
Taori
Medlem af de sorte dæmoner
Hendes blik var rettet på ham og havde blot et neutralt ansigtsudtryk på sig, hun så ingen grund til at hun skulle skifte udtryk, så hvorfor ikke bare holde det neutralt, det var måske det letteste lige pt, og hun var enlig også ligeglad med hvad andre tænkte, og syntes omkring det. Hun var efterhånden også ligeglad med hvad Andras gjorde, og hvad han tænkte på, han måtte da gøre hvad han ville så hun satte sig ovenpå bordet, og overvejede at bestille noget at drikke, blot for at få lidt mere. Og hvem sagde man ikke kunne det, et eller andet skulle der ske, desuden kunne det ikke være så godt hvis hun dræbte nogle af de folk som var herinde på kroen, hvad ville ejeren ikke sige til det, og så ville der sikkert blive ballade, hvilket hun slet ikke gad. Taori lagde det ene ben over det andet, og kiggede på Andras som han var bare var morsom og underholdende, hvorefter et bredt smil bredte sig over hendes læber, han var ikke let at finde ud af, men det var heller ikke fordi hun så desperat prøvede på det, hvorfor skulle hun også det, det var blot et møde mellem to dæmoner, hvor de bare havde snakket lidt, men ikke tale om hun gad prøve ihærdigt at få noget ud af ham. Hun måtte bare indse at han nok bare var den mindre snakkesalige person, så det kunne hun nok ikke ændre, det var vel bare sådan han var. Taori betragtede nogle af de folk som var herinde på kroen, og hendes øjne faldt på bartenderen, ja spørgsmålet var så om hun skulle få bartenderen hen til hende, ja hun kunne sagtens gå derhen, men hun vidste godt og havde haft på fornemmelsen af at bartenderen havde set hende, og næsten havde regnet sig frem til at hun manglede noget at drikke. Så sukkede hun og kiggede hen på Andras med hovedet på skrå mens hun vippede lidt med den ene fod
"Lad vær med at tro du ved noget som helst om det... Du kan ikke vide om jeg har folk efter mig eller ej, alt du kan er at gætte"svarede hun bare koldt, hvorefter hun kiggede væk fra ham.
Så sad hun med et bestemt blik og holdte øje med bartenderen lidt, resten af folkene herinde på kroen, var hun ligeglad med, de var vel bare nogle som var her, og havde lyst til at være her. På en måde var kroen også afslappende, og hyggelig, men på den anden side var kroen også mystisk og med blod pletter her og der på gulvet. Da flere af mændene begyndte at vælte rundt, kunne hun ikke lade vær med at smile, og hun valgte med vilje at ignorere Andras, hvorfor skulle hun også svare ham ligenu, det kunne da være ligemeget, det betød sikkert ikke noget hvad hun syntes og mente. Langsomt nærmede bartenderen sig hen mod hende, og valgte at stå og kigge på hende som om han bare ventede på hun fik bestilt noget, hun sendte ham et smil
"Bare det samme som før, jeg ved du godt kan huske det"sagde hun og så så at bartenderen gik væk som bekræftende, og hun sad nu bare på bordet, og lænte sig en smule tilbage så hun støttede med albuerne. Et bredt smil var stadigvæk placeret på hendes læber, og hendes øjne studerede rundt fra den ene gruppe folk, til den anden. Og da så han sagde det, kunne hun ikke lade vær med at grine hånligt, hvorefter hun bare kiggede på ham med et ligegyldigt blik
"Og det kommer fra dig...er det ikke træls at bevise man er en dæmon hele tidensagde hun bare, og havde mest af alt lyst til at grine mere af ham, hende laverstående, og værdiløs. tænk at han kunne stå og sige det, hun fandt det bare sjovt, og kunne ikke lade vær med at smile af det.
"Du er måske bange for at andre røre ved dig... Bange for hvad andre vil syntes...Ja vi er dæmoner men alle er også forskellige at du ved det"sagde hun så bare, og lod hendes øjne hvile sig lidt på ham, før hun kiggede væk igen.
Taori fik så et tænkende udtryk i øjnene, og hun havde et neutralt ansigtsudtryk hvorefter hun lagde mærke til at nogle enkle damer og mænd var begyndt at danse med hinanden
"Man kan altid skade nogen...Som dæmon kan du hurtig skabe et fjendebilled...Hvis du hele tiden afviser andre fra at røre dig eller fra at lære dig at kende så..."stoppede hun kort, og kiggede hen på Andras igen
"Lever du blot et kedeligt liv..."hun så mens hun bare sendte ham et koldt blik. Ja hun gad faktisk ikke engang sende ham et smil, selvom hun sikkert smilte indeni, måske var han bare jaloux over der faktisk var nogen der ville røre hende, nogen der talte til hende, til fordel for ham.
"Hvorfor kan du ikke bare være en lille smule glad over der er nogen der viser dig interesse for hvordan du er"sagde hun så kørte en hånd igennem hendes hår.