Cordelia er kompakt bygget med fremtrædende muskler efter megen træning. Hendes kropsbygning generelt er rimelig normal, og med lidt løstsiddende tøj falder hun nemt i med mængden - en kvalitet, der er påkrævet som fyrstindens livvagt. Hendes job er ikke at være truende - det er at holde øje med fare og være i stand til at forhindre den i at komme for tæt på.

Hendes hud er mørklødet med et gulligt islæt, og hun har brune øjne. Håret er kastanjebrunt og holdes i en skarpskåret, skulderlang pagefrisure.

Cordelias tøj er holdt i simple, stilfulde snit og afdæmpede farver - ofte grå, brun, sort og hvid. Små detaljer kan forekomme i Arysblå, men hun forsøger såvidt muligt at undgå for pænt tøj for ikke at tiltrække sig opmærksomhed. Tøjet er altid en eller anden afart af en uniform, og hun sørger for altid at gå i højhalsede skjorter, så hun kan gemme sine ar.
Er hun med Leonora til fester, bliver jakkerne længere og enkelte gange kommer der et skørt bagpå hendes bukser - dog har hun altid syntes at lange kjoler var det mest upraktiske, man kunne rende rundt i, omend der kan gemmes mange våben under dem.
Hun bærer altid en kårde og et sværd ved hoften samt en kniv i støvlen samt en lille syl i ærmet.

Særlige kendetegn
Cordelia har 4 vertikale ar ned ad brystkassen fra brystbenet og ned til navlen.
Venstrehåndet.

Cordelias vinger er hvide og bløde, og hun kan trække dem ind og ud af kroppen som hun lyster - en ting hun selv finder yderst forstyrrende set rent anatomisk. Ville en fjende kunne skære hende op og tage dem ud af hendes krop, mens de var derinde?

Cordelia kan lave kopier af sig selv ved at se ind i et spejl. Det nye spejlbillede vil have alle Cordelias minder op til sin dannelse, men vil derfra danne sine egne. Spejlbilledet har alle Cordelias ikke-magiske evner. Cordelia vil miste omtrent det sidste kvarters minder i skabelsen af et spejlbillede, oftest inklusiv hvorfor hun skabte det.
Cordelia og hendes spejlbilleder kan ikke se hinanden. De er lige så virkelig for alle andre, men selv er de afholdt fra at kunne interagere med hinanden. Kommer de for tæt på hinanden efter skabelsen, vil de smelte sammen igen og få hinandens minder.
Spejlbillederne er ikke mindre Cordelia end hun selv er. Den eneste adskillelse er de minder, de opbygger, og så at de ikke har chakra at bruge magi på. De vil derfor tage beslutninger ligesom Cordelia selv ville, og når de smelter sammen med hende igen, vil Cordelia blive de oplevelser rigere. Der kommer kun en ubalance, hvis der går for lang tid mellem sammensmeltninger og de to Cordelia'er er nået for langt væk fra hinanden i tankegang. Dette er ikke noget, Cordelia endnu har oplevet.

Styrker
• Modig
• Selvopofrende
• Kamptræning (både hendes egen og evnen til at lære videre)
• Handler hurtigt & håndterer pressede situationer godt
• Tålmodig (især over for umodne adelige)

Svagheder
• Leonora
• Bryder sig ikke om overraskelser
• Hyperopmærksom (aka let distraheret)
• Selvstændighed (foretrækker at have en ordre at gå ud fra)

Cordelias primære drivkraft er loyaliteten, hun har for Arysfamilien og i særdeleshed for Leonora. Hun er hårdtarbejdende og anser sig selv som værende altid på arbejde, når hun er omkring en Arys. Hendes beskyttertrang er skruet op til det højeste, og hun har altid holdt af Leonoras børn, som var de hendes egne.
I sit indre nærer hun en dybfølt kærlighed til Leonora, som hun aldrig helt har accepteret, men som spiser af hendes glæde hver dag den ligger usagt og undertrygt hen.
Igennem sin våbentræning har hun lært at være meget til stede i nuet og altid holde et årvågent øje med sine omgivelser. Kommer der en trussel mod den, hun beskytter, er hun i stand til at handle hurtigt og effektivt. Som udgangspunkt er hun imod at slå ihjel, medmindre det er i krig, men kan hun ikke holde en trussel fra at skade dem, hun har ansvaret for at holde i sikkerhed, vil hun ty til dødelig sår og lignende handlinger, der kan skabe varige mén for at udføre sit arbejde.

Kampevner
Cordelia er trænet i flere forskellige kampstile og de fleste mest udbredte våben. Hun er fokuseret på nærkampsvåben og har ikke fået undervisning i bue, armbrøst eller andre afstandsvåben.
Hun foretrækker at kæmpe med sværd og skjold, kårde eller nævekamp. Selvom hun har respekt for sin modstander, er hun på ingen måde bleg for at benytte beskidte tricks, hvis det får hende og hendes nære ud af situationen i live.

Cordelia er opvokset i Ædelborg i Zircon som datter af familiens træningsmester og en af de ansatte tjenestefrøkener i staben. Fra en ung alder blev hun sat til at træne ved siden af adelsbørnene (og endnu mere i sin fritid) for at følge i sin faders fodspor. Et stærkt bånd blomstrede mellem hende og Arysbørnene, og hun blev sat til at følge dem rundt som en jævnaldrende livvagt, alle ville anse for at være en simpel tjener, der kunne overses. Da den ældste søn blev sendt til hæren, valgte de at beholde Cordelia hjemme, så de stadig kunne bruge hende som den næsten usynlige livvagt i rummet. Herfra begyndte hun at følge med Leonora rundt alle steder, og udover venskabet voksede der også følelser frem i Cordelias bryst.

Helt fra starten gjorde de god brug af hendes evne til at lave spejlbilleder. Det gav familien mulighed for at efterlade en vagt hjemme, mens de tog på længervarende visit, eller sende en livvagt med hver af børnene, skulle de forskellige steder hen. Med Cordelias egen begrænsning i aldrig at kunne huske, at hun havde lavet spejlbillederne, stolede hun på, at Leonora havde styr på dem, og at det altid var den første Cordelia, der fulgte prinsessen rundt.

Krigen mod Mørket tog til (1990-1991), og prins Arys blev udsendt. Et af Cordelias spejlbilleder red ud som væbner for den unge prins Arys, men vendte aldrig hjem - kun nyheden om prinsens død kom tilbage. Cordelia har siden levet med et hul i sit sind over ikke at vide, hvad der skete ude på slagmarken, og hvorfor hun ikke var i stand til at redde hans liv. Hun antager, at spejlbilledet blev slået ihjel... Men historien er en helt anden.
Spejlbilledet blev taget til fange af Mørket og sidder stadig i deres kolde, mørke fangekælder.



Mørkets komme
I år 2003 indtog Mørket Ædelborg, og Lyset kom ikke Arysfamilien til hjælp i deres største nød. Cordelias far faldt i kampene for at holde dem for porten, og Cordelia trak sig tilbage ind i et rum med Leonora og andre, der for alt i verden skulle beskyttes. Men kampene nåede ikke op til dem - det gjorde kun ordren om at lægge våbene, hvis ikke alle i rummet skulle slagtes. Cordelia lagde modvilligt sit sværd fra sig, og hørte snart efter de første skrig komme fra spisesalen, hvor Mørket havde slået kløerne i fyrstinden.
Men Mørket har ingen nåde, og de havde brug for at sætte et eksempel over for de tilbageværende på borgen. De ville gøre Leonora ondt, og Cordelia stillede sig i vejen for dem. To krigere holdt Cordelia fast, mens en ridder stak hende fire gange i brystet med sit sværd og kastede hende til siden. De efterlod hende til at forbløde i Leonoras arme, mens skrig stadig rungede ud gennem korridorene. Eksemplet var blevet sat, og Cordelia havde betalt prisen, men reddet sin elskede Leonora.
Lige inden hun drog sit sidste åndedrag, fik hun udtalt de ord, der så længe havde siddet fast i struben på hende: "Jeg elsker dig."



To lange år gik, og Leonora endte som den fyrstinde, der fik fyrstedømmet igennem krigen - men ikke uden ofre. Mange modstandere prøvede at gøre det af med hende undervejs, og et af forsøgene var lige ved at lykkedes, da en snigmorder en skæbnesvanger nat var nået forbi alle vagterne og ind i Leonoras sovekammer.
Men kniven blev standset lige inden den nåede at ramme fyrstindens bryst. Standset af et lysende sværd holdt af en lysende skikkelse med hvide vinger, der bredte sig ud i rummet. Sværdet sank ind i angriberens hjerte, og Cordelia stod igen levende i Krystallandet - nøgen og tidsforvirret.
Der var meget nyt at blive informeret om. Leonora var vokset i de år, og hun havde overtaget sin mors plads med den drivkraft og stædighed, Cordelia altid havde beundret i hende. Selv skulle Cordelia tilpasse sig de levendes verden igen, lære sine nye vækster på ryggen at kende og prøve at gøre op for de tabte år.
Hun overtog sin faders erhverv som træningsmester og faldt efterhånden tilbage i de vante mønstre og daglige rutiner.

Én ting var dog ikke ændret efter genopstandelsen: Cordelia nærede stadig en dybfølt kærlighed over for sin fyrstinde. En kærlighed, hun ikke selv havde det mindste minde om at have indrømmet over for Leonora.

Et af Cordelias spejlbilleder befinder sig lige nu i Mørkets fangekælder uden at hverken hun eller Leonora har kendskab til det. Spejlbilledet blev taget til fange på et tidspunkt mellem 1990-1991, hvor Cordelia var 16-17 år.