Hicks nikkede kort og begyndte så at gå op i mod byen. At blive set med en alf rørte ham ikke, han var pænt ligeglad med, hvad andre mente og tænkte. Det skulle han være, siden alt hvad han havde lavet hele sit liv, ikke havde levet op til andres forventninger og normer for en af hans race og status. Og han selv dømte hverken på det ene eller det andet, det eneste der beviste hvem man var, var hvordan man opførte sig. Og ind til videre havde alfen været ganske høflig. En smule dumdristig, hvis ikke decideret dum, som den fløj rundt i en by som denne, men venlig og høflig. Så Hicks gjorde bare gengæld og var høflig og fandt et sted at overnatte for alfen.
Han svarede ham ikke, men fortsatte med at gå lidt, katten stadig hvilende på hans skulder med øjnene rettet mod det flyvende væsen. Hun ville nok ikke gøre den noget, men katte er katte og hun var meget interesseret i det flyvende væsen. Hvilket ikke så ud til at bekymre Hicks overhovedet.
"Du er også langt væk fra hvor alfer normalt holder til, er du ikke?" Han vidste faktisk ikke helt, hvor alfer kom fra, men så langt nord på virkede ikke helt rigtigt. Han forestillede sig en eller anden sydlig skov, men ærligt talt havde han ingen anelse. Det var ikke alfer, han havde haft mest med at gøre i sit liv.
Som de kom ind i mellem husene, forsvandt lidt af den kolde vind, hvilket var rart, for Hicks var ved at blive kold. Måske han skulle slå sig ned med et eller andet stærkt at drikke og få varmen, inden han gik tilbage til Den Sorte Sirene. Det hastede ikke mere end det jagede at få de kasser om bord. Der var andre til at holde øje med dem alligevel. Og han kunne jo være heldig, at der var mindre at slæbe, når han kom tilbage. En tanke, der ikke bragte nogen forventning, som han ikke regnede med, at nogen gjorde hans arbejde.