Krystallandet
Fnuggie 07.05.2018 14:51
James havde lagt om længe accepteret at han var blevet bidt i skulderen. Han havde stadig ikke nogen ide om hvad det betød for ham, eller hvad biddet betød. Han vidste bare der var. Poet forandret ved ham. Biddet i højre skulder var næsten helt færdigt, dog havde han stadig forbinding på, han vidste dog at det snart skulle skiftes, det havde væsket meget det sidste dtykke tid, og det var begyndt at lugte. Måske var han ved at dø? Nej det var han da ikke, han var jo kun 37! Det var ingen alder, han havde masser af leve tid endnu. Egentlig burde han slå sig ned et sted og leve livet, måske finde en at være sammen med. Han havde brugt så lang tid på at finde Jocelyn at han ikke havde haft kone, børn og et fast bosted i hovedet. Nu var det vel også for sent for det. Som han bevægede sig gennem den gamle skov havde han ikke rigtig nogen ide om hvad klokken var, trækronerne var så tykke at solen næsten ikke kunne komme igennem. Han anede ikke engang hvad han lavede her i skoven, han burde tage tilbage til en by, men var det ikke også denne vej? Han havde faktisk ikke nogen ide mere, han anede ikke engang hvor helt præcist han var, måske var han farret vild i denne tætte og gamle skov? Han mumlede lidt for sig selv noget helt uforstående som han ikke engang selv var, og han var faktisk også lidt lige glad. Han lagde sin venstre hånd op på sin højre skulder og ømmede sig lidt i det han rørte det.
