På sin vis var landevejene et behageligt sted at opholde sig. Og især denne, som var knap så berejst som alle de andre.
Det var ganske praktisk når man var Zane, for det at være Zane kunne jage en skræk i livet på enhver, som ikke var våbenfør - og friste enhver som var.

I dag handlede det dog hverken om at slås, nedbrnde ting eller kidnappe en eller anden stakkels pige... nej, i dag handlede det ganske enkelt om at nyde det gode vejr og bare flade ud, som var han en doven øgle som slikkede sol til sig.

Han lå på en tyk, falden gren iført sit sædvanlige tøj; en pæn, sort skjorte og et par mørkegrå bukser.
Rejsekappen som normalt skjulte hans ansigt med sin dybe hætte, lå på jorden ved siden af grenen, ligesom våbenbæltet med de to langsværd også gjorde.

Zane gabte dovent og foldede hænderne bag hovedet, mens han betragtede den blå himmel over sig...

Sofie var, for en kort stund, taget udenfor Dianthos. Det var længe siden hun havde forladt den enorme by, der lod til at opsluge folk, som et enormt monster opslugte des bytte. Man kom ind i byen, men forlod den aldrig igen.
Så det var med en hvis lettelse Sofie fandt sig på vejen igen. Det var ikke fordi hun som sådan havde noget imod byen, eller noget særligt forhold til livet på landevejen. Men de luftige vidder udenfor mindede hende mere om hjem, end de tætte, lugtende gader indenfor byens mure.

Sofie havde ikke mødt mange på sin vej fra byen, og det var selvfølgelig også kun en kort tur.. men hun huskede vejene noget mere berejst da hun først var kommet til byen et halvt år før. Sofie havde ingen tvivl om at det var Kiles Orden der var skyld i det. De lod til at være skyld i alt det lort der skete i landet!

Sofie var for det meste gået i stilhed, i sine egne tanker. Men da hendes blik faldt på nogens efterladte kappe og våben fandt hendes fokus tilbage på verden omkring hende. Hun så sig omkring, mens hun nærmere sig. Hvem pokker kunne have glemt sådan noget?!

((Lukket))