Bukserne havde efterhånden flere lapper end hvad godt var, og hun trængte bare virkelig til noget nyt tøj generelt. Og heldigvis for Faye, havde hun fint med krystaller til netop det formål, så for en gangs skyld var det én af de der dage hvor uheld ikke var en faktor i hendes ellers ret så uheldige og næsten tragikomiske liv. Hun tog ofte sorgerne på forskud, fortalte mange hende, men det var bare sådan hun var. En ung rolling og en kæmpe pessimist! Men måske... Måske i dag var der ikke grund til det? Der var godt med solskin, men det var ikke alt for varmt på hovedstadens markedsplads. Det var nemt at træde ind i skyggerne og køle ned, skulle man gå hen og få det alt for varmt. Og så var folk skide flinke! Faye havde allerede købt et æble af en handelsmand der havde smilet stort til hende og sagt et stort tak, og hvad var vigtigst? Det var hen på eftermiddagen, og Faye havde ikke slået sig én eneste gang! Det var jo ren rekord! Hvornår mon hun nogensinde ville kunne slå den igen?

Men hun skulle have været pessimistisk. Hun skulle nemlig netop have taget sorgerne på forskud, for mens hun gik forbi ønskespringvandet, kunne hun mærke noget der trak i hendes pung, og med det samme vendte hun sig rundt for at se en skide tyv der stod lige dér, med sine luskede små tyvefingre langt nede i hendes pung! Sådan en... Sådan en LUSKEBUKS!
"Hvad tror du lige du har gang i, din... Din abe!" hun tog fat i hans håndled og skubbede ham derefter ned i ønskespringvandet. Der lød et ordentligt plask og med det samme fulgte hun efter op i vandet til ham. Hun snublede på vejen. Som det plejede at være. Landede lige oven på tyven. Skyndte sig at flytte sig, så ingen af dem druknede. Tyven var blevet sur og slog ud efter Faye, der måtte tage en hurtig dukkert for at undgå mandens næve, før hun tacklede ham ned i vandet igen. "Se nu! Jeg elsker at blive gjort våd! Det er min helt store favorit-interesse faktisk! Din lille abelort, jeg skal... Ååh, jeg skal... Sådan noget TIS!" hun ruskede i manden og råbte ham ned i ansigtet, mens folkemængden efterhånden var stoppet op og nu stod og gloede på den store scene der var blevet skabt, tilsyneladende ud af ingen ting.

Selvom hun havde fridag, havde Innogen alligevel sit sværd fæstnet ved hoften. Den eneste forskel der var, fra når hun var på vej til mission. Var at hun ikke var iført hendes rustning. Nogle normale læder bukser, og en lys hør skjorte var det eneste der i denne stund var på hendes krop. 

Et lille grin klukkede hen over læberne, da en af hendes følgesvende var i gang med at fortælle, om en af de missioner de var blevet sendt på for nylig. Ivan havde altid været lidt af en spagsmager, men lige nu var det nogen af de bedste folk at bruge sin tid med. Især når hele verden stadig var trykket under de mange forfærdelige ting den havde gået igennem. Og det hjalp så hellere ikke det store, at folk stadig fandt nye ting at tage sig til, for at skræmme folks gode sanser ud af dem. 

De noget dog ikke langt, denne lille gruppe på tre mennesker. Hende og to knægte fra samme patrulje som hende selv. Som de kom gående ned af gaderne, nåede de lige at se de to mennesker der røg i ønskespringvandet. Innogen gjorde store øjne, inden at et højt grin boblede hen over hendes læber. Det var simpelthen for komisk. De andre så dog en del mere anstrengte ud, begge vokset op i byen. Så de vidste hvor stor en betydning dette springvand havde for mange af dem som boet her. Der gik ikke mange minutter dog, før at de tre lysets kriger, begyndte at vade ud i vandet for at hive de to mennesker fra hinanden.
"Hey, nu ingen grund til at gøre et alt for stort nummer ud af dette.." sagde Innogen, stadig med en latter i stemmen. Hun havde trukket det korteste strå, og stod alene med den unge kvinde og prøvede at få hende under kontrol.

Faye nåede ikke engang at slå tyven før hun blev hevet væk fra ham, og han også blev hevet væk fra hende. Plaskvåd stod hun nu over for en kvinde med et sværd i sit bælte og normalt tøj på. Hun var tydeligvis en kriger, og én af de krigere, der rent faktisk havde råd til et sværd. Selv havde Faye blot en skovhuggerøkse i sit bælte. Hun var ikke særlig rig, og tyven havde officielt ødelagt hendes dag totalt, så selvom kvinden over for hende forsøgte at holde hende fra ham, lyste Fayes øjne let op i det hvide skær, som de altid fik når hun var rigtig godt gal, og hendes styrke blev ubehagelig. "Her gør man et ærligt og redeligt arbejde for sine krystaller!" sagde hun højt, mens hun vadede frem og tilbage i vandet, rastløs og pisse sur. "Og så bliver de bare... Stjålet! Af sådan en rigtig amatør-tyv!" hun kunne se tyven smile af hende og stirrede tilbage på ham med et blik, der sikkert kunne have dræbt, skudt med syre eller noget helt tredje. Men det gjorde det ikke.

"Og så står han bare der og smiler! Den lille... Den lille fnatmide! Luse-ædende pik-svans!" tyven begyndte med det samme at grine af hendes desperate råberi og snart kunne Faye ikke holde det ud længere. Hendes næver knyttedes. Hun havde lyst til at proppe den mands mund fuld med sand! Bare presse det ind i kæften på ham til at han holdt den lukket. Lortetyv.
"Og nu er alle de krystaller på bunden af springvandet, tøsebarn!" gav tyven igen. Det var dråben! Faye fløj arrigt tilbage i flæsket på tyven med øjne der lyste kraftigt op.

Innogens ansigt faldt hurtigt, da det gik op for hende hvad situationen havde været. Nå, så vi havde at gøre med en tyv og en kvinde der var blevet uretfærdigt behandlet. Det var jo selvfølgelig en sag for byvagterne, og ikke noget de burde tage sig af. Desuden var de jo også på orlov, så det havde kun været instinkt der havde fået hende til at gribe ind. 

"Det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved." sagde hun med en beroligende toneleje, mens hun testede af hvor vidt hun kunne slippe kvinden eller ej. Men før hun nåede at få sagt, at det nok ville hjælpe at få fat i de rigtig mennesker. Mærkede hun et ryk i hendes arme, lige efter tyven havde sagt noget omkring at kvindens krystaller lå på bunden af springvandet. Kraften var det lille væsen, tog hende med sådan en overraskelse at Innogen ikke kunne holde fast. Og ikke mange sekunder efter, så lå hun selv og rodet rundt i vandet og kom spruttende op. Kun for at se hendes kammerater prøve at holde kvinden fra at slå manden sønder og sammen. Hvor fanden kom den styrke fra? "Nogen hent en byvagt!" fik hun skreget af dem som stod nærmest, og nåede slet ikke at se om en var løbet. Før at hun fløj ind i kvinden, i et forsøg på at tackle hende. Det kunne godt være at kvinden havde loven på hendes side, men det ville ikke hjælpe nogen hvis gerningsmanden var død, inden der kunne være en retfærdig anholdelse! 

Hun nåede knap nok at flyve i flæsket på tyven før to mænd hev fat i hende. Men Faye så rødt lige nu, og skubbede dem begge af sig med en utrolig kraft. Det eneste der afholdt dem fra at komme til skade var, at de stadig landede i vandet og da Faye så sit snit, greb hun fat i tyven med begge sine hænder. ”Jeg håber fandme du kommer til at rådne op i spjældet, din forbandede lille lede fnatmideprins over alle fnatmider!” råbte hun i hovedet på ham før hun fik knyttet næven og slog ham en enkelt gang i ansigtet. Hans næse brækkede selvfølgelig, men Faye havde faktisk holdt tilbage på styrken denne gang. Manden skreg selvfølgelig af smerte over det pludselige slag, men før nogen af dem nåede at gøre mere, endte en tredje person med at tackle dem ned i vandet.

Og kulden fra vandet var overraskende nok fint til at køle Faye ned. Både fysisk og psykisk. Hun gav slip på tyven under vandet og trak både kvinden og sig selv til overfladen, spruttende før hun rystede kraftigt på hovedet, således at hendes hår nu sad virkelig rodet og strittende få forskellige steder på hendes hoved. ”Okay! Okay, jeg er færdig nu… Han skulle bare liiige… Du ved… Have en gave.. Bare en lille gave,” forklarede hun sig, lettere forpustet mens hun holdt hænderne i vejret, stadig siddende i vandet over for kvinden. Hun havde sgu intet behov for at sidde i spjældet sammen med ham tyven.

//grundet inaktivitet afsluttes tråden