Cora

Krystalisianer

Status: Inaktiv

Godkendt: 08.01.2019

Antal posts: 105

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Coramia Cezara N'chari
Kaldet: Foretrækker Cora N'chari, til nøds Cezara
Køn: Kvinde
Alder: 132
Fødselsdag: 22. september 1887
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Zaladin og Nalish’ra
Erhverv: Lejemorder, lejesoldat eller andet, hvor hendes evner med våben og i kamp kan bruges, samt sommetider hjælper hun med at amputere lemmer med sin ene evne (det synes hun er meget sjovt)
Nuværende levested: Omrejsende - Omrejsende
Race: Mørkelver

Udseende

Højde: 178 cm
Vægt: 57 kg
Cora kommer fra en familie, hvor moderens slægt ikke har hvidt hår. Cora har, i modsætning til sin storebror, arvet et mørklilla hår. Det når hende efterhånden næsten til lænden, men hun har det for det meste sat op i en lidt høj hestehale, så det ikke hænger for meget i vejen.
Hendes hud virker lysegrå i forhold til håret, lysegrå med et hint af lilla.
Hendes øjne er sorte med en kraftig rød farve der, hvor andre har hvid. Vreden er altid at spotte i dem, vreden og hadet til sine omgivelser.

Hendes ansigt er meget androgynt og det sker, at hun bliver taget for en mand. Hun har en hæj kantet pande, et par høje og meget skarpe kindben. Kæbelinjen er feminin, men igen meget skarpt skåret. Kammen over øjnene er kraftig og hendes næserod er kraftig, hvilket nok er det der mest får hende til at virke en smule mandlig. Næsen i sig selv er spids og lang. Hun har smalle læber, der sjældent smiler.

Hendes krop er spinkel og der er ikke mange former. Hun har en lang yndefuld nakke, hun dog foretrækker at gemme bag et stort tørklæde. Hendes tøj skjuler hendes former og det kan være ret svært at se på hende, hvilket køn hun er – og hun foretrækker det sådan. Det eneste, der nogle gange kan afsløre hendes køn, er hendes stemme, der trods dens hæse lyd, er tydeligt kvindelig.

Hendes tøj er lavet til kamp. Hun går rundt med arm- og benskinner og skulderbeskyttelse. Støvlerne er tydeligvis elverlavet, slanke og lette og lægger ikke ekstra vægt til hendes spinkle krop. Bukserne er sorte og sidder løst om hendes tynde ben. På kroppen har hun en sort jakke og inden under den en sort lidt tætsiddende skjorte. Tørklædet om hendes hals er stort og rødt, den røde farve går igen på hendes skulderbeskyttelse. Både arm- og benskinner er af brunt læder.

På ryggen af hende sidder der altid to sværd, ikke specielt lange, men elegante og de vejer utroligt lidt. Igen tydeligvis elverhåndværk.
I hendes bælte sidder der to knive og en pung med hendes få værdigenstande.
Hun rejser rundt med en taske, hvis strop hænger skråt ind over hendes overkrop, men har en låsemekanisme, som hun hurtigt kan åbne og tasken kan falde til jorden, uden at hun skal have den over hovedet.

Af kendetegn har hun flere ar på kroppen, især et på den yndefulde hals, og derudover er hun tatoveret på i ansigtet og på den ene arm.
Tatoveringerne i ansigtet består at tre hvide prikker i hver tinding og fem under hvert øje. Derudover har hun tre sorte streger over næsen og over underlæben ned mod hagen. Tatoveringen på hendes overarm består af et sirligt mønster, for de fleste uden nogen dybere betydning.

I det ene lange øre har hun tre små ørepiercinger og to ringe i øreflippen. I det andet tre ringe i oversiden af spidsen af øret og en enkelt ørestik i øreflippen.

Magi

Magisk evne (1): Sort is – Cora kan fremtrylle en substans, der kan karakteriseres som sort is. Det er meget koldt og der skal kun få sekunders berøring til at man får et let frostbid. Jo længere tid man rører, jo værre bliver frostskaden. Det vil også sige, at et sår fryser til, hvis det er i kontakt med isen i mere end et par sekunder, men efter nogle minutter vil kropstemperaturen have smeltet området igen og blodet vil fosse.
Det er hårdt som is, men kan også splintres som is, og egner sig f.eks. derfor ikke altid som våben, da metal er hårdere, men det kan bruges i nødstilfælde.
Cora kan lave større og mindre ting ud af is, f.eks. ville hun kunne lave kasteskyts, op til en ti stykker på længde og størrelse med en underarm, før hun har brug for en kort pause. Hun kan dog ikke lave noget, der er større end en overkrop.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Resistens i mod kulde – Cora kan ikke mærke kulde og hendes krop bliver ikke påvirket af den, så hun kan røre sin egen is alt det, hun vil. Og alt andet is. Hun kan godt mærke, at det er koldt, men ikke som vi andre, og hun kan ikke fryse. Dog foretrækker hun mere almindelige temperaturer og har ikke noget i mod moderat varme.
Evnen er passiv.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Cora er født hidsig. Der er næsten ikke et tidspunkt, hvor vreden ikke brænder i hendes mave og får hendes røde øjne til at skinne i had til sine omgivelser. Især omkring mænd har hun svært ved at lægge skjul på sin afsky. Hun hader mænd mere end noget andet og oplever sjældent at møde nogen, hun ikke drømmer om at skære i småstykker. En ting hun gør så snart, de tror, at de er værdige til at komme i bukserne på hende. Med sin sorte is som kniv, skiller hun dem fra deres kæreste ejes vedhæng, inden hun efterlader dem skrigende til deres skæbne. Helt uden at have det dårligt med det, så kunne de bare sørge for at holde den i bukserne.
Det kommer måske ikke som en overraskelse, at hun kun er til kvinder, så snart det kommer til sengeleg.

Det er ellers ikke fordi, at Cora går så meget op i tortur og pinsel, nej en ærlig slåskamp med en vinder og en taber, det er, hvad hun kan lide. Og hun elsker at slås, det er et udmærket afløb for hendes vrede, så hun står ikke tilbage fra at starte en kamp. Hun er ikke specielt stærk, men hun er smidig og hurtig og ved nøjagtigt, hvor hun skal slå for at kompensere for sin spinkle statur. Så selv de største mænd kan komme ned at ligge, folder hun sig først ud.
Hun elsker sine sværd og anser dem for at være hendes største styrke.

Kærlighed er ikke noget, hun nogensinde har kendt noget til i nogen større grad og hun føler heller ikke, at hun mangler den. Hun har været forelsket en enkelt gang eller to, hvilket aldrig er blevet til noget, og kun har afskrækket hende fra at føle nogensinde igen.

Nej, vreden er det, der fylder i hende, og det kan slet ikke understreges nok. Hun er jordens største hidsigprop og der går ikke mange timer i mellem, at ederne flyder fra hendes mund, eller hun råber så ingen er i tvivl om, at hun er i nærheden. Går der for mange dage mellem en kamp, bliver hun rastløs og derfor starter hun gerne uprovokerede slåskampe.
Det er ikke fordi, at hun drikker meget, da hendes slanke statur gør, at hun ikke kan tåle ret meget, og hun vil gerne beholde en nogenlunde form for kontrol.

Hendes største frygt er at blive et stykke legetøj i en mands hænder igen. Den magtesløshed skræmmer hende mere end noget andet. Mere end nogen form for smerte, de kan påføre hende. Faktisk er smerte ikke hendes største problem i verden, vreden brænder den væk.

Cora er selvfølgelig typisk sortelver på de fleste punkter, hun ser ned på alle andre racer end sin egen, og hun ønsker kun død over andre typer af elvere. Mennesker anser hun som værende små ynkelige væsner, og hendes største respekt ligger hos dæmonerne. Selvom de er nogle røvhuller.

Styrker:
- Våbenfærdigheder
- Mental udholdenhed
- Sin smidige krop og sin hurtighed
- Evne til at klare sig selv

Svagheder:
- Had til mænd
- Sin ukontrollerbare vrede
- Manglen på venner
- Sin race (racisme)

Baggrundshistorie

Cora blev født ind i en mørkelverfamilie bosiddende i Nordlandet. Familien boede i et af de større samfund deroppe, og havde allerede drømmebarnet, en stor og ondskabsfuld dreng, så Cora blev mere et lille sideprojekt. Først og fremmest navngav de hende noget så latterligt som Coramia Cezara, hvilket sagde lidt om, hvilke forventninger de havde til en pige.
Så Coras liv har været en stor kamp. Kamp for genkendelse som et levende individ, kamp for ære, kamp for kærlighed. Hun har trænet sammen med sin storebror, så meget han nu lystede, især fordi det hurtigt viste sig, at hun var bedre end ham til stort set alt. Undtagen ting med styrke og størrelse, Cora har aldrig været ret stærk og selvom hun blev en stor kvinde, var hendes bror bare det større.
Ud over volden og manglende kærlighed, var Coras barndom nok ret normal for en mørkelvers at være. Træning, træning, træning. Hun lærte at bruge sin krop og hun fandt hurtigt ud af, at to sværd var hendes mest effektive måde at slås på. Smidigheden var også et af hendes stærkeste våben, sammen med hendes stærke psyke, der blev hærdet fra helt lille.

Men hun var en kvinde. Og det var et problem, især på grund af hendes evner på træningspladsen og hendes heftige temperament og stærke personlighed. Mændene hadede hende og hun hadede dem for at behandle hende, som de gjorde. Overlegent og som om, at hun var intet.
En dag kulminerede det. Fire af dem angreb hende, holdt hende fast og gjorde unævnelige ting ved hende. Hun knækkede. Bare en lille smule. Men ikke mere, end at hun besluttede sig for, at de ikke skulle slippe væk med det, så hun gik til lederne af deres samfund. Krævede, at de unge mænd fik deres straf! Og hun blev grinet ud. Ingen ville hjælpe, ingen ville gøre noget, selv hendes familie så skævt til hende. Hun måtte jo bare opføre sig ordentligt eller kæmpe i mod.
Men nogle lyttede. Og de unge mænd oplevede at blive irettesat af egne familiemedlemmer eller af venner. Så to af dem besluttede sig for at hævne sig ved at gentage succesen. Men denne gang var Cora forberedt.
Den ene mistede livet. Den anden mistede noget af en bestemt kropsdel og ville aldrig kunne få det yngel, han kunne drømme om.
Pludseligt var det Cora, der havde gjort noget forkert. Hende, der var synderen. Så hun flygtede fra sit hjem, stak af og drog ud i verden, mere vred end nogensinde før. Og siden da har hun rejst rundt i Krystallandet og klaret sig så godt hun kunne, med blødende mænd i sit kølvand.


Familie: Forældre og en storebror, der lever i Norden

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Fantastisk
Chakra: Middel
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3