Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Alaric CettKaldet: Al, Cett.
Køn: Mand
Alder: 32
Fødselsdag: 6.12 år 1993
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Chance; Aladrios
Erhverv: Håndværker; Glasmaler
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Heteroseksuel
Nuværende levested: Dianthos - På et værelse over hans værksted.
Race: Blandingsrace - Menneske og Bjergelver
Udseende
Højde: 189 cmVægt: 78 kg

Øjne: Lyseblå; højre øje har en gylden plamage.
Hår: Brunt og bølget. Krøller når det bliver fugtigt.
Hud: Lys med en sund glød.
Kropsbygning: Atletisk bygget uden at være voldsom muskuløs. Rank holdning og en elegant, smidig måde at bevæge sig på.
Hverdagstøj: Normale beige og brune arbejdsklæder, når han arbejder. Han er stor tilhænger af løse, lette tekstiler og robuste læderstøvler til hverdag.
Ar, permanente skader el.lign: Al har for det meste lidt små-rodede skægstubbe, med mindre han mødes med vigtige personer. Hænder der tydeligt er prægede af at være håndværker og et større ar på venstre side af hans ribben.
Særlige kendetegn: Hans kække, opmærksomme øjne og en elegant holdning, der ikke altid ses ved arbejderklassen.
Magi
Magisk evne (1): Empathy | Emotion ManipulationDen lille bjergelver-landsby som Alaric’s mor i sin tid migrerede fra havde en overraskende mængde af mental-baseret magi, og Empater, der kan manipulere med andres følelser var her kendt som “Soothers”, idet evnen ofte blev brugt til at få folk omkring sig til at føle sig bedre tilpas, og dæmpe frygten i krigstider. En evne som Al’s mor også selv havde, og som har formet og farvet hele hans liv.
I sin simpleste form, er det evnen til at styrke og dæmpe på følelser i andre omkring sig. Magien er stærkest hvis den bliver fokuseret på én person, men kan også bruges på større grupper, hvor effekten i stedet vil være mildere. Det er nemmest at manipulere med følelser, der er stærkt til stede i folk; så en person der føler sig frygtelig skræmt er nemmere at ‘dæmpe’ eller “blusse” end en der kun har en snert af frygt i sig. Al beskriver følelsen som at sende vibrerende energi imod et område - og hver følelse har en specielt bølgelængde han kan tappe sig ind på, men hans mor forklarede det altid som at tale med vinden. “Du har ikke brug for din frygt”, og så skubbede hun ellers ordene afsted.
Svagheder:
- Alaric kan ikke som sådan mærke folks følelser med mindre han virkelig fokuserer på det, og selv med fokus og energi, er det ikke en særlig skarp del af evnen.
- Han kan kun manipulere med følelser der faktisk er til stede i folk. Så han kan ikke blusse empati i en person, der simpelthen ikke har empati for andre, og han kan ikke påtrænge frygt i folk, der ikke har noget. De fleste folk har dog altid lidt af alle følelser i sig, og der kan han godt presse på.
- Det tapper på hans eget energiniveau og forlænget brug kræver lange pauser.
Styrker:
- Da han manipulerer med eksisterende følelser, er det langt sværere for folk at opfange at de bliver manipuleret med overhovedet. Han er veltrænet nok til at kunne skubbe og trække meget subtilt og diskret.
- Det er ikke som sådan en evne der kræver meget energi med mindre han bruger den over længere perioder eller på store grupper.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet
Magisk evne (2): Ingen magisk evne
Personlighed
Styrker:- Hyper-observant og god til at læse andre
- “Adaptable” ; har en skarp sans og evne til at fange og imitere mennesker omkring sig. Han er socialt intelligent og forstår, hvordan han skal agere i forskellige sociale lag – fra de fattigste kvarterer til de fineste saloner
- Har en høj moralsk integritet.
- Han er utrolig dygtig til sit fag. God med sine hænder og detaljeorienteret.
- Hans empatiske magi gør ham til en subtil manipulator og en særdeles effektiv fredsmægler eller provokatør, afhængig af situationen.
Svagheder:
- Perfektionistisk; specielt i sit arbejde, hvilket ofte gør ham utrolig selvkritisk.
- Småfordømmende; mest når det gælder folks opvækst og privilegier. Alaric har svært ved at give slip på sin vrede over verdens uretfærdigheder, og det kan farve hans valg og tillid til andre.
- Har sig lidt af et Jesus-Kompleks, der gør ham en smule mere dumdristig end normen.
Generel beskrivelse af personlighed:
Alaric Cett er en mand med to hjerter i brystet: ét, der banker for skønhed, balance og kreativ udfoldelse – og ét, der bløder for uretfærdighed. Udadtil fremstår han som en rolig, selvsikker håndværker med sans for æstetik og elegance, en charmør med et mildt blik og rolige bevægelser. Men bag det afslappede ydre ligger et sind, der konstant vurderer, analyserer og mærker verden omkring sig.
Han er empatisk og intelligent, men holder altid en vis distance til nye bekendtskaber, især dem, der kommer fra den overklasse, han både foragter og forfører. Han har lært at færdes i de fineste kredse og tilpasse sig, men der er altid en dobbelthed i ham – en skjult skarphed i hans smil og en tone af sarkasme bag hans høflighed. Han spiller spillet med stor præcision, men han gør det aldrig for egen vindings skyld alene. Han er motiveret af en indædt trang til at rette op på den skæve magtbalance, han er vokset op under.
Alarics magi – evnen til at manipulere følelser – spejler sig i hans personlighed. Han bruger den med omtanke og finesse, aldrig brutalt, men som en kunstner med sit værktøj. Han trækker sjældent magten frem i fuld styrke; han foretrækker subtile skub, små justeringer, der får folk til at føle sig mere trygge, mere tvivlende, mere overbeviste.
Han arbejder hårdt, grænsende til det selvdestruktive, og glemmer ofte sig selv i processen – for at skabe noget smukt, for at hjælpe dem, der intet har, eller for at samle oplysninger, som én dag kan væltes som brikker i et større spil. Der er en rastløshed i ham, som han sjældent selv erkender, og en dyb frygt for at blive som den adel, han afskyr: magtfuld, kold og uempatisk.
Baggrundshistorie
Alaric blev født midt i en utrolig varm vinter iblandt gamle mure og travle køkkenfolk under krystalpaladsets høje tårne. Med en mor, der som ung var draget fra sin landsby i bjergene og havde fået arbejde i paladsets køkken, var Al’s barndom rig i skønne dufte og lange snørklede kældergange. Her hjalp han til fra han var en lille dreng. Slottets kaotiske undergrund blev hans hjem, men de store dekorerede sale og smukke slotstårne var forbudte, og hans kække, lysende øjne syntes altid at vige mod de glimtende lys og intrikate farver, der prydede slottets øvre værelser. Så han var ikke særlig gammel da han første gang forlod de trykke, rodede rammer og sneg sig længere op for at undersøge.Selvfølgelig gik der ikke mange gange, før han blev taget på fersk gerning, men hverken skarpe ord eller løse slag tog modet fra knægten - han blev blot bedre til at snige og hurtigere til at finde de spændende hjørner. Tjenestestaben kom da også på overarbejde i hans ungdom og det var ikke altid, hans brede smil og overbevisende undskyldninger kunne redde ham ud af de problemer han skabte på vejen; til stor frustration for sin mor.
Almira snakkede sjældent om Alarics far, og det var først da han blev ældre, han fandt frem til, at en småberuset adelig herre havde besluttet sig for at hun skulle være aftenens gevinst efter et bal ved hoffet. Information, der absolut ændrede noget i Alarics indre, og i hans generelle opfattelse af adelen. Nu var det ikke længere store, naive øjne, der betragtede skønheden omkring ham - men et mere bittert og uretfærdigt blik. For hvorfor skulle de have lov til at opføre sig som de ville, blot på baggrund af det navn de var født med? Det syntes både at gå imod al logik og alle hans religiøse overbeviselser, for det var sjældent han så adelen gøre gode gerninger - og var det ikke netop gode gerninger, der blev værdsat ved de fleste guder?
Hans unge teenage år blev derfor brugt mere rundt i byen end tilbage i køkkenerne, og her fandt han hurtigt ud af, at der var mange andre, der delte hans mening om overklassens neglect.
En gruppe unge drenge, der blev hans tætte vennekreds, var børn af lokale håndværkere, og en onkel fandt ud af at Alaric var god med sine hænder og tog ham i lære i en lille smedje. Våben, skjolde og rustninger med intrigante detaljer blev hurtigt hans hverdag; ved åben ild og med sod i ansigtet og hænder med brandsår, blev det hans liv. Han arbejdede for at tjene nok penge til at kunne leje sig ind på et lille loft værelse, og brugte de dage han ikke arbejdede, på at hjælpe til på køkkenet i slottet eller på at vandre templerne og nyde stilheden i det hellige kvarter.
Det var her han for første gang begyndte at interessere sig for glasmaling. Måden de smukke, malede vinduer i nogle af templerne, gav et helt magisk lys, blev en inspiration, og smedjen hvor han arbejdede gav ham lov til at eksperimentere med glas og bly på sine fridage - så længe han selv kunne betale for materialerne. Sådan startede hans eventyr. Mange små farvede glasdekorationer blev hevet med til slottet, hvor hans mor prydede køkkenet og sit lille værelse med gaverne. Der gik ikke længe før stuepigerne spurgte efter de smukke dekorationer, og fra person til person, endte en af den en dag ved en af hoffets unge piger. Så da Alaric en dag blev kaldt hen til smedjen fordi der var sendt bud efter ham, og pludselig stod ansigt til ansigt med datteren af en hertug, begyndte det ellers at gå hurtigt. Pigen ville have et glasvindue med farvestrålende planter, og Alaric blev inviteret med for at tage korrekte mål og dimensioner. Der, klædt pænt på og omgivet af overklassen, fandt han noget helt nyt. En adrenalin af accept.
Der gik ikke længe før hans lille business tog fat, og han fik sig sit eget værksted. Han lærte hurtigt at skjule sin gade-accent, at følge den rigtige mode og at smile på den rigtige måde - også selvom det gør lidt ondt på sjælen, for hans hjerte ved stadig at overklassens rigdom ikke er noget de fortjener, og han bruger sin tid på at notere information om diverse rige familier, og samle hemmeligheder og intriger, der måske en dag kan hjælpe.
Nu bruger han sin fritid på at mingle med overklassen, der synes at farvede mosaik-vinduer ikke længere blot er smukke i templer men nu skal pryde deres bal-sale. Den nyeste mode, er det blevet sagt.
Han ejer et værksted i midtbyen og sender hver måned penge til sine venner og bekendte i slummen; noget han selvfølgelig holder hemmeligt for sine klienter (samt hans opvækst). Baglokalet i hans værksted er desuden blevet et lille hovedsæde for en gruppe arbejdere i Dianthos, der er utilfredse med magtfordelingen i landet, og som ikke har meget til overs for adelen. Snakken om revolution har været hviskende og stille siden elverne blev jagtet ud af byen i flere år, men er siden faldet af Bertin-familien, blevet mere højlydt, baglokalet mere fyldt og humøret summende af elektrisk energi.
Familie: Mor: Almira Cett (Levende)
Far: Ukendt adelsmand (Ukendt)
Færdighedspoints
Fysisk styrke: MiddelSmidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Fantastisk
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Under middel
Chakra: Over middel
Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 0
Lige nu: 0 | I dag: 0
Krystallandet