"Hvad fuck er der galt med jer!"lød en høj stemme der tilhørte en mand et koldt blik, markeret ansigt, en påklædning der kunne få de fleste til at kigge væk, og undgå ham. Han var ikke tynd, men lidt bred så folk der nærmede ham ville automatisk blive skubbet lidt tilbage, og have afstand fra ham. Hans hår var mørkt, øjnene var røde, og han havde et gyseligt næsten hæsligt smil på læben, og hans påklædning havde en dystert farve, og lignede næsten noget der kunne minde om en viking. Efter at have begivet sig rundt i tusmørkely denne ene gang, hvilket også var sjældendt fordi han normalt kun holdt til i tusmørkedalen, men denne her gang var han jo på en måde også tæt på tusmørkedalen, han var bare et andet sted henne. Tusmørkely i mørket var en smuk ting, og der var noget særligt over stedet. Aldrig havde han været her før, men det blev lavet om på nu, så han stod ved den eneste statue han lige kunne få øje på i byen. Stod lænet op ad den lidt med armene over kors, han havde haft råbt og følt sig ramt af kedsomhed, alle de folk der var rundt omkring ham, havde kedet ham ekstremt meget, han havde haft en fornemmelse af at have lyst til at dræbe flere af dem. Men så også kun fordi han ikke gad de folk, de sagde ham ingenting. 


Efter at have gloet lidt rundt på omgivelserne, og nydt vinden der var over stedet, valgte han at gå lidt væk fra statuen, dog holdte han sig stadigvæk i nærheden af statuen. Han havde set hvordan få kvinder havde gloet på ham, og nogle havde været så dumme at de var gået tæt på ham, for mest at vide hvorfor Zoltan havde råbt hvad der var galt med dem, og generelt de fleste af folkene der var her. Få kvinder stod lænet op ad ham, hvorimod han bare var ligeglad, og skubbede dem væk, derefter lod han blikket glide rundt, og han tog et dybt suk. Der var enlig mange muligheder for hvad han kunne lave i aftens mørke, og der var mange folk der kunne dø på næsten stribe. Zoltan nød de tanker, og ideer han fik, og han ville bestemt lave rod i tingene, han ville more sig eftersom det havde været alt for lang tid siden. 


Han sendte et blink til en af kvinderne der mest følte sig afvist efter at han havde skubbet hende væk, men det var jo af god vilje han gjorde det, fordi hun sagde ham ingenting, hun var slet ikke interessant, og slet ikke noget han ville bruge tid på. Så lod han hans røde øjne falde rundt på byen og omgivelserne, han elskede mørket, vinden og fandt nu byen meget spændende på sin helt egen måde. Han valgte så at stå med armene over kors igen, og lod et bredt smil brede sig over de kolde læber, enlig var aftenen jo lige begyndt, så der kunne nå at ske mange ting.

Makayla var taget til det sted, hun vidste hun nemmere kunne slippe udenom det pokkers udgangsforbud. Hun havde behov for mad! Og fred fra disse præster, eller også skulle hun forsøge at få et bevis på at hun måtte gå rundt om natten, men mon de ville lade en vampyr vandre rundt efter føde? Der ville nok alligevel ikke være mange andre end hende selv ude i mørket. Generelt irriterede det hende at de havde fået denne kontrol over de forskellige byer. Heldigvis for May havde hun endelig fundet sig en, en som ville blive ved hendes side altid, men May kunne ikke få sig selv at han skulle tage hendes tørst og derfor var hun søgt op til dette mørke, samtidig havde hun nogle forhandlinger. Disse havde hun allerede fået lavet og kunne nu nyde lidt mad.

Makayla bar denne aften noget forførende tøj, hun syntes selv det var lettere forførende, det var selvfølgelig også meningen. Således at hun lettere kunne lokke et uskyldigt offer hen til sig. May befandt sig i nærheden af en statue, mange så ud til at frygte den mand der befandt sig ved den statue, May fandt ham ikke videre interessant idet han vækkede alt for meget opsigt til at hun kunne udvælge ham som et bytte. May valgte derimod at læne sig op ad en mur og vente til det rette øjeblik hvor en fuld stakkel ville komme forbi. Som hun havde forudset kom en lille stakkel ud af mørket hvor han straks fandt hende tiltrækkende og gik stille imod hende, nok uden helt at vide hvorfor. Men med Mays evner lokkede hun ham, lige end til han stod helt op ad hende. Hurtigt slyngede hun ham imod mod muren og lod sine dybe tænder begrave sig i hans hals og lod hans blod fulde hende. Han skulle jo helst gå levende derfra, selvom hun nemt kunne spise det hele. Makayla slikkede de sidste dråbe af blod af sin mund. Da manden besvimede af manglede blod. Han var dog ikke død, men hvis hun havde forsat ville han nok være det. 

Den stærke duft af blod fik hurtigt Zoltan til at dreje rundt, se en dejlig duft af blod det var dog lang tid siden han havde duftet det, åh hvor han bare elskede den duft, kunne slet ikke få nok af den. Han gad bestemt ikke blive hængende ved statuen, nej nu så det faktisk ud til at der skete noget, så han ville undersøge det nærmere, så med et hurtigt spring var han hoppet op på taget af en bygning, hvor at hurtigt kunne se en kvinde yderst køn, og en mand der så ud til at dryppe blod fra halsen, se det her var jo meget interessant. Zoltan kunne allerede lide aftenen, og hvordan den startede, så han fik et kækt smil på læben, og hoppede ned fra taget, landede på fødderne, ja sådan et højt fald var intet problem for ham, så nu stod han og børstede tøjet lidt af før han gik hen mod manden. Hans røde gyselige øjne havde fanget manden, han var bare generelt optaget af denne mand, især blodet der lød fra halsen var noget der fik Zoltan til næsten at have lyst til at dræbe manden, men først kunne det være han skulle drikke ham tør for blod, blot for at få sig noget blod. Kvinden havde han enlig også bare gået forbi uden at sige noget til hende, ja uden faktisk at lægge ret meget mærke til hun var der, men han kunne godt mærke hendes tilstedeværelse. 


Pludselig greb han fat om mandens hals, og strøg en finger hen over hullerne på halsen, det var yderst spændende det her, det var ikke tit han stødte på vampyrer, men han nød hvergang han gjorde det. Og denne gang var han så heldig at få øje på en kvinde, en kvinde der hvist havde været tørstig, men han bebrejdede hende slet ikke, han havde sikkert gjort det samme hvis det var ham. Hans røde øjne var fanget af blodet der efterhånden havde dryppet på jorden, og han rykkede hovedet tæt på manden, gjorde tegn til at han ikke skulle sige noget, men på den anden side gjorde det vel heller ikke noget hvis han sagde noget, for Zoltan havde mest tanker om dyrisk og grusomt at dræbe manden efter at han havde tømt ham for blod. Og langsomt rykkede han ansigtet tæt på hullerne i halsen som kvinden havde lavet, og han slikkede lidt af blodet væk, kiggede så kort hen på kvinden"Flot gjort...Beklager meget men nu tager jeg resten"sagde han så og sendte hende et blik. Og så åbnede han munden om halsen, lod de skarpe tænder sænke sig ned i halsen, dog lidt væk fra de huller kvinden havde lavet. 




Efter lidt tid forsvandt blodet fra mandens krop, og hurtigt brækkede Zoltan nakken på manden, så han langsomt bare faldt til jorden, ja nu var han da død, hvilket var fint for ham. Så slikkede han sig tør om munden, og vendte rundt mod kvinden, han gik langsomt hen mod hende."Så hvem er du så, og hvad laver du her"hans stemme var nysgerrig og havde en snert af ligegladhed, enlig betød det ikke så meget for ham hvad hun lavede her, men på den anden side hun var vampyr, så han opførte sig da lidt bedre end hvis det ikke havde været en vampyr.  Zoltan havde nok bare en ting for vampyrer han var jo selv vampyr, og endda en stærk en, måske mere grusom end stærk til tider, men de fleste var også bange for ham, mange frygtede ham og hans fangst, og med god grund.... Så holdte han blikket på kvinden, og ventede på hendes svar, han skubbede manden ind til siden, så han ikke var i vejen for nogen. 

Som manden skulle til at falde til jorden, greb den anden ham i halsen og forsatte hendes gøren. Makayla kneb kort øjnene sammen, som han sagde noget. Hun var jo allerede færdig med ham og svarede lettere spydigt, men også drillende igen ”Så var det godt at jeg var færdig” hun smilede et lille smil efterfølgende, så man lige akkurat kunne se hendes hugtænder. Makayla var ikke fan af at slå andre ihjel, blot for nydelse. Nej hun var nok lidt mere grotesk og beholde sine ofre i længere tid. Eller blot ligesom den fulde mand her, han ville næppe huske aftenen og kunne vende hjem igen. Det fik han desværre ikke muligheden for længere.

Makayla så lidt undrede ud, han var da meget dominerende og krævende vist en del. Han var sikkert ældre end hende, det kunne hun nærmest fornemme af hans fremtoning overfor hende. ”Jeg er May, og dette er det det eneste sted. Hvor man faktisk kan gå ud om natten uden Kiles præster eller byvagter skal holde en tilbage. Hvem er du, og hvad laver så her?” spurgte hun roligt, med en afsluttende dril. Selvom han nok var stærkere end hende og kunne mere, og at hun måske burde tage sig i agt for ham, skulle han alligevel ikke tro at hun ikke svarede igen. 

"Det var da et dejligt held at du alligevel var færdig, så..."sagde han bare, og kiggede lidt på hende før hans blik faldt på den afdøde mand der var blevet skubbet til siden, trist skæbne for ham uden tvivl, men alligevel havde manden måske bare været uheldig at støde ind i to vampyrer. Det ville de fleste sikkert ikke finde heldigt, og Zoltan betragtede denne kvinde lidt mere, hun virkede en smule interessant i hans øjne, og da hun fortalte hendes navn nikkede han blot, og tog et kig rundt se det navn havde han ikke hørt før, men det lød nu fint nok i hans ører. Ud fra hans syn lignede hun også en der hed det, men nok om det navne pjat det kunne man altid snakke om senere eller aldrig... I forhold til ham ville han nok helst foretrække aldrig, fordi hvorfor skulle de snakke om navne, hans eget navn var ikke et normalt navn, men for ham var det også bare et navn. "Hyggeligt at møde dig"svarede han så, og fik et kækt smil frem på læben, smagen af blodet fra manden kunne smages tydeligt, men dog var det ikke det bedste blod han havde fået, nej han havde fået blod der smagte tusind gange bedre end blot en enkelt sølle mand.


"Jeg var i nærheden og vandrede såmen bare lidt rundt... Indtil jeg fik duften af blod, så ville jeg tjekke det ud og her er jeg så"Sagde han som svar til hendes spørgsmål, på hvad han lavede her. Og til det hun sagde med kile præster kunne han ikke være end enig, de var tit overalt, eller hvertifald mange steder. Selv han havde set nogle stykker, men tit undgået dem fordi han gad dem enlig ikke som sådan... Men der havde da været nogle enkle der godt kunne ligne nogle der flere gange ville have hans fulde opmærksomhed men det var slet ikke ham, langt fra. "Ja de kile præster er ikke lige min ting...By vagter er faktisk meget sjove"sagde han så efterfulgt af et bredt næsten legende smil. Det fik Zoltan til at tænke lidt tilbage, ja han havde sikkert stødt på nogle by vagter før, men de var nu sjove at kæmpe imod, de var lidt mere spændende i hans øjne end kile præster. 


"Zoltan...Er navnet, men der er jo en masse ting at lave i byen her, og når vi er to vampyrer er der masser at lave jo"sagde han og sendte hende et blink. Dernæst gik han lidt forbi hende, og stoppede så op"Den hyggelige kro de har i byen er meget hyggelig, og der er mange muligheder for at få sig en tår blod eller to.."sagde han så bestemt, og lod de røde øjne glide rundt"Desuden er der så mange fortabte folk der alligevel sikkert gerne vil dø"sagde han og rullede kort med øjnene og sukkede. 

Makayla smilede blot af hans kommentar. May gav manden et sidste blik, selvom hun var en form for vildt dyr og ofte havde taget livet af nok uskyldige mennesker og andre væsner, så fortjente de det ikke altid. Denne havde nok ikke set sin druktur ende sådan. Makayla håbede et blot at ingen kom at få et for stort savn, men verden var et grumt sted og mange vidste også ikke at drikke sig fra hvid og sans her.

May betragtede ham kort, hun kunne ikke helt opgøre med sig selv om hun ligefrem syntes at det var hyggeligt eller rart at møde ham. Hun kunne fornemme noget mere ondskabsfuldt over ham, end hun vat selv. ”Behageligt at møde dem” svarede hun med et lille smil.

Hun nikkede først til hans svar, hun havde faktisk ikke forventet at få et svar på det, eller måske et svar, men ikke det svar. Det så jo ellers ud til at flere ville have ham ”Okay, troede ellers ikke du ville forlade dine ’fans’?” spurgte hun lidt i en drillende tone. May elskede trods alt at prikke til andre og se deres reaktioner, selvom der var noget over ham kunne hun alligevel ikke lade vær med at drille lidt. ”Ingen af dele siger mig noget, medmindre de kan udnyttes” svarede hun roligt, med en smule sarkasme i stemmen. Makayla så ingen grund til hvorfor hun skulle forsøge at bide eller angribe en byvagt. De var ofte trænet og havde en masse erfaring. Makayla var ikke ligefrem den mest trænede person og hendes evner lage mere op til at være det rovdyr der ventede lige så stille på sit bytte. Lige end til den røg i hendes fælde.

”Ja så, og du vil gerne have at jeg skal med dig?” svarede hun atter drillende igen. May havde ingen planer, men det betød ikke at hun blot tog med en fremmed på kro, bare sådan uden videre. Det ville nok alligevel ende sådan, men typisk May så drillede hun. 

”Ork jo mine fans kan sagtens vente, desuden vil det være træls at forlade så køn en kvinde som dem jo”sagde han og blinkede til hende, hvorefter han lod blikket falde ned på manden der bare lå død på jorden. Tænk at han ikke engang havde set det hele komme, det var måske lidt synd for ham og dog på den anden side var han nok bare på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. Zoltan kiggede på May”Smagte han godt, eller havde den stakkels mand noget dårligt blod hvis jeg må spørge hvad du syntes”spurgte han så bare ud i den blå luft, og med hans øjne hvilende på hende. Han kunne jo ligeså godt spørge hende, han havde  selv smagt manden, men det skadede ikke at høre hende om hvad hun syntes om det, og om blodet hun fik smagt på.

”Jamen jeg bestemmer ikke, men hvis du tør tage chancen kan vi sagtens lave lidt sjov her i byen, og rundt omkring.. Jeg skal eller prøve at opføre mig ordenlig”sagde han så og sendte hende et drilsk blik, og et lille smil. Dog var han ikke sikker på det, han skulle nok få skabt kaos og rod i tingene, men det behøvede hun jo ikke at vide. Hun behøvede ikke at vide, de fleste ville have fat i ham, og holde ham fanget. Men hvis hun ville vide det, måtte hun jo spørge.”Hvis du skal smage noget godt blod, skal det være jomfruer...Eller elverblod..Menneske blod er også godt”sagde han så, og slikkede sig langsomt rundt om munden, der var så mange muligheder faktisk.
 
 
Zoltan betragtede så omgivelserne en smule, og manden var han sikker på ingen ville få øje på, han var nemlig blevet skubbet en smule ind til siden, så der var sikkert ikke nogen der ville finde ham, eller få øje på ham. Dog kunne Zoltan aldrig vide, det kunne være at der var nogen der ville finde ham, eller måske opsøge ham for at få at vide hvad der var sket, dog var han ligeglad med det, de måtte gøre hvad de ville. Hans blik rettede sig hen på May igen, og han holdte blikket på hende, rev det ikke væk”Men en vampyr som dig, må nyde de fangst du får fat i”sagde han, dog uden at vide om det passede.

”Det var heldigt” svarede hun lettere drillende igen. Makayla følte at det var rart at han var blevet mere tiltalende, som de snakkede, i starten havde hun jo følt at han var lettere arrogant overfor hende. Men sådan var nogle vampyrer, May forstod det også det var tydeligt for hende at han var ældre end hende, og hun blev blot mere overbevist over hans spørgsmål. Da dette indikerede at han havde prøvet forskellige blodtyper, det havde hun også selv, men der var stadig mange væsner hun endnu ikke havde smagt. ”Han var okay” svarede hun roligt, Makayla foretrak menneskeblod, det var det nemmeste at få adgang til, engleblod var også ganske fantastisk men det gav nærmest en euforiserende følelse, meget anderledes end menneske. Menneskeblod var til at styre.
”Okay, men kun hvis du er ordentlig” svarede hun drillende og alligevel lidt udfordrende igen. Makayla rynkede sine øjenbryn ved ordet jomfruer, smagte de virkelig anderledes end en der havde haft seksuelle samleje. ”Smager jomfruer da anderledes?” svarede hun blot, uden at påpege hvilke hun ellers havde smagt.

Makayla begyndte roligt at gå fra stedet, selvom manden var gemt og hun var uden skyld ville ingen nok tro hende. Hun kendte ham ikke, og han kunne lige så godt sætte skylden på hende, ikke at det gjorde noget. Hun havde selv dræbt og et dræb fra eller til, gjorde nok ikke den store forskel hvis hun endelig blev fanget. ”Nyder enhver vampyr ikke sin fangst?” spurgte hun med roligt smil. Eller mon mere om hendes ofre nød det, netop fordi hun var heldig med sit udsende. 

"Jomfruer er noget af de lækreste man kan smage dere blod er ubeskriveligt dejligt...Man nyder hvert sug, man nyder hvert øjeblik man får nydelsen af deres blod"svarede han og næsten så helt drømmende ud, hvor ville han nyde at smage menneskeblod igen, det var noget han bestemt kunne lide, og det havde været alt for lang tid siden at han faktisk havde fået menneskeblod...Dog var de et sted, hvor man sagtens kunne finde mennesker, så det ville bestemt ikke være noget problem.  Men det var nu heller ikke fordi at det var svært for ham at opsøge et menneske hvis hun nu havde lyst til at smage menneskeblod."Jeg kan fange et menneske til dig, eller du kan og så skal du se og smage noget der forevigt vil tilfredsstille dig"sagde han og kiggede på hende. Det ville sikkert ende med at han selv ville ende med at få sig en tår menneskeblod, måske lidt for meget det var aldrig til at vide, det var jo ham...Han kunne være grusom men han kunne også styre sig, hvis det galt. 




"Jo du har helt ret...Alle vampyrer elskeres fangst, tror ikke jeg har mødt nogle som ikke elsker deres fangst"sagde han og sendte hende et bredt smil. Zoltan betragtede hende en smule, og omgivelserne, der var nu mange muligheder til hvad de kunne, og der var også mange muligheder til hvad de kunne lave. Det handlede vel også bare om kreativitet, og viljestyrke, men ikke nok med det, det kunne være svært hvis man var tørstig...Sådan rigtig tørstig, og næsten ikke kunne holde sig tilbage. Zoltan havde mødt nogle der slet ikke havde nogen selvkontrol, og bare gik amok som var der gået 2 sekunder, dog kunne han selv være sådan, og ja han var berygtet, og farlig men han var bare ham. 

Makayla rynkede kort øjenbrynene, hun vidste slet ikke at jomfruer havde en anden smag, i forhold til en der ikke var. Hun fnes kort og svarede ”Anede slet ikke, at jomfruer kunne smage anderledes” Makayla havde ikke så mange præferencer på blod, eller jo hun havde da nogen. Men nok ikke så mange som ham, men han var garanteret også meget ældre end hende. For nogen var hun jo nok stadig en baby i blandt babyer.

Makayla smilede drilsk som han forsatte menneske fik hun så regelmæssigt, så noget der foreviget kunne tilfredsstille hende, kunne man vel næsten ikke sige nej til? ”Hvem kan takke nej til at smage noget som vil foreviget vil tilfredsstille mig?” svarede hun lettere drilsk, men samtidig var det som om der var en indvendig tunge der rakkede drilsk.

Makayla nikkede blot, som samtalen ligesom gik på hæld omkring dette emne. Dog var der jo nogen fangster der var bedre end andre. Denne mand hun tidligere havde taget var et lette bytte der skulle ikke kæmpes eller overtales til. Nogle gange var det utrolig pirrende nærmest at vente og kæmpe om at få blodet også endelig få det. Makayla så roligt imod ham og spurgte ”Hvor er det så du vil føre mig hen?” da hun trods alt var en anelse nysgerrig hvor han ville føre hende for at finde dette fantastiske blod.  

Zoltan kiggede på hende da hun snakkede, og var sikker på at hun ville nyde smagen af jomfrublod, det var noget han bestemt ikke kunne undgå og slet ikke holde sig fra, det var næsten umuligt. Tænk at hun slet ikke vidste at smagen ville være anderledes, han var næsten overrasket, og lod blikket falde hen mod nogle lyde der kom lidt fra dem, det lød som om en gruppe
folk der bare snakkede og grinede. Han fik et legende blik i øjnene, og kunne godt dufte der var jomfruer blandt gruppen, det her 
var en god mulighed for hende at smage og blive tilfredsstillet af den smag jomfruer havde. "Jeg føre dig hen mod noget du aldrig vil glemme, henne ved hjørnet derovre er der en gruppe folk, blandt de folk er der få jomfruer"Sagde han og kiggede på hende, hvorefter han trådte nogle skridt væk fra hende, og stoppede op lidt væk fra hjørnet"Jeg håber du er frisk på det og tør"sagde han drilsk, og blinkede til hende. 

Han rakte en hånd frem mod hende, og stod med kroppen halvt vendt mod hende, om hun ville tage imod hans hånd eller ej var lidt ligemeget, men han havde blot gjort det for hyggens skyld, det her skulle nok blive interessant, og han håbede da at hun var 
frisk på det. Jomfrublod, det var så lang tid siden at han havde smagt det, han savnede smagen, der var næsten ikke noget bedre end jomfrublod. Zoltan holdte blikket på hende, blot for at vente og se hvad hun ville gøre, hun virkede ikke som typen
der var bange for noget, faktisk virkede hun meget stærk, og snug, så måske hun faktisk var frisk på det.
"Jeg er sikker på du ikke kommer til at kede dig, især at du ikke kommer til at smage noget bedre end en jomfru"Sagde han med
et smørret smil, og næsten fik fremstammet et grin frem. 


Gruppen kunne han høre stadigvæk var henne ved hjørnet, og han fjernede dog ikke blikket, han begravede den anden hånd i bukselommen, og han var spændt på at se deres reaktioner, hvis hun og ham nærmede sig gruppen. Ja hvis de faldt ind i gruppen, uden at de havde opdaget det. 
Zoltan var i forvejen berygtet, og eftersøgt, så hvis de kendte ham ville det 
ikke undre ham, dog var han sikker på at de ikke ville fange ham, han var både farlig, taktisk, klog og hurtig. Hans øjne faldt på hendes øjne, og han stod blot og ventede på hvad hendes svar ville være. 

Makayla der endnu var en relativ ung vampyr, så havde hun ikke forsøgt at smage alt hvad der kunne spises. Krystallandet var jo relativt stort. May nikkede blot til hans svar, hun var parat til at dræbe, de levede jo kun denne ene gang. Så det var jo med at nyde det til fulde. Makayla så en anelse mistænksom ud, en gruppe. Hvordan det ville fordele sig ud, var hun ikke helt sikker på, om de tog en jomfru væk, eller dræbte hele gruppen. Tjah, det måtte tiden vise, de kunne i hvert fald ikke være helt unge. ”Selvfølgelig er jeg” svarede hun med lumsk smil til ham.

Makayla smilede kort indvendig, da han rakte hånden mod hende, ja hvorfor ikke tænkte hun og lage sin hånd i hans. ”Det vil jeg se frem til” svarede hun roligt og afventede hans instruktioner.