Biblioteket var nu efterhånden blevet til Kiranas foretrukne sted at befinde sig, om end hun oftest set befandt sig i læsesalen og ikke bevægede sig ind i dybterne af biblioteket. Måske var det fordi hun havde så mange bøger der stod tæt fremme på hylderne som hun allerede fandt interessante, men der var en ting hun ikke havde kunne lokalisere. En bog der gav hende originalteksterne.
Det var ikke så underligt at sagaer, legender og almene eventyr blev omskrevet som tiderne gik – nogen blev mildere, andre mere brutale og heltemodige end de i grunden havde været. Alt for bedre at kunne sælge. Noget Kira naturligvis godt kunne sætte sig ind i, men hendes litteraturelskende hjerte havde en helt anden ide om hvad man burde gøre. Originalerne holdte på en skat de nye ikke kunne give. De var skrevet som en anden havde enten oplevet en episode eller opdigtet noget i deres sind. Intet andet lignede sådanne tekster før de var blevet skrevet af den forfatter.

Kira bevægede sig vandt ind af den store dør og slog kursen hen imod et sted hun midlertidigt aldrig havde besøgt på alle sine ture ind i biblioteket og dens mange reoler. Derhen hvor bibliotekaren oftes befandt sig. Hun havde allerede hørt om ham. Opvokset i en adelig familie, var biblioteker jo normale og besøge og hun husker også at have set manden da hun var en lille pige. En satyr der havde et velpasset skæg hvis hun ikke huskede helt forkert. Hun nåede frem til receptionen, hvor hun et øjeblik overvejede om hun skulle benytte sig af den fine klokke på bordet, eller vente på at han selv kom frem. Det endte med efter et par sekunder at hun rakte hånden ud og rørte forsigtigt ved klokken der gav en lyd fra sig.

Dagen var ens når man arbejdede som en bibliotekar. De fleste dage hjalp man bare dem der kom forbi og ellers satte man bøger på plads, når folk ikke kunne finde ud af det. Mængden af gange han var blevet nødt til at tage ned fra hylder for at sætte dem de rigtige steder var alligevel utroligt. Det var dog bare en del af hans arbejde, så han måtte gøre det.
Det var dog et hyggeligt arbejde og han nød at hjælpe dem der kom forbi med hvad end de ønskede. Denne dag forløb ligesom så mange andre for den gamle satyr. Han havde efterhånden været her i mange år, så det gjorde ikke den store forskel.

Han var efterhånden blevet trænet i at lytte efter den lille klokke der stod på bibliotekar disken. Han var ikke den eneste der arbejdede her, men det var tydeligt at han var den eneste der lyttede efter den. Det var også begrænset hvor mange de var til at hjælpe, og Archimedes var den der havde styr på mest tid, så det var ikke overraskende at han kom med hastige skridt mod disken.  Selvfølgelig måtte han stadig gå og støtte sig til sin trofaste stok.
"Hvad kan jeg hjælpe dig med," spurgte han blidt som han nærmede sig den unge kvinde. Han havde godt set denne kvinde før, men hun holdt sig normalt for sig selv. De havde i hvert fald aldrig snakket sammen før.

Kira ventede tålmodigt på at bibliotekaren nåede frem. Det var ikke fordi hun havde travlt med at komme afsted, faktisk var hendes plan at blive på biblioteket resten af dagen, specielt hvis det ville lykkes Archimedes at finde bogen, såfremt det var ham som nåede frem, naturligvis.
Hun skulle heller ikke vente længe før den gamle satyr nåede frem med sin trofaste stok. Hun smilede venligt til ham som han nåede frem. ”Goddag. Jeg leder efter nogle originale udgaver af eventyrerne drengen og griffen og Det magiske kosteskaft? Andre eventyr kan jeg også bruge” spurgte hun ind til. Forhåbentlig havde hun heldet med sig, men da det var gamle bøger hun søgte, muligvis nogen af større skrøbelighed ville hun hellere snakke med Achimedes fremfor selv at lede rundt. ”Jeg forestiller mig de måske ikke er helt nye mere, hvilket er grunden til jeg kom til Dem først” forklarede hun i en blanding af undskyldning og venlighed. Hun ville ikke forstyrre hans arbejde, men havde samtidig med også for megen respekt for bøgerne.

"Det skal du slet ikke tænke på. Det er en del af mit job at hjælpe dig med at finde bøger, og det er en fornøjelse," sagde han med et venligt smil. "Men det er yderst usædvanlig forespørgel," indrømmede den gamle satyr mens han strøg sit skæg som han stod og tænkte over det hun bad om. "Det er nogle gode eventyr, og vi må da næsten have originalerne, men det er så sjældent at folk kommer og spørger om dem," indrømmede han stille.
Det var sjældent der kom sådan nogle forespørgsler. Normalt var folk interesserede i slægtsbøger, eller historiske skrifter. Oldgammel skønlitteratur var sjældent fik havde tid til at fordybe sig i. Det var intereseret og også Archimedes nød en god bog. Nogle af dem var også gode for oplæsning til børnebørnene og oldebørnene.
"Vi må vel se om vi kan finde dem, de må stå lidt gemt væk, siden de ikke er så populære," sagde han så og begyndte at gå tilbage mod bagvæggene, hvor alt deress gamle stod og også det der var mindre populært. Ellers kunne de kigge i depotrummet.

Kira smilede venligt tilbage som svar, taknemmelig for at han ikke havde noget imod at hjælpe hende. Hun nikkede som svar. Det var nok ikke de mest eftertragtede bøger, men det var hvad Kira havde mest interesse i. Hun havde ikke så meget andet at bruge sin tid på, end at læse og oftes ville man gerne læse det som rent faktisk havde interesse. Som hvad de gamle forfattere i bunden havde ment med deres eventyr. Nogen var til at læse for børn om natten, andre blev brugt som et skræmmemiddel eller havde en anden lærerig effekt der kunne være gået til spilde gennem de utal af genskrivninger. Ligesom at gamle folkesagn aldrig var de helt originale, da de ofte gik fra mund til mund metoden.

"Det håber jeg vi kan, i det mindste bare nogen af dem" svarede hun med et varmt smil på læberne og fulgte med den ældre satyr hen imod bagvæggene hvor der af en eller anden årsag også virkede lidt mere indelukket og mere som pergamenter fremfor fremmede mennesker. Faktisk var det ikke en helt ubehagelig lugt

Archimedes rynkede lidt på næsen. De måtte nok se at gøre noget ved alt støvet der samlede sig herovre. Måske han kunne sætte den unge de havde ansat til det. Han var lidt mere frisk på at kunne gøre arbejde som dette. Hvis Archimedes nu selv havde været i 20-30 år yngre, så havde han da også glædeligt selv gjort, men her de seneste par år, der var det gået lidt ned af bakken med hans krop. Sådan var det når man ikke trænede flere timer om dagen længere. Han gik jo og blev helt forfalden når det eneste han gjorde var at læse bøger og drikke noget godt alkohol. Det var jo begrænset hvor meget han fik trænet når han ikke længere var rekruttræner.
"Lad os se," mumlede han og begyndte at lede i stakkene. Det var ganske metodisk, og man kunne se at han var vant til at gøre det. Det var effektivt og forsgitigt. Han kunne jo nødigt have at han gjorde skade på nogle af pergamenterne.

"Det var da lige godt...." mere kom der ikke ud af munden af ham i et stykke tid. Kunne godt være at Archimedes lagde an til at bande, men det var ikke ofte han faktisk gjorde det. Efter lidt tid, da han endelig havde tjekket det sidste, begyndte han at stryge sit skæg og endelig sige noget igen. "Det ser ud som om at vi må ud i depotrummet og kigge. Hvis de ikke står her, kan jeg ikke forstille mig at de skulle stå noget andet her i biblioteket," indrømmede han eftertænksomt. Det var sjældent de blev nødt til at gå derud for at finde det.

Kira fulgte roligt med den ældre satyr ned til den mere støvede og mindre eftertraktede del af biblioteket. Hun kunne ikke ty sig fra at puste på et lag støv for at se titlen på en af de større bøger der så ud til at havde en solid alder. Langt ældre end hende selv. Havfolkets myter. Hvad lavede den dog så langt tilbage i biblioteket?! Den så jo spændende ud.
Kira vendte sin opmærksomhed tilbage til Archimedes som denne snakkede om depotrummet. "Må jeg tage denne med?" spurgte hun høfligt og pegede uden at røre ved det gamle bagstykke af bogen hun lige hvade læst titlen på. Hun ville så nødigt tage noget ned, som krævede specialtilladelse for at fjerne fra biblioteket.

Derefter fulgte Kirana med ham afsted af den blanke gulv, der trods hyldernes lette lag af støv, så ud til at blive vasket ofte. Hun havde aldrig været ude på depotet og var ikke sikker på om det var forventet af hende at blive ude eller gå med ind, men så længe Archimedes ikke sagde andet til hende, fulgte hun troligt bagefter i mandens eget tempo.

Archimedes kiggede over sine briller på den gamle bog. Hvis det var noget der var så gammelt og skrøbeligt at man ikke måtte tage det med sig, så plejede det heldigvis at ligge et andet sted, og denne bog hun pegede på, så ud til at være en ganske normal bog. Gammel, ja, men ikke noget ekstraordinært de skulle tage sig mere af. Der var dog ikke så mange der var interesseret i Havfolkets myter mere, og hvis de var, så tog de glædeligt de nyere bøger, hvor det stod på et mere let læseligt sprog. "Jeg ser ikke en grund til hvorfor du ikke må," sagde han muntert, før han begyndte at gå hen mod depotet.

Det var ikke mange der bevægede sig ud i det støvede baglokale, hvor der var hober af bøger, skriftruller og andet godt. Der var ikke meget plads at gå rundt på, og ærligtalt var Archimedes ofte for lav til at nå mange af bøgerne, som var helt op til loftet.
"Du må endelig sige til, hvis du ellers finder noget interessant," sagde han roligt som han kiggede reolerne igennem. Der var heldigvis lidt af et system, og de endte da også over i en ende, hvor det så ud til at være primært fiktion.
"Aahhh..." kom det smilende fra ham, som han tog en lille bog ned fra en af reolerne, og rakte den mod Kira. "Drengen og griffen."

Kirana smilede glad som svar og tog bogen ned fra hylden. Den var en smule støvet, men det var hun ligeglad med. Hun kørte forsigtigt en hånd over titlen der stod skrevet med sølvtråd over indbindingslæderet. Hvor hun da elskede at være på biblioteket.
Kirana fulgte tavs bagefter, mens øjnene indtog ethvert indtryk de kunne finde frem til. Hun havde aldrig været i depot rummet og var faktisk overrasket over hvor mange bøger, skriftruller og ligenende der var overalt. Ja hun så endda nogle stentavler i et hjørne.

Kira var en smule for overvældet til helt at kunne finde hoved og hale i systemet herude, men hun forsøgte at finde frem til hvad der stod på de forskellige bøger og ruller. "Skal jeg nok" svarede hun muntert og kiggede på en pergamentrulle, der vidst var historisk på gammel krystalliansk. Hun havde megen tid, men den vidste hun også var blevet oversat. Alligevel kriblede det lidt i fingerne. Nu vidste hun trods alt at den fandtes her.
Kira rettede sig op og bevægede sig hen til Archimedes igen, der var kommet et par skridt længere hen. Hun tog imod bogen og så på dens omslag med et nysgerrigt blik. "Fantastisk" svarede hun lavmælt med et smil på læben og et glimt i øjet.

Et smil gled over hans læber, som han så hvordan hun så ud. Det gjorde ham glad, når han kunne se at folk nød at læse de gamle skrifter, uanset hvad det var. At der var en interesse for litteraturen og historien bag alle disse skrifter gjorde hans job så meget mere tilfredsstillende. Han håbede hans egne børnebørn ville finde det fantastiske ved litteraturen.
"Jeg er glad for at også unge folk interesserer sig for den gamle tid. Hvis man kun er fokuseret på nuet, så er der så mange fantastiske ting man går glip af," nævnte han blidt, med et bredt smil, og rettede sin opmærksomhed på hylderne igen. Et par ekstra bøger blev også fundet. Et par gamle eventyr. Både nogle der havde nyere versioner, men også nogle som Kira nok aldrig havde hørt om før.

"Jeg tror også der er nogle højere op, men jeg tror desværre ikke nogen af os er høje nok til at nå dem, og jeg ved ikke hvor vores skammel er blevet af," indrømmede han bedrøvet til kvinden, men stadig med et let smil på læberne. Han kunne også godt finde på at finde en høj person og bede om hjælp, men efterhånden havde Kira et par bøger, så det var nok en god start.

Kirana løftede blikket fra bogen hun havde modtaget og smilede varmt til satyren. "Det er min erfaring at mange ting går tabt i en oversættelse eller genskrivning. Eventyr har også en lektie at lærer os" svarede hun og lod blidt en hånd klappe på bogens omslag. Nok var det bare eventyr hun lige nu havde, men når hendes kendskaber til det gamle sprog, og måske andre sprog blev skærpet kunne hun kigge de gamle historieske ruller igennem. Som Hargin havde fortalt hende, hun havde al tid i verden tilbage. På et punkt skræmte det hende, men det åbnede også op for nye muligheder. Kira tog imod de nye bøger som de kom til hende, indtil hun havde en solid stak i armene.

"Vi må udforske de højere hylder en anden dag. Jeg har en god del at starte med" svarede hun med et smil. Ingen grund til at være bedrøvet. "Jeg skal nok komme tilbage, det kan De roligt regne med" tilføjede hun varmt og kiggede ned på bøgerne hun allerede havde. Der var til noget tid, men de kunne jo ikke holde hende hele livet. Og som Kira kendte sig selv ville hun komme tilbage mere ivrig end før, når hun var nået igennem dem.

Archimedes måtte indrømme at denne kvinde var yderst begavet, selvom han kun lige havde mødt hende. "Et barn som dig, må enhver forælder være stolt af," sagde han med et venligt smil, og begyndte så at gå mod udgangen endnu engang. Det varmede virkelig hans hjerte, og han håbede da at hun ville forsætte med at komme og bede om nye bøger. Det var rart at finde bøger til en der havde lyst til det, og ikke fordi at folk havde behov for gamle slægtsbøger, eller historiske dokumenter pga. deres job. Lysten til at læse var det vigtigste.

"Ja, til den tid er skamlen nok fundet, eller også finder vi en høj person der har lyst til at hjælpe," sagde han begejstret, og ventede på at Kira havde fulgt efter ham, så han kunne lukke og låse ind til depotet. Folk skulle jo ikke bare sådan have mulighed for at gå derind uden opsyn. Mange meget sjældne tekster var også gemt derinde, som ikke alle kunne få adgang til. Det var vigtigt at behandle dem med omhu.

Kira smilede varmt og mærkede hvordan en rosa farve krøb over hendes kinder ved den kompliment. "Tak" hun vidste at hendes forældre var glade for at hun interesserede sig for læsning, for historie og for hvad litteraturen kunne lære dem. Men hendes far ville nok stille spørgsmåltegn til hvad man kunne lærer fra et eventyr. Kirana fulgte roligt med ud fra depot rummet igen. Et rum med så mange gamle skrifter og potentialer hun håbede at se igen engang.

"Det håber jeg" svarede hun muntert og smilede varmt til Satyren. Hun fulgte med ham tilbage til indskrivningen, så der var styr over hvor bøgerne kom hen og hvornår hun skulle være tilbage med dem igen. Kira foretrak selv at der var godt styr over sådan noget, selvom hun ikke kunne finde på at stjæle fra biblioteket.

Archimedes skrev ganske forsigtigt i bogen. Han var altid meget omhyggelig når han skrev noget, som om at det var hans sidste stempel på jorden, og på en måde var det noget af det eneste der ville blive af hans levn når han engang døde. Det var heller ikke som om at der var mange år endnu før at alderdommen nok ville tage Archimedes, men det var noget han holdt langt fra sine tanker. Bedre at nyde nuet, end at tænke på hvad der lå efter den død der udentvivl ville komme for dem alle.

"Sådan. De skal tilbage hertil om 2 uger," sagde han muntert og lukkede den store bog i igen. "Der er selvfølgelig rig mulighed for at genlåne, men det har du udentvivl allerede forstand på." Han lods øjne glimtrede lidt i morskab, ikke over hende, men bare sådan en generel morskak, som bedstefædre synes at have i øjnene. Kira havde allerede gjort et udemærket indtryk på ham, hvilket glædede ham.

Kirana ventede tålmodigt på at Archimedes skulle få skrevet ned i bogen hvad hun havde fået lov til at låne med hjem de næste to uger. Det var også tids nok skulle hun mene, til at nå igennem skrifterne, trods de var skrevet på ældre sprog end hun var vant til.
Kira smilede varmt og nikkede med et blidt glimt i øjet. "Bestemt, jeg har vist gjort det et par gange" gav hun ham ret i at hun godt kendte til genlåne mekanismen. Hun havde efterhånden haft mange bøger i hænderne der kom fra biblioteket. "Tusind tak for Deres hjælp! De må have en fortsat god dag" hendes stemme var respektfyldt, varm og venlig. Hun havde været oprigtig glad for hjælpen han havde givet hende, og håbede på at han ville hjælpe hende igen i fremtiden.

Hun lavede et ganske let buk inden hun bevægede sig ud imod hovedindgangen, til de solskinsfyldte gader og op til paladset igen. Kira havde en masse at læse nu.

//out