Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Sha’thar RomaxioKaldet: Prometheus ”Jago” Priamus. Korporal Priamus eller Jago af rekrutterne, Prometheus og Korporal Priamus af et par overordnede og Jago af alle andre
Køn: Mand
Alder: 834
Fødselsdag: 22. juli 1185
Tilhørsforhold: Retmæssig Ond
Tro: Zaladin og Thatos
Erhverv: Underviser ved Mørkets hær
Nuværende levested: Obsidianøerne - Sit eget værelse på den nye fæstning på Obsidianøerne
Race: Dæmon
Udseende
Højde: 187 cmVægt: 90 kg
Man er ikke i tvivl, når man ser Jago, at han er en militærmand. Hans ranke holdning, brede skuldre og hans udstråling fortæller sit eget sprog. Og så ses han oftest i sin uniform, når han befinder sig i sikre omgivelser, men selv iklædt civilt tøj, vil man stadig antage ham som værende soldat. Der er bare noget over ham.
Som sagt ser man ham oftest i den sorte uniform, når han opholder sig ved Mørket, førhen Kzar Dûn, nu Obsidianøerne, men når han har fri, kan han sagtens spottes i en almindelig skjorte og et par pæne, men behagelige bukser. På fødderne har han altid et par lette læderstøvler med skaft til midt på læggen.
Er han på arbejde væk fra Mørkets hovedkvarter, er han iklædt civilt tøj alt efter årstiden og efter opgaven, men for det meste stadig i pænt tøj, da han ikke bryder sig om at ligne en landevejsridder eller en bonde.
Både uniform og skjorte sidder godt på hans krop – han er muskuløs på den slanke måde, bred over skuldrene og smal over hofterne. Det er nemt at se på ham, også med tøj, at han bruger det meste af sin tid på at bruge sin krop. Musklerne er tydelige under hans hud, der er skæmmet med flere både store og små ar spredt ud over kroppen. Flere har en mørk skygge over sig, og afslører, at det er en Mørkets kriger, der har healet ham med evnen fra amuletten. De to største ar er et, der går ned over hans skulderblad og ryg og et anden, der går ned over hans ribben og mave. Et par steder har han større plamager af ar efter brandsår efter sin egen evne.
Når man er færdig med at kigge på hans krop, kan man løfte blikket til hans ansigt, der på en eller anden måde også udstråler samme udtryksløshed, der hænger over ensformigheden hos soldater. Men der er masser af liv i hans metalgrå øjne og det virker også lidt som om, at han smiler meget. Når man ikke ser det. Han er for det meste glatbarberet, men det sker en gang i mellem, især hvis han har tilbragt tid uden for Mørkets tilholdssted, at han ender ud med et fuldskæg.
Det mellembrune hår er altid holdt rimeligt kort. Hans hår har et let gråt islæt over ørene og hans skæg har også et par grå strejf. Han ligner en mand midt i fyrrene, og sådan har han set ud i størstedelen af sin levetid. Hans krop er nemlig stadig den originale, på en eller anden måde er det lykkedes ham ikke at blive slået ihjel.
Han har altid et dværgesmedet stort ethåndssværd ved sin side. Sværdet har, ned af bladet, en indgravering på dæmonisk: ”Ingen smerte, ingen sejr.” Når han er ude, har han også en kniv i bæltet og ofte også bue og et pilekogger eller en armbrøst.

Jagos ørneskikkelse:
Jago tager skikkelse af en kongeørn. En stor ørn på omkring 4 kilo med en kropslængde på omkring 90 cm og et vingefang på omkring 2 meter. En stor ørn, der dog flyver meget elegant og derfor ikke ser så ørneagtig ud i luften. Kløernes længde ligger i mellem 5-6 cm.
Dækfjerene på kroppen er mørkebrune, men man kan se de lysere dun under. Hovedet er en smule lysere. Fødderne er gule. Næbet har en smule gult, men er ellers sort.
Modsat en almindelig kongeørn, hvis øjne er brune, skifter hans øjne ikke farve fra hans menneskeskikkelse, og han vil derfor altid kunne genkendes på sine grå øjne.

Faceclaim: Gordon Matthew Thomas Sumner
Magi
Magisk evne (1): Energikugler – Jago kan skabe kugler af ren energi. De lyser svagt i et blåhvidligt lys, der ikke oplyser noget mere end en halv meter væk. Størrelsesmæssigt kan han lave dem så små som ærter og så store som et menneskes hoved. Han kan ikke lave mere end én af gangen i hver hånd, lige meget størrelsen. Så snart kuglerne bliver større end et æble, skal han bruge begge hænder til én kugle.At røre ved en energikugle vil, alt efter størrelsen, være meget ubehageligt og smertefuldt. Jo større, jo mere ondt gør det. Man ville måske forbinde den blåhvide farve med kølighed eller elektricitet, men det er i stedet en meget stikkende, varm følelse, som en masse gloende små nåle, der bliver boret ind i huden på en. Jo større kugle, jo længere trænger smerten ind og jo længere varer den. Smerten ér kun på det område på huden, kuglen rører, men den trænger længere ind, igen som hvis man blev stukket med gloende nåle.
Kuglerne svæver, hvor Jago efterlader dem, men han kan skubbe til dem og kaste med dem, så de flyver af sted. Når han bruger sin magi, svæver de lidt over hans hånd, så de ikke kommer i kontakt med hans hud og de vil sky hans hånd som var de omgivet af et magnetisk felt. Men kun når han bruger magien, ellers kan han røre ved dem som alt andet de kommer i kontakt med.
Hvis to kugler rammer hinanden, opstår der en overbelastning og de laver en eksplosion. Jo større kugler, jo større eksplosion. Eksplosionen opstår fordi der er for meget energi på for lidt plads, og den består af trykket fra når energien, der udvider sig ganske pludseligt. Eksplosionen er varm, så varm, at ting, der står for tæt på nulpunktet, vil brænde op eller smelte. Levende væsner vil dø eller få meget grimme brandskader. Jo længere væk man står, jo mindre skade.
Eksplosionens styrke afhænger helt og holdent af mængden af energi. Jo større kugler, jo mere energi. De største kan sprænge hul i en almindelig mur af sten.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet
Magisk evne (2): Formskiftning – Jago kan skifte skikkelse til en kongeørn (se beskrivelse under udseende). Det er kun selve skiftet, der kræver chakra, og derfor kan han skifte nogle gange i løbet af en dag. Er han for længe i enten menneskeskikkelsen eller ørneskikkelsen bliver det sværere for ham at skifte. Han skal helst ikke blive i ørneskikkelsen mere end højest en uge, da han begynder at glemme sit rigtige jeg.
Når han skifter, skifter hans tøj og mindre genstande med ham. Han kan have en lille taske på ryggen og et sværd ved siden.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol
Personlighed
Jago er en mand, de fleste finder naturligt at respektere. Han er dybt loyal overfor Mørket og kunne ikke forestille sig nogensinde at gå i mod Mørket som organisation. Han har igennem tiden stillet spørgsmål til overordnede, han ikke følte arbejdede for Mørkets bedste eller simpelthen ikke gjorde deres arbejde godt nok, men aldrig Mørket i sig selv.Alle ved, at Jago går op i regler. Han følger dem helst til punkt og prikke, og hvis han føler sig nødsaget til at bøje eller bryde en regel, er det næsten altid med samvittighedskvaler. Han er en rimeligt retfærdig mand, og han behandler folk med respekt. Men respekt skal tjenes, og formår man ikke at få den, vil man også opleve, at man ikke betyder meget i Jagos verden.
Har man hans respekt, vil man også få hans vilje til at hjælpe og stå til rådighed.
Som underviser er han hård, men igen, retfærdig, selvom nogle elever ikke ser det sådan. Gør du dit bedste vil han komme med små tilkendegivelser af ros, men modarbejder du ham, bliver dit liv ikke let. Han finder sig ikke i modstand, ligegyldighed eller aggressioner, og den slags vil blive afstraffet passende.
De fleste af hans rekrutter vil nok se ham som lidt af en stivstikker uden humor, da han tager sit arbejde meget seriøst. Er de heldige, vil de se ham som en mere afslappet, let leende mand, når han er ude af uniformen.
Man skulle måske ikke tro det, men han anser ikke følelser, traumer eller andet som svagheder, der skal bankes ud, men noget der kræver til og bearbejdning. Han er ikke ligefrem selv en mand af følelser, men han lægger et lyttende øre til, når det er nødvendigt og kommer med nogle få, gode råd.
For ham er det vigtigt at bygge en kriger, der ikke vil falde sammen i kamp, en kriger, der vil dø for Mørket uden tøven, og han træner sine rekrutter med en blanding af smerte, forståelse og sammenhold, så de kan holde til så meget som muligt i fremtiden. Og han slipper dem ikke, før han er nogenlunde sikker på, at de vil give deres liv for Mørket.
Jago har sjældent rigtigt fri, da hele hans liv er Mørket. Træner han ikke, er der papirarbejde eller små opgaver på borgen. Men når han har fri, nyder han gerne godt selskab fra andre krigere, en bog eller flyveture i sin ørneskikkelse.
De fleste anser ham for at være rigid og strid, men så snart han er i selskab med venner eller ligesindede, kan han sagtens le af vittigheder og lytte til folks historier. Det er sjældent, at han fortæller noget selv, så de fleste ved ikke ret meget om ham, ud over det de står med nu og her eller hvad de hører andre steder.
Ingen ved, hvorfor han bliver kaldt Jago. Der er forskellige teorier, men du vil aldrig høre Jago be- eller afkræfte noget. Han er ligeglad med sladder og lader folk snakke som de har lyst.
Han vil helst ikke kaldes ved sit fornavn, og det er kun rekrutterne og nogle af hans overordnede, der kalder ham Korporal Priamus. Han er bare Jago, og det passer ham fint.
Jago er en meget rolig mand, nede på jorden og med det store overblik. Han er ikke helt let at gøre rasende, og det har man som sådan heller ikke lyst til. Han kan sagtens blive vred, men han har stort set altid kontrol over sig selv, og arrige følelser har ikke en tendens til at påvirke hans beslutninger.
Vold er en stor del af hans liv, og det er ikke noget han forsøger at undgå. Han ved, at han er veltrænet fysisk og psykisk, og han er også af den overbevisning, at folk lærer mest, hvis det gør ondt.
Dog er han ikke den dæmon med flest dødsfald på samvittigheden. Han slår ikke ihjel for sjov, det ser han ingen grund til, men fortjener du det, om du er hans modstander i kamp, fra Lyset eller på andet måde har gjort noget, der kræver døden som straf, blinker han ikke. Så er døden dit lod.
Styrker:
- Kamperfaring og evner med forskellige våben og teknikker
- Han er rimeligt vellidt og respekteret
- Selvkontrol og køligt overblik i de fleste situationer
Svagheder:
- Kan somme tider have problemer med at følge en ordre, hvis den, for ham, ikke virker gennemtænkt eller til det bedste
- Støtter sig lidt for meget op af regler og traditioner
- Bliver hurtigt bevægelsessyg, så han hader at sejle og køre i vogn. Hest går lige. Han elsker at flyve dog
Baggrundshistorie
Jago blev født en sommerdag i en lille hytte i Norden. Omkring ham var et lille samfund af nordboere, der ikke var klar over, at de to væsner, der nu blev forældre, var dæmoner. Så selvom Jago godt vidste, at han var en dæmon, voksede han op som menneske i dette lille hyggelige samfund, der levede af at fiske og opdrætte små hårdføre får. Han lærte at være jordbunden og at hårdt arbejde var vejen frem. Og hans far lærte ham at svinge et sværd og at kunne forsvare sig selv.Da han var 18, startede krigen om Nordlandet. De første par år boede de i fred, men til sidst kom kampene, de sårede og flygtninge også til deres lille rolige hjem. I blandt dem var en dæmonjæger. Hun så med det samme, hvad Jago og hans forældre var, og selvom de fleste i den lille landsby ville se igennem fingre med det, var de tilkomne ikke så venligtsindede og Jago måtte flygte med sine forældre. Hans mor kom til skade, og til sidst kunne hun ikke følge med mere. Jagos far blev tilbage ved hende, men sendte Jago videre. Han måtte klare sig selv. Om de døde eller overlevede ved Jago til dags dato stadig ikke, men han antager, at dæmonjægeren slog dem ihjel.
Ikke længe efter blev han hevet ind i krigen om Nordens frihed. Han ville beskytte sit hjem, sit land, og på denne måde kom han til at se Lyset som fjenden. De skabte krigen og tog friheden for dem, der ønskede fred.
Som krigen lakkede mod enden og Norden tabte sin kamp, var Jago efterhånden blevet en anden mand. Hundrede år i krig havde hærdet ham, han var blevet en kriger og havde lært meget om loyalitet og respekt for dem, man blødte med. Han havde opdaget sin evne til at lave energikugler og lært at bruge den.
Da han og hans gruppe af modstandere var på flugt fra soldaterne fra Krystallandet, henvendte en af de andre sig. Han havde et tilbud til Jago. Noget andet at kæmpe for, noget at hævne sig på for Nordens fald. Jago lyttede til ham, og sagde ja. Og sådan kom Jago ind i Mørket.
Han elskede det. Disciplinen, ensretningen og rangordenen. Han affandt sig fint med at følge ordrer, men det varede ikke længe, inden hans potentiale blev opdaget og brugt, så han steg i graderne. Snart gav han selv ordrer, først som korporal og derefter som major. Og en dag blev han ridder, omkring halvandet hundrede efter, at han sluttede sig til Mørket.
Ikke længe efter, at han var blevet ridder, var han på rekognoscering med nogle få krigere. Det kom til kamp mod en flok banditter, og Jago blev ramt af en økse og ville have endt sine dage der, hvis ikke en kriger havde reddet ham ved at slå banditten ihjel. Krigeren, der havde slægtsnavnet G'winnan, et simpelt menneske, endte med at blive en god ven af Jago, der begræd hans død af alderdom år senere, men Jago blev ved med at holde kontakt til familien.
Årene gik og Jago kæmpede for Mørket. Han levede for Mørket og for sit had mod Lyset. Han fulgte de forskellige Generaler næsten uden brok, var loyal og blev kendt som en hårdtarbejdende soldat, der blev respekteret blandt både dem over ham og under ham. Et liv fyldt med regelmæssighed, men et liv der aldrig blev kedeligt.
Men det blev ikke ved med at gå godt. En dag, samme år som Aldemar blev sat på tronen i Krystallandet, han ledte en gruppe af krigere ud i Krystallandet sammen med en anden ridder, blev de lokket i et baghold. Da massakren var færdig, var det kun Jago og to krigere, der var sluppet levende derfra, Jago hårdt såret.
Det blev besluttet, at Jago, og den anden ridder, der ikke overlevede, kunne have forhindret bagholdet, da der var nogle oplysninger, der ikke var blevet taget i betragtning af de to riddere. Den daværende general meddelte Jago, med dyb beklagelse, at han ville miste sin rang som ridder, blive degraderet fra major til korporal og taget af aktiv tjeneste. Et hårdt slag for Jago, som havde haft rangen som oberst inden for rækkevidde, dog protesterede han ikke, for han havde mistet mange folk og havde det dårligt med det. Men inden han fik lov at gå, fortsatte Generalen, at han ville blive sat til at hjælpe med at træne de nye rekrutter. Noget Jago accepterede med et buk og en blandet følelse. Det var uden tvivl en tjeneste fra Generalens side, og Jago kastede sig over opgaven uden brok, som med alt andet, han fik besked på.
Det varede ikke mange år, før der ikke var tvivl om, at han havde fundet sin rette hylde. Han var god til at undervise og god til at lære de nye, hvad det ville sige at tjene Mørket. Det han var bedst til, var at få styr på de rekrutter, der ikke var glad for at følge ordrer og dem, der egentligt ikke havde lyst til at være der. Snart var det kun de umulige rekrutter, han arbejdede med, under opsyn af hans overordnede, men en dag, en femten års tid efter han var blevet degraderet, blev det besluttet, at det naturlige ville være at lade Jago tage sig af de besværlige rekrutter for sig selv under sit eget opsyn, og han var nu ledende træner for dem, der ikke fandt sig til rette under almindelig træning.
Mange var utilfredse, da Ethelihn blev udvalgt som den nye General, men Jago støtter hende fuldt ud, både fordi han finder hende som et passende valg, trods hendes race, og fordi hun er efterkommeren af den kriger, der redde Jagos liv for så mange år siden. Han har fulgt hende fra han fandt ud af, at hun var kommet til Mørket, været hendes støtte, og man skal være lidt forsigtig med at tale grimt om hende i Jagos nærvær, for han viser gerne sin loyalitet med hårde næver.
Da ærkedæmonen Merihem slog Lord Sabbatin ihjel og overtog titlen som Mørkes Herre, fulgte Jago med igennem portalen til deres nye hjem. Mørket er hans liv, og han har ikke andet.
Familie: Forventer at hans forældre er døde for mange år siden
Andet
Jago er ambidekstral, altså han bruger begge hænder lige godt. For ham har det ingen betydning, om sværdet/pennen/whatever er i højre eller venstre hånd.Derudover slår lidt af ørnens evner igennem ved ham, også uden at han bevidst bruger evnen. Han ser utroligt godt og er ganske dygtig med bue og pil, armbrøst og generelt til at ramme ting, når han kaster.
Færdighedspoints
Fysisk styrke: Over middelSmidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Middel
- No pain, no victory -
Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3
Lige nu: 0 | I dag: 3