Land! Der var nu intet som duften af havn efter alt for mange uger på havet - og da slet ikke når alle ugerne havde været tilbragt i silende regn gående over i slud og sne hvert andet øjeblik. De havde undgået storme, men da også kun fordi Sam havde vist når de trak op og havde kunne finde en vej uden om dem. Et være zigzag mønster at styre efter, men hvem mente også lige det var en god ide at sejle nord på om vinteren?

Så det var godt at mærke fast grund under fødderne og vide at den ville være det hele vejen til Den Klukkende Hane. Fjollet navn til en kro, men øllen var god, rigelig og betjeningen... velkendt. Det var gerne det første stop for Samantha når Halvmånen havde lagt til kaj og hun var sluppet fra borde. I aften endda uden oppassere!
Hun skubbede døren til kroen op og slap et tiltrængt, men ikke velkomment pust af frisk og kold luft ind i den velfyldte krostue. Blikket lod hun glide rundt, før end hun fortsatte frem mod baren uden at værdige flere blikke til siderne, skønt hun kunne mærke flere følge hende. Ikke så sært iført tætsiddende, mørkebrun frakke, sorte bukser og lange støvler, der fremhævede hendes køn som hun gik.

Samantha stoppede ved baren, gengældte kroejerens grin og lænede sig så frem over den nyaftørte flade for at give sin bestilling med håb om at blive hørt. Ikke at det helt var nødvendigt, han vidste hvad hun drak og satte det frem foran hende. Så drejede hun sig rundt, lod blikket glide endnu engang ud over lokalet, før end hun lod det fæstne på en mand siddende lidt derfra. Han havde et udseende der talte om historier at kunne fortælle og et liv mere ude over kanten end på den. Ar, frisure og udtryk - der var hele pakken.
En mand hun ville have lagt mærke til hvis han havde været der før - og han havde hendes foretrukne plads.
Selvsikkert og nonchalant stillede hun direkte over mod ham med ølkruset og hævede et øjenbryn. "Min stol."

Stedet var for helvede da også fyldt med skrammel, humbug og dårligdome! Ikke et sted kunne man gå uden at blive mødt af et mistroisk og faretruende blik, for ikke at tale om de mere slesk udseende gæster der altid forsøgte sig med at tale til en, som havde man været kammerater siden sutten kom ud af kæften. Piratbyen. Kunne man føle sig mere hjemme?
Den bredskulderen, kropstattoverede og overraskende normaltudseende mand på disse kanter, havde banet sig vej til en kro. Eller hvad man nu kunne kalde en kro der hed noget så takkevækkende og positivt som den klukkende hane. Men der var øl, der var varme til den rejsende og kortspil ved bordene.

Det var her Logan havde slået sig ned. Ved et rundt bord, hvor kortspillet for ganske kort tid siden havde fyldt, og krystaller, kobbermønter og andet skravl der kunne benyttes som betaling lå i bunker på bordet. Logans bunke var ikke den største, men han havde tilraget sig et par gode omgang krystaller. Nu sad de alle mere tilbagelænet, sludrede om alt og ingenting, mens ølkrussende blev hamret i bordet når væsken var løbet ud i mund og skæg.

Den kolde luft gled som et alt for frossent kærtegn over bar hud, og fik Logan til at spejde til døren. To af de andre ved bordet, havde forladt det, for andet selskab. Sjovt nok også dem med den mindste præmie - knotne tabere havde det med at fordufte i mængden med en sur mine, ganske hurtigt. Ind af døren kom en ganske yndig ung skabning. Kvindelige former, lange ben, ja Logan var ikke blind for at kigge på hende. Følge hende med blikket som hun gik op til baren. Han drejede blikket tilbage til bordkammeraten, løftede sine øjenbryn sigende og drak af øllet. For at blive afbrudt af selvsamme lille dame. "Så må du jo sætte dig." svarede han tilbage, som ølkrusset ramte tilbage på bordet, og han lavede en gestus til sit eget skød. Han kiggede op på hende - tænk at så lidt kunne bringe en udfordring op. Det blev en god aften.

Der havde været kortspil i gang ved bordet på et tidspunkt i løbet af aftenen, men som Samantha gik hen til det var kun snakken tilbage i spil. Hun kendte endda til de fleste der sad der, og måske mere sigende de vidste med garanti også nogenlunde hvem hun var. Piraternes by var bare ikke et større sted end folk kendte hinanden af udseende og omtale inden lang tid var gået. De blev så tavse nu på den der afventende måde, der vidnede om at der ikke noget spil i gang hun forstyrede.
Selv holdt hun blikket på manden hun var stoppet foran. Der var som regel tre reaktioner der kom på tale overfor en så flabet konstatering som hun var kommet med. Rolig be' hende tage en anden plads, be' hende skride eller som en del i sjov gjorde tilbyde pladsen i lag to.

Hun kom da heller ikke til at vente længe, før han svarede hende og indikerede hvor han mente hun kunne slå sig ned. Overvejende et øjeblik så hun bare køligt på ham, før hun lagde hovedet let på skrå og lod et skævt smil følge. "I orden." Med det satte hun sig lige så frit og frejdigt på den tilbudte plads. Det var sjældent det valg nogen tog, men hvad sjovt var der i andet end at tage folk på ordet en gang imellem?
En latter fulgte hende fra resten af bordet, som hun ugenert møvede sig bedre på plads og satte kruset fra sig på bordet. "Guldspurven har lagt til, så der burde snart være nye at snyde krystaller ud af i kortspil." Hun smilede til en af mændene overfor, som hun vidste aldrig lod en sådan chance gå fra sig, før end drejede sig let, så hun mindre besværet kunne se tilbage på hendes stol hvis hun ønskede det.

Logan fastholdte hendes blik. Afventende på hvordan udfordringen blev besvaret. Overrasket måtte han erkende, at hun ikke var en som bukkede under for en lille forhindren, og ganske fritsindet tog plads på hans skød. Øjenbrynene løftede sig let, selvom smilet i stedet bredte sig til et langt mere underholdt.
Logan kom med en kort brummende lyd som hun ganske ugeneret fik møvet sig på plads, så hun sad som hun ønskede ved bordet. Logan havde lige et øjenblik hvor den bevægelse skulle modarbejdes i hans egen krops reaktion.

Meget afslappet, lagde han armen omkring ryggen af hende, for at kunne sidde ganske afslappet på stolen, tydeligt ugeneret af at havde en kvinde til at sidde på skødet - faktisk var det langt mere en dejlig forfriskning, der gjorde aftenen det bedre. "Jamen hvad venter vi på? Lad os få pelset pipfuglen" grinede han som han tog sig ølkrus til sig og fik taget en solid slurk af indholdet. Hvordan de skulle spille kort uden at glane til hinandens måtte blive en kunst de skulle perfektionere, for han var klart modstander af at hun flyttede sin fine bagdel igen. "Har damen nogle ønsker for spil?" spurgte han brummende. Han var ligeglad med hvilken form for kortspil det krævede for at tilrage sig penge.

Det skæve smil blev på hendes læber, som Samantha hørte manden brumme let som hun fandt sig til rette på hans skød. Slet intet dårligt valg måtte hun konstatere, som han gled en arm omkring hendes ryg og gav den støtte uden at hindre hendes bevægelsesfrihed. Han var også fantastisk varm og delte den gladeligt med hende. Noget hun satte pris på efter den sidste vagt ind til kaj.

Hun grinede med de andre og tog den første slurk af kruset. Kroejeren havde ganske rigtigt fundet hendes ynglings lager frem til hende og som hun tog kruset fra munden hævede hun det let i hans retning med et smil og et nik. Han vidste hvad der skulle til når hun kom hjem.
Så var hendes opmærksomhed tilbage på manden hun sad på, hvis ord hun mødte med drilsk glimtende øjne. "Åh jeg spiller ikke kortspil. Harris dér og de andre kumpaner har lænset mig det jeg skal i snart sagt alle spil. Kan ikke få en god hånd om liv afhang af det. Den evige ulykkesfugl." Hun satte kruset fra sig på bordet, lænede sig lidt ind mod ham og sænkede så stemmen. "Men kun for mig selv. Tragisk ikke?"

På den anden side af bordet var Harris begyndt at blande kort, som han sigende ikke så mod de folk der kom ind i et pust af kold luft. De skulle nok komme til bordet helt af sig selv, hvis de ville spille og troede de kunne vinde.

Det ville da være en direkte skam at fjerne en så yndig kvinde fra sit skød, når hun så frivilligt satte sig. Og oven i det bevægede sig en smule rundt, hvilket godt kunne havde været foruden lige i denne situation, men stadig ganske underholdende. Logan blev ikke ligefrem pinligt berørt, specielt ikke over kropslige reaktioner.

Logan løftede et øjenbryn af hende. En skam sådan at være forfulgt af uheld. I hvert fald hvad kortspil angik. Logan troede ikke på held og uheld, mere at bunken havde en dårlig dag. Logan lagde armen bedre til rette omkring hende og smilede "En stærk skam, men så er det godt jeg er her" ikke nødvendigvis for at vende heldet, men hvis det hun sagde var sandt, at hans aften automatisk ville blive bedre af hendes tilstedeværelse, kunne de godt dele kort.

Kort der gled hen over bordet, og løftet op af Logans frie hånd. Han lod hende kigge med, men blikket gled over dem. Det var ikke den værste hånd han havde haft, men han var ikke sikker på det var nok til den høje satsning. "Hvor længe har du så været på havet?" faktisk var han langt mindre interesseret i kortspillet end før, selvom manden praktiserede at kunne koncentrere sig nogenlunde om begge dele.

Samantha blev siddende inde tæt og fik som belønning den stødtene arm helt rundt om sig. Hun havde aldrig anset sig selv som specielt kuldskær, men noget ved den sidste tur var gået i marv og ben, så al den varme hun kunne trække fra andre var velkommen! Og hendes nye bekendtskab virkede ikke det mindste trist over at være blevet udvalgt til stol. "Det er det." svarede hun med et tvetydigt smil, der så meget for det håbløse held hun besad som den varme han gav.

Som hun svarede og havde ansigtet vendt mod manden, sluttede to af de udsete besætningsmedlemmer sig til bordet også. Hun kunne høre dem komme, stille sig an og slå sig ned, mens de andre allerede siddende underspillede deres erfaring med kortspil. Hun kendte spillet og den rolle hun havde sat sig selv i. Det var også en hun havde haft før og med godt held for det bragte hun åbenbart.

Et blik på de givne kort og hendes blik gled rundt til de andres ansigter. De fleste havde trods alt noget der afslørede deres kort for dem, men endnu havde hun ikke spottet det hos Harris. irriterende nok. "Denne gang? Næsten tre måneder. Vi fandt en vinterstorm der ikke var til at komme udenom og den var længe om at få sig blæst forbi også. jeg ved ikke hvornår jeg lige får varmen igen efter den omgang."

Hun fulgte de givne indsatser og lod dem blive givet uforstyret, før hun dæmpet spurgte. "Du er ny til byen?" Hun kunne sagtens have misset ham med det antal kroer og knejper der var i piratbyen, men det kunne jo også være det var hans første besøg i denne afkrog af verdenen. Begge svar lige åbnende for yderligere spørgsmål.

Logans blik tog en runde på de nyankommende sømænd. Eller hvad de nu var, eftersom de befandt sig i piratbyen. Lovlydige fandt man sjældent her, hvilket nok var et forfriskende pust fra de almene kroer rundt om i landet. Logan behøvede i hvert fald ikke at pakke sig selv ind, eller undlade at fortælle ting. Der var ingen her, der kunne prale af at følge dydens lyse vej. Det var helt sikkert.
Han aflæste så godt han kunne præstere, uden egentlig at få en helt klar idé om hvad der befandt sig på den anden side. De var ikke dårlige til at spille, og stedet var fyldt med svindlere. Ham selv deriblandt. Det gjorde altid kortspillet det mere spændende.

Han skævede overrasket til siden og kom med en brummende lyd. Tre måneder på havet! Nej, ellers tak! "Jeg skal nok hjælpe dig med at få varmen igen" Det luskede smil der gled over hans læber var ikke til at tage fejl af! Han ville skam gerne udnyttes på det groveste som varmepude! Han sørgede da også for at give et klem med hånden omkring hende, bare lige for at indikere sig. Okay, mest for at få lov til at røre. Han var ikke ligefrem en gentleman.

Hans opmærksomhed vendte sig tilbage til spillet som han fik byttet to kort ud med to andre fra bunken, heldigvis noget der forbedrede hans hånd, inden indsatsen blev skubbet ud på bordet. Han holdte et neutralt udtryk på det barske vindbitte ansigt som han ganske let lod blikket glide over de andre, og fandt sin vej tilbage til det klart kønneste ved bordet! "Det er ved at være et par gode håndfuld år siden sidst." Det var ikke hans første tur i Piratbyen! Det måtte han nok krybe til kors med, men det var efterhånden lang tid siden. "Jeg bliver sgu altid så ruineret af at være her!" brummede han med morskab i stemmen. Byen havde da også forandret sig, en smule. Bare ikke møj.

De første runder af et hvert spil så spillerne hinanden an. De der ikke kendte hinanden ledte efter afslørende mimik eller bevægelser, mens de ellers gjorde hvad de kunne for at sløre deres egen. Det var blandt andet en af grundene til at Samantha vidste hun bragte "held". Med hende siddende på skødet blev en del udtryk tilskrevet hendes indflydelse plus hun kunne virke distraherende på de andres fokus også. Ikke at hun gjorde noget i den retning endnu, men der var små ting hun kunne tilføje som tiden gik og spillet spidsede til.

For nu nød hun bare varmen hun sugede til sig fra hendes udvalgte siddeplads, der virkede noget overrasket over hendes svar. Måske havde han ikke lige set hende som hvad hun var med den entre hun havde lavet. Hans fejl. Han gjorde dog op for den ved meget frit at udnytte hende på ordet. "Et stort offer, kan jeg forestille mig..." Munterheden var tydelig i hendes stemme og blik, som hun lod en hånd glide let over låret hun sad på og han klemte hende tættere ind til sig. Ingen tvivl om at de tænkte i samme baner.

Der var dog stadig kort på bordet og nu også krystaller. Samantha strakte sig lidt for at fange sit krus ind, før end hun lænede sig tilbage ind mod manden. Nu var alle lukket til og spillet i gang. Hans stemme trak hendes blik til ham, mens hans ord trak en dæmpet latter. "Så er den her gruppe da helt forkert at sidde med!" Hun blinkede let til ham, så de ikke kunne det, mens hun spillede med på at lade ham virke dårligere end han sikkert var. Smilende tog hun en ordentlig tår og fulgte spillet tavst gennem  det meste af en runde.

Så mumlede hun dæmpet og kun for hans øre. "Jenkins har bragt ekstra kort med igen kan jeg se.. at han ikke lære det..." Hun satte så meget pris på at tabe som alle andre, men at tabe fordi nogen snød var bare under lavmålet. Endnu en grund til hun ikke spillede kort, men kun terninger. "Hans makker ved det dog ikke..." Hun lod blikket hvile let på Jenkins, før hun tømte sit krus og gjorde anstrøg til at rejse sig efter et nyt.

Gavtyvesmilet var tilbage på hans læber, mens han lod sig distrahere af hendes ord, muntre tone og at hendes hånd havde udvalgt sig at glide over hans lår. "Meget stort, du må hellere gøre det op for mig igen senere" svarede han tilbage. Kortspillet var naturligvis stadig vigtig da det kunne ruinere hans pengebestand, men det var bare knap så interessant når man havde hende på skødet.

Logan skævede op til hende fra sine kort, med en brummende lyd. Den lette blinken var nok til at vide at hun mere eller mindre gødede ud med falske forhåbninger til resten af gruppen. Måske var det ikke så meget held som det var snedighed! En snedig lille ræv, det var hvad hun var.

Jenkis fik et blik der var hårdere end sten ud af øjenkrogen ved den bemærkning. At han havde ekstra kort betød at Logan ingen planer havde om at hæve sin indsats. Men han ville ikke råbe ulven kommer, hvor sandt det end var. Ikke endnu i hvert fald. "Hvor hæderligt" som hun gjorde antræk til at rejse sig, hævede han et øjenbryn, blokerede ved at hive hende tilbage igen med en brummende lyd. "Drik af mit" det ville ikke undre nogen herinde at der var kommet en kropslig respons på at have en yndig skabning som hende siddende på skødet, men han havde ikke ligefrem lyst til at hun skulle flytte sig midt i spillet. Det måtte hun altså lige vente med til kortspillet var færdigt.

Samantha lo dæmpet. Hun kunne lide en mand, der ikke pakkede tingene ind. Ikke mere ind i hvert fald end at de begge vidste hvad der blev talt om, skønt intet var nævnt. "Mmmm, måske? Det kommer vel an på hvor varm jeg bliver..." Hun lod hånden hvile stille på hans lår, men placeret så den var tydelig at mærke for ham og gav støtte til hende. Helt skulle hun jo heller ikke distrahere ham for det andet spil ved bordet.

Lettere var det at spille ekstra kort ud til de andre med ord og små handlinger. Hun vidste Harris kendte hende for godt til at købe noget som helst hun solgte ved et kortspil, men resten kendt hende langt fra godt nok. Det kunne ses i de små forsøgt skjulte antydninger af smil og glimt af forventning i deres blikke. Hun vidste dog hvad hun skulle se efter og den var plantet der.

"Det er jo hæderlige folk du spiller med." Hun smilede let drillende til ham, men kunne se han havde taget advarslen alvorligt og at han ikke brød sig om den. Ikke mere end han tilsyneladende gjorde det om hendes forsøg på at rejse sig, som lidt uventet endte med hende siddende om noget mere fast placeret på hans skød og med en arm holdende der med bestemthed. "Så kommanderende..." Hun indordnede sig dog under hans ordre og lod øl være øl, mens hun fulgte spillet. Hun mødte Harris blik og hævede så spørgende et øjenbryn uden at få andet svar end et skævt smil og et lille hovedryst. Så de ekstra kort var ikke i spil endnu.

Hans øjenbryn løftede et let, som hendes hånd fint blev plaeret på hans lår for at give hende støtte. Men vidst også af andre årsager.  Det havde i hvert fald en indvirkning der fik den ældre mand til at smule lusket. Han skulle nok sørge for at hun blev ordentlig varm! Det behøvede hun slet ikke at bekymre sig om. Så snart det ikke var så pokkers nødvendigt for ham at følge med i kortspillet.

Hendes udtalelse så ud til at have sin indvirkning i hvert fald ved nogle af bordets medvirkende. Det var ganske fordelagtigt, og gav ham mulighed for at udnytte det. Selvom hun var en smule dejligt distraherende at have sidende. "Mon ikke. Lige så hæderlige som jeg selv" ikke at han snød i kortspil, han havde ikke håndsnilde til det! desuden, så snød man ikke i spil! det var mere et princip end så meget andet. Hvad han ellers brugte sit liv på kunne være så nederdrægtigt som muligt.

"Jeg kan blive værre" brummede han underholdt, skubbede et par krystaller frem på bordet, som at han var med på satsningen. Han skulle bare lige koncentrere sig lidt endnu. Så snart spillet var færdig kunne han nærmere koncentrere sig om den fine velformede krop der havde placeret sig på skødet. Og som han lige nu holdte fast i for ikke at skulle gå. Hun sad jo lige så godt.

Spillet gled lige så stille over i den næste face med indsatser og blikke. Spændingen rundt om bordet steg også mærkbart, som de første lagde kort væk og ikke mente deres kort var til at vinde med. For Samantha var det ganske interessant at se hvilke blikke der også blev udvekslet og mellem hvem. Det var ikke et tidspunkt for hende at distrahere hendes stol på, så hun holdt sig stille og tavs. Først som de sidste to havde lagt hvad de ville og vist deres kort frem, gjorde hun væsen af sig selv igen. Hånden på låret strøg ubekymret over det, mens hun tog mandens krus og en tår af det.

Nye kort blev delt, som hun dæmpet mumlede. "Så kom de ekstra kort frem. Han må tro resten har glemt ham og ikke ventet på det nummer blev gentaget..." Hun havde en fornemmelse for hvornår der var ballade i luften og hvornår noget var lidt for godt til at være ufarligt. Spillet her var et af dem alle med lidt fornuft i behold ville undgå som tjære dækket mand undgik ild. At manden sad ved bordet med ekstra kort var så heller ingen komplet tilfældighed. Ikke hvis Samantha kendte Harris ret. "Det ender sikkert lige så hæderligt som du ser ud..." Hun blinkede til ham, som den drillende tone var gledet ind i hendes stemme. Han lignede en der ingen problemer havde med slagsmål, men hun ville nu gerne være fri for at blive inddraget i det. Mest fordi hun ikke var i humør til lige det, men til noget ganske andet.

"Så det kan du?" Hun så overvejende på ham, men glimtet i de brune øjne var stadig drillende. Ordre var ikke altid noget hun sådan bare lige fulgte og da slet ikke givet fra en hun lige havde mødt. "Og hvis det ikke virker?"

Logan lod sit sind fokusere på kortspillet. Afleveret et par kort der forringede hans hånd, i et håb om noget bedre. Det ene blev markant bedre, mens det andet ikke havde den store effekt. Blikke blev sendt fra side til side, fra person til person. Som var alle rundt om bordet skeptiske om de andres troværdighed. Ingen undren dette sted. Den lette berøring af sit lår, frembragte en reaktion i form af at hans øjenbryn løftede sig ganske ganske let, men ikke meget. Det var da ikke ligefrem noget man kunne kalde ubehageligt.

Logans blik flyttede sig og fæsnedde sig hårdt på denne Jenkins, der eftersigende fandt det nødvendigt at hive andre kort op af ærmet for at have en chance i dette tilfældighedernes spil. Kortspillet der ofte afhang mere af held end forstand. Eller snyd. Stemningen blev trykket og det generede Logan kraftigt at han ikke havde det helt korrekte bevis. Han kaldte ikke folk ud, uden grundlag.
Hans umuntre skulen blev afbrudt af kvindens stadig muntre og i hvert fald drillende stemning i stemmen. "Du lyder til at have meget høje tanker om mig" brummede han tilbage med et glimt i det aldrende øje. Logan havde absolut ingen problemer med slåskampe, og han havde deltaget i langt flere end godt var efterhånden.

"Så må jeg jo prøve med andre metoder" han kunne godt være charmerende, selvom det var den grove form. Han var ikke nogen prins på en hvid hest. Han lovede ikke guld og grønne skove. Men han havde et kækt glimt i sine øjne og et godt greb om hende med sin arm. En bevægelse ud af øjenkrogen, satte gang i hans bevægelse igen. Bevægelsen kunne virke ganske rolig og blot afkræftende, men der var noget aggressivt i den, som hans kort ramte bordet og hans hårde blik var tilbage på den nederdrægtige snyder. "Hvorfor viser du os ikke hvad du gemmer oppe i ærmet, nu du så ivrigt forsøger at få en efter en frem for langsomt at vænne os til tanken"

Der var noget interessant åbenlyst over den reaktion hendes hviskede ord spredte rundt langs bordet. Ingen andre end hendes stol kunne høre hvad hun sagde, men de kunne alle se hans blik skifte. Jenkins tydeligst af dem alle eftersom han virkede til at være fokus for det. Samantha havde da blikket gliden fra spiller til spiller igen uden at lade hjernen have den mindste synlig forbindelse ned til hendes spillende brune øjne. Hun holdt maskeringen også som hun mødte Jenkins blik og så ham give hende skylden for det blik han øjeblikket før havde været modtager af. Så lidt opfangede han da. Godt for ham.
Skønt det sikkert stadig var for lidt.
Hun brød øjenkontakten, som hendes siddeplads besvarede hendes drillende ord og vendte i stedet blikket tilbage mod ham,skønt hun så missede hvad Harris signalerede rundt. "Jeg har altid høje tanker om mine stole. Det går jo virkelig ikke at få sat sig på en vakkelvorn en af slagsen, der ikke ved hvilket ben den skal stå på når det virkelig gælder." Hun fik det faktisk sagt uden at le, hvor meget latteren end glimtede i hendes blik. At se ham vakle var nok noget af det sidste hun forventede af aftenen og af spillet ved bordet.

"Mmmm? Det kunne være de var mere virksomme...eller mindre?" Hendes tone forblev let drillende, som snakken var det. Blikke, bevægelser og berøringer sagde en del mere end ord og hans arm lå stadig fast om hendes liv, som hans blik havde en ekstra gnist, når det mødte hendes.
For nu gled det dog til noget andet ved bordet og hendes fulgte med, som spillet blev afbrudt af kort rammende bordet og hendes stol sættende Jenkins.. ja, stolen for døren. Anklagen gled dog af på Jenkins som vand på en gås. Han mødte roligt blikket og smilede så slesk. "Der gemmer sig intet. Måske du bare skulle holde opmærksomheden på bordet frem for det tomhjernede, dukkebarn på dit skød." Samantha sendte ham et morende blik, som to af mændene rejste sig truende. Harris blik var også alt andet end venligt som han betragtede Jenkins, men dybt nede i blikke var der også en tilfredshed at spore.

Logan brummede underholdt. "Stolen vakler ingen steder" slog han fast med en let latter. En let brummende latter over hendes ord. At han var blevet sat til at være en stol og omtalt på samme måde, generede ham ikke. Det var en ganske udemærket måde at blive udnyttet på. Det gjorde ham absolut intet. Derimod var han langt mindre tilbøjelig til at lade sig udnytte i kortspil. I hvert fald af snydere. Om han gik direkte i en fælde ved at sige noget eller ej, var lige nu underordnet. Han brød sig ikke om at folk skjulte kort i ærmet.

"Så har du vel intet imod at din sidekammerat, løfter op i dine ærmer." upåvirket af at det blev antydet at kvinden på hans skød distraherede ham. Det gjorde hun måske nok, men det måtte tiden vise. Han kunne altid finde ud af at finde en ordentlig undskyldning frem hvis han havde taget fejl. Nogen gange løb det bedste af de fleste folk, men så ville hendes skødepartner et forklaringsproblem. "Og Dukkebarn. Er nok det sidste jeg ville kalde hende" brummede han, mere utilfreds med mandens tiltale af kvinden, end af faktummet at han skulle være en snyder.

"Det regnede jeg heller ikke. Ikke så tidligt på aftenen." Samantha lod alvoren sive væk som hun prikkede videre til manden hun sad på med latter i blikket og sig selv placeret hvor han havde ikke så lidt flere kort på hånden end hende. Måske ikke det smarteste, men flabetheder var og blev en del af jargonen og hun kunne bare ikke lade være med at smide de små antydninger af sted når muligheden sådan bød sig.

End ikke den spændte stemning kunne holde hende fra det, skønt hun nåede at fange et let advarende blik fra Harris. Hendes leg kunne hun vente med til den her affære var overstået. Hun sendte ham et let smil fra under sænkede vipper og lod mændene føre ordet. Jenkins ignorerede hende da også bare efter det første blik. Fornuftigt taget resten af selskabet i betragtning.
Han nåede dog ikke at svare på Stolens opfordring, før to af mændene fra bordet havde rejst sig og hjalp ham til at vise indholdet af ærmer frem. Han sendte dog et sarkastisk smil over bordet, da ingen kort blev afsløret. "Som sagt tomhjertet dukke..." Han nåede ikke mere, før den ene mand havde fortsat gennemsøgningen til inderlommer og rent faktisk fandt et kort der at smide på bordet.

Harris rejste sig let. "Du blev advaret om at snyde ved mit bord igen, Jenkins.." Stemmen var blid og alt for venlig i forhold til det blik der fulgte og de greb mændene havde i Jenkins, der tilsyneladende stadig troede han kunne sno sig udenom afsløringen. "Tøsen må have plantet det kort der."

Alkohol i store mængder kunne eventuelt få ham til at miste balancen bare en smule. Men som det så ud lige nu, var han ikke engang tæt på at blive usikker på sine ben. I flere forstande væltede han heller ingen steder. Hun havde placeret sig ganske yndigt på hans skød, og der syntes han helt ærligt at hun skulle blive siddende! Måske de skulle flytte sig senere på aftenen, men helst kun hvis han kom med på turen. En smittende personlighed af frihed hang over hende. Forfriskende.

Men den anspændte stemning ved bordet, tog sin del af hans opmærksomhed. Han var ligeglad med at blive kaldt en løgner, men der var noget over den mands udstråling der generelt fik Logans pis i kog. Noget der kunne ses på det bryske vindblæste ansigt, som blev mere dunkelt. Men som kortet fra inderlommen fandt frem til dagens lys, kom der en selvtilfredshed over hans træk. Han lænede sig en smule tilbage i stolen, og holdte en smule bedre om sin stolpartner på skødet, så hun ikke på nogen mulig måde kunne falde af. Eller ligefrem stikke af.

Logan skævede lidt fra den ene til den anden. De så ud til at kende hinanden i forvejen, så han lod den mand om at tage den helt store diskussion. "Virkelig? Jeg må bestemt protesere, og fremlægge min tvivl. Jeg ville uden tvivl havde bemærket hvis hun havde forladt mit skød på noget tidspunkt i løbet af dette kortspil" Han hoppede kort med det ene ben hvorpå hun sad, så kvinden gav et hop på sin placering. Derefter grinte han. "Bedre held næste gang!" der var noget grovt over hans latter, som han så på denne Jenkins. "Og måske et lille undskyld vil være på sin plads" man kaldte ikke folk for tomhjernede dukkebørn uden at det gav konsekvenser. Selv hvis hun havde været et.

Samantha sendte Jenkins et hånligt blik ved hans gentagelse af det øgenavn han havde fundet til hende. Ikke særlig opfindsomt og ganske passende, når hun vidste hvordan hun med vilje havde været omkring ham de gange hun havde haft grund til der. Tomhjernede dukkebørn blev bare ikke taget alvorlige som en trussel eller som noget som helst andet og hun så ikke altid grund til at folk skulle huske hende som andet end et kønt ansigt. Dem der kun så facaden alligevel altså. Hun holdt dog blikket hvilende på Jenkins også som Harris tog affære for hun var ikke i tvivl om hvem der lige havde fået skylden for at snydet var blevet opdaget.
Idiot.
Fælden havde været forberedt længe.

Hendes stol virkede så til at slappe af som de tre andre rejste sig. Hans arm lå stadig urokkeligt om hendes liv og gav en ret klar indikator om at hun ikke sådan bare lige skulle tro hun kunne flytte sig. Ikke at hun havde de store planer om det, men en tøs foretrak nu at kunne komme ud af rækkevidde hvis ting eskalerede. Hans ord fik hende så til gengæld til at grine, før han fik hende til uventet at hoppe hans skød og trak et yip fra hende. Hun besvarede det med en albue i brystet på ham og et blik tilbage til ham. "Ufint træk..." Hendes stemme var både morende og legende. De var trods alt to, der kunne flytte sig rundt hvis det var det han ville.
Harris rystede bare let opgivende på hovedet af Jenkins. "I inderlommen? På tværs af bordet? Dine undskyldninger bliver dårligere og dårligere og denne gang..." Han tog kortet og prikkede den anden på næsen med det. "Denne gang er beviset der." Han nikkede let til de to mænd, der skadefro og koldt hankede op i Jenkins trods hans fortsatte protester og benægtelser og slæbte ham mod bagdøren. Svaret på stolens sidste ord var en afvisende banden. Harris så efter dem kort, før han vendte sig mod Samantha og smed en lille pung over til hende. "Køb din egen øl, tøs." Så drejede han rundt og fulgt de andre.
I mellemtiden var Jenkins makker også forsvundet fra bordet.

Samantha samlede pungen op og vejede den let, før end hun lod den forsvinde hen hvor den slags var rimeligt sikkert selv på et sted som her - hendes kavalergang. Med det på plads drejede hun sig let på Stolen og hævede et øjenbryn. "Så... jeg havde en øl at hente..." Hun gjorde atter anstrøg for at hoppe af hans skød med et drillende glimt i de brune øjne.

Logan grinede brummende som et yip kom fra den fine skabning der havde besat sig på hans skød, og sendte hendes et lusket grin. Hun var ganske underholdende at have i nærheden, også fordi hun ikke ligefrem virkede til at blive fornærmet nemt. En tøs med ben i næsen der ikke satte den for højt i sky heller. En heldig udvikling på aftenen.

Logan fulgte pungen som den skiftede hænder og fulgte den helt ned til sin sikre forvaring i kavalergangen. Et sted hans blik lingerede bagefter, også helt uden at skjule det. En smule modvilligt lod han den stærke arm glide en smule tilbage, ganske rørende i processen, helt og aldeles med vilje. "Kun hvis du kommer tilbage igen. Og tager en med til mig også" Han ville da klart havde foretrukket at hun blev siddende, specielt med de drillende øjne hun rettede imod ham. Han rakte ned i en lomme og knipsede betaling hen til hende. Selvom hun lige havde fået en pung, havde han ikke intentioner om at hun skulle til at betale for hans drikkeri. "Jeg husker noget om at kortspil ikke var din leg, men mon ikke der er andet du har heldet med dig i" med det lod han armen glide så langt væk, at hun havde mulighed for at rejse sig uden problemer. Med forventningen om at hun forhåbentlig kom tilbage igen. Han kunne heller ikke dy sig fra at give hende et klask bagi med på vejen, hvis hun rejste sig.