Udgangsforbuddet ville snart blive aktuelt og Deavàs ønskede ikke at skaffe byvagternes opmærksomhed, derfor følte han sig nødsaget til at søge mod den populære kro. Normalt ville han aldrig vælge at slå sig ned et sådan sted, men der var ikke andet for medmindre at han fandt en seng hos en fremmed.. Hans skridt mod kroen var målrette og rolige, som han havde plantet hænderne i lommerne og holdt den velkendte bog indtil kroppen med underarmen. Bogen var et skjul, eftersom at byvagterne aldrig virkede interesseret i læsestof og det var ikke ligefrem noget som overraskede ham. Bøgernes viden ville også være spildt på vagterne, så det gjorde ham intet.

Kroen kom nærmere og Deavàs trak roligt hånden op af lommen for at placere den mod det kolde håndtag. Lyden indefra fik ham dog til at overveje det en ekstra gang. Men lydene af tunge uniformer og udrustning bag ham fik ham til at presse håndtaget ned før at han trådte over dørtærsklen og indenfor. Stemningen læs til at være høj, men Deavàs var ikke interesseret, som han gik direkte op til disken og placerede hånden mod træets struktur og forsøgte at få en medarbejders opmærksomhed, så han kunne skaffe en nøgle og trække sig væk fra larmen.

Kroen her var just ikke et sted Koda brød sig om at være og slet ikke på den her tid, natten var ung, men problemet var blot det udgangsforbud og alle de vagter, havde hvem end der lavede de regler ikke tænkt på de vampyrer der nu befandt sig i byen?
Nå nu hvor Koda nu var her, så måtte hun få det bedste ud af det, men lige nu blev det max til at hun blot sad i baren med et glas vin og sippede til det og prøvede sit bedste at ignorer den larm der var fra resten af rummet.
Duften af vinen var dejlig rund og syrlig, den ville havde passet godt til et stykke gede kød, men det kunne Koda jo just ikke længere spise. Dog pludselig blev den herlige duft af vinen afbrudt af en anden duft. En kropslig duft Koda kun alt for godt kendte, som med det samme vækkede alt muligt op i hende.
Forvirret kiggede Koda sig omkring i kroen, men Hauru var ingen steder at se, så hvor kom den duft fra, det var lige som den var stærkest her hvor hun sad virkede det som om. Men det eneste nye var den herre der nu stod kort fra hende og prøvede ihærdigt at få fat i bartenderen men virkede ikke til at have held.
”Der kan du stå længe min egen, kast et par krystaller på disken og det går hurtigere” sagde Koda blidt til herren der virkede til at kroen gik ham lige så meget på som den gjorde hende.

Humøret var ikke ligefrem i top, da Deavàs havde foretrukket at finde et andet sted, end hvor han ville kunne rende ind i fordrukne fulderikker. Der var intet værre end den type, som bare trængte sig på for at irritere. Derfor var han også nød til at skaffe sig et værelse for at komme væk derfra. Men der var travlt nok, eftersom at flere havde søgt tilflugt på kroen. Ingen ønskede at blive generet af byvagterne og så kunne man altid kombinere frustrationen med et glas eller ti.
Deavàs slog irriterer neglene i bordet, som han holdt hånden mod træet og spejdede efter den nærmeste medarbejder. Dog nåede han ikke at få øjenkontakt med en før at en kvindelig stemme henvendte sig til ham og pointerede manglen på krystaller overfor ham. "Krystaller er ikke alt" svarede han køligt, dog uden nogen intention om at fornærme hende. I sidste ende vendte han hånden om og afslørede de farverige krystaller under hans hånd. "Men desværre er det for mange" sagde han med et nik mod en medarbejder, der havde fanget et glimt af krystallerne.

Straks brød Koda ud i et dejligt grin, endelig nogle der fattede at krystaller ikke var alt i livet. Det havde taget hende så mange år bare at fatte hele systemet omkring den glimmer stens værdi og derefter hvad ting var værd og til tider gav det hende stadig ingen mening at skulle sætte pris på ting ud fra sådan en dims.
"De har så sandelig ret, desvære syntes de gængse mennesker nu at det er noget med værdi, som den kære bartender der har fået øje på dem" sagde kdoa blidt og rejste sig og gik roligt med sit glas hen til herren og stod nu ved hans side og lænede sig lidt op af disken.
Ja det var herfra duften kom og Koda ville bestemt gerne vide hvad det her gik ud på, eller det var jo sådan logisk nok for herren var et pænt mandfolk og Hauru havde jo sine tildenser.
"Lad mig introducere mig selv, navnet er Kodashi" sagde Koda venligt og løftede lidt sit glas i en form for hilsen og tog derefter en tår af sin vin.
Den her aften havde lige taget en uventet drejning men Koda vidste ikke lige i hvilken retning det skulle gå. Men et sted skulle den nok ende.

Grinet lod ikke til at fornærme Deavàs, selvom han nemt kunne have taget det på den måde. Alligevel forklarede kvinden sig hurtigt og han nikkede genkendende til hendes ord. Det virkede bogstavelig talt fjollet.. Informationer var langt vigtigere, men han undlod at tilføje det, som bartenderen henvendte sig til ham. Deavàs fastholdt dog kvindens blik for en rum tid før at han irriteret vendte det mod bartender. "Et værelse.. og så langt væk fra krostuen, som muligt" det sidste blev tilføjet med et fast blik i øjnene, da han ikke havde nogen intentioner om at lytte til deres larm hele natten. Bartenderne nikkede og hev en nøgle frem fra under disken. Deavàs slap krystallerne og tog nøglen før han vendte blikket mod kvinden igen.
Deavàs var ikke klar over kvindens forbindelse til den sidste vampyr, han havde stiftet bekendtskab med og egentlig tænkte han ikke over situationen, da det ikke havde betydet noget. Der var blot tale om en leg af nydelse. "Deavàs.." svarede han med et nik, som han slog fingrene rundt om nøglen før at han vendte sig mod hende. "De må have mig undskyldt, det er ikke fordi jeg har noget imod deres selskab." Forklarede han køligt, som han vendte blikket mod krostuen.. "det er nærmere omgivelserne.."

Så den gode herre ville bare gerne have fred og ro? Måske ikke lige denne kro man skulle opsøge, men efter udgangsforbudet var trådt i kraft så var der mere trængt på byens kroer end før, så det var vel en generel svær ting at få.
Dog kunne Koda ikke tillade denne nydelige herre blot skulle liste væk fra hendes uden hun havde fundet ud af hvorfor der var et snært af Hauru over ham.
"så lad os endelig skifte omgivelserne" sagde Koda kærligt og lagde hovedet lidt på skrå. Ja et klart tilbud om hun kunne gå med herren til sit værelse. Spørgsmålet var blot om han var frisk på det var en mulighed, nogle var jo mere anstændige end andre og man vidste ikke med herren her.
Dog håbede Koda det blev sådan frem for hun skulle til at tvinge dig ind på det værelse.
"så lover jeg mit selskab kun bliver mere behageligt" tilføjede Koda med et sødt smil på læben hvorefter hun tog et kort sip fra sit glas

Det var mildt sagt håbløst på kroerne i disse tider, men Deavás var tvunget til at trække sig eftersom at han ikke kunne bevæge sig udenfor medmindre at han virkelig ønskede byvagternes opmærksomhed. Det irriterede ham grænseløst og han tvivlede kraftigt på at han var den eneste af den holdning. Han lagde dog ikke rigtig skjul på det, hvorfor spilde energi på den slags? Nøglen havde han allerede taget i sin hånd, som han vendte blikket mod kvinden. Han løftede lettere forundret det ene øjenbryn. Så der var altså ikke tale om en for fin dame.. En kvinde lige efter hans hoved. ”Efter Dem” sagde han med et lystigt smil, som han gik væk fra disken og gav hende nok plads til at hun kunne gå forbi ham. For ham virkede det mere som et tilbud end noget andet og hvem ville være så dum at sige nej til den mulighed. Han ville også lyve, hvis ikke han tog muligheden for at tjekke hende ud bagfra.

Deavás lod blikket dale mod nøglen og numrene på dørene, bartenderen havde gjort sit for at få ham så langt væk fra krostuen som muligt. Så ville han i det mindste ikke have nogen grund til at blive irriteret på gæsterne i den overfyldte kro. ”Jeg håber ikke at mit selskab skuffer Dem” sagde han med et nik, som de nærmede sig døren til værelset og han gik frem for at sætte nøglen i døren. Der var et eller andet over hende, men han kunne ikke placere det og han tvivlede virkelig på at dette kunne give ham nogen problemer, eftersom at det var hendes påfund til at starte med.

Åh det var så typisk mænd at være så flinke at tilbyde man kunne gå først blot for de kunne betragte ens attributter bagfra, men det var Koda vant til fra andre herre hun havde måtte byde sig selv for natten blot for et hurtigt måltid. Men det gjorde også blot at hun lod sit bagparti bevæge sig lidt mere fra side til side end det måske lige var nødvendigt, men lidt skulle man vel gøre sig til uden det blev for meget.

Som de nærmede sig værelset trådte Koda blot til side så herren kunne åbne døren dertil og roligt lænede Koda sig blot op af karmen og betragtede ham lidt og bed sig lidt i underlæben, godt nok havde hun spist for et par dage siden, men måske en lille snack af denne lækkerbisken ikke ville gøre hende noget.... Nej! nu begyndte de forbannede blodstanker endnu engang, sådan var hun ikke, hvad havde hun entelig gang i, det her var ikke noget hun entelig havde lyst til at være! Igen begyndte den indre kamp imod det her væsen hun var blevet.

Dog som døren blev åbnet blev Koda hyllet lidt ud af den igen og var til stedet igen og kom i tanke om hvad hun havde gang i og trods noget i hende bad hende om at vende sig om og gå, så trådte hun i stedet ind i værelset, så sig kort omkring i det kummerlige værelse og vendte sig så imod Dearas og spurte "Er der ro nok her til dem?"
Det kunne godt være han ville have helt hundrede procent ro fra alt der hed liv, men så skulle de nok ud af byen før det kunne komme på tale.

Men nu var de nået så langt, hvad gjorde hun herfra? skulle den her flirt af en seance forsætte eller skulle hun blot gå til sagen? Koda lod lidt Deavas overtage den detalje herfra ud fra hvad han selv havde i tankerne.

Kunne man bebrejde dem og i dette tilfælde, så havde hun tilbudt sig selv, så selvfølgelig kunne Deavás ikke lade vær med at lade tankerne lede i lige netop den retning. Han smilte roligt for sig selv, som hans blik dalede i takt med at hun bevægede sig. Hvor måtte det være fantastisk at kunne styre mænd i den retning man ønskede blot med et sving med hofterne. Det kunne ikke være andet end nemt. Deavás rystede let på hovedet, som han ikke havde brug for at blive distraheret nu. Derfor vendte han også blikket mod nøglen i hans hånd.
Egentlig havde han ingen ide omkring hvem eller hvad hun var, da hun var en anelse svær at læse. Selvfølgelig var det ikke alle der hurtigt afslørede sin race, specielt ikke hvis man var et af mørkest væsner. Men han havde ingen ide om hvad hun kæmpede med, men ville bestemt ikke anbefale hende at bruge ham som foder, da han ikke så sig selv som mad.

Deavás lod hende passerede ham, som han fulgte efter hende og lukkede døren efter sig. Nøglen lod han side i døren, også selvom han drejede den rundt for låse. Det sidste han ønskede var uønskede gæster, som skulle forstyrre hans eller deres ro.. Deavás så sig roligt omkring, som han bedømte værelset og hurtigt bevægede sig hen til den nærmeste stol, hvor han smed den lange kappe over. Under bar han en hvid skjorte og sorte bukser. Efterfølgende vendte han blikket mod hende, før at han hev en bog ud af inderlommen på kappen og placerede den på bordet. ”Mit problem var primært uroen og larmen fra de fordrukne væsner” lød svaret, som han vendte sig mod Koda. ”Det gør det svært at tænke” fortsatte han, før at han gik hen til hende. ”Hvad fik Dem til at følge med mig?” spurgte han interesseret, som han lod blikket hvile mod hendes øjne, før at de gled ned over hendes krop. Hovsa..

Et kort nyserigt blik faldt på den bog som Deavas lagde fra sig, men blev hurtigt rettet imod ham igen, da det måske ikke lige nu var tiden til at være nysgerrig som hvad det var han slæbte rundt på. Desuden bøger var der alligevel ikke meget salg i med mindre det var af den magiske art, og det kunne jo lige så godt være Deavas rejse log som han lige havde lagt fra sig.
Koda blev igen mere fokuseret på ham og smilede mindre uskyldigt og lod sine hænder samles bag sin ryg og sagde forsigtigt "Der er blot noget over dem der har vækket min interesse"
Det var en ikke engang løgn, der hang jo en aroma af Hauru over Deavas som hun bestemt var blev nysgeri over. Men hvordan Koda nu skulle finde ud af hvad det havde gået for sig, vidste hun nu ikke. Så langt havde Koda ærligtalt ikke tænkt, og hvad end hun nu skulle bruge det til, hun skulle jo nok få alt afvide fra Hauru næste gang de sås. Så måske blot morre sig lidt. Nej der var de tanker igen.

Koda opdagede godt at hun blev betragtet af måske et lidt sulten blik og det fik hende kun til at føle sig betaget og roligt sagde hun blidt "Men det er få mænd der finder til en kro som denne, som stadig sætter pris på sine tanker, så noget mig mig de er af status" sagde Koda mindre konstaterende men også spørgerne mens hun lidt elegant bevægede sig rundt i rummet, og brugte nu sin ene hånd til at lade vandre hen over de ting hun passerede, men gjorde sig sikker ikke at røre Deavas bog da hun gik forbi den, hun vidste ikke hvor følsom han var over for den.

Bogen indeholdt næppe, det som Koda forventede, men der var ingen grund til at afsløre indholdet, så længe at hun ikke selv gik på opdagelse i den. Det var ikke fordi det var synderligt vigtigt for ham heller, det var bare en vane at efterlade den et sted, hvor han nemt ville kunne komme til den, hvis det skulle blive nødvendigt.
Kvindens fremtoning virkede besynderligt og alligevel uskyldig, han var ikke helt sikker på, hvorvidt han skulle stole på hendes facade for der kunne sagtens være tale om en fælde, nu hvor hun villigt var gået med op på hans værelse uden at han skulle tilbyde det til at starte med. Deavás hævede det ene øjenbryn, som han næsten forventede en uddybende forklaring på hendes interesse, men den kom ikke af sig. Skulle han virkelig spørge? ”Og hvad er det, der har fanget Deres interesse?” spurgte han med et varsomt blik i øjnene, dog kunne man nemt fornemme glimtet i øjet.

Det var vel ikke forkert at betragte et andet væsen, han forsøgte stadig at aflæse hendes race, men de gyldne øjne opfangede ikke noget, som gjorde det nemt for ham. Hendes blide tone var måske hvad der forvirrede ham. Hendes ord derimod bragte et lystigt smil frem på hans læber, som han trak let på smilebåndet. ”Måske..” svarede han uden at give hende meget at gå efter. Det var ikke til at sige. I virkeligheden var det ikke noget som man talte om, da der var tale om en hemmelig organisation, som opererede fra skyggerne. Deavás fulgte hendes blik med øjnene, som han dog roligt gik op bag hende og strøg en finger igennem hendes hård. Berøring var en naturlig ting for ham, da det var direkte forbundet med hans evner, og lige netop hende kunne vise sig at være en god ide at kende lokationen på. ”Hvad leder De efter?” spurgte han søgende, før han nikkede mod sengen. ”Et sted at ligge ned?”

Det var tydeligt at se hvilken tanke Deavas havde om hvad der skulle ske for natten nu hvor de var oppe på dette værelse, åh mænd havde de kun det i hovedet? Men da de nu skulle tale om hvad der havde fange Kodas intresse i ham så gav koda et lille blink med det ene øje og sagde "De dufter godt". Igen var det ikke en løgn men stadig sagde det intet om hendes intention for aften, eller hvor det her nu bragte hen. Det var lidt blandet entelig at Deavas duftede af Hauru, for det var Hauru der havde været skyld i dette var Koda sikker på, problemet at den sukkersøde duft nu sad på en anden mand.

Koda stoppede op henne ved vinduet ud til en gyde der lå på den anden side, og roligt vendte Koda front imod vinduet og lod sig støtte op af vinduskarmen og lagde hovedet lidt på skrå. Det var tydeligt at den kære mand ikke ville tale om hvad end erhverv han gik og bedrog tiden med men det var jo entelig heller ikke vigtigt, og Koda tvivlede på han havde sagt ja til dette besøg med tanke om de skulle lære hinanden at kende på nogen måde.

Da Deavas kommentar med sengen kom lod Koda lidt inde i sig selv og følte det på en måde tiltrækkende, men hun havde også en svaghed for de mænd der var så direkte som de nu kunne være. "Måske, jeg føler mig måske lidt blød i benene" sagde Koda blidt og lagde hovedet lidt på skrå som Deavas hånd blev ført igennem hendes hård så hvis han ikke flyttede den,  ville røre hendes kind.

Roligt stod Koda blot og lyttede til Deavas åndedrag et kort øjeblik og spurte så "Tager de nomalt folk med ind på deres værelse efter få øjeblikke, eller må jeg føle mig speciel?". Entelig regnede Koda med hun næppe var den første som Deavas blot havde taget med sig efter et kort møde.

Hvordan kunne han ikke tænke sådan, når hun hele tiden valgte at ligge op til det? Deavàs havde ikke en chance for at forvente noget som helst andet. Det var måske en af de sjældne gange hvor kvinden hurtigt havde tilbudt sig selv, uden at Deavàs havde gjort meget for det. Men hendes svar kom dog bag på ham. "Jeg dufter godt?" Gentog han med et lettere drilsk smil på læben. Der var uden tvivl tale om en anden fremgangsmåde end han var vant til. Måske det var hvad der bragte ham ud af tur.

Erhvervet var ikke vigtigt i denne situation og lige nu havde han noget andet at se til en af snakke forretning. Medmindre hun var efter en forretningsaftale? Alligevel fulgte Deavàs med hende til vinduet og strøg fingrene igennem hendes hår før hun flyttede sig let og han lod fingrene dale ned over hendes kind. "Lad mig ikke stoppe Dem" sagde han opmuntrende og gik let til siden for at give hende plads til at gå mod sengen.
Spørgsmålet var oplagt, men Deavàs kunne ikke lade vær med at smile. "Teknisk set tog jeg Dem ikke med" pointerede han med et glimt i øjet. "De gav mig intet valg" forklarede han smilende, før at han bevægede sig hen mod sengen og satte sig ned i den.

Roligt bevægede Koda sig hen imod sengen og betragtede den lidt inden hun med en elegant bevægelse lagde sig ned og kiggede med et betagende smil på Deavas og sagde blidt "Vi alle har vel vores mærkeligheder". Det var jo bestemt mærkeligt at vælge folk for deres duft, og Koda var nu heller ikke typen der gjorde det, det var kun grundet Haurus duft valget var faldet på dette.

Roligt måtte Koda le og strak sig lidt i sengen, ja teknisk set var det hende der havde lagt op til dette, men at den kære Deavas ikke havde haft noget valg? Koda sagde blidt "kære, de havde skam et valg, de vil slet ikke være i tvivl hvis jeg havde taget beslutningen for dem". Det var hende ikke i sin interesse at skulle tvinge Deavas til noget, i hvert fald ikke endnu. Hun var ret god til at få sin vilje når det passede hende, på den ene eller anden måde. Men hvorfor gøre et dårligt indtryk på hendes nye betager.

Med et slog Koda sit ene ben op på Deavas skød som han sad på kanten af senge og kiggede blot betaget på ham og sagde drilsk "Men hvis de får dem til at føle dem bedre tilpas, så kan vi godt sige jeg tvang dem". Koda gad nu godt at vide Deavas temperament, om han var typen hun skulle drille længe eller give ham lidt flere gotter hurtigere for at holde ham ved ilden.

Sengen virkede mere og mere indbydende, som hun valgte at lægge sig i den. Han havde ikke noget imod at gøre hende selskab. "Det må jeg give Dem ret i." Sagde han roligt, som han skævede over mod bogen med et glimt i øjet. Ikke at han selv mente at der var noget mærkeligt over hans egen trang til blod.. eller det var nærmere eksperimenterne og den viden det gav ham.

Hendes ord fik ham til at rynke let på næsen, før at han smilte let til hende. Troede hun at hun virkelig kunne tvinge ham til noget? Der var ingen grund til at give hende chancen, men han kunne ikke lade vær med at smile. "Hvad ville De have besluttet for mig så?" Spurgte han med et interesseret blik da han fortsat var i tvivl om hvad hun gerne ville med ham.

Da han pludselig fik hendes ben over på sit skød, tøvede han ikke længe, før at han hev hende til sig med anklen og lænede sig mod hende. "Jeg har det skam helt fint" forsikrede han hende, som han strøg en blid hånd over hendes lår og længere op.

Okay, det var her der skulle tages en beslutning for hvordan dette skulle gå for aften, om Koda skulle blive og ligge med Deavas eller om hun skule begynde at tvinge information ud af ham, åh et dilemma. Men det lå næsten Koda allerede klart om hvorfor Haurus duft hang ved denne herre, sådan som Deavas og Hauru virkede enes på deres lyster var det næsten til at forstille sig hvad der var sket.
"Se det prøver jeg stadig at beslutte mig for kære" sagde Koda blidt som Deavas spurte ind til hvad end hun ville tvinge ham tid. Ind til videre havde hun fint viklet sig ind på livet af ham.

Som han lænede sig ind over hende, lod Koda blot sine hændre vandre op af hans brystkasse uden på Deavas tøj til hendes fingrespiser kom til hans hals. De rørte ved hans bare hud og følelsen for ham ville være næsten biddene kolde fingre der mødte hans hud. Det var for at være provokerende at Koda brugte sin evne til at der hvor hendes fingre ramte hans hud at fryse lidt. Nogle ville kunne lide det andre ville trække sig væk. Hvordan Deavas ville tage det vidste hun ikke. 

"Er de sikker på det vil det her, jeg er just ikke som andre de måske har ligget med" sagde Koda blidt og pressede sig en smugle op imod Deavas og overvejede kort om det var helt fair over for Hauru det hun havde gang i, men så igen, det havde Hauru alligevel intet at sige til.

Til Deavás forsvar, så havde nærmest tilbudt sig selv, hvorimod Hauru havde taget hvad han ville og Deavás havde blot givet efter, nu hvor chancen atter bød sig. Så mon ikke de to vampyrer faktisk lignede hinanden mere, end hvad de lige ville indrømme? Lige umiddelbart vidste Deavás dog ikke at han var havnet midt imellem to parter, der indbyrdes toppes, han valgte blot at udnytte situationen til sin egen fordel og Koda var mere end villig til at følge ham rundt. Koda virkede en anelse kryptisk i sine udtalelser, men Deavás lagde ikke mere i det end højst nødvendigt. Så han lod også spørgsmålet falde til jorden, da hun endnu ikke havde et svar til ham.

Hvordan kunne han ikke tro det han gjorde, når Koda frivilligt lod til at følge med, som han strøg ham over brystkassen. Normalt havde han intet imod direkte kontakt, men den kolde fornemmelse kom fuldkommen bag på ham. Det sendte kuldegysninger hele vejen ned af hans ryg, som hans blik søgte hendes, før at et smil bredte sig over hans læber. ”Så De har små tricks oppe i ærmet” lo han stille for sig selv, som hans hænder vandrede op af hendes lår og over hendes mave mod hendes bryst. Deavás havde blot brug for en stund til at ryste kulden af sig, også selvom den var isende. Det var ikke ligefrem en normal følelse for ham.

Spørgsmålet bragte et smil frem på hans læber, som han ikke lod til at ville trække sig, heller ikke med hendes advarsel. ”Jeg kunne spørge Dem om det samme” svarede han køligt, før at han rettede kroppen op, så han fik benene op i sengen og var mere vendt mod hende. Stille rev han fingrene op af hendes inderlår med blikket mod hendes.

Det var næsten synd og skam at stoppe nu, men det her havde just ikke været meningen med det her møde at det skulle udvikle sig sådan her. Trods det var næsten synd og skam at det skulle ende med den her flirt så vidste Koda at det åbenbart liggede i mænds natur til at kun have en ting i hoved og det var at få adgang til en kvindes krop.

Roligt kiggede Koda op på Deavas og kom med et veltilfreds suk og sagde blidt "Flere triks end du lige går og aner". Det var en smugle distraherende som Deavas hænder vandrede rundt da det kunne mærkes han udmærket vidste hvad han lavede. 
Roligt rettede Koda sig op i sengen og lænede sig hen imod Deavas for at komme godt tæt på ham og sagde yderst lidenskabeligt "Kære, det her kan gå 2 veje.. Du kan vælge at aldrig have nogen lidenskablig omgang med min mand igen, og jeg giver dig en nat du sent glemmer... Du kan vælge at være ligeglad med det jeg siger, og jeg giver dig en anderledes nat du sent glemmer"
Trods den lidenskablige stemme, kunne man tydeligt se et truende blik fra Koda der kunne skræmme mange. Koda skulle bare sikre sig for at Deavas ikke havde tænkt sig at omgåes Hauru endnu engang, for ingen skulle lægge hånd på hendes mand. Selvfølgelig gik Deavas med til dette skulle Koda nok 'belønne' ham for den rigtige beslutning.

Det var svært at stoppe noget, som allerede var kommet så langt og Deavás havde bestemt ingen intentioner om at lade hende gå, hvis det kunne undgås. Nok var der tale om et tilbud fra hendes side af, men den slags kunne man ikke bare tage tilbage igen. Deavás var i hvert fald ikke typen til at give slip på et hvilket som helst tilbud, der blev foræret til ham. Mand eller kvinde generede ham heller ikke, så længe at han kunne forblive i kontrollen, så var der ingen grund til at foretrække det ene over det andet.

Tonen var muligvis blid og forførende, men der lå uden tvivl noget skjulte lige under overfladen, Deavás kunne fornemme det på hende uden at bruge sin evne og hendes ord hældte blot benzin på bålet. Han ville ikke falde for et sølle trick også selvom noget kunne tyde på, at han allerede var endt i en mindre fælde. Dog så han ud til at få chancen for at undslippe. Deavás fortsatte dog sine bevægelser med fingrene, som han rev let i hendes tøj og bevist gjorde det hårdt nok til at trænge igennem tøjet, så hun kunne mærke det tydeligt. Da hun rettede sig op og lænede sig ind til ham, tog han det som en indbydelse, men lod hende tale ud.. Ordene fik ham til at rynke på panden, før at han lænede sig ind til hende og plantede et grådigt kys mod hendes læber. ”Den salgs løfter er svære at holde..” svarede han, da han gav slip i hendes læber og strøg en finger ned af hendes kind. ”Specielt når jeg ingen ide har om hvem Deres mand er” fortsatte han med et glimt i øjet. Hvad kunne hun finde på, hvis han nægtede? Desuden så var det sjældent at han tog noget med vold, at det senere udviklede sig til vold var ofte en del af seancen. Deavás løftede hånden op mod hendes kæbe. ”Men den mand, der lader Dem gå frit omkring, må ikke være særlig klog” lød det køligt fra ham. Han lod ikke til at være synderlig påvirket af hendes trussel, som han lænede sig ind til hende igen og plantede nogle kys langs med hendes hals.

Om de kunne stoppe nu? nej nok ikke det hele var lige så dejligt, men det kunne de vel blive nød til hvis det skulle blive nødvendigt, den selvkontrol havde Koda hvis det blev nødvendigt, lige meget hvor dejlige disse berøringer nu engang var for hende.
Faktisk så udslap der flere veltilfredse suk fra Kodas læber ved de mere kraftige berøringer som Deavas havde gang i og det gjorde det måske en smugle svært at holde fokus på hvad det entelig var hun ville have ud af det her, men det skulle ikke stoppe hende.
Da Deavas så først kyssede hende Besvarede hun det mindst lige så krævende og bagefter kom det så fra hende ganske kærligt "Den mand, du dufter langt væk af lige nu, så det må være den sidste du var sammen med" og med et fandt hendes hænder Deavas ryg hvor hendes negle næsten borrede sig ind i ryggen på ham da hun virkelig havde brug for at holde fast i noget lige nu.
"Hvorfor siger de det? Der er desuden igen mand der ville kunne tæmme mig om de så ville" sagde Koda veltilfreds som hun blev kysset op langs sin hals som hun kun blottede endnu mere ned den havde været før. 

Men trods alt den nydelse var Koda klar til hvis Deavas ikke kunne lide hendes betingelser at blot lade ham lære en lektie eller 2 om hvordan man skulle opføre sig når en kvinde kom med en forspørgelse.