Richard

Krystalisianer

Status: Aktiv

Godkendt: 12.12.2020

Antal posts: 37

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Richard
Kaldet: Richard, Bastarden af Erneyll
Køn: Mand
Alder: 47
Fødselsdag: 21.12 år 1976
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Aldarios
Erhverv: Jæger, Smed og kriger hos Erneyll-slægten
Nuværende levested: Turmelinien - Turmelinien
Race: Menneske

Udseende

Højde: 192 cm
Vægt: 114 kg
Richard er en mand der har levet et fysisk hårdt liv. hans krop er præget af fysisk hårdt, tungt og krævende arbejde der har gjort ham bred og stor. Hænderne er grove, arene er mange og håret har enkelte grå sting, mens rynkerne langsom gør sig klare i panden og så småt under øjnene.
Håret er langt og tykt, hvor det første er sat tilbage i en løs hestehale for ikke at genere ham under arbejdet. Skægget er tyk og velplejet og øjenbrynene kraftige. Han udsender et signal om at være mere i naturen og i gang med arbejde, end afslappende og indendørs.
Hans øjne er små og ved et alvorsblik, er det en intimiderende udstråling der spejles ud fra den ellers rolige og venlige mand, og farven er som en lys nød, der giver en intens kontrast til de ellers mørke farver der pryder ham.

Richard arbejder som sagt oftest udendørs, og det bærer han præg af. Tøjet er praktisk og varmt i jordnære farver. Det er ligeledes slidt og godt brugt, da han ikke udskifter det ofte trods midlerne er til det. Tanken om at gå et par nye støvler til gør ham træt, desuden, hvorfor udskifte noget der stadig fungere?
Om sommeren er det tunge varme pelstøj udskiftet med noget løst og oftest i solens stærke stråler går han i bar overkrop. En overkrop der tydeligt viser hans styrke, men også mange ar, snit og brændemærker efter arbejde i især smedjen og på jagt. Mest synligt er arret over hans højre kind, men intet der skiller sig voldsomt ud blandt Turmeliniens hårdtarbejdende folk.

Magi

Magisk evne (1): Ingen magisk evne

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Richard er både af udseende og personlighed et tydeligt udendørsmenneske. Han finder ro i naturlige omgivelser, og en spadsertur i skoven kan gøre hovedet klar og tankerne nemmere at rumme. Generelt er han en rolig mand der langsomt har ladet årerne snige sig op på ham, uden at ændre megen karakter fra sine unge dage. Han er stort set lige så aktiv som han altid har været, trods løberiet er overstået og han i stedet går frem og tilbage, oftest tungt lastet. Dagene med at konkurrer om hvem der kunne løbe længst med en tung sække mel, er for længst overstået.
Overordnet er han beskrevet som en venlig mand med et varmt glimt i øjet og oftest med et lille smil på læben. Han har en lun munterhed over sig og en kluk-latter er ikke langt væk fra ham når han høre sjove historier og fortællinger. Richard er netop en lyttende mand der hellere end gerne lægger øre til en talestrøm der kan gøre de fleste kuldrede. Han er opvokset blandt kvidrende kvinder og hans søstre var ivrige fortællere om deres dag, liv og drømme.

Bag det venlige ydre venter der ikke kun glad dage og evig munterhed. Han er en mand stærkt styret af sin retfærdighedssans, der oftest ramler ind med hans overbeskyttende og omsorgsfulde gen. Han er en beskytter helt ind til benet, og det bringer ofte ham i nogle uheldige situationer. I hans ungdom tog han mange pryl for andre og stilte sig imellem så de unge og mindre kunne slippe væk. Mængden af blodnæse og blå mærker han har fået på den bekostning er høj. Richard sætter derfor ikke sit eget liv, nær så høj grad som alle andres. Det har betydet at især hans mindre søskende på morens side, ikke altid har mærket den nødvendige konsekvens for deres handlinger.

Da Richard er opvokset i et lavt socialt lag, er det begrænset hvor meget undervisning han har haft. Han kan ikke læse det knørklede sprog, og slet ikke nedskrive det af nogen art. Hans historiekendskaber er begrænset, og trods han nogenlunde ved hvad retning han skal gå for at nå de forskellige provinser og landsdele i Krystallandet, ved han ikke meget om stederne, deres skikke eller lignende. Hans viden strækker sig over Erneyll slægtens jord, Turmeliniens rige natur, skove og dyreliv. Praktisk, er det et skarpt hoved der sidder på hans skuldre. Hans fingre er lærernemme og han har mange års erfaring i smedjen til at vide hvordan man begår sig i det varme og ikke mindst farlige miljø. I den forbindelse blev han som ung ligeledes trænet i at bruge våben, skulle uheldet være ude, men hans hverdagsbrug af våben holder sig til jagtkniv, bueskydning og at skinne et dyr. Men han glemmer aldrig føddernes dans i en sværdkamp eller den praktiske brug af en økse mod sin modstander, når øksens egentlig formål med at ramme en brændestub ikke er højestprioritet.

Baggrundshistorie

Intet kan modsige sig, at Richards tilkomst til denne verden var intet mindre end et uheld.
Hans kære moder havde glemt at tage sine urter en skæbnesvanger dag og det havde resulteret i en uventet graviditet i en branche hvor en rund mave ikke bragte mange kunder med sig. Trods de uheldige omstændigheder, fandt Marie en måde at få det hele til at hænge sammen og fødte en sund, rask og stor dreng der voksede op i kærlige men noget unormale omgivelser. Hans mor lod ham aldrig føle at han var uønsket, og der var andre børn i skøgehusets omgivelser at bruge tiden med. Han husker sin barndom som fyldt af latter, kys og kram fra ikke kun hans egen mor, men også mange af de andre kvinder nev ham i kinderne og roddede ham i det kraftige mørke hår.
Livet føltes derfor ikke så hårdt, trods han siden han kunne gå, hjalp til med vasketøj, lærte at hugge brænde og fik, med hjælp fra en af byens enspændere, der også var en ganske fast kunde, lært at begå sig i skoven og jage til føden, når han ikke samlede de bedste stykker træ ind og huggede træer ned med de andre drenge for at klargøre sig til de kolde vintre.

I mange år, gik han uden viden om hans faderlige ophav, og trods han følte en mangel på et forbillede, var han ikke ked af sin situationer. Hans mor fortalte gode historier om den blide mand, som Richard mindede hende om oftere og oftere som årerne tog til. Hun ruskede ham i det brune hår og kyssede ham på panden. Det kunne ikke havde været nogen ond mand der gav ham liv, når hun var så varm og blid mod ham.
Men det forberedte ham ikke på afsløringen der gjorde den næsten voksne teenager til at gå i baglås.
Den store knægt hamrede løs på det glohede metal nede i smedjen, mens sveden løb ned over hans krop. Han havde været heldig at få tilegnet sig nogle timer som hjælpedreng i en mindre smedje, og på grund af hans styrke stod han nu i en langt større smedje end han havde forestillet sig og arbejdede effektivt og koncentreret om at forme hesteskoene perfekt til hoffets jagtheste. Han tørrede soden af panden, da han så den stadig unge fyrste muntert tale med smeden. Han havde altid haft et godt rygte ude i landsbyerne, og Richard mærkede også en krølle på hans læber og at hans øjne blev større ved synet.
Men fra første øjenkontakt, startede en omvæltning i Richards liv som ikke kunne bremset. Det venlige smil stivnede og forklaringen der fulgte efter nogle uger var hårdtslående.

Richard havde alle dage vidst at han var en uægte søn af en eller anden men at det skulle være fyrsten af Erneyll var nok til at gøre ham helt svimmel. Han vidste ikke engang hvad ben han skulle stå på, og mange ting og nærmelser blev gjort forsigtigt og med nervøse skridt. Fra begge parter. Fyrsten havde været ung, ugift og der var intet underligt i hvad der var sket. Alligevel stod Richard med svedende hænder, et hjerte bankende af angst og nervøsitet om han havde fået alt soden ud af håret, da han blev præsenteret for sin fars kone og ikke mindst familie. Ikke mange havde budt deres afkom fra deres unge dage, og specielt ikke et ukendt et som Richard, ind til sin familie og lod ham vide at han trods alt der var sket, var velkommen.
Richard fik derfor flere søskende, nogen mere villige end andre til at give ham en plads i deres liv og hjerte end andre og som årerne tog til og han fik sig bygget et hjem i skoven, kom de også på besøg.

Selvfølgelig gik rygterne og mange i dag, ved også hvad og hvem Richard er uden altid at kunne sætte navn på. Tilnavnet bastarden af Erneyll var kommet for at blive, men som Dionisias historier når hun præsenterede ham for fjernslægte eller nyankomne der fik et glimt af "skampletten" blev mere og mere morsommelige at lytte til, des mere smilede Richard hver gang øgenavnet blev nævnt.
Richard lever stadig et simpelt liv i Turmeliniens storslåede skove, hvor han jager til eget forbrug og har med fyrsten hjælp fået etableret sin egen lille smedje. Han tager oftest ind til storbyen og hjælper til i smedjen der, eller for at sælge skind og træ til de mere uheldigt stillede (noget han sjældent kræver krystaller for nu sandheden skal frem) og så er der muligheden for at nyde en øl i godt og lattervarm selskab.

Familie: Far: Iorvo Edan Tiernan af Erneyll
Mor: Marie Bjergkrystal - Skøge

Halvsøster: Anne-Marie Stenhjem - 3 år yngre Richard
Svoger: Morten Stenhjem
Anne-Marie og Mortens børn

Halvsøster: Julie Bjergkrystal - 5 år yngre end Richard - Omrejsende frifugl

Richard er beslægtet med fyrstefamilien gennem sin far, og har derfor halvsøskende på den side, ud over de andre børn som hans mor fik.

Andet

Richard har en jagthund ved navn Mille der oftest går sammen med ham, og ellers passer på hans hytte i skoven når han ikke er hjemme.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Fantastisk
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Fantastisk
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Elendig
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Helli , Alianne_ , Mong, Blæksprutten, Dragonflower, Krystal
Lige nu: 6 | I dag: 12