Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Faye ZaganKaldet: Faye, hvalp, lille tøs, Ash, Rolling
Køn: Kvinde
Alder: 17
Fødselsdag: 15. Juni
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Faye viser sin respekt for alle guder lige meget. Dog tilbeder hun ingen af dem.
Erhverv: Eventyrer
Nuværende levested: Omrejsende - Hvor arbejdet leder hende hen
Race: Blandingsrace - Menneske og Dæmon
Udseende
Højde: 159 cmVægt: 57 kg
Øjenfarve: Blå
Hårfarve: Sort
Kropsbygning: Atletisk
Hverdagstøj: Faye går oftest bare i bukser og skjorter samt en jakke. Typisk er hendes tøjvalg præget af vejret eller hvad hun lige har på arbejdsplanen, men oftest går hun med robuste støvler. Derudover bærer meget af hendes tøj præg af skader og har en del lapper rundt omkring.
Ar- og eller andre permanente skader: Faye har rigtig mange ar rundt omkring på sin krop fra de mange slåskampe hun har været i. Det er ikke nemt at være eventyrer, især når man samtidig er forbandet til at man altid kommer til skade når man kommer op at slås.
Særlige kendetegn: Hver gang hun bliver vred, begynder hendes øjne at lyse kraftigt hvidt.
Faceclaim: Bex Taylor-Klaus
Magi
Magisk evne (1): Overnaturlig styrke: Når Faye bliver vred, oplever hun at have større styrke end et normalt menneske. Hun kan løfte meget tunge ting, slå igennem vægge på huse og des mere, dog ikke en væg så tyk som en borgmur, trods hun nok er i stand til at slå sin hånd ind i materialet.Hun kan løfte omtrens 500 kg når hun når sit højdepunkt, men så er hun også ekstremt vred og nærmest ude af kontrol. Hun har ikke særlig god kontrol over evnen, og hvis hun overhovedet ikke er vred, har hun samme styrke som et helt normalt menneske på hendes standarder.
Når hun bruger sin evne lyser hendes øjne op i et hvidt lys.
Evnen fungerer så længe hun er vred, men kommer også med visse komplikationer, såsom forstuvninger eller meget blødende knoer hvis hun har haft svært ved at holde sig tilbage.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel
Magisk evne (2): Ild-manipulation: Hun er i stand til at skabe ildkugler i sine hænder og kaste dem efter ting eller folk. Enten det eller bare have ilden omkring sine egne hænder, samt antænde brændbart materiale ved at røre ved det. Hun er immun over for sin egen ild men ikke ild der oprinder fra andre kilder.
Hendes ild er en meget hidsig, grøn farve og den har en tendens til at brænde en smule mere voldsomt end normal ild grundet hendes stærke chakra. Til gengæld har hun ikke voldsomt let ved at kontrollere den hvis den ikke er omkring hendes egne hænder.
Dygtighed til at kontrollere evne: Lidt trænet
Personlighed
Talenter:Sover altid med et øje åbent
Overlevelsesekspert
Stærk chakra
Meget udholden fysisk
Er en god lytter
Har en god (til tider mørk) humoristisk sans
Har dyretække
Svagheder:
Iltert temperament
Sover altid med et øje åbent
Har svært ved at binde sig til folk
Mistroisk
Kan hverken læse eller skrive
Er til tider rapkæftet
Er lettere arrogant (prøver på at undgå det)
Kan lide:
Almene folk
Opdagelser
Musik
Gensidig respekt
Kan ikke lide:
Mørkets krigere (og alle/alt med forbindelse til dem)
Alt for fulde folk
At blive snydt
Personlighed:
Faye er en lidt bombastisk person. Hun er for det meste som en åben bog, siger altid sin mening som den er og pakker for det meste aldrig sine ord ind. Hun kender godt til høflighed, men ville aldrig ty til det, hvis hun mødte en adelig. Der ville hun hellere kalde en skovl for en skovl, og så længe man ikke har hendes respekt, er hun på ingen måder bundet til at være én behjælpelig, i hvert fald ikke når det gælder folk der tror de er bedre end andre. Hun har et godt hoved, men kan hverken læse eller skrive. Men det har stadig ikke stoppet hende fra, at samle viden op her og der, som hun er i stand til at gøre brug af, hvis hun skal fremstå klogere end folk antager hende.
Hun har ikke noget kodeks og har tendens til at skide loven et helligt "jeg er ligeglad", for hun mener ikke, den er her for at hjælpe folk, tværtimod. For hende er den for det meste bare i vejen, men det betyder ikke at hun bare uden videre tager ud på markedspladserne og stjæler med arme og ben.
Hun følger loven når det er nødvendigt, men hvis hun ikke kan gøre sit arbejde uden at bryde den, vil hun gøre det uden et øjebliks tøven.
Hun har et stort problem med Mørket og dets krigere, og trods at hun ved, Lyset bekæmper dem, har hun valgt, ikke at gå til dem, da hun mener at de ville stå i vejen for hendes personlige hævntogt. Hun er en tidligere bondepige og hun føler ikke, at hendes plads er hos Lyset. Hun tilhører almuen, og her har hun det ganske fint.
Hun har en lidt mørk, men også sjov humor, men hun er også skarp og ganske rapkæftet. Til gengæld er hun også en meget varm, passioneret person. Hvis man har hendes respekt, så har man også hendes ord på, at alle der rører én mister tænderne. Alle. Tænderne.
Baggrundshistorie
Barndom:Som lille var Faye en spilopmager. Hun var dog vellidt af de folk der boede i landsbyen nær hendes hjem, for selvom hun og hendes familie boede alene ude ved en mark som bønder, var hun ofte i denne landsby, hvor hun talte med alle og enhver der havde lyst til det. Hun hjalp til hvor hun fik lov og lavede kun rod i den hvis nogen havde irriteret hende. Men problemer kom hun sjældent i, for hendes broder var voldsomt overbeskyttende, og ville aldrig lade nogen krumme så meget som et hår på hende. Han var stor og bomstærk og hun var faktisk ret lille. Men som hun blev ældre, ville hun ikke længere have den beskyttelse, når tømrerens dreng lagde an på hende. Så selvfølgelig overdrev hun og begyndte at træne sig selv til at blive mere stærk.
Det var da hun var 12 år gammel, at hendes fader så hende hugge i nogle træer med en økse og da hun var tæt på at hugge den i sin egen hånd, besluttede manden sig for, at hvis hun skulle lære, så skulle det ske ordentligt. Derfra lærte Talán Faye hvordan man brugte en økse ordentligt. Og når hun spurgte, svarede han aldrig på spørgsmålet. "Når du bliver ældre.." sagde han altid.
Da Faye blev 13 år gammel, kom hendes mor hjem med en dreng ved hånden. Percy, havde han kaldt sig, og selvom Faye syntes han var lidt underlig i starten, varmede hun dog hurtigt op til ham og endte med at kalde ham lillebror, selvom han teknisk set ikke var en del af familien. Men hun kunne lide ham, og anerkendte ham som var han hendes lillebror. Og det gjorde kun det hele så meget værre.
Frem til nu:
Percy blev hos familien et halvt år, men den aften tog Fayes far drengen med på kro i landsbyen. Og Faye sneg sig med. Hun blev egentlig udenfor, men da hun kiggede ind ad vinduet, kunne hun godt se mænd i mørke uniformer. Folk, som hun godt havde hørt om før. Ubehagelige folk.
Hendes far kom til at støde ind i én af dem. Ham der havde et sværd på sig, og som så mere vigtig ud end de andre. Manden slog Talán, men i det øjeblik så det ud til at Percy blev vred, for snart gik drengen op og brugte sin sælsomme magi på at gøre manden til grin for alle sine mænd, ved at holde ham for en situation hvor han var tæt på dødens kant. Faye kunne se det i øjnene på den mand, at han ikke ville lade dette gå, men hun tænkte egentlig ikke videre over det, og endte med at snige sig hjem før Percy og far, hvor hun hurtigt lagde sig i seng for at undgå at blive opdaget.
Snart dukkede far og Percy op igen og de gik lige så i seng, trætte oven på aftenens hændelser.
Det var blot meningen at familien skulle sove i fred og ro, men i nattens mulm og mørke, dukkede mørkets krigere op, anført af selvsamme, meget hævngerrige mand.
De sneg sig ind i det lille bondehus og stak både far og mor ned. De døde uden en lyd og det samme gjorde Fayes bror. Selv var Faye ikke død. Manden der stak en kniv i hende, lod den blive siddende, lige i midten af hendes torso, dog et godt stykke under hjertet. Hun blev så forskrækket, at hun ikke kunne andet end at stirre op i loftet, hvilket blot fik krigerne til at tro at hun var død. Det samme for Percy. Drengen vågnede op, rejste sig, og myrdede alle krigerne med sin magi. Derefter løb han, og først efter længere tid, var det som om, at overlevelsesinstinktet satte ind hos Faye, der først væltede ned af sin seng, jamrende af smerte. Hun kravlede uden for og videre. Nåede faktisk hele vejen op til landevejen, hvor hun var heldig at møde en komplet fremmed, der med det samme satte sig for, at redde hendes liv. Han brugte magi, samt nogle meget mærkelige urter, men da han først havde sørget for at Faye var i live, var det som om at hans magi gik ud af kontrol. Den strømmede rundt, omkring de to, og troldmanden blev dræbt af sin egen magi, mens den blot lagde en forbandelse over hende.
Det er fire år siden at det skete. Nu ligger Fayes familie begravet omme bag det lille hus og siden Fayes nærdødsoplevelse, har hun erfaret, at hun ikke bare er en lille bondetøs. Hun er stærk. Overnaturligt stærk, og hun har indre ild, der nogle gange manifesterer sig i hendes hænder. Det startede da troldmanden reddede hendes liv og har været der lige siden, men for Faye har det altid været besværligt at kontrollere så voldsom en chakra. Men det stopper hende ikke fra at være meget opsøgende omkring sin hævn over dem.
Familie: Morfar: Randall Kraglin
Mormor: Glacies Irae Zagan
Mor: Abigail Zagan - Død
Far: Talán - Død
Storebror:Teri - Død
Derudover har Faye en del andre familiemedlemmer, som hun ikke kender til.
Andet
Forbandelse: Efter at hun blev reddet af en tilfældig troldmand, som forsøgte at redde hende med magi og sære urter, gik troldmandens magi i baglås. Hun er nu forbandet til at komme til skade i hver en kamp hun ender i, starter, eller forsøger at slutte.Dette kan være alt fra et lille snitsår, til en voldsom hjernerystelse.
For nyligt har Fayes forbandelse udvidet sig. Ovenstående gælder stadig, men samtidig har Faye erfaret at hendes uheld er en generel ting. Hun har en tendens til at undgå håndholdte spejle, da hun VED at hun VIL få 7 års uheld hvis hun smadrer ét. Så uheldig er hun efterhånden blevet.
Færdighedspoints
Fysisk styrke: MiddelSmidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel

Faye Zagan - Halvdæmon - Master in the art of Sarcasm
Chatboks
IC-chat▽