun også gjorde. Musikken var ikke den hurtigste i øjeblikket det var nærmere langsomt, og roligt, så hun valgte at placere hendes hånd i hans, og lod hans hånd placere sig ved hendes hofte, og så kiggede hun lidt ned ad sig selv og ham, blot for at se om de nu stod rigtigt, og som de skulle. Det var så lang tid siden at hun havde danset, så hun kunne ikke huske opstillingen men det her så vel ganske fint ud. 

"Det er lang tid siden jeg har danset, jeg gør det næsten aldrig"svarede hun og kiggede på ham. Hun begyndte så langsomt at bevæge sig lidt rundt i lette og langsomme trin. Hun håbede at det ville være sjovt for ham, og ikke noget af det værste han ville opleve, for selvom det skulle være hyggeligt for hende, så skulle det også være hyggeligt for ham. Det mente hun bestemt, og desuden så kunne hun godt lide hans selskab, så ideen om en dans lød meget godt i hendes hoved. Derfor havde hun enlig valgt at tage chancen. Mens hun bevægede sig rundt, og holdte øjnene mod hans kunne hun  ikke undgå at undslippe et mildt grin"Jeg undskylder på forhånd hvis jeg træder dig over tæerne"hun var blot ærlig, og kunne ikke undgå at grine lidt over det. Måske trængte ikke bare hende men også ham til at lave lidt sjovt, og at der skete lidt, fordi tingene kun tit blive så kedelige hvis man sad stille og bare sad og kiggede rundt. Hun kendte ham ikke helt vildt meget, men hun ville gerne lære ham at kende, og hvilken bedre måde var det end en lille dans.

Da musikken så blev lidt langsomme, og folk begyndte at gå tættere mod hinanden fordi de skulle danse langsommere, og føre hinanden rundt til musikken, var det som om Zoey stoppede pludselig mens hun kiggede kort rundt på de folk der dansede, og vendte blikket tilbage på Jonah"Jeg ved ikke om det er nu man skal danse tæt, eller om vi skal lade være"sagde hun med et bredt smil, og holdte fortsat hendes hånd i hans, for at vente på hans svar på hvad han tænkte, og havde lyst til. Hun strøg lidt af det røde hår væk så hun bedre kunne se ham som hun stod overfor ham, og ventede på hans svar, hun havde ikke travlt, men kunne godt ane at de fleste dansede tæt til musikken, men hun vidste ikke om det var okay med ham, eller om han ville fortsætte i samme stil som de allerede gjorde.

Jonah var virkeligt ikke født som den mest positive fyr, det var egentligt ikke fordi han ikke kunne se glæderne i livet, men alle hans glæder var blevet taget fra ham og han var nok ikke så god til at se at der var mere i livet.
Men når han først fik drukket alkohol så følte han sig så fri, og han følte sig en lille smule glæde igen. Han vidste udemærket godt at det var falsk og en illusion, men det var faktisk en illusion som han nød og som han havde brug for, for at kunne holde livet ud hver eneste dag.

"Længe siden for dig? Wow jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har danset" sagde han i et lille smil, okay måske var det en smule løgn, hvis han tænkte sig godt om så kunne han nok godt gætte sig til at sidste gang havde været sammen med sin kone, men det havde han ikke lyst til at tænke på.
Det var utroligt at man kunne have en del af livet der kunne gøre så ondt at man prøvede ikke at tænke på det, især når det havde været en tid der på mange andre områder havde været så helt igennem fantastisk.

"Et par drinks mere så kan jeg ikke mærke mine tæer alligevel" sagde han i et grin og blinkede til hende, hun virkede skøn.
"Det er fint" sagde han i et roligt nik og satte farten ned som han lod en hånd glide omkring hendes lænd, han sukkede og prøvede at tage de mange følelser ind der mindede ham om en anden tid, som han prøvede at huske for alt det gode, men som blev ved med at minde ham om alt der var galt i hans liv.
Det var ikke altid nemt at føle sig ved siden af sig selv, i en verden hvor det virkede som om alle andre vidste hvem de gerne ville være.

Da hans hånd var gledet ned omkring hendes lænd holdte hun blikket på ham. De dansede stille rundt, ikke at de var gjort i de hurtigste trin men for hende gjorde det ikke noget, for det var ganske hyggeligt bare i det langsomme og rolige tempo. Med hendes hånd i hans sendte hun ham et smil, dog så det ud til at han virkede som om der var noget der trykkede, noget der måske gik ham på. Hun spurgte ham ikke, om hvad det kunne være, men hun undrede sig lidt over det, hans suk og udtryk, det kunne godt se ud til at der var noget galt, så skulle hun stoppe og spørge ham om han var okay. Hun lyttede til musikken, og dansede langsomt rundt på gulvet med Jonah, og det føltes meget afslappet, og hyggeligt. Selvom de ikke var de eneste der dansede så var det ikke tit hun prøvede at danse tæt med en. Hun huskede slet ikke, hvornår hun sidst havde danset tæt med en person, for det skete aldrig, det havde måske sket en enkelt gang, og det var det. Hendes blå øjne hvilede sig på ham, og ved det han sagde kunne hun ikke lade være med at grine, hun kunne virkelig godt være klodset, og nogle enkelt gange mens de dansede kiggede hun også ned mod hendes fødder. Hun ville virkelig ikke træde ham over tæerne, det måtte da gøre ondt på ham, eller måske ikke hun vidste ikke hvor høj hans smerteterskel var, men stadigvæk"Siden vi er inde på en kro kan det sagtens ordnes"grinede hun blidt.

Det var vildt at hun faktisk syntes det gik meget godt, han dansede faktisk også meget godt, at de så dansede tæt havde hun intet imod, og håbede da heller ikke at han havde noget imod det. Hun sendte ham et smil, og fortsatte med at danse rundt med ham, dog efter at de havde danset rundt i lidt tid, var det hvist snart tiltrængt med en drink. Hun stoppede kort, og pustede lidt lettet ud over at hun ikke havde trådt ham over tæerne, og strøg lidt af det røde hår væk fra ansigtet"Er du frisk på en drink"spurgte hun med venlig stemme, og et bredt smil på læben. Hun havde ikke givet slip på hans hånd, som hun måske burde, men hun var dog stadigvæk også nysgerrig efter om han var okay, og om der var noget der trykkede ham. Hun vidste heller ikke om han ønskede at danse videre, eller om en drink også var tiltrængt for ham, eller om han måske ville noget andet. Hun stod blot og nærmest ventede spændt, på hvad han ville svare og gøre, og blinkede lidt til ham"Du er en meget god danser"sagde hun og tænkte lidt, det havde godt nok været alt for lang tid siden at hun havde danset, og hun elskede det faktisk men det skete bare så sjældent.