Hvor længe siden var det at Kench havde været tilbage i Tusmørkedalen? År? Generationer? Hele menneskeliv? Hun var efterhånden holdt op med at tælle årene, end ikke hendes egen alder var hun sikker på mere. 
Men her var hun igen. Sent på eftermiddagen med byens karakteristiske lette tåge på grund af bjergformationerne omkring sig. Hun vadede aften med sin lille rygsæk slynget hen over den ene skulder inden hun drejede ned ad gaden som hun selv husede til at være hjemstedet for den lokale kro hvor hun formegentlig kunne leje et værelse for natten. Hun havde sit uredte, tuslede hår sat op i en hurtig snoning på bagsiden af hovedet. Men netop på grund af den dårlige opsætning hvilede halvedel af lokkerne alligevel på hendes skuldre som var dækket af hendes sort strik kjole der næsten virkede alt for stor til hende.

Hun åbnede næsten lydløst døren ind til den halv fyldte kro som bød på en langt varmere stemning end den der fyldte gaderne. Med hendes grålige hud og livløse udseende passede hun på ingen måde ind i scenen. Men folk lagde dog ikke rigtigt mærke til hendes tilstedetværelse før hun småskubbede til dem for at komme igennem kroen og op til baren hvor hun bankede let på træ skranken.

Kroen havde været relativt livløs i dag, så både krofatter, kok, og staldknægte havde haft tid til at gøre alle de ting, man sædvanligvis udskød, til der bedre tid. Som det sædvanligvis også skete, når man så endelig havde tid til den slags ting, fik kun gjort omkring halvdelen af dem. En af disse ting var at sætte et løst bræt i bardisken fast, og netop det var Athir i færd med, da nogen bankede i den modsatte ende af det, så det hoppe op og skubbede et par søm på gulvet.
Athir rynkede et par grove bryn, og brummede utilfredst men tålmodigt. "Øjeblik, så skal jeg være der. Hvor blev de søm nu af..." De sidste blev mumlet fra et sted under disken, da krofatteren bukkede sig lidt forsigtigt ned. "Aha!" Et par sekunder efter, dukkede det grå hår op fra under bordet, efterfulgt af et tilfredst smilende ansigt.
"Hvad kan jeg byde dem, frøken?" Han henvendte sig til Kench, som han holdt øje med hende ud af øjenkrogen. Det meste af hans opmærksomhed var for øjeblikket stadig rettet mod ikke at ramme sin egne fingrer, mens han slog det sidste søm i bardisken.

//kan virkelig ikke finde på noget til den her så vi må lige lave en ny på et tidpunkt <3 //