det var en varm dag, luften var varm og klam. Det havde regnet om aften så jorden var våd og mudret. 
Aileen og hendes medskuespiller havde en forestilling om en dags tid i krystallandets centrum. Aileen havde en sort og hvid dragt på som hun skulle bruge i skuespillet de skulle øve. men vognen var tung og hestene der trak dem var anstrengte.  og de havde ikke meget tid til at stille op og gøre klar. og pludselig satte vognen sig fast i mudret i vejen. kusken begyndte at bande og råbe og Aileen kiggede ud igennem vognens indgang. 
"hvad sker der,?"
spurgte Aileen roligt og da kusten så fortalte at vognens hjul havde sat sig fast i mudret fortalte hun det hurtigt til de andre skuespiller som mest bestod af mænd. nogle af dem valgte at hoppe ud og prøve at skubbe den fri. Aileen var meget kreativ og derfor tænkte hun også kreativt. hun hoppede ud af vognen og løb ind i skoven og ledte efter højt græs og grene som kunne bruges til at få vognen op fra mudret. Aileen ledte hidst og her og fandt da også hvad der skulle bruges. hun skyndte sig tilbage og lagde grenene og græsset under vognen ved hjulet og selv med det til at komme op og mændenes kræfter var det ikke nok. Aileen tænkte roligt og grundigt over hvad hun skulle gøre. hun gik ind i skoven igen og nynnede for sig selv og ledte efter noget der kunne løfte vognen uden at knække.


// tøj

Nyssa var på vej ind til byen, iført noget en slags ridetøj, stramme læder bukser og en løs sort trøje med små huller og en lang mørkebrun jakke. Af andre årsager havde hun ikke teleporteret sig denne gang, men taget hesten for at komme ind, måske hun ville opdage det bytte hun skulle dræbe. Hun trods alt fået at vide denne ville befinde sig i hovedstaden, men var på vej ud af byen. Og dette skulle hun nok sætte en stopper for.

Nyssa kunne se længere fremme at en vogn der havde problemer. Nyssa smilede og morede sig over de anstrengelser mændene havde for at få vognen fri. Selvom Nyssa kunne teleportere objekter også sig selv, ville hun også kunne med vognen men dette ville kræve en hel del af hende, og hun hverken kendte disse eller havde tjenester til gode hos dem, så hun så umiddelbart ingen grund til at hjælpe disse folk. Måske hvis de kunne udpege en middelalderen mand, og fulderik med en specielt modersmærke ved øjet, men det var ikke ligefrem smart at konfrontere andre med disse oplysninger. Hun var sikker på at hun skulle finde denne gerningsmand.

Nyssa besluttede at undgå den håbløse gruppe ved at ride igennem skoven, hvortil hun opdagede en vandre rundt og samle på naturens goder. ”Hvad er det dog du foretager dig?” spurgte Nyssa roligt, med en lettere fast stemme. Troede denne at græs ville hjælpe på mudder? Der skulle nok mere til end græs, nok nærmere nogle større grene hvorpå hjulene kunne få afsat på. Det var i hvert fald hendes umiddelbare tænke for at få sådan en vogn fri.  

Aileens venner knoklede med vognen og kæmpede en hård kamp for at få den fri. Aileen gik i skoven og gjorde græs grene klar til at vognen kunne komme op på det og ikke sunke i igen. hun ledte dig efter en kæp for at sætte underhjulet og presse det fri. hun hørte dog en stemme og løftede hovedet. "jeg leder efter en kæp." sagde hun og smilte venligt til personen der så ud til at tjene godt. Aileen selv var dog bare glad for sit job hun var ikke bange for at blive for fattig for mad skulle hun nok få sammen med de andre skuespiller. 

hun så på hesten og smilte til rytteren. mon hun havde set en kæp i nærheden som hun kunne bruge. "De har vel ikke set en kraftig kæp som jeg kan bruge sammen med mine venner til at løfte vognen fri." spurgte hun og håbede inderligt at finde en. de skulle jo nå at øve sig og sætte op før de skulle optræde. 

mændene så rundt efter Aileen og da de ikke kunne få øje på hende valgte de at sende nogle ud efter hende. hun var jo en af deres venner så de rejste ikke uden hende og hun havde været væk i et godt stykke tid og lede efter en kæp til at presse hjulet op med. hendes sko som ikke var ens farvet og det samme med hendes tøj var meget særpraget. og vidste tydeligt at hun ikke skulle falde ned i mudret som mændene gjorde.

Nyssa så vurderende på kvinden som hun forklarede sig. ’Åh livet store problemer’ grinte hun nærmest indvendig. Hun kunne lige forestille sig mændene skubbe og masse på denne vogn og falde i mudderet i forsøget. Det morede hende sandelig at se andres besværligheder, især fordi hun fandt så nemme at løse. Fordi hun vidste at hun med lethed kunne løse problemet, men hvorfor skulle hun det var der ingen morskab i.

”Nej. Måske De skulle skære eller knække en af de mange træer ” svarede hun stadig roligt og med en vis undertrykkelse i stemmen. Nyssa ønskede ikke højlydt at grine af kvinden, selvom det var meget svært at lade værre, men hun kunne endnu få en del morskab ud af dette møde. Nyssa der ikke var den behjælpelige person, og kun blev det hvis hun så en fordel for det blev på sin hest. Der var ingen grund til at vade rundt i græsset og lede efter kæppe og plukke græs. 

ja man kunne ødelægge naturen for at få en gren ned men hvem sagde at Aileen havde lyst til at ødelægge et træ for det. hun håbede at finde en på jorden. men måske var hun nød til at tage fra træet. hun så op på træerne over hende. måske hun sklle gå tilbage og spørger om nogle havde noget til at skære med. hun så en tyk gren og lagde de små kviste og græs på jorden og kravlede op i træet. hun var dog ikke alt for god til at kravle. hun kom over til grenen som var tyk. og prøvede at presse grenen af. men den var kraftig og sad godt fast. hun satte sig tilbage og tænkte sig om da hun hørte en af mændene kalde på hende.
"jeg er her over, kom og hjælp mig" sagde hun tydeligt og højt. manden løb over til hende også selv om han ikke havde råbt hendes navn. han havde altid bare kaldt hende tøs, eller tøsen. så vidste hun at det var hende der blev kaldt på. han så på rytteren med et mistroisk blik og så op på Aileen. "vi skal ha knækket grenen her. har du nogle ideer.?" manden så undrene på Aileen og så på rytteren. "jo vi kunne vel... hugge den af." Aileen smilte og hoppede elegant ned fra grenen og landte flot på jorden og rettede sig derefter op.
"når ja. en økse til at hugge brænde kan bruges har vi stadig den med?" manden nikkede og løb tilbage til vognen. for at hente øksen. Aileen smilte efter ham og så på rytteren. "hvor skal De så hen frøken?" spurgte hun roligt for de kunne jo måske følges vis det var jo. når vognen jo var fri selvfølgelig.

Nyssa betragtede kvinden som hun kravlede op i træet. Imens kvinden forsøgte at knække den gren hun sad på, håbede hun faktisk på at den ville knække og tage hende med i faldet, blot fordi det kunne se lettere morsomt ud. Det ville blive mere spændende hvordan de ville fragte den der gren hen til vognen. Som hun stod og fascineret over denne kvindes gå på mod og vilje til at flytte denne vogn, kom en af hendes venner hen til stedet, hun betragtede ham kort som han hende. Han så lettere mistænksom ud, med rette tænkte Nyssa de burde tage sig i agt for en som hende, selvom mørket var væk betød ikke nødvendigvis at alle de væsner de var tilhænger var væk også. Nyssa ville gøre sit for at klanen skulle styre Krystallandet. ”Jeg skal ind til hovedstaden, og De?” spurgte hun høfligt. Selvom det slet ikke lå til hende at være så venlig, Nyssa havde for en tid tilbage mødt en anden men der var kemien imellem dem noget helt andet end med denne kvinde, som virkede så anderledes og god i forhold til Nyssa, hvilket blot fascinerede hende. 

Aileen så efter sin ven og lyttede til kvinden. "hovedstaden. det skal vi også. vi skal lave en forestillingen her i morgen." sagde hun roligt og ja hun var god og havde gå på mod men hun var også selvsikker og viljestærk. noget der ikke lige blev knækket sådan. hun havde kriger blod i årene og de var ikke noget hun gik og pralede med da hun ikke kunne lig sine forældre. og slet ikke sin far og hans nye familie.
Aileen var ikke glad for at hendes far dræbte hendes mor. derfor havde hun valgt at forlade dem og blive en skuespiller. også selv om hun var lav i hirakiret og også i systemet i teater verden. hun var stadig kun biroller men håbede en dag at få en hovedrolle og blive et kendt navn. men end til da måtte hun lade det job tilhøre den store skuespiller i deres trup som altid fik hovedroller.

Nyssa så kvinden an, og et sted ønskede hun at de ikke skulle samme vej som hende. Bare kvinden ikke foreslog de skulle følges. De havde jo ikke ligefrem end til videre haft den store samtale emne, og Nyssa fornemmede ikke at det ville komme til at ske, selvom hun kunne jo tage fejl. ”Okay. Så må I håbe at I når at komme fri inden det er for sent” svarede hun roligt. Selvom hun nemt kunne se komiske i at de lige netop kom til tiden til forestillingen. ”Er det en forestilling jeg kan have hørt om?” spurgte hun efterfølgende. Efter nærmere eftertanke var det måske ikke dumt at kende til selve forestillingen og eventuelt være en del af publikummet blot i noget tid for derefter at gå ud dræbe, det ville være et godt alibi tænkte hun med et lille indvendig smil.   

Aileen ville ha spurgt om de skulle følges men glemte det helt da hun blev spurgt om forestillingen. "det tror jeg ikke. det er nemlig vores første forestilling af denne forestilling. men måske De vil komme og se det?" spurgte Aileen og håbede på et ja. for jo flere der kom jo bedre. de havde været i så lille en by en gang hvor der kun kom 10 personer.
der gik ikke længe før manden kom tilbage og havde en brød kniv med som jo havde tænder til at skære med. Aileen kravlede op i træet igen og brød kniven blev rakt til hende og hun begyndte at save i grenen til hun kunne brække den af ved at trykke på dem. hvilket sjovt nok resulterede i at manden fik grenen over foden og bandede og hoppede tilbage op af træet.

Nyssa undrede sig kort over hendes svar, havde de slet ikke reklameret med forestillingen eller den gruppe de var? De måtte de da have, måske kvinden blot havde misforstået spørgsmålet. Ellers kunne de nok forvente at der ikke ville komme mange tilskuer. ”Det kunne godt overvejes” svarede hun roligt, eftersom ingen rigtig kendte dem, blev hun en anelse usikker om hvorvidt hendes mål kendte til denne gruppe. Det ville da være bedst hvis der kom mange, det gjorde det lettere at få svar fra folk. Hun betragtede at manden kom tilbage med en brødkniv, det var en lille våben til det arbejde det skulle udføre tænkte hun. Alligevel lykkes det kvinden at få grenen skåret hvilket resulterede i at manden fik den over foden, Nyssa måtte bide sine læber sammen for ikke at udbryde i grin over mandens ansigtsudtryk.  Selvom hun forsøgte at skjule sin begejstring var så det ud til at manden havde gennemskuet hende. Han kunne nok fornemme at hun var helt anden overbevisning end de selv var.   

Aileen kravlede ned fra træet og tog kæppen og smilte til de to. "tak fordi du foreslog det med grenen" sagde hun og begyndte at gå mod vognen men manden kom ikke med.
han så bare ondt på kvinden på hesten og gik mod vognen han følte noget var galt med denne kvinde men han ville ikke skabe ballade for Aileen hun var jo en sød pige men vis de havde været alene havde manden nok givet kvinden et møgfald.

Manden der stod tilbage så vredt på hende og med Aileen væk kunne han endelig konfrontere denne kvinde ”Hvorfor hjælper du ikke til, i stedet for at sidde der og se fornem ud?” hans stemme var anklagende og vred. Som ethvert godt menneske, som han var, var det naturligt for ham at hjælpe andre, men for Nyssa var tingene ikke så enkle. Hvad ville hun få ud af hjælpe dem? Intet. ”Ser du jeg får intet ud af hjælpe” som Nyssa sagde det, små grinede manden næsten og tænkte at det var typisk for sådan en kvinde ”Så syntes jeg at du skal smutte herfra! Der er alligevel ikke mere at se her” svarede han sammenbidt. Nyssa fnøs af manden, men trods det havde han ret, hvis der skulle ske mere, ville det at være at dræbe ham. Men det var næppe sjovt. Han havde vel næppe en store indflydelse samtidig var han allerede mistænksom omkring hende, og det var langt sjovere at dræbe når de ikke så det komme, det ansigts udtryk var ofte guldværd. Nyssa undlod at svare ham, den skulle han ikke over hende. Derfor satte hun blot hesten i galop og forsvandt mod hovedstaden så måtte de jo se om du kunne få det vogn fri, selvom det nok ville være noget tid endnu før det ville ske.