James sendte hende et smil. "Det er til dig, en..." han tænkte sig lidt om, hvad skulle han sige? Hun havde jo ikke ville lytte til hvad han havde sagt på vejen til byen. Så han kunne ikke fortælle det var på hans mors opfordring at hun skulle tilbage til sit gamle jeg. "En opfrisker efter den lange tur, og især til dig." sagde han og kiggede på hende. Han kunne mærke sin T-shirt være blader våd af blod og puds fra såret men han tog sig ikke af det lige nu. Nok havde det været ham der skulle have hjælp, men nu måtte Corrine komme i første række!

Da der dukkede en mand op kiggede James lidt på manden med et løftet øjenbryn, hvor var han kommet fra? Han kiggede på manden og tænkte sig lidt om. Han lignede da en alkymist. Ikke at han anede hvordan sådan en så ud, men det måtte da være sådan en ikke? De var i hvert fald altid så kloge og de havde da altid langt skæg, det var det billede James altid havde haft i hovedet. "Ser du mine gode mand. Jeg mangler lidt specielt." han kiggede lidt på Corrine og så på manden der havde pakket et bord ud og lagde ting frem på det. Han gik et par skridt væk fra Corrine og viskede manden over til sig. "Jeg skal bruge en eliksir som kan få den unge dame til at blive sit gamle jeg. Hun er desværre blevet forbandet og har levet sådan der i de sidste 8 år." startede han og kiggede på manden. "Så som de nok kan regne ud har jeg brug for en eliksir der kan få hende på rette køl igen." sagde han stille så Corrine ikke kunne høre det. "Og så et smykke af en art til den unge dame som tak for hjælpen." sagde han lidt højere så Corrine kunne høre det.

Var opfriskende til hende? Jamen det var jo James der var såret, hvorfor gjorde han det her, corrine sukkede men lod hver med at modsige ham, og da han kun begyndte at hviske til alkymisten fattede Corrine godt at det hele måtte være et dække fordi han selv skulle bruge en eliksir, aahhh smart, jamen så stoppede hun med at lytte efter, så James kunne klare sin forretning for sig selv.

Henza lyttede til James og nikkede kun roligt imens og roede sig i skægt som James forklarede det hele. Han kastede et kort blik på den lille Corrine og begyndte så at roede rundt i sine mange lommer i kåben. "Jeg ved lige hvad de mener min gode herre, jeg har lige det de skal bruge" sagde Henza og kom til at hive en kylling ud af lommen som straks slap fri og stak af, Henna så yderst utilfreds ud med hans aftensmad stak af men nok om det ha havde kunder, så ha roede videre.

Efter et hav af eliksir der kom op på bordet rakte Henna endelig en flaske til James og sagde "Den her gør det hele, og så er de din helt gratis" Måske dårlig forretning men jo mere Henna kiggede på den blanke Corrine jo mere fik han ondt af det stakkels pigebarn. Desuden som han ikke nævnte så for 8 år siden solgte han en eliksir der gjord folk yngre til en skummel mand, men de havde James ikke brug for at vide.
Derefter fandt Henza en halskæde frem og sagde "Og denne er deres for 2 krystaller, den er ikke blevet forban.. øh tryllet endnu.. så den er helt sikker"
Og han ville med glæde bytte halskæde for 2 krystaller. Det var en tynd sølvkæde med et lille hjerte af et vedhæng.

Corrine hørte godt det var til hende og hun så helt forlegen ud og viftede med armene og sagde "Herre det behøver de altså ikke"

James kiggede noget forvirret på den hønen der blev hevet op fra lommen, hvor havde den mand alle de ting henne? Det måtte være en fortryllet kåbe han havde der. Dog tog James sig ikke noget af det og kiggede blot på manden. James ventede tålmodigt til han endelig rakte ham en eliksir og James smilte. Da han sagde at det var Gratis rystede han på hovedet. "Det kan jeg ikke tage imod, dette er vigtigt." sagde han stille og kiggede på Corrine. Nej der skulle betales for det. Ellers ville manden jo ikke få noget at spise. Aftensmaden var jo åbenbart lige løbet væk fra manden.

James kiggede på halskæden og så på Corrine og tilbage på manden igen. "Den tager vi." sagde han og rakte ned i sin bukselomme for at finde nogle af sine krystaller. Det var få han havde og han tog dem op sammen med en masse lommeuld. Han lagde 5 krystaller på bordet og tog halskæden. "Behold resten som tak" sagde han og trykkede eliksiren ind til sig og gik om bag Corrine for at give hende halskæden på. "Du skal have denne som tak for hjælpen for hvad du har gjort for mig. Det er lige ledes en undskyldning fra min side af, og din mor vil sætte pris på at du har noget der er så smukt præcis som dig endnu engang havde han nævnt Corrine's mor man han var lige glad. Corrine måtte blive ked af det, faktum var at han havde set Corrine's mor om hun ville have det eller ej.

Han stalte sig om foran Corrine kiggede på hende og sendte hende et smil. "Du ser pæn ud med den på" sagde han og nikkede. Han rakte eliksiren frem imod hende og sagde "Her drik dette. Du kan godt være lidt fortumlet og ikke helt oven på efter min sirenesang" sagde han og smilte til hende. Nu håbede han bare at hun ville drikke eller også måtte han finde på en anden måde at få hende til at drikke det på.

Henza tog imod krystallerne uden brok, og puttede dem straks i en af de mange lommer, han begyndte så at rette op efter sig selv om sagde så "forresten, kan være der lige går lidt tid inden den virker, hun har trods alt været påvirket i 8 år" det var måske bare lidt vigtigt at sige nu hvor James sikkert forventede effekt lige med det samme, men det var måske også lidt heldigt, nu hvor han direkte valgte at give pigen den midt på pladsen. Henza overvejede kort om han burde nævne han ikke var helt sikker på om den virkede da han aldrig havde fået testet modgiften? Nej det skulle nok virke, eller Ja cirka 50 50..

Corrine lod sig imens få halskæden på og sukkede kort over hendes mor skulle nævnes igen men kommenterede ikke på den detalje, hun var faktisk ret træt af James blev ved med at bringe hende på banen, og det skammede hende lidt for hun ville helst ikke være sur på James. Efter hun havde fået halskæden på vendte Corrine sig om og nejede kort og sagde "tak for gaven" og måtte vel acceptere at hun havde fået den for ellers ville James nok lave en scene igen, og hun ville snart bare gerne hjem. Så da James sagde hun ville få energi af at drikke en, så tøvede hun ikke med drikke den.
Straks fortrød Corrine at have indtaget væsken! Det smagte jo afskyeligt, og det kunne man tydeligt se på hende.
"Puha" sagde Corrine og følte sig flov over at skulle være så utaknemmelig, men hun orkede ikke at skjule det mere.
Hun ville bare så gerne hjem og sove, og hun syntes kun den mærkelige drik straks gjorde hende mere træt.

James kiggede på manden og nikkede som forståelse. Så var det bare med at holde øje med Corrine. Han havde lovet det, og han holdte ALTID hvad han lovede! Så var spørgsmålet bare om hvor længe han skulle gøre det. Ja sikkert længe, men så ville det bare være som at have en lillesøster. En lillesøster som han havde levet for så mange år siden. Han rettede lidt på sit hår og kiggede på Corrine.

James kunne godt mærke at Corrine blev lettere irriteret over at han igen nævnte hendes mor, men hvordan skulle han bevise over for hende at det var rigtigt. Det var jo ikke lige frem fordi hendes mor var i nærheden til at James kunne aktivere sin evner så hun selv kunne se hende, og rent faktisk vide at James talte sandt.
James sendte hende dog et smil og kort efter et nik. "Ingen årsag. Dette er en ting at huske mig på som tak for hjælpen." sagde han og nikkede lidt for sig selv. Godt nok havde han nævnt det en gang før, men han mente det helt oprigtigt. Da Corrine drak eliksiren smilte han for sig selv. Så var det bare at vente og se hvad der skete, så var det bare at holde øje med hende så længe han kunne. "Undskyld, måske var det ikke det rigtige sted at gå hen" sagde han stille og bed sig lidt i læben.

Corrine magtede ikke at diskutere det med gaven og nikkede blot træt. Den der eliksir virkede endda lidt kvalmende oven i den gjorde hende træt. Hun havde jo fulgte James filmbyen så monmikke Godt Hun bare kunne gå nu? For Corrinenville bare super gerne hjem og sove, rigtig længe faktisk. Fruen måtte da også ved at blive bekymret for hende, sådan som Hun var sent ude i dag, og det kunne Corrine slet ikke have at hun var.
"Jeg vil bare gerne hjem nu herre... ser de healer huset... Det ligger nede forenden af vejen der og til højre... Så de må have mig meget undskyld.. til vi sesmigen" sagde Corrine træt og nejede for James og uden videre vaklede hun hen imod byporten, hun skulle gerne ud inden det blev mørkt og tilbage hjem, åh nennhun skille feje gården i dag, måske fruen ville lade hende vente til i morgen hvis hun var heldig.

Corrine så sig lige en enkelt gang over skulderen efter James, og syntes det havde været en lang dag sammen med ham efterhånden.

James kiggede på Corrine og sendte hende et smil. Han nikkede til hende og fulgte det med øjne. Det var altid noget at Corrine fortalte ham hvor tingene lå henne, for han anede ingen ting om storbyen, det var jo ikke lige der han opholdte sig mest. Han kiggede lidt ned ad gaden og så på Alkymisten da Corrine gik.
Han rystede på hovedet og råbte efter hende. "Pas på dig selv Corrine" han vinkede til hende men hun var allerede på vej væk. Stakkels pige barn. Det var det eneste han kunne tænke på. han bevægede sig ned til healer huset. Så kunne han vidst også godt trænge til et bad.