Kroen i Tusmørkely er den ældste kro i Krystallandet. I kroerne i Dianthos kan man høre historier som "førstesalen kom på efter Mørkets opstand i 2003, hvor taget røg" eller "vi genopbyggede køkkenet efter Kiles Orden *spyt* endevendte det i 2017... de siger jo, de fleste ulykker sker i hjemmet." Men Tusmørkelys kro står stadig næsten, som da den blev bygget. Med undtagelse af den tredje længe, der blev tilføjet, da Athir overtog i 2013. Det var en investering. Resten af Krystallandet konflikter når aldrig helt ind i dalen af uforklarlige årsager, der på ingen måde er lyssky eller mistænkelige.
Alle er velkomne i kroen - *alle* -, så længe de kan holde deres våben i ro og krofatter i godt humør*; vintønder, spisekamre og fadeburer er altid fyldte, også når resten af landet lader til at mangle*; og krofatter svarer gladeligt på spørgsmål - kun for betalende gæster naturligvis. Gode svar for godt betalende gæster, og de bedste svar er for venner*.
* Pris varierer, spørg indholdet af Deres pengepung, hvad De har råd til.
Chatboks
Krystallandet