Men hun skulle have været pessimistisk. Hun skulle nemlig netop have taget sorgerne på forskud, for mens hun gik forbi ønskespringvandet, kunne hun mærke noget der trak i hendes pung, og med det samme vendte hun sig rundt for at se en skide tyv der stod lige dér, med sine luskede små tyvefingre langt nede i hendes pung! Sådan en... Sådan en LUSKEBUKS!
"Hvad tror du lige du har gang i, din... Din abe!" hun tog fat i hans håndled og skubbede ham derefter ned i ønskespringvandet. Der lød et ordentligt plask og med det samme fulgte hun efter op i vandet til ham. Hun snublede på vejen. Som det plejede at være. Landede lige oven på tyven. Skyndte sig at flytte sig, så ingen af dem druknede. Tyven var blevet sur og slog ud efter Faye, der måtte tage en hurtig dukkert for at undgå mandens næve, før hun tacklede ham ned i vandet igen. "Se nu! Jeg elsker at blive gjort våd! Det er min helt store favorit-interesse faktisk! Din lille abelort, jeg skal... Ååh, jeg skal... Sådan noget TIS!" hun ruskede i manden og råbte ham ned i ansigtet, mens folkemængden efterhånden var stoppet op og nu stod og gloede på den store scene der var blevet skabt, tilsyneladende ud af ingen ting.
