Log ind Opret bruger


Antal posts: 30
Oprettet: 10.11.2016
Status: Aktiv
Grupperang: Lysets Kriger
Skaber: Ana

Posting-statistik: [Se karakterens posts] [Se karakterens emner]
Mest aktive forum: Fort Nox
Mest aktive emne: I mørket drømmer vi
Fulde navn: Innogen Watersnow
Kaldet: Inno, Watersnow, Innogen
Alder: 26 år
Fødselsdag: 25 Juni
Køn: Kvinde
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Aladrios
Erhverv: Lysets kriger
Race: Blandingsrace
Uddybende om race: Da moren er en blandingen mellem en elver og en nordbo, gør det hende selv en kvart elver.
Højde: 185 cm
Vægt: 75 kg
Hudfarve Lys med gyldne undertoner.

Hårfarve Blondt hår.
Hårstil Hun har meget langt hår, da hun lige siden hun har været lille, ikke har fået lov til at få det klippet. Så det har hængt ved lige siden, men hun har det altid flettet i flere fletninger, og til sidst holdt på plads ved baghoved, så det ikke kommer i vejen, når hun træner eller er i kamp.
Øjenfarve Hun har nogle meget mørke grønne øjne, med en meget mørkebrun og tyk linje i yderste cirkel af iris.

Kropsbygning Da hun har trænet en god del, siden hun valgte at blive ridder for lysets hær. Har hendes kropsbygning ændret sig en del, fra at være meget spinkel til at have en del mere muskelmasse end hun nogen sinde har haft.
Hverdagstøj Typisk i det tøj, som er blevet hende udleveret da hun blev lysets kriger. Ellers bare så afslappende som overhoved muligt, hun har ikke rigtig haft nogen grund til at klæde sig feminint, endnu. Selvom det er da hent, hun er stoppet op og betragtet butikkerne som har kjoler til salg.

Ar, permanente skader, el.lign. Hun har endnu ikke rigtig tilegnet sig nogen voldsomme skader, eller ar for den sags skyld. Hun har fået flere tæsk, end de fleste af dem som hun tog prøven med for at blive optaget som kriger. Men ud over det, ikke noget af større notits.
Særlige kendetegn Det er tydeligt at se, hun ikke er helt ren af race. Hun har lidt spidse øre, som er synlig hver gang hendes hår er blevet trukket væk fra ansigtet. Der ud over, er hun en ganske almindelig udseende person.

Magisk evne (1): Dream-walker

Detaljer
Innogen har altid haft drømme, lige siden hun har været en lille pige, som har vist sig at være delvist sande (disse drømme, har været et uvilligt besøg hos andre menneskers drømme/sind). Hun har kunne se i drømme hvordan nogen blev dræbt, og morgen efter har man fundet liget af personen hun har set i sine drømme. Det er noget hun altid har prøvet at lægge skjul, eller nærmere bånd på, så derfor er der ikke åbnet op for den magiske evne hun virkelig besidder.
Skulle hun derimod, have mødt en som vidste hvad denne magi gjorde, ville hun opdage at hun kunne være i stand til nogle meget, mørke ting. Ting som nok ikke ville gøre sig godt, i den omgangskreds hun befandt sig i.

Innogen, har mulighed for at trænge ind i andres folks tanker og minder. Der inde, kan hun gøre gode og skadelige ting imod folk. Hun kan redde dem fra at blive fanget ind i deres eget sind, hive dem ud af drømme som de ikke vil være i. Men hun er også i stand til at torturer og gøre meget skadelig ting ved ens sind. Skulle hun virkelig træne denne evne, ville hun være i stand til at dræbe dem.

Dog er hun meget sårbar i tilstanden, ikke nok med at hun ikke kan forsvare sig selv når hun trænger ind i andres sind, så kan folk også skade hendes fysiske krop i deres sind, som hun kan imod dem. Det er selvfølgelig meget nemmere at trænge ind i et villigt offer, eller et sovende offers sind, end en der ved fuldt bevidsthed.

Det er igen vigtig at huske på, at hun lige nu ingen kontrol har over denne magi


Dygtighed til at kontrollere evne: 0 (passiv)
Magisk evne (2): Lysets gave

Offensiv[/i]
Lysende flammer, kan forme kugler af helt hvid ild i hænderne, som kan skydes efter en modstander eller bruges til at sætte ild til brændbare genstande. Ilden lyser kraftigt op og føles umådelig varm - endnu varmere en normale flammer: brugeren af evnen er derfor også kun selv i stand til at holde flammer i hånden i få sekunder.

Dygtighed til at kontrollere evne: 6
Magisk evne (3):
Dygtighed til at kontrollere evne: 0 (passiv)
Talenter Innogen er utrolig god til at presse sig selv, og har en rigtig god udholdenhed, ergo der skal rigtig meget til at tage hende ned. Så snart hun lære noget, og har brugt tid på at lære det, så glemmer hun det aldrig igen. Hun har også en evne til virkelig at sætte sig ind i ting, og blive fuldstændig opslugt af det, hvis det interessere hende.

Svagheder Hun har meget svært ved at få venner, da hun er en som bruger mere tid med, at blive bedre til de ting, end at opretholde venskaber. Hun er der ud over, også meget stille og er ikke en type der starter samtaler op, med mindre at nogen snakker til hende og viser interesse i at skulle snakke med hende. Hendes drømme er også en af hendes største svagheder, hun har mange problemer, med at få en god nats søvn. Hvilket til sidst har gjort, at hun bare har affundet sig i, at det kommer hun nok aldrig til.

Helhedsindtryk
Lige siden hun har været lille, har Innogen altid været den introverte type. Hun ville hellere sidde i hjemmet, og hjælpe hendes mor med de huslige ting, hvor søsteren var den mere udadgående. Derfor var det hellere ikke før, at Innogen så en lysets kriger, at hun vidste hvad hun ville i livet. For selvom hun måske ikke var den bedste til at snakke med folk, eller gøre den selskab. Ville hun alligevel gøre gode ting, og hjælpe dem som havde brug for det. Så når hendes mor, gjorde runder, for at dele ud af den ekstra mad de havde liggende, hjalp hun glædeligt til. Også selvom hun troede på alt det gode i livet, har Innogen også altid troet på at vægtskålen mellem de gode og onde, må være lige. Hvilket også er noget hun altid har prøvet at stræbe efter at huske. Ikke alle menneske kan gøre for hvor de er endt, nogle tog dårlige valg, nogen havde måske ikke noget valg. Men når det er sagt, er hun stadig en meget stolt lysets kriger, som mener at mørket skal tvinges tilbage. Hun er ikke forblændet af ligevægten, til ikke at kunne se at mørket gør alt for meget skade, end gavn på nogen måde.

Det var en kold vinternat og det viste sig i ånden, der næsten blev til rim så snart den forlod hendes mund. En lyd længere fremme fik hende til at spidse øre og sidde fuldstændig stille. Sneen, der havde lagt sig i løbet af dagen, gik kvinden helt op til knæene så hun forsvandt næsten i det, da hun satte sig ned på hug for at sikre sig ikke at blive set. Men så skete der pludselig noget: en bevægelse blev sat i gang og en stor sort skikkelse kom tordende imod hende, som havde sneen den løb gennem ingen effekt. Kvinden hev en pil frem fra hendes koger, lagde det på buens streng og sendte den afsted imod bæstets hjerte, men uden effekt; den fortsatte bare. Kvinden rejste sig op i sin fulde skikkelse, greb omkring sværdet i skeden og trak den skinnede klinge frem. Selv i mørket var der ingen tvivl om hvor skarpt det var.
Da mørket kastede sig over hende, borede den sig ind i noget så let, noget så uvirkeligt, at der var en tydelig forvirring i kvindens ansigt. Men smerten af kløer og tænder var så stor at skriget gav genlyd i mod de nøgne træer i området.

”Innogen” det var sådan en myriade af billeder der var: sort der pludselig blev til flere farver som en havørn der fløj op imod solen. Dens skinnende gyldne farve der kastede sig hen over den frosne flod. Men smerten.. smerten i skulderen og maven fik det flotte syn til at falde sammen, splintrede som en istap der faldt fra husets tag første dag sommeren endelig kom igen.
”Innogen!” en let summen nåede hendes øre, men hvem var denne kvinde som faldt så tungt? Bæstet der vendte sig imod hende med røde djævelske øjne. Men havde det ikke lige været hende den overfaldt? Kvinden skreg igen inden alt blev stille.. for stille. Hun vendte sig om, løb.. løb så hurtigt hun kunne. Det stak i lungerne på grund af kulden der gemmentrængte hendes næse og mund, da hun gispede efter vejret. Benene prøvede at komme frem i dyngen af vand, som var blevet transformeret til fine små snefnug. Sneen havde lagt sig så tæt sammen, at det formede noget nær stærkere end jord. Og bedst som hun troede at monsteret havde nåede hende, faldt hun. Vind tog hendes hår og piskede det vildt og voldsomt omkring sig. Hun åbnede munden for igen at skrige men ingen lyd kom ud. Soluret som altid stod i vinduet derhjemme, viste sig pludselig for hende. Dets mørke skygge kørte rundt som havde det ingen ende.
”INNOGEN!”
Hun fór sammen. Den unge lyshårede pige var tæt på at banke hoved op i sin søster, der stod med et bekymret udtryk og hænderne i et fast greb omkring hendes skuldrene.
”Estell?” fik hun frem med en ganske grødet stemme, som havde hun skreget i flere minutter.
”Du ville ikke stoppe med at skrige i søvne” det var så svaret på det: hun havde skreget i flere minutter. Så gav det vel ganske god mening at hendes hals var så tør. Innogen prøvede ganske langsomt at komme op og sidde, dog måtte hun støtte sig til søsteren. Sådan havde det altid været imellem dem: hvor den ene gik kom den anden med. Estell satte sig på kanten af sengen, og lade en beskyttende arm omkring hende, mens den anden hånd aede ned over det lange bølgede hår.
Der blev taget nogle dybe indåndinger, benene blev trukket op under sig og armene lagt rundt om. De nåede dog ikke at sidde sådan længe, før deres far brød døren op hans sværd højt hævet, klar til at slå den ned som der havde fået hans datter til at skrige sådan. Deres mor ikke mange meter bag ham. ..var det en pande hun havde i sin hånd? Hun kunne ikke lade være med at slippe en latter fra læberne, selvom at det nok ikke var spor sjovt. Men det var nu alligevel et pudsigt syn, faderen i hans natskjorte, uglet hår og øjne hvor en hvis vildskab havde trådt i kraft. Moren næsten af samme facon; det var nu mest den stegepande, som var så tæt knyttet ind mod håndfladen der gjorde knoerne hvide. Det næsten bare var en smule for komisk.
”Hun havde mareridt – igen” fik Estell hurtigt sagt, mens hun rejste sig fra sengen og gik hen til deres far, som lige så stille forstod situationen og med et suk sænkede sit sværd. Estell havde altid haft rollen som beskytteren; ingen tvivl om at hun var den ældste af de to søstre. Selvom når man kiggede på de to var det svært at se forskellen; Innogen var allerede nået op på en højde, der næsten gjorde hende af samme størrelse som søsteren.
”Kan være vi snart skal snakke med en af de ældre fra klanen, hvis det her fortsætter” mumlede hendes mor i baggrunden.
Det var svært med de her drømme. Hun lod blikket glide ud af vinduet ved hendes seng. Man kunne skimte sneen der faldt som betryggende dyne ned over huset som var det hun drømte aldrig sket, men hun vidste at så snart byen ville vågne, ville de igen finde en kvinde ligge ude i skoven.. død.. Flænset fra hinanden af et eller andet vilddyr man ikke kendte til. Blikket rettede sig derefter op imod fuldmånen, der tittede forbi de tætte skyer. Hver måned skete det, og hver måned kom drømmene tilbage.

Livet som nordbo havde alle dage været hårdt. Lige som man troede at nu havde jagtsæsonen været god, var der altid uforudsete ting som skete. Et helvedes uvejr, flere meter høje snedynger der satte en stopper for hvad man kan udføre. Og at bo i denne klan, så tæt på vandet og klipperne, gjorde det hellere ikke meget nemmere. Flere af jægerne omkom om året, fordi det ikke respekterede den natur de befandt sig i. Det var dagligt at folk kom hjem med skader på grund af stenskred fra klipperne, eller at vandet havde trukket dem under. Derfor var det også tydeligt at hendes mor aldrig brød sig om at bo i denne klan, det var kun grundet hendes fars tilknytning, at hun føjede sig og blev. Hvilket til sidst nok også var det, der gjorde at de til sidst måtte gå hver deres veje. Måske var det derfor, at hun til sidst valgt at tage væk også? Det.. og så at hendes søster også var en af dem, som aldrig hjemvendte fra en jagt.
Hun skulle have set det komme; drømmene havde aldrig svigtet hende før.. ikke før den morgen hvor de var vendt hjem, tre styks, to af dem svært kvæstede. Ifølge historien de fortalte, med bøjede hoveder da hendes far forlangte at vide hvor Estell var henne, havde de hørt hende skrige da stenene faldt ned, men de havde ikke kunne grave dem fri.. ikke når de andre også havde været sårede. Innogen blevet efterladt derhjemme, hvor faren forsvandt i over en uge, i en vred søgen på at få søsteren hjem igen, om det så bare var et lig. Men han fandt hende aldrig, og Innogen mistede også sin far. I hvert fald den mentale del.. han forsvandt i bunden af en flaske stærk mjød hver evig eneste aften. Så hun tog til sidst en beslutning, valgte at pakke sine ting og tage ud for at se hvad verden havde at byde hende. Første stop var at besøge hendes mor, som havde sendt enkelte breve, tigget om at få dem til at komme til Elverly, trods moderens halve status, havde Innogens bedstefar taget imod sin datter med åbne arme, og hun mente også at der ville være plads til resten af familien, hvis bare de ville lytte. Innogen havde ikke haft hjerte til at skrive i brevet tilbage til sin mor, at det allerede var for sent. At de havde mistet Estell og at hendes far ikke længere var tilstedeværende.

Hun blev i Elverly i nogle år selvom hun hun havde ikke helt fået samme velkomst, som hendes mor havde lovet hende. Skønt hun stadig havde elverblod i sig, var hun ikke ren og det var ikke svært at finde ud af at elvere havde en forfærdelig tendens til at være utrolig racistiske over for fremmede. Men en dag hvor en af lysets kriger red ind i byen, var det som om at hun endelig kunne se et mål i livet. Et mål der ikke bare bestod af at være i livet, men måske også at leve det.
Manden, trods at han var elver, var meget mere imødekommende end hun nogensinde havde oplevet det, og da han hørte hendes ønske om at han skulle tage hende med til hovedstaden, var han mere end villig til at lade hende ride med.
Det var hård træning og det var ikke fordi at hun havde let ved tingene i starten. Men for hver gang hun blev slået i gulvet, formåede hun altid at rejse sig op igen. Healerne lærte også hurtigt hendes navn at kende, da hun gerne dukkede op hver evig eneste dag med nye skrammer der skulle kigges på. Men lyset i hende blev aldrig slukket, lige meget hvor meget der blev smidt imod hende, så vidste hun, at hun nok skulle klare det.

Anno 2011
”Jeg, Innogen Watersnow, lægger hermed ed, at jeg altid vil være trofast over for lysets krone og dens dronning. Jeg lægger mit liv og styrke i altid at støtte lysets hær til mit yderste og bedste, jeg går igennem livet med kun godhed i mit hjerte, og vil altid stræbe på at beskytte krystallandets beboer fra mørket, så længe jeg skal leve.”
Familie: Ulfred Watersnow Fader, levende

Ara Watersnow - Moder, levende

Estell Watersnow - Søster, levende - formådes død
Nuværende levested: Hovedstaden.

Fysisk styrke: 5
Våbenfærdigheder: 6
Smidighed: 5
Fysisk udholdenhed: 8
Taktik: 5
Intelligens: 4
Kreativitet: 3
Mental udholdenhed: 6
Chakra: 8