Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Zoltan Zupay
Kaldet: Dødens lærling, Hr. Mort, Mørkets Mareridt, Søn af Mortas
Køn: Mand
Alder: 1365
Fødselsdag: 13/11
Tilhørsforhold: Kaotisk Ond
Tro: Ingen tro
Erhverv: Leder af klanen Blodets Bånd
Nuværende levested: Tusmørkedalen - Tusmørkedalen
Race: Vampyr
Uddybende om race: Menneske før en kvinde ved navn Riah bed ham, og gjorde ham til vampyr

Udseende

Højde: 187 cm
Vægt: 75 kg
Hår:
- Kulsort
- Sølv ringe på de fleste totter(sommetider, hvorimod andre gange er det uden)

Øjne:
- Lysende
- Røde
- Blod nuance
- Smalle

Hud:
- Bleg
- Grå nuancer
- Kold


Kropsbygning:
- Bred
- Muskeløs


Ar:
- Enkle her og der rundt på hans overkrop, ryg og ben

Kendetegn:
- Hans øjne
- Hans hud

Magi

Magisk evne (1): Bloody Slash:
-Gør at han kan bruge sine fingre, negle og hænder til at skære med som var det knive. Virkningen tager ikke så lang tid da det sker hurtigt, i en hurtig bevægelse. Det er sjældent det sker langsomt, og udover alt det, vil personen det sker for mærke en slem smerte fordi Bloody Slash skære dybt, ja næsten ind til knoglen, og hvis man bliver ramt så tager det noget tid før det vil heale. For væsner går det self hurtigere end mennesker, og det er da også forskelligt fra person til person, hvis man er heldig kan man få en healer til at heale det men andre gange er det forsent. Bloody Slash kan også dræbe det tror man ikke, når man høre om det, men der har været bevis på det ved at Zoltan brugte evnen mod en mand, som engang var ved at voldtage hans mor, og det endte med at han havde skåret så dybt og farligt at det ramte hjertepunktet, og manden døde.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Death's mind:
-Gør at han via øjenkontakt kan både dele billeder, oplevelser, budskab med et andet sind, men det kan også lade sig gøre ved blot at bid. Virkningen sker efter lidt tid, det forskelligt hvor lang tid det kan tage alt efter hans humør. Denne evne kan ikke dræbe men den kan skabe så meget rod, forvirring, og fare at personen det sker for, noglegange slet ikke kan kende sig selv, blive bange, ikke er i stand til at gøre noget.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Styrker:
-Manipulerende
-Selvsikker
-Overtalelsesevne
-Selvstændig
-Viljefast
-Strategisk


Svagheder:
-Hans sire/skaber ved navn Riah
-Hans sociopatiske tendenser(kan gå fra at være charmerende det ene øjeblik til at ekstrem farlig det næste øjeblik)
-Arrogance
-Hans bløde side
-Hans gode side


Talenter:
-Taler flydende Engelsk, Fransk & Græsk
-God med alle slags våben
-Gode taleevner
-Kan forudse modstanders træk og bevægelser
-Kan blodmagi(kun de fleste kender til det)


Elsker:
-Menneskeblod
-Respekt og Loyalitet
-Udødelighed og de evner han har som vampyr
-Magt
-Mord
-Ondskab




Hader:
-Forgiftet og tørt blod
-Varulve
-Sult
-Godhed
-Alt der har med lyset og guder at gøre
-Fordomme




Interesser:
-Dræbe & Slå ihjel
-Forføre kvinder
-Drikke blod
-Træning
-Alkohol og medicin
-Våben
-Mørk magi
-Død og ødelæggelse


Drømme/ønsker
-At skabe en klan for vampyrene, så ingen skal føle sig udenfor, truet, svage, uønsket
-At være berygtet og til fare for andre
-At vælte dronning af tronen
-At skabe kaos hvorend der er mulighed for det
-At udføre totur og trusler mod dronningen, lysets krigere
-At udføre skade på diverse steder

Baggrundshistorie

Barndom:
-Zoltan er skabt af en far med ren ondskab, en mor skabt med ren godhed, de to ting sammen havde aldrig fungeret optimalt...Og flere gange havde både moren og faren været ved at gå fra hinanden fordi de var modsætninger, de kunne slet ikke sammen. Moren var ren godhjertet, og faren herskede ondskab og de faldt da også for hinanden fordi den ene så noget i den anden, desuden var den godhed moren havde lige noget for faren, det var noget han savnede at have den forbandet godhed. Lige fra første øjeblik de mødte hinanden, hvor han havde været grusom imod hende og skadet hende op til flere gange, havde hun hvergang bare været så sød imod ham og god, hvilket han hurtig faldt for, han ville beskytte hende til hver en tid. De to besluttede sig en dag for at have et barn, de troede faktisk ikke det var muligt at skabe et barn via moren skulle være gravid, men det skete så.. En mørk aften, fandt moren ud af hun var gravid, hvilket kom som en stor overraskelse for hende havde hun slet ikke troet det kunne lade sig gøre, fordi hun var blevet gjort til en vampyr for mange år tilbage og det samme var faren. Men åbenbart lå der måske noget mørk magi ind over, eller måske var der nogle skjulte kræfter faren havde, som moren først opdagede ved at hun var blevet gravid. Faren havde måske bare brugt noget magi på moren, så der blev plantet et barn indeni hende, med lidt fra dem begge to.. Det hele var vildt underligt, men faren var så spændt over det lykkedes, og at hans elskede blev gravid, han bad til Zaladin og Kile, om at det blev en dreng, så genenerne, og egenskaberne kunne videregives. Faren havde brug for en der kunne træde i hans sted som både leder, og en slags hersker over arten, han havde brug for en der kunne hjælpe vampyrerne, gøre dem ligeså berygtet som de altid havde været. Moren var ligeså spændt på hvad det var, om det var en dreng eller pige, og de måtte vente nogle uger med at se det.


Efter allerede en uge var der begyndt at ske en helt masse, barnet voksede og voksede, hvilket ikke burde være muligt. Men det viste sig så at barnet havde fået kræfter allerede som spæd, de voksede langsomt, og barnet var så sulten at det mens det var indeni morens mave, tog næring fra moren, og faktisk var en bette vildbasse, ren voldelig. Det gav hende også smerte moren fik mange skader og smerter pågrund af det ufødte barn. Faren vidste det godt, han havde set det komme eftersom det havde nogle egenskaber fra ham, og de egenskaber og evner var ikke særlige gode.
Efter nogle dage var det blevet slemt, og moren mistede meget energi pågrund ad barnet sugede til sig, de kunne slet ikke få barnet til at stoppe, og fandt også ud ad at de ventede sig en dreng. De havde allerede snakket om navnet til ham, hvilket var Zoltan. Et krigerst, og stærkt navn ligesom faren. Han blev lykkelig og stolt over at vide han skulle have en søn, det kunne ikke gøre ham mere glad, så han takkede Zaladin og Kile for det hele, for muligheden for at få sig en søn. Da der var gået mange måneder, faktisk kortere end de 9 måneder, ca 3,4 måneder var det blevet så umuligt for moren at bære på barnet, at det var nød til at blive født. Så de tog til det nærmeste sygehus, hvor efter mange timers smerte, og næsten udenholdenhed, kom Zoltan til verden, og moren var heldig at overleve fødslen, fordi Zoltan havde været tæt på at tappe hende for energi mens han lå indeni hendes mave, så moren overlevede det og fik sig noget blod til at komme ovenpå igen.
Faren var hurtig til at bære og holde hans nyfødte søn, så smuk og perfekt han var, født med de ondskabsfulde, gådefulde, grusomme øjne som han selv havde, han lignede kort sagt faren på udseende, men faren vidste godt han sikkert ville vokse op med en godhed fra morens side. Det var bestemt også svært at opdrage ham, han var vild, ustyrlig, over det hele, han var som en djævel der ikke havde fået sjæle i hundred år. Moren havde tit svært ved at holde styr på ham, og det var da også tit Zoltan lyttede til hans far, det var som om han bedre kunne med sin far end hans mor, faren hjalp Zoltan med ting han ikke kunne, og han begyndte allerede at træne sin søn, han tænkte han ligeså godt kunne starte i de små. Så han brugte meget til med hans søn, moren nød at se det, og var stolt over at have født så stærk og smuk søn som Zoltan, dog var hun bekymret for hvordan det ville udvikle sig, og hvordan han ville blive, ville han mon blive ligeså morderisk og grusom som sin far.. Allerede mens han var indeni hendes mave havde hun fornemmelsen af at han ville blive det. Dog nød hun bare tiden som den var ligenu, og hun bad til Zaladin og Kile om at passe på Zoltan, om at holde øje med ham, og følge ham, og hun håbede at de ville skænke ham et godt liv. Årene gik enlig meget hurtigt, og Zoltan var blevet en laban, han kunne ligne mere og mere djævlens søn, så ond han var blevet allerede som baby og barn. Han var umulig at håndtere, brugte ord der kunne få en til at skævle, og ryste over hele kroppen. Han mindede meget om sin far, hvilket faren blot var stolt over, han elskede sin søn overalt på jorden, og han vidste at han ville gå i sin fars fodspor.

Dog som disse år gik fortalte faren Zoltan, omkring guderne, krystallandet, og hvordan det hele hang sammen, ja han fortalte endda om hans egen fortid, og barndom. Der kunne Zoltan som barn godt forstå og se at han faktisk mindede meget om hans far, han var næsten en tro kopi af ham. Men han havde ikke særlig meget godhed i sig, hvilket bekymrede hans mor, fordi hun var sikker på Zoltan havde fået fra begge sider, dog fortalte faren hende at det sikkert først ville komme i de senere år. Dog havde moren en bange anelse, om han overhovedet ville ha en godhed, og menneskelighed, det ville først blive alt for farligt hvis han slet ikke bar nogle af de ting. Så hun var spændt på hvordan hendes søn ville udvikle sig, hvordan han ville blive.


Fortid frem til nu:
-Hvad der ikke måtte ske af dårlige og slemme ting skete så her... Zoltan var blevet kold, kynisk, grusom, ond, alt hvad der enlig var af negative og dårlige ting. Han havde slet ikke hans godhed, og hvis han havde så brugte han den ikke. Han så ingen grund til at bruge den, hvorfor skulle han det når det at være ond var meget bedre, det klædte ham meget bedre. Faren var ikke bange for ham, tværtimod var han stolt over hans søn, og kunne ikke blive mere glad for at han var begyndt at minde mere og mere om ham. Det var i de her år et kæmpe stort skænderi mellem moren og faren var igang, og faren var begyndt at blive grusom igen som dengang de lærte hinanden at kende, og moren vidste slet ikke hvad der skete, det var som mørket havde overtaget både hendes søn men også hendes mand, ja det var som djævlen havde taget dem til sig som deres børn. Hun var bange og bekymret, og havde slet ikke kræfter til at stoppe dem i at lave mord, rod, og ballade i tingene. Skænderiet mellem far og mor endte så i at moren faktisk døde, mest fordi Zoltan ikke gad høre på hende, han ville hellere have sin far, og uden far selv havde set den komme, havde Zoltan være så kynisk og kold at han havde dræbt sin mor ved at stikke fingrene ind i hendes krop hvor hjertet sad, og uden at sige noget kun et gyseligt blik og smil, trak han hjertet ud fra hendes krop og hun døde på stedet. Faren der enlig var ligeså kold og kynisk smilte blot af det, men dog kunne han også mærke en smerte indeni ham af tabet af hans elskede, han havde slet ikke set det komme, hvor kom alt den styrke lige fra, han var efterhånden mere opmærksom på at hans søn var blevet ham da han var på samme alder. Ja hans søn lignede ham for hver dag der gik, og det var både en dejlig følelse, men det var også grusomt, to af ham det var slet ikke noget nogen ønskede at opleve og se. Dog var det rart med en magt, og kræft ingen kendte til, og kunne måle sig med.


Faren havde bedt Zoltan om at når han var gammel nok skulle han herske, være sin egen kriger, trodse alt der måtte være at trodse, og være dybt imod godheden, og lyset. Alt der måtte stå i vejen for ham skulle han dræbe eller udslette. Faren fortalte også at deres race skulle beskyttes, de fleste kendte ikke til vampyrenes sande styrke, hvor frygtindgydende de faktisk var og kunne være, det var som Krystallandet ikke frygtede dem, som om de fleste følte at de ikke betød så meget. Faren fortalte at det skulle laves om på, at vampyrene skulle reagere som aldrig før, de skulle være en race folk frygtede, og vidste gjorde trussel. Zoltan lyttede efter, og nikkede til alt hans far fortalte. Og derved fortalte hans far ham at når han blev gammel nok, skulle han være hersker over dem, herske og beskytte deres slags, fordi han vidste Zoltan var skabt til det, han var født til at skulle reagere, og være beskytter af folket, skabt til at få vampyrene frem i mørket og skyggerne. Være den der viste vampyrene at der intet var at frygte, at de ikke behøvede gemme sig, og at de ikke behøvede være bange for at der skete dem noget.

Dog fandt Zoltan også ud af at, hans sire/skaber Riah, var den der efterlod ham den nat, hvor hans forældre fandt ham, og tog sig til sig. Hvorfor hun havde efterladt og skabt Zoltan vides ikke, det hele var et stort mysterium, der slet ikke kunne løses ligenu. Men han havde ikke hørt så meget omkring Riah, han havde bare haft den særlige forbindelse til hende, den mystiske connection til hende, de havde jo et særlig bånd, og Zoltan vidste slet ikke hvor hans skaber var henne. Dog håbede han at han ville se hende igen, det kunne være godt for ham at have en han faktisk også kunne stole på, og var tryg ved, dog på en underlig måde.


Værste Minde:
-At svigte hans skaber & far
-Ikke at kunne fuldføre sin faders ordre, og opgaver
-Dengang han mistede sin menneskelighed, følelsen for den var væk



Bedste Minde:
-Selvom han ikke kunne huske noget af det sådan rigtigt, så var det dengang han blev til vampyr, dengang han mistede sin menneskelighed.
-Da han blev født og skabt til noget stort og specielt
-Da han dræbte hans mor


Barndomshjem:
-Tusmørkedalen

Familie: Far:
-Mortas
-Levende

Mor:
-Izora
-Død

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Elendig
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Fantastisk