Det var nu eller aldrig., hvis hun skulle væk her fra var det i nat, hun kunne ikke vente længere. Efter overfaldet og at hun næsten havde mistet Ileshia var nok... Hun vidste elverne var blevet jagtet ud af byen, men hun selv havde dækket ørerne, sørget for der ikke var nogle der lagde mærke til hende, men det kunne ikke blive ved. Hele huset var mørkelagt grundet hendes datter, vampyren havde forvandlet hende til at monster og Linda var nødt til at give barnet blod og ikke almindelig mad som hun plejede. Dagene i sig selv havde været forfærdelige og hun havde brug for nye omgivelser. Langsomt gik Linda gik rundt i huset, næsten på listede rundt ”Ileshia? Kom skat, vi skal på en lille tur” sagde hun og så hvordan hendes datter sad på gulvet midt i gangen og  så direkte mod hende med de piercende skindende øjne. Linda rystede over hele kroppen som hun nærmede sig. Datteren sagde ikke ret meget og rakte blot ud efter sin mor. Linda begyndte at klæde Ileshia på, fik trukket hætten godt ned over hendes ansigt og begyndte da at tage sin egen kappe på og hev den over ørerne og spændte den med et spænde tæt ved halsen for at være sikker på den ikke faldt ned og viste hvad hun i virkeligheden var. Hun havde alt med hun havde brug for.. Penge og mad, det var alt...  Hun lukkede øjnene og prøvede at tænke tilbage på overfaldet og hvor vred hun var. Med tårer trillende ned af kinderne satte hun hånden mod den ene væg og så hvordan den gik op i flammer og langsomt opslugte resten af huset. Hun greb Ileshia og løb ud på gaden.

Linda's øjne flakkede rundt som de kom ud på gaden. Der var ingen mennesker, men det var nok også grundet tiden af døgnet og det forbandede udgangsforbud efter mørkets frembrud.  De var nødt til at komme væk fra huset hurtigt, ellers ville de blive opdaget, eller også skulle hun spille på det? Hun så på sin datter i favnen og bed sig kort i underlæben, som tårerne stadig trillede ned af hendes kinder. Hun måtte kort gennemtænke hvad hun skulle gøre. Hele hendes krop rystede og hun skar tænder som hun faldt på knæ, da et flashback ramte hende. Ild... Hus... Ileshia.. Tårerne blev ved med at falde dog i en mere strømmende måde end før. Hun skar tænder som hun faldt til jorden med blikket rettet mod huset ”Nej... Nej... Hvorfor.. .Nej det kan ikke..” mumlede hun og lod hovedet hænge som hun holdt datteren ind til sig og mærkede hvordan den lille kolde hånd gled ned over hendes ene kind. Hun skar tænder og rettede blikket mod huset og græd fortsat og håbede inderligt, at der var nogle der kom forbi, fik hende sneget ud af hovedstaden uden at blive set...

Nattevagt igen. Alicia følte sig da umådeligt heldig... eller noget. Heldigvis var det patrulje og ikke stillestående, så tiden gik da forholdsvis okay. Der skete bare ikke længere noget rigtigt, fordi udgangsforbuddet havde fået alle til at blive indenfor, så gaderne var øde. Sergentskiltet der hang på brystet på den hvide trøje glimtede i lyset fra gadelamperne i takt med, at hun gik forbi dem. Ligeledes reflekterede både metallet på hendes sværd og mørkebrune, langskaftede læderstøvler lyset herfra. De sorte, lettere tætsiddende bukser fik det nærmest til at se ud som om, at hendes overkrop svævede afsted. Det ildrøde, løsthængende hår, hvis pandehår var samlet i en elastik i nakken, svajede i takt med hendes skridt. I takt med at hun gik i mørket mellem lygtepælene, kunne man se, at hendes orange øjne glødede svagt.

Alicias opmærksomhed blev fanget af et orange skær bag nogle bygninger. Brand. Hun satte med det samme i løb mod stedet. Hun rundede et hjørne og så et hus i frådende flammer med en kappeklædt skikkelse sunket sammen foran. Uden tøven fortsatte hun forbi skikkelsen og gik igennem døren til huset. Hun tjekkede det så hurtigt som muligt igennem for væsner, men da hun kunne konstatere, at der ingen var herinde, gik hun ud igen. Hun gik hen til skikkelsen og knælede foran denne. Det var en kvinde, kunne hun nu se, og hun havde et barn i favnen. Hun lagde bekymret en hånd på kvindens skulder. "Kan De stå?" spurgte hun og prøvede at få øjenkontakt med kvinden.

Råb og løbende fodtrin kunne høres et stykke derfra. Andre havde opdaget branden, og de var nu på vej hertil.

Det var som om ildens varme, lagde et lag på Linda's hud, den blev fedtet af røgen der smøg sig omkring hende. Hele hendes krop rystede og hun hørte hvordan folk var begyndt at nærme sig, da de havde set og formentlig lugtet røgen. Hun kunne slet ikke fokusere på andet end at græde og sørge for hendes datter ikke så hvad der var sket med huset. Hun så op da en kvinde kom forbi dem og gik ind i det flammeopslugte hus. Var hun vanvittig!? Linda's hjerte stoppede næsten som hun svagt så efter kvinden der var i huset, men da kvinden så kom ud igen, blev blikket hurtigt rettet mod datteren i hendes arme ”Shh skat.. Shh” sagde hun stille og strøg Ileshia's kind.

Hun mærkede hånden på sin skulder og så svagt op. Det var kvinden der havde været inde i huset. Måske ville hun bare sikre sig der ikke var andre der inde? Det var sådan set en god gerning hun gjorde. Vaklende på sine ben kom Linda op og stå og nikkede til kvinden  ”J.. Ja, det er ikke.. Noget problem” sagde hun og fik øjenkontakt med hende. Der var et eller andet over denne kvinde som ikke var helt... Hvad.. Menneskeligt? Hun kunne ikke sige hvad det var, men henes udtoning var anderledes kontra mennesker.

Der var mange mennesker nu, hun kunne høre der var flere på vej... Og nogle af dem var sikkert tilhængere af de folk der havde jagtet elverne ud af byen. Hun skulle være forsigtig, sørge for at hætten blev oppe og ikke faldt ned så man kunne se hendes ører, for så ville man bestemt ikke være i tvivl om hun havde elver gener. Bevares der var da også hendes dæmon gener, men hun havde fået at vide det var lige meget, for så længe du lignede en elver... Fik man sparket og lige nu... Ville hun bare væk i sikkerhed, måske kunne denne kvinde overtales til at hjælpe? Men hvor skulle hun tage hen? Hun kendte ikke andre steder... Og den lille landsby i Medanien var også blevet renset... Så vildmarken? Hun gøs og håbede da på det bedste.

Alicias tøj bar tydeligt præg af, at hun lige havde været inde i en brændende bygning; det var svedet flere steder, og hendes trøje havde fået et hul ved maven, så den hvide top under var synlig. Hun var dog selv komplet uskadt efter mødet med flammerne. Det var trods alt en af fordelene ved at kunne styre ild. Hun vidste ikke helt selv, hvad hun var, men hun havde altid set sig selv som menneske, for både hendes mor og far var mennesker. Hun havde ingen anelse om, hvordan hun havde fået de andre kræfter.

Et vindue i det brændende hus sprang, og en flamme eksploderede ud mod kvinden. Alicia var dog hurtig, og hun stillede sig foran. Hun strakte hænderne ud og skubbede med sin magi til flammerne, så hun nærmest lavede et skjold foran dem. Hun drejede hovedet mod kvinden, og hendes øjne lyste nu tydeligt gult, og pupillerne var forsvundet. "Træk baglæns! Der er ikke sikkert her!" Hun råbte ikke, men hun talte højt og tydeligt for at overdøve flammernes frådende lyde. Hun drejede hovedet mod den efterhånden store menneskemængde. "I stedet for at stå der, så hent noget vand! Jeg ser, om jeg ikke kan mindske flammerne, så de er til at slukke, men det skal gå jævnt stærkt folkens!" Alicia var nu begyndt at råbe i lettere irritation, over at folk bare var stillet op for at kigge, men efter et øjeblik begyndte de at løbe efter vand. Med et suk drejede hun hovedet tilbage mod kvinden. "Jeg undskylder, hvis jeg giver Dem et chok nu" sagde hun og vendte nu sin opmærksomhed på huset. Hun begyndte nu at frigive så meget chakra som muligt for at 'skubbe' til flammerne, for at disse kunne mindskes, og langsomt begyndte hun at ændre udseende. Håret begyndte mere eller mindre at ligne ild, og hendes hud begyndte at gløde. Det så også nærmest ud som om, der flød ren ild igennem de nu tydelige blodårer. Det hele stod i skarp kontrast til mørket, men hun gled næsten i et med flammerne. Dette virkede dog. Det lykkedes hende at få det meste af ilden under kontrol, men hun kunne ikke slukke den. Den havde nået at brede sig for meget til, at det var inden for hendes evner. Hun havde dog fået den nok under kontrol til at den ville være noget nemmere at slukke.

Folk begyndte nu at komme tilbage med spande med vand, som de tømte ud over huset, og inden længe var flammerne så små, at Alicia kunne slukke dem helt. Hun nåede dog også at få smidt en spand vand over sig af et panikslagen menneske, og hun fnøs lettere irriteret, men hun sagde ikke noget. Vandet nåede alligevel at fordampe forholdsvis hurtigt. Hun 'slukkede' for sin chakra igen, og hendes udseende vendte tilbage til, hvad der for hende var normalt. Hun vendte sig mod folkesamlingen igen. De stod og så noget overraskede på hende. *Det er vel ikke hver dag, de får lov at se et ildmonster* tænkte hun for sig selv, men hun nævnte det dog ikke. "Hvis I ikke har bedre ting at tage jer til end at stå her og glo, vil jeg foreslå jer at gå hjem igen. Der er stadig udgangsforbud. Jeg skal nok sørge for at tage denne kvinde med til et sikkert sted. Kom så afsted med mindre I ønsker, at jeg arresterer jer allesammen!" råbte hun og folk begyndte med det samme at trække væk. Heldigvis respekterede de stadig, at hun var byvagt, eller også var de bare bange, for at hun skulle flambere dem alle sammen, hvilket hun dog ikke kunne finde på. Hun vendte sig mod kvinden. "Hvis De ikke har et sted at være, kan De overnatte hos mig, og så finder vi en løsning i morgen?" Hendes stemmeføring var nu gået tilbage til at være høflig og imødekommende.

Lindarynil havde blikket rettet ned mod sin datter, som hun holdt ind til sig i armene og forsøgte at få hende til at falde til ro. Med et mærkede hun hvordan hun svagt blev skubbet omkuld af trykket og så mod det eksploderede vindue. Kvindens øjne lyste, men var hun ikke bare et... menneske? Linda begyndte at tro der var mere over hende end blot menneske, men trods det, trak hun sig langsomt bagud, med Ileshia i armene. Lindarynil så febrilsk rundt på de mange mennesker der var stillet op, blot bare stod der og så på... Hun skar tænder og skulle til at råbe noget inden kvinden selv gjorde. Som det var blevet spredt til folket, var det som om nogle af dem vågnede for en trance og med et satte i løb for at finde spande med vand til at slukke ilden med. Linda rettede blikket mod kvinden der talte til hende. Et svagt nik kom fra Linda og hun lagde hurtigt mærke til, hvordan denne kvindes udseende ændrede sig. En... Elemental? Hun kneb svagt øjnene sammen og mærkede svagt varmen der kom fra huset. Det lignede næsten at kvinden skubbede til flammerne, fik dem dæmpet på en eller anden måde, hvilket gjorde det nemmere for folkene at slukke ilden og rede de sørgelige rester af det Lindarynil engang kaldte hjem.

Lindarynil vidste ikke hvad hun skulle sige som hun så hvordan resterne af hendes hus stod i svag røg og var helt kullet. Hvorfor havde hun også været så dum! Nu havde hun ikke noget sted at bo.. Og hvis nogle af de folk der var her fandt ud af hun havde elver gener, blev hun smidt ud af byen, eller værste fald, indfanget, da hun havde skjult sig under udrensningen og sikkert ville få straf for det. Hun stivnede som hun hørte om det udgangsforbud og arrest. Tanken om det løb hende koldt ned af ryggen. Hun knugede Ileshia ind til sig og kyssede hendes pande ”Shh skat.. Shh” sagde hun stille og så kort rundt på personerne der stod og så ned på hende før de gik hvert til sit og efterlod hende sammen med dette menneske, eller hvad hun nu var. Hun så op på kvinden med et tøvende smil og sukkede ”Jeg har ikke nogle steder at tage hen... ” sagde hun og bed sig kort i underlæben. Svagt så hun ned på datteren i hendes arme der stadig hulkede lidt ”Tror gerne jeg takker ja til at overnatte ved... Dig” sagde hun og tænkte ikke yderligere over det problem at hun skulle smide sin kappe med den store beskyttende hætte, der gjorde så det ikke var synligt for folk at hun var elver. Hvad hvis denne kvinde var med den cult? Hvad hvis hun allerede vidste hun var elver og blot havde hjulpet hende så hun kunne hive hende med til culten og få hende sparket for porten? Uanset hvad hun gjorde spillede hun med skæbnen, men kvinden virkede rar... Så hun tog chancen for Ileshia's skyld.

Alicia nikkede til kvindens svar. "Mit navn er Alicia. Og jeg undskylder, hvis jeg skræmte Dem før. Mit udseende ændrer sig, jo mere chakra jeg bruger" sagde hun og så temmelig skyldbetynget ud. Hun var altid nervøs for reaktionen af hendes udseende, når det ændrede sig, så hun prøvede så vidt muligt at undgå det. Her var der dog tale om en nødsituation, og hun havde været nødt til at tage hurtig handling.

Hun rakte en hånd ned mod kvinden med håndfladen opad for at hjælpe hende op. Alicia ville dog selv lade hende tage den, hvis hun havde lyst. "Jeg bor ikke langt herfra. Højst ti minutters gang" sagde hun opmuntrende og sendte kvinden et venligt smil. Hun holdt øje med kvinden og ville støtte hende, hvis dette blev nødvendigt, som de gik. Hun var dog ret sikker på, at kvinden var relativt uskadt og i god behold. Selvom barnet græd, var hun også sikker på, at der ikke var sket det noget.

Alicias hus var ikke super stort, men det var bestemt heller ikke lille. Med en vant mine fik hun låst døren op, og hun viste dem ind, inden hun selv gik ind. Da hun var kommet ind, viftede hun en gang med hånden, og adskillelige stearinlys tændtes sammen med kaminen i hjørnet og oplyste huset. De stod i en lille entre, der ledte ind til en stue. Her stod der et lille bord med en sofa og en lænestol. Længere henne stod et langbord med otte stole omkring, der synligt var til, hvis hun fik gæster til middag, hvilket dog sjældent skete. For enden af dette var en dør til køkkenet, og lige til venstre for døren til entreen var der en indgang til hendes soveværelse.

Alicia vendte blikket mod kvinden. "Lad endelig som om, De er hjemme. Vil De have en kop the?" spurgte hun, inden hun løsnede sit bælte og satte sværdet op ad væggen. Hun løsnede også armskinnerne og hang dem på en knage. Så gik hun ud i køkkenet, hvor hun med et knips fik tændt ild i komfuret. Hun fyldte en kedel med vand og satte den på den ene kogeplade, inden hun rettede opmærksomheden mod kvinden. "De kan tage soveværelset til Dem og Deres barn. Så tager jeg sofaen."

Linda så på kvinden og trak svagt på skuldrene " Jeg tager det ikke så tungt, syntes faktisk det var smukt" sagde hun med et skævt smil. Dette var ikke en løgn, for det var virkelig smukt sådan som det nærmest kom ud af ingenting og kvinden bare uden videre skiftede udseende. Ikke det var noget hun havde regnet med, men hun havde haft på fornemmelsen at denne kvinde ikke blot har et almindeligt menneske, for hendes udstråling var anderledes kontra de mange mennesker som Linda havde set og været tæt på. Faderen til hendes datter var trods alt menneske.

Som kvinden rakte hende hånden, tøvede Linda kort. Altså kvinden havde i teorien reddet hende fra at blive ramt af flammerne da en mindre eksplosion kastede flammer mod dem. Linda tog imod hånden, mens den anden holdt datteren ind til sig "Tak" sagde hun stille som hun kom på benene igen. Hun var lettere svimmel, men ikke noget som hun ikke kunne håndtere og hvis det blev slemt, havde hun trods alt kvinden ved sin side. Som kvinden talte, nikkede Linda kort "Tror den lille sætter pris på at komme et sikkert sted hen og måske et bad" sagde hun med et svagt smil. Det var ikke fordi hun ville være krævende, men både Linda selv og datteren trængte til et opkvikkende bad, bare for at røglugt og sod af sig.

Som de kom til huset smilede hun "Det er større end hvad jeg er vandt til, men smukt er det" sagde hun med et skævt smil. Roligt daffede hun rundt i huset, prøvede at fange hver eneste fine detalje og så af og til ned på sin datter, som næsten sov i hendes arme. Som Linda fik tilbudet om en kop the nikkede hun kort "The ville være dejligt" dage hun med et smil på læberne. Linda bed sig kort i underlæben da kvinden sagde de kunne få soveværelset "Mener du det? Jeg vil ikke komme og virke som en belastning " sagde hun med et svagt smil på læberne som hun betragtede kvinden.

Alicia var tydeligt benovet over, at kvinden syntes hendes form havde været smuk. Hun havde dog også fået store øjne ved udtalelsen, for det var hun aldeles ikke vant til. Hun var vant til, at folk begyndte at frygte hende, fordi hun var anderledes. Det var dog rart, at der var nogle, der ikke så det sådan. "Tak."

Alicia gik i gang med at finde et par kopper frem og rode med både the og teposer. Hun nynnede lavmælt for sig selv, inden hun kom i tanke om sin trøje, der havde fået et pænt hul ved maven og brystet. Hun kom ud af køkkenet igen, som hun tog trøjen over hovedet. Indenunder havde hun en sort top, der sluttede lige over navlen. Hendes optegnede muskler kunne dog ses i stearinlysenes skær og flere småar var at finde hist og her. "Undskyld mig et øjeblik, mens jeg lige finder en anden trøje" svarede hun lettere undskyldende og satte kursen mod soveværelset. Hun dumpede den brugte trøje i en spand ved døren til gangen. Hvis kvinden fulgte Alicia med blikket, ville hun delvist kunne se føniksen, der var tatoveret på ryggen, hvor den ikke var skjult af toppen.
Hun greb det første og bedste i skabet, hvilket var en hvid fægteskjorte, og skødesløst trak hun den over hovedet, inden hun gik ind i stuen igen. Hun sendte kvinden et smil ved spørgsmålet. "Selvfølgelig mener jeg det. Og De er aldeles ikke en belastning. Jeg har jo selv inviteret Dem" svarede hun med en opmuntrende mine. "Må jeg spørge om Deres navn?" Det føltes ikke rigtigt at referere til hende som "kvinden" i hovedet.

Alicia kom i tanke om, at der var blevet snakket om et bad, og hun lavede en gestus mod en dør, der befandt sig mellem gangen og køkkenet. "Der er et kar derude. Hvis De ønsker det, kan jeg godt varme vand til Dem, når vi lige har drukket the?" sagde hun, og i dette øjeblik begyndte kedlen at hyle ude fra komfuret. Alicia viftede lidt med den ene hånd, hvilket fik ilden i komfuret til at gå ud, og hun gik ud for at tage kedlen væk. Så kunne lyden af vand, der blev hældt op høres, inden hun kom ind med to kopper, hvor det dampede let fra. Hun placeret dem på bordet ved sofaen og lavede en gestus mod den ene, inden hun satte sig.

Linda så sig omkring og så på kvinden der kom ind og trak trøjen over hovedet og stod tilbage i den mørke top. Hurtigt fik hun dog vendt blikket væk og hun bed sig kort i underlæben ”Gør... Ikke spor” sagde hun med et skævt smil på læberne og så ned på Ilehsia i hendes arme der var faldet til ro. Linda åndede næsten lettet op som hun det var tydeligt der ikke var sket hendes datter noget, Linda selv var også uskadt, men det var kun fordi den kvinde havde kastet sig ind foran dem og beskyttet dem fra den eksplosion. Som kvinden kom tilbage rettede hun dog blikket mod hende igen ”Mange tak... Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige..” sagde hun og smilede nærmest uskyldigt. Kvindens spørgsmål fik hende til at smile ”Mit navn er Lindarynil, I armene er det min datter Ileshia” sagde hun og så ned på hendes datter i hendes arme inden hun igen rettede blikket mod kvinden ”Og De?” spurgte hun med et skævt smil.

Linda så mod retningen kvinden rakte ud til og nikkede kort ”Et bad ville uden tvivl være skønt” sagde hun med et smil. Hun hørte kedlen hyle og vidste det betød vandet var klar. Duften af teen kildede i hendes næse på en behagelig måde. Den var ikke for stærk, ikke for svag, men en perfekt blanding af alle aspekter. Hun bukkede kort hovedet og gik mod sofaen og satte sig., Kappen sad dumt da hun satte sig og hætten faldt ned og hang langs hendes ryg. Linda gispede, da hendes hår var sat op i en rodet knold. Hendes øre kom til syne og det var tydeligt hun var elver... Men dog var der noget over hendes ører der ikke var optimalt.. Der var lilla skæl på, fra hendes dæmon gener. Hun så på kvinden foran sig og bed sig i læben og håbede inderligt ikke hun var en af dem der ville have fingrene i elverne.

Alicia så lidt befippet på hende, da hun opdagede, at kvinden havde kigget væk, og hun rødmede let i kinderne. Hun havde ikke umiddelbart tænkt over, at hun måske fandt det upassende, at Alicia bare sådan smed tøjet. "Undskyld, hvis jeg gjorde Dem utilpas. Jeg tænkte ikke over, at det måske var upassende, fordi De ved... De er kvinde" sagde hun med en undskyldende tone og slog blikket ned. Hun ønskede ikke at skabe en akavet stemning, så hun gjorde sit bedste for, at det ikke skulle ske. Det var også derfor, hun med det samme havde adresseret situationen, inden det blev alt for pinligt for dem begge.

"Lindarynil og Ileshia" gentog hun, men det var tydeligt, at hun ikke helt havde udtalt det på samme måde som, Lindarynil selv havde gjort. Hun kunne ikke elvisk, så det var blevet udtalt med hendes egen accent. "Sikke pæne navne, men... er det okay, hvis jeg kalder Dem Linda? Jeg har ikke rigtigt lyst til at ødelægge udtalelsen mere end højst nødvendigt." Hun smilede lidt undskyldende, inden hun svarede: "Jeg er Alicia."

Alicia nikkede til, at Linda gerne ville have et bad, og hun tog en hurtig slurk af sin the, inden hun gik ud i rummet for at hælde vand op i karret. Hun havde en lille indvendig brønd, så hun ikke skulle udenfor, men det tog alligevel lidt tid at få karret fyldt med vand. Så begyndte hun at fylde brænde i den lille ovn, der sad for enden af karret. Den var lavet sådan, at den lavede varme i vandet. Herefter knipsede hun en gang med fingrene, og ilden brændte lystigt som om, den havde været tændt i flere timer.

Da hun kom ind igen, havde Linda tabt hætten, og Alicia så noget overrasket på hende. Hun sagde dog ikke noget lige med det samme. Nu gav det mere mening, hvorfor hun havde været så nervøs. Hun bemærkede de lilla skæl, men hun nævnte dem ikke. I stedet gik hun over og satte sig ved siden af Linda. Hun tog en af hendes hænder i begge sine og så hende i øjnene med et opmuntrende smil. "Bare rolig. De er i sikkerhed her. Jeg lover, at jeg ikke fortæller nogen, De er her."

Linda fremmanede et smil ”Det gør ikke spor... Det er Dem som bor her trods alt” sagde hun og så mod Alicia. Det var ikke fordi Linda ikke havde set let påklædte folk før, hun havde trods alt et barn og det krævede mere end blot let påklædt, det var mere at hun ikke havde set den komme der havde fået hendes kinder til at blusse op. Et eller andet sted kunne hun også godt følge Alicia's sidste ord, for ja, Linda var uden tvivl en kvinde og havde samme krop, eller ja..

Linda grinede ganske kort over hendes måde at udtale deres navne, men sådan var det med de fleste, hvis de ikke vidste hvor man skulle ligge trykket henne. Linda nikkede kort ” Tak. Ja, det er fint, jeg er vandt til det alligevel, da folk finder det nemmere” hun kunne godt følge folk i de kaldte hende Linda, så for hende gjorde det ikke nogen forskel. Hendes datter havde også fået kælenavne igennem tiden, men eftersom der ikke var mange der rigtig kendte til hendes datter, så var der ingen grund til at fortælle det. Som Alicia præsenterede sig selv, bukkede Linda ærbødigt hovedet ”Også et smukt navn. Rart at møde Dem Alicia” sagde hun med et smil.

Linda så efter Alicia og undrede sig egentlig lidt over hvad hun skulle, som kvinden igen forsvandt, men kom da i tanke om badet hun havde bedt om. Hun kunne høre knipsene igen, hvilket måtte betyde det var et af de kar, som skulle varmes af brænde. Hun havde altid haft ønsket et selv, men pengene havde aldrig været til det og det kar der havde været i hendes eget hjem, ja, det var som regel kun koldt eller svagt lunken.

Hendes øjne flakkede febrilsk fra side il side som Alicia satte sig ved siden af hende. Hurtigt kastede Linda blikket ned på hendes ene hånd der bliv lukket inde i Alicia's. Hun kunne mærke hvordan der begyndte at danne sig en knude i hendes hals, men hørte så hendes ord. Linda åndede nærmest lettet op og så ind i Alicia's øjne ”T... Tak.. Jeg ved slet ikke... Jeg er ikke vandt til at folk ikke jager os” sagde hun og sukkede opgivende. Hun ville næsten ønske hun ikke havde elvergener, men havde det ændret meget? Sikkert ikke.

Alicia nikkede men besluttede sig for at lade emnet ligge. Det virkede ikke som om, de fik mere ud af at diskutere det, så hun sagde ikke mere om det. I stedet brugte hun noget af tiden på at sippe lidt til sin the.

Hun smilede og nikkede over Lindas næste svar. "Tak. Det er bestemt nemmere" svarede hun bekræftende. Hun selv havde mere spurgt, fordi hun syntes, det lød mere uhøfligt ikke at udtale navnet ordentligt end at give et kælenavn. Det lød for hende bedre. Hendes smil voksede en smule over ordene. "Tak. Det er bestemt også rart at møde jer" svarede hun og strålede næsten helt over, at Linda syntes, hun var så godt selskab.

Alicia så lidt bekymret på Linda og klemte hendes hånd blidt. "De behøver ikke sige noget. Jeg er ikke ligefrem enig i alt, hvad Kiles orden gør, også selvom jeg er tvunget til at leve med deres selskab" svarede hun lettere nedtrykt. Hun var ikke ligefrem altid fan af ordenen, men hun kunne samtidig ikke nægte, at den var en del af hverdagen nu, at de var med på vagt. Det betød dog på den anden side heller ikke, at hun fulgte alle regler og vedtægter, for mange af dem gik imod hendes principper.

Det slog hende, at hun egentlig ikke have forklaret, at hun havde gjort bad klar, fordi hun blev distraheret af at opdage, at Linda var elver. "Der går lige noget tid, inden vandet er opvarmet. De burde snildt kunne nå at drikke Deres the inden" sagde hun venligt. Hun vidste ikke helt hvor lang tid, der ville gå, men det var nok ikke forfærdeligt længe. Eller også føltes det bare sådan, fordi hun selv altid lavede alt muligt andet, når hun ventede på, at ovnen ville varme vandet op.

Trods Alicia ikke havde den bedste udtale, så gjorde det egentlig ikke Linda det helt store, hun var efterhånden så vandt til folk havde svært ved det, så hun præsenterede sig af og til også bare som Linda, så folk ikke skulle udtale hendes elviske navn. Hun sendte hende et smil og så ned på Ileshia i hendes arme og rakte derefter ud efter hendes the. Den smagte godt, og det var en rar følelse med varmen der spredte sig ud i hele hendes krop.

Linda bed sig usikkert i underlæben og hun mærkede hvordan hun svagt rystede. Hun frygtede egentlig ikke Alicia, men tanken om at de fleste folk her i hovedstaden viste en intens afsky mod hendes race. Svagt så hun ned i hendes the ” Er det hovedsageligt dem der vil af med os?” spurgte hun og så svagt over mod Alicia. Hun var inderst inde bange for at hun og Ileshia var blevet ledt i baghold og ordnen ventede på at Linda var i badet og så kunne de nemt indfange dem. Men alligevel, så Alicia lidt betuttet ud da hun nævnte de var en del af hendes hverdag.

Linda nikkede svagt og trak det let pastel lilla hår om bag ørerne ”Du er slet ikke bekymret for hvad der sker, hvis de finder ud af du har en elver i huset? ” spurgte hun og bed sig kort i underlæben. Okay der ville gå lidt tid inden badet var klar, så hun skulle så vidt muligt forsøge ikke at miste besindelsen. Det var så uvirkeligt for hende at en kvinde som Alicia havde reddet hende og taget med sig hjem... Opdaget de spidse ører og været ligeglad? Det virkede som en drøm.

Alicia tænkte en rum tid over Lindas spørgsmål. Der var andre, der gerne ville af med elverne, men det var hovedsageligt Kiles Orden, der havde startet det, så vidt hun vidste, så hun endte med at nikke. "Så vidt jeg ved, er det dem, der har startet hele denne jagt" svarede hun. Både hendes stemme og ansigtsudtryk viste, at hun på ingen måde delte denne holdning, og at hun afskyede den værre end pesten. For hende var det en umenneskelig ting at jage et andet væsen for tilsyneladende ikke andet end at være den race, de var. Det gav for hende ingen mening. Hun mente bestemt ikke, at racisme var noget, der burde finde sted, men det gjorde det nu engang. Det forhindrede hende dog ikke i at forsøge at hjælpe, hvor hun kunne.

Alicia var midt i at tage en tår mere af sin the, da Linda stillede et nyt spørgsmål, så hun gav sig tid til lige at synke den varme drik. Heldigvis rørte varmen hende ikke. Hun brugte dog lidt tid på at tygge på sit svar. "Ikke rigtigt. Det kommer nok også an på, hvem der opdager det. Hvis det er en almindelig byvagt, burde mit ord være nok. Hvis det er en af Kiles præster, er det nok en langt værre situation, for de står ikke til ansvar over for andre end sig selv. Jeg tvivler dog ærlig talt på, at dette er det første sted, de leder" svarede hun med et varmt smil. Alicia havde ikke ligefrem et dårligt ry, og hun havde absolut ingen grund (i ordenens øjne) til at skjule elvere. Alicia så dog lidt tænksom ud. Hun følte, at hun burde forklare sin mentalitet. "For mig er racen ikke vigtig" begyndte hun, inden hun tog en ny tår af sin the, for derefter at vende blikket tilbage til Lindas øjne, inden hun fortsatte: "Jeg ville hjælpe enhver, der er i problemer uanset race." Tonen var stadig høflig, men det var samtidig tydeligt, at hun var ærlig.

Linda så på Alicia og bed sig kort i underlæben ”Men vi har da intet gjort... Har vi?” sagde hun så på datteren i hendes arme. Linda vidste ikke hvorfor der var så mange der havde problemer med elvere, eller dem der lignede elvere, for Linda selv var jo slet ikke hundrede procent elver og Ileshia var heller ikke... Men de ville sikkert alligevel blive jagtet ud af byen, hvis de vidste hun befandt sig der.

Linda rettede blikket mod Alicia og trak kort på skuldrene ”Men hvis nu... Kiles Orden kommer.. Så tager de mig og min datter og du? Du bliver sikkert straffet langt værre” svarede hun. Linda ville personligt have det dårligt med at vide, at denne kvinde som havde givet hende tag over hovedet trods hun lignede en elver, ville blive straffet og sikkert med døden eller blot en del piskeslag. Kvindens følgende ord fik et smil frem på Linda's læber. Hun havde på intet tidspunkt troet denne kvinde var racistisk anlagt, men i disse dage, kunne man ikke være for sikker... Linda bed sig kort i underlæben igen ”Jeg er dig evigt taknemmelig” sagde hun og sendte Alicia et smil. Dog vidste Linda endnu ikke helt hvor hun skulle tage hen, men hun havde nogle små planer, der sikkert ville lede hende på vej.

Alicia sukkede og stillede sit krus fra sig, inden hun rystede på hovedet. "Nej I har ikke, men det er Kiles orden jævnt ligeglade med. De jagter alle elvere og halvelvere. Det er noget med, at en elvergruppe har angrebet nogle præster, og derfor er alle elvere onde" svarede hun med en dyster mine. De knyttede hænder talte dog sit tydelige sprog om, at Alicia aldeles ikke var enig i disse synspunkter. Hun var så harm over, at alle elvere blev skåret over i en kam på grund af en enkelt gruppe. Det var jo netop det, hun kæmpede imod. Mon hun bare skulle forlade garden? Hun havde efterhånden overvejet det en del gange, men hvad skulle hun så lave? Vende tilbage til bordellet? Nej, ikke på vilkår.

Lindas bekymring fik Alicia til at smile. "Bare rolig, jeg kan godt passe på mig selv. Desuden er der ingen, der ved, I er her. Det ville undre mig, hvis jeg blev mistænkt for at huse elvere. Jeg er trods alt en ganske respekteret byvagt" svarede hun og kunne ikke helt skjule sin stolthed i stemmen. Det var ganske tydeligt, at hun gik op i sit arbejde og satte en ære i det, hun lavede. Hun mente rent faktisk, at hun gjorde en forskel, også selvom hun en gang imellem ikke fulgte "loven." Hun var ikke blevet taget i noget, men det var også første gang, hun direkte havde modsat sig ordenens regler. "Du behøver ikke takke mig. Det er min pligt at hjælpe andre i nød, uanset race" svarede hun. Så kunne Kiles orden rende hende et vist sted, hvor solen aldrig skinnede. De skulle ikke forhindre hende i at hjælpe uskyldige væsner.

Linda så mod Alicia og sukkede lettere opgivende ”Men kan vi ikke få lov til at bevise at det ikke er os alle der har noget imod præsterne?” spurgte hun. Dette var dumt, hun kunne slet ikke forstå hvorfor alle elvere og halvelvere skulle ud af byen, fordi der var nogle ONDE elvere der ikke kunne finde ud af at opføre sig anstændigt. Linda kunne mærke hvordan varmen i hende begyndte at stige. Årh gud.. Nej ikke nu.. Hun tog en dyb vejrtrækning og pustede ud, gentog det to gange mere og så på Alicia foran sig ”Undskyld... Jeg kunne mærke jeg..” hele hendes krop sitrede. Det var første gang hun kunne få det til at falde lidt til ro, mest fordi at hun havde sin datter i armene og sad her med Alicia, som på en eller anden måde virkede beroligende på hende.

Et smil kom forsigtigt frem på Linda's læber ”Jeg vil bare ikke udsætte dig for farer.. Blot fordi  vi er her” sagde hun og så ned på Ileshia i hendes arme. Alicia virkede som en kvinde der var stolt over hendes arbejde, hendes rang og generelt bare sig selv. Linda kunne godt forstå hvorfor, da der ikke var nogen tvivl om hun var et godt menneske. Alicia's følgende ord fik Linda til at smile kort ”Trods det kan give problemer” sagde hun og sukkede svagt. Hun havde det virkelig ikke godt med at være her, mest frygten for at de skulle blive opdaget, men som Alicia sagde, hvorfor skulle hun blive mistænkt for at give elvere tag over hovedet?

// tråd afsluttet grundet hat og patter//