Maion var iført en lille sød næsten hvid kjole samt en jakke i sort. hun sad i sin kørestol med en og kun en vinde bag hende. hun kørte lidt rundt i byen for at se om børnene nu havde det godt eller måske havde brug for en historie. hun nynnede lidt for sig selv og så ikke den sten der var foran hende så hun kørte lige ind i den så hendes kørestol væltede om på siden. et urg kom fra hende og hun faldt så lang hun var ned på jorden og stolen væltede om på siden. Maion satte sig om med benene under sig da hun ikke kunne mærke dem. hun så rundt. hun var helt alene. hun tog roligt fat i stolen og prøvede ihærdigt at vende den om sidene på sine ben. men det virkede som en umulig opgave.

I lidt tid havde Zoey bare gået lidt rundt for sig selv, mest i hendes egen tanker. Der var så mange ting at tænke på, og hun følte det bare var lidt rart at være væk fra mængder af folk, og bare nyde stilheden som der var. Hun var iført en skrå nederdel, en stram tætsiddende top, nogle sandaler med hæl på. Håret hang ned ad skulderne og ryggen, og hun gik langsomt rundt og betragtede omgivelserne. 


Efter at hun kom gående lidt videre hen, fik hendes øjne øje på noget, det så ud som som der var en der var faldet ned fra det der lignede en kørestol. Zoey begyndte at sætte i løb hen mod personen, godt nok var det ikke noget hun gjorde tit, men en gang skulle være den første vel. Da hun kom hen til personen kiggede hun bekymret på hende, satte sig på huk, og kiggede på hende"Er du okay"spurgte hun med hevet øjenbryn, og en bekymret mine. 

Zoey vidste ikke hvem denne kvinde var, men hun så nu meget sød og smuk ud. Hendes øjne var rettet på hende, og hun havde overvejet at lægge en hånd på kvindens skulder, men gjorde det ikke. Det kunne være at denne kvinde måske ville finde hende undrende eller måske bare det at det var en fremmed. Zoey sendte dog kvinden et lille smil, og var klar til at hjælpe hende op, medmindre hun selv kunne.

Maion sad og bøvlede med kørestolen da nogle løbende ben kom mod hende. Maion så op da kvinden nu satte sig på hug. Maion så ned af sig selv om kunne kun se nogle få hudafskræpninger men ikke noget der virkede brækket.
"jo tak. jeg er vist hel endnu. men jeg ved ikke hvordan...." hun bøvlede igen med kørestolen "jeg for den op igen" hun så på kvinden der smilte og smilte selvfølgelig igen.

hun så på kørestolen og trak vejret dybt ind og sukkede indenvendigt. "jeg ved heller ikke helt hvordan jeg skal komme op igen." sagde hun og så ned på sine meget tynde ben. hun havde ingen muskler i benene og det kunne ses tydeligt. Maions ene vinge lå ind til hendes ryg så hun ikke havde den i vejen. hun havde ikke lært at trække den ind endnu.

Zoey kiggede på pigen og fik hurtigt øje på hudafskrabningerne, det var slet ikke til at undgå, men det var ikke tit det skete for hende, men når Zoey enlig fik det, var det fordi der havde været noget slemt. Hendes blik gled rundt på hendes ansigt, og kørestolen, hvorefter hun smilte lidt til hende"Jeg vil gerne hjælpe hvis du har brug for det"sagde hun og lagde hovedet en smule på skrå.



Det så hvist ud til at hun slet ikke kunne komme op igen, så Zoey var klar på at hjælpe hende op, hun havde jo heller ikke nogen grund til ikke at være venlig overfor hende. For hun havde ikke gjort hende noget. "Hvad hedder du enlig"spurgte hun så undrende, og undrede sig over hvordan det kunne være, at hun havde fået de hudafskrabninger. 




"Skal jeg hjælpe dig op"spurgte hun så undrende og nysgerrigt, hvorefter hun valgte at sætte hendes kørestol ordenligt igen, og så den stod op igen. Derefter ventede hun blot på, hvad hun ville svare til at hun ville hjælpe hende op. 

Maion havde hudafskræpninger fra da hun faldt på kørestolen men hun lod ikek til at det generede hende. hun kunne alligevel ikke mærke det rigtigt hun var jo lammet. hun så op og nikkede til hun gerne ville ha hjælp. hun så på kørestolen og smilte til kvinden da hun spurgte hvad hun hed. "jeg er Maion Melody" sagde hun roligt og havde jo ingen grund til at lyve om det. 
kvinden rettede stolen op og spurgte om hun skulle hjælpe hende op. "det må du godt. men jeg er nok noget af en dødvægt" sagde hun ærligt og vidste at lammelser kunne gøre en tung. 
Maion ventede på at blive båret op og sad roligt på jorden og ønskede lige nu at hun havde to styks vinger så hun kunnelette byrden og flyve op på stolen selv. men sådan var virkeligheden jo ikke.

Zoey fik hjulpet hende op og sidde på kørestolen igen, og hun fik sørget for at hun sad godt og tilpas, og ikke ville falde af igen. Hendes blik gled ned ad hende, og hun var glad for hun ikke havde brækket noget, det havde ikke været så godt hvis hun havde det."Hyggeligt at møde dig Maion, hvad laver du herude"spurgte hun nysgerrigt og undren, mens hun strøg en hårtot ombagved det ene øre. Hendes opmærksomhed var rettet på hende, og hun var enlig nysgerrig hvorfor hun sad i kørestol, men mon ikke hun ville finde svaret på det.


Medmindre hun selvfølgelig ikke ville fortælle det, og det var også okay hvis hun ikke gad fortælle det. Zoey betragtede omgivelserne en smule, og hun fik også øje på vingerne Maion havde, de var utrolig smukke og havde i det øjeblik fanget hendes øjne. Aldrig havde hun set et par vinger før, så det var faktisk første gang men de var utrolig smukke, dem kunne hun sagtens kigge og beundre i lang tid. "Du har virkelig smukke vinger"sagde hun så med et smil. 

"Årh undskyld...Beklager meget jeg hedder Zoey havde helt glemt at præsenterer mig"sagde hun og kløede sig en lille smule i nakken over at det på en måde var noget hun kort havde glemt at gøre. Det ville måske være en god idé at fortælle Maion hendes navn. 

Maion smilte venligt da hun blev hjulpet op i kørestolen. hun så rundt. de var jo ved de fattigest kvarter så var det ikke lidt indlysene. "jeg bor her" svarede hun og s på Zoeys smukke ansigt. hun var sikkert ikke fattig. men hvad skulle Maion gøre sig klog på det for. hun så på hende med et venligt blik i øjnene og da hun sagde smukke vinger sukkede Maion "det er nu kun en smuk vinge" sagde hun bedrøget. hun havde mistet den ene for en del år tilbage. måske hun skulle dø og genopstå før hun fik et par vinger igen. hun så på zoey da hun præsenterede sig. Maion hev lidt i siden på kjolen. som vis hun nejede. "hyggeligt at møde dig Zoey. men hvad laver du endelig selv her? er her ikke for farligt til en som ikke kender folk her?" Maion vidste ikke hvad hun skulle stille op vis nogle overfaldte zoey. Maion havde jo ikke lige fremst nogle våben der kunne dræbe. eller såre voldsomt. og når man sad i kørestol så var man lidt i vejen vis der skulle slås.

"Bor du her, så bor du jo et smukt sted"sagde hun og gav et nik fra sig, hvorefter hun kiggede lidt rundt i omgivelserne, stedet var nu meget hyggeligt, det var i sandheden et smukt sted. Det var ligesom hendes eget sted som selv var meget smukt, og der følte man sig også helt afslappet, og fri. Zoey kiggede så hen på Maion, og hun var glad for at hun sad på kørestolen igen, det gik ikke at hun lå på jorden, og bare så svag ud, fordi Zoey var sikker på at hun ikke var det, hun var meget sikker på at denne person her var stærk, selvom hun måtte sidde i kørestol. 


Så lyttede hun til det hun spurgte hende om, og det fik hende til at ryste på hovedet, om stedet her var farligt for hende, tja hun havde da ikke oplevet noget endnu, dog kunne hun aldrig vide jo. Om der ville ske et eller andet, måtte tiden vise sig, men Zoey var på vagt for om der ville ske noget. 
Og så faldt hendes blik på hendes vinger, de var virkelig smukke, og hun var selv en smuk person, det syntes Zoey hvertifald.
"Jeg har ikke oplevet noget farligt endnu, men jeg er på vagt for ting der vil ske, hvis der vil ske noget"svarede hun med et smil, og kiggede på Maion.

//sorry for ikke at ha svaret længe... jeg gik bare død. og er jeg stadig så lukker den nu :) vi kan altid tråde igen vis det er.