Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Viktoria Marie de Pompadour neé Rosenkrans
Kaldet: Viktoria, Vicky, Bedste
Køn: Kvinde
Alder: 556
Fødselsdag: 13. Oktober, år 1463
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Aladrios
Erhverv: Tidligere adelig - Urtekyndig
Nuværende levested: Azurien: Flodlandet - Azurien
Race: Vampyr
Uddybende om race: Tidligere Menneske

Udseende

Højde: 165 cm
Vægt: 60 kg
Øjne: Klare blå
Hår: Gråhvidt, tidligere blond. Håret er kort og krøller let
Hud: Bleg, som mangler det levende glød.
Kropsbygning: Spinkel og påvirket af hendes høje alder før hun blev vendt. Hendes krop bære præg af alderdommen og det faktum at hun aldrig har været en person med mange muskler.
Hverdagstøj: Afslappet og altid kjoler af en eller anden art, som oftest er løstsidende. Hun bære det med en vis ynde der afsløre en stand højere end bonde. Også selvom det er beskidt efter havearbejde
Særlige kendetegn: Viktorias mest specifikke kendetegn er det faktum at hun aldrig ser ud til at blive ældre. Den gamle dame har boet i huset i flere århundreder, men tilpas isoleret til det ikke vækker opsigt hos mange. hendes blege hud plejer forvirre nogen når de ser hvor frodig hendes have er, ellers ligner hun en ganske sød og rar ældre dame.
Faceclaim: Helen Mirren

Magi

Magisk evne (1): Grønne fingre
En mild form for plantemagi, som gør Viktoria i stand til at holde alt der har en spinkel gnist af liv tilbage i stilken, kan hun få det til at gro igen. Planter trives i hendes nærvær og påvirkes til dels også af hendes humør. Hun kan ikke fremtvinge det til at vokse ud af propationer, men derimod bringer gnisten til at holde væksten i gang i et naturligt tempo.
Lige meget hvor svær en plante er at tilfredsstille med jord, lys, vandmængde og lignende, vil det altid lykkes for Viktoria uden hun overhovedet skal tænke over det.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Styrker:
* Tålmodig
* Imødekommende og Venlig
* Rådgivning

Svagheder:
* Hemmeligheder
* Sin familie
* Ensomheden

Generel beskrivelse af personlighed:
Viktoria er på mange punkter den typiske ældre kone som bor en smule isoleret fra større samfund. Hun nyder at bruge tid i sin have, passe sine planter og er altid smilende og venlig overfor fremmede der kommer hendes vej. Hun nyder selskab, men er også tilpas i sit liv alene. Nogenlunde. Det er hendes udstråling og på mange punkter også en god grundsten af hvem denne Viktoria er. Hendes intelligens stammer ligeligt fra de mange år der er blevet hende skænket, såvel som bøgerne der altid har fyldt de mange reoler. Livet alene har øget hendes forståelse for livet og hendes kløgt.
Derfor er hun ikke nervøs for at give råd fra sig til enhver der skulle havde brug for det. Hun lukker alle ind, giver en kop tid og hvis du har brug for en der lytter, er Viktoria det rigtige valg.
Men enhver person, hvor perfekt og afslappede de end fremstår har sine laster. Viktoria er opvokset i adlen, og har stadig dele af den holdning tilbage i krop og sjæl. Trods hendes åbenhed, ved hun også hvilken magt samfundet har og hun lever stadig under de stramme krav. Da hun mistede sin status som menneske, blev hun isoleret fra det liv hun kendte, og hun vil til enhver tid vide, at hendes vampyrstatus kan bringe hendes liv i fare og derfor hemmeligheden hun forsøger desperat at holde inde.

Baggrundshistorie

Viktoria opvoksede som den ældste pige i Rosenkrans handelsslægten, med oplæring i at opvarte sin mand, fremstå rigtig for offentligheden og havde intelligensen der hørte adlen sig til. Hun vil ikke sige hendes barndom har båret præg af ulykke eller sorg, men derimod været som hun altid var vokset op til at tro den skulle være. Som hendes storebror overtog handlen, blev Viktoria i en ung alder giftet væk til arvingen af Pompadour slægten, velvidende at hun skulle leve et liv som fyrstinde, når rækken gik videre. Et arrangeret ægteskab, der resulterede i et livslangt venskab og bånd med varme, latter og troskab. Viktoria var ikke klar over, at denne måde at leve på, ikke var en romantisk kærlighed, men ægteskabet var stadig kærligt, og resulterede i tre børn, som nåede at nærme sig voksenalderen før Hubert og Viktoria overtog pladsen som Fyrste og Fyrstinde.

I en alder af 62 år, ramte sygdom Viktoria, der indenfor ganske få dage gik fra let ubehag til knap at kunne holde sine øjne åbne på grund af kroppens træthed. Hun havde levet et liv, fået børn og børnebørn og selvom det smertede hende at forlade dette familieliv, var det tid. Men Hubert tog et valg for sin kone, der senere skulle vise sig at bringe hende et langt længere liv en menneskeligt muligt. Det var mere held end forstand at Viktorias udkørt krop klarede forvandlingen, og da hun vågnede var hun forfærdet over hvad hendes mand havde gjort, og hvor nøje planlagt han havde været. Hushovmesterens familie stod allerede klar med blod og en slægtslang kontrakt om altid at stå til hendes rådighed. Og når det i sidste ende nåede til at alderen indhentet Huberts helbred, nægtede hun at omvende ham. Som hans hukommelse svigtede, fik hun ham hver gang overbevidst om at der lige gik et par dage mere, indtil hun ville omvende ham. Indtil Kile stod for døren og tog hans sjæl til dødsriget og efterlod hende alene tilbage. Gradvist blev familiens øvrige medlemmer ældre og Viktoria indså at hun var efterladt til for evigt forbandet til at se alle hun elskede dø når deres år var opbrugt, og da hendes datter døde som den sidste af sine børn, prøvede hun for første gang at tage sit liv ved at stå i solen.

Viktoria gik ud i solen. Lod solens brændende varme stråler ramme hendes sygeligt blege hud. Hun ville ikke føle smerten mere ved at være efterladt. Hendes mand gennem tres år var død. Hendes to ældste var blevet dræbt i kamp. Hun havde set sin datter dø af alderdom. Hun var træt. Hun stod i det klareste sollys, som reflekterede op i den hvide sne, og hun havde aldrig følt sig mere fanget i mørke.
Hendes hud begyndte at brænde, smerten var gennemborende. Viktoria stønnede i smerte som hun stirrede op i solen. Lod sit syn forsvinde lidt efter lidt, mens tårerne fordampede på vejen ned af kinderne. Solen var hendes sidste vej. Den måtte kunne dræbe hende. Måtte kunne fjerne hende fra dette helvede hun var tvunget til at leve.
Victoria vidste ikke dengang at solen ikke kunne dræbe hende. Men barnestemmen bag hende bragte hende tilbage. Hvad laver du, Bedste. Pigen gned sine øjne i den skarpe morgensol, og havde en kludedukke til at hænge slapt fra sin anden hånd. Viktorias hud var slemt solbrændt, hendes syn var skadet, men hun var stadig i live. Pigen tog hendes hånd og trak hende med ind, med en sød reprimante om at Bedste jo ikke kunne tåle solen. Hun havde mistet så meget, men hun havde fået så mange andre glæder til trods for det.

Hemmeligheden blev efterhånden svære at holde i de adelige kredse og hun valgte til sidst at flytte ud i en hygge udenfor en mindre bydel i Azurien. Tilstrækkelig tæt på og stadig langt nok væk til at det ikke vækkede mistanke. I processen fulgte en ung ugift kvinde fra hushovsmesteren familie med for at give blod. Det var en midlertidig løsning og hun skulle skifte sin personlige tjener ud som de ønskede at blive gift og stifte familie. Men Sally rejste aldrig, som deres venskab byggede sig stærkt og solidt. I trin med at den unge kvinde blev ældre ændrede følelserne sig til mere varme til kærligheden var blomstret op som den smukkeste blomst i haven.
Forbandelsen ved at være udødelig, er at se alle dem omkring sig forsvinde som en del af naturens gang. Vi kunne leve evigt sammen. Vi ville aldrig være adskilt. Viktoria var fristet til at vende hende. Fristet til at danne sit første blodbarn, men gjorde det ikke. At være vampyr var en forbandelse. Nok havde hun andre glæder end et dødeligt menneske, men hun havde også større smerte. Hun valgte ensomheden, og så sin bedste ven, sin kærlighed og sin samlever drage sit sidste suk.

Siden da har Viktoria haft hovedfokus på at forbedre sin have, og få flere planter til samlingen. Specielt dem som vokser bedst i månens kolde skær fremfor solens stærke. Hun laver urter, sælger dem nogle gange, men oftest giver dem væk til dem i nød og har efterhånden modtaget den kærlige titel som Skovheks af landsbyen småbørn
Hushovmesterens familie donere stadig blod, men Victoria har nægtet en ny personlig tjener og lever sit liv alene. Alene og isoleret, så selvom hun har en nogenlunde forståelse for hvad der sker ude i landet, interagere hun sjældent i de større konflikter. Hun føler sig for gammel til den slags, og hvad kan hun i grunden gøre?

Familie: Far: Martin Rosenkrans - Død
Mor: Karoline Rosenkrans - Død
Storebror: Abraham Rosenkrans - Død
Lillesøster: Elisabeth Bardenfleth - Død
Lillesøsterens slægt (Bardenfleth) er stadig nulevende.


Ægtemand: Hubert de Pompadour - Død
Børn: Henriette, Théodore og Phillipe - Døde
Børnebørn, oldebørn og videre ned forgrenet ud i andre familier

Nulevende kendt slægt:
Fyrste Emile de Pompadour (NPC)
Fyrstinde Blanch de Pompadour (NPC)
- Mirabelle de Pompadour II (ældste datter til fyrsten)
- Spencer Maxwell de Pompadour (søn til fyrsten)
- En søn af Emile
- Lucy de Pompadour (Yngste datter)

Lous de Pompadour (Fyrstens bror - NPC)
Celeste de Pompadour (Lous kone - NPC)
- Amelia de Pompadour
- Tre andre børn af Lous og Celeste (NPC'er)

Kragne Kjelthunra de Pompadour (NPC)
Sophiae Kjelthunra de Pompadour (NPC)
- Thedric Vàlin Kjelthunra de Pompadour (NPC)
- Hygiea Kjelthunra de Pompadour

Samlever: Sally Ainsley - Død

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Under middel