Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Esther Nielsdatter
Kaldet: Esther
Køn: Kvinde
Alder: 24
Fødselsdag: 5.12 år 2000
Tilhørsforhold: Retmæssig God
Tro: Laurana og Isari
Erhverv: Lærlig hos Hecate Reier
Nuværende levested: Azurien: Flodlandet - Lazura
Race: Satyr

Udseende

Højde: 149 cm
Vægt: 38 kg
Øjne: Mosegrønne store runde øjne. Ofte kaldt dådyrøjne.
Hår: Kort pjusket lysebrunt hår med massere af bevægelse og liv.
Hudfarve: Lys, hældende til bleg, med brunorange fregner over kinder og næse.
Kropsbygning: Spinkel, let af bygning.
Særlige kendetegn: Esther er lavstammet, nem at overse i mængderne og ikke særlig iøjefaldende. Det mest genkendelige ved hende, er de store mosegrønne øjne og det pjuskede hår. Normalvis bære Esther en amulet der gør hendes ben til menneskeben, men når hun ikke bære den, er det let at bemærke et par gedeben, med pels af samme farve som hendes hår.
Hverdagstøj: Praktisk og slidt. Ofte hullet, der beviser at hun arbejder.
Udstråling: Esther er hvad man kalder en lille stille mus. Hun siger ikke meget, holder sig fra problemer og indblander sig ikke i noget. Hun virker til at have nok i sin egen tilværelse, eller blot som en tilskuer til livet.

Magi

Magisk evne (1): Seer - Esther er født med evnen at kunne se fortiden hos personer og genstande. Det startede med objekter hun fandt efterladt på marken og i stalden som fortalte hende deres historie gennem minderne gemt i det gamle materiale. Esther lærte efterfølgende at det også galte mennesker, omend mere kompliceret. Hendes ommennesker har mange flere minder og dem nemmest at finde er de stærke og karaktertræk givende. Når Esther ser deres minder gennemgår hun de følelser personen havde og bliver stærkt påvirket af triste og skræmmende minder.

Esther har de seneste år som det faldte hende mere naturligt at se ind i fortiden, haft øjeblikke af glimt. Glimt af steder, personer og ting der ligger i fremtiden. Det er endnu ikke nemt for hende at tyde, og hun kan ikke tvinge det frem. Synene er spontane og korte.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Healer - nyopdaget evne da hun aldrig før har mødt skader i sit liv. Kun små tilfælde af sår og blå mærker mest. Den er ganske simpel og ukendt for hende lige nu, og holder sig til at heale småskader op til større halvdybe sår. Ingen knoglebrud er mulige endnu og Esther bliver grøn bare at tænke på afhuggede lemmer. Hun kan klare mindre indre skader, men det kræver megen koncentration da hun ærligt intet ved om menneskekroppens undre.
Dygtighed til at kontrollere evne: Lidt trænet

Personlighed

Styrker:
- Ærlig og troværdig: Esther lyver ikke. Ikke fordi hun ikke kan, men fordi hun ikke vil. Hun mener ikke selv hun har noget at skjule, og det kan ofte kvæle hendes samvittighed at snyde folk med at være menneske, når hun ikke er det. Hendes generelle udstråling er troværdig og hun virker ikke tilnærmelsesværdig til at ville bryde den troskab, lige meget hvad man fortæller hende.
- Loyal: Når først man har hendes loyalitet bryder hun den ikke. Hun er måske ikke modig eller nogen person der kan hjælpe i krigeriske situationer. Men hvad hun kan og hvor hun kan hjælpe, gør hun det. Det eneste hun ikke gør, er at lyve for andre. Derimod tier hun i stedet stille og tager en hemmelighed med sig i graven.
- Kreativ: Det Esther fordyber sig allermest i, er hendes kreative side. Esther fik en notesbog af sine forældre, flere faktisk, men den sidste kort før deres død. De gamle notesbøger, såfremt som de nye, er fyldt med ideer, historier, tegninger, sange og digte. Alt hvad hun ser, hører og tænker kommer på en eller anden måde ned i den bog.
- Fornuftig: Esther tager sjældent dumme eller drastiske beslutninger. Hun er velovervejet, og gør ikke bare ting impulsivt. Hun overvejer ofte et valg, til hvad retning det vil gå, om det i hendes hoved vil ende godt eller skidt, og tager derefter et valg baseret på hendes egen vurdering. Oftest indeholder beslutningerne at medtage sine omgivelser, såvel som sig selv.

Svagheder:
- Forsigtig: Noget Esther alle dage har været. Hun er fysisk ikke i stand til at hamle op med nogen, andre end småbørn. Hun kan ikke finde ud af at slås, eller forsvare sig selv når det kommer til stykket. Hendes nysgerrighed bliver ofte bremset af forsigtigheden, der afholder hende fra at prøve alt for nye og potentielt farlige ting. Hellere trække sig for tidligt, end at få et slag over fingrene.
- Passiv: Esther blander sig sjældent. Hun siger ikke sin mening med mindre du spørger hende direkte, og hun blander sig ikke i andres beslutninger selvom hun anser dem for at være forkerte. Dette kan også kaldes sund fornuft, men det strækker sig længere. Hun kan se forfærdeligheder omkring sig. Se en person gøre noget ondt og forkert, men ikke blande sig. Mest fordi hun ikke tør.
- Frygtsom: Noget der er nært knyttet til hendes passivitet. Hun tør ikke at blande sig. Hun er bange for at blive overmandet, bange for at blive slået, og bange for at nogen tager hende uden at tage hensyn til om hun vil med eller ej. Esther ser verden som farlig. Smuk, fantastisk, uoverskuelig og frygtelig farlig.
- Uvidende: Esther har ikke meget at sammenligne med. Hun kan læse, hun kan skrive og hun sætter oftest hellere sine ord ned på tekst end ved at åbne munden. Men hun ved ganske lidt om verden. Hun har ikke set meget mere end den lille Landsby der dannede omkreds for hendes barndom, og slet ikke hvad der er udenfor Azurien. Hun forstår ikke pligterne hos rang, krigenes grund, hvordan landet ledes, eller hvorfor ting gøres som de gør. Ikke endnu. Men hun lærer hurtigt.
- Ensomhed: Esther har været alene siden sine forældres død. Hun havde ikke meget at leve på, og selvom hun havde venner og bekendte i landsbyen, kunne ingen tage hende ind. Esther føler sig alene i verden, siden hun ingen tæt familie har tilbage, og ingen tætte bekendtskaber hun kan danne sig sin egen familie med, eller blot nære venner. Ikke endnu.

Drømme: Esther drømmer om horisonten. Om alt det i verden hun ikke kender, ikke har set eller hørt. De utrolige folk hun aldrig har lært at kende, steder hun aldrig har set, som hun ønsker at se. Bjerge, åbne sletter, sandbakker, vandløb, havets bølger. Folkets smil, stemmer, beklædning, eventyr, gerninger, valg og interaktioner. Alt. Alt hun kan finde. Drømmen er stærkt bremset af hendes egen usikkerhed, men drømme er noget alle har, og hendes er stærk og grundsten for hele hendes kreativitet. Uden drømme har hun ikke særlig meget at stræbe efter, andet end overlevelse.

Baggrundshistorie

Det var næsten som starten på et grufuldt eventyr. Det var nat, stormen var brudt ud, da en ung satyrkvinde fandt vejen ind i en lade. Dyrene lavede påstyr, mest på grund af den tordenen storm der fyldte himmelen, men også den åbne dør. Hun holdte om den gravide mave, mens hun næsten væltede ind og fandt plads og ly bag en større bunke hø.
Da himmelen igen blev fyldt med solens stråler, og skyerne veg til side for den blå himmel, var kvinden død. I hendes arm, klyngende til brystet var en baby. Få timer gammel, uden nogen i hele den vide verden til at se efter sig.

Det var den rigtige lade kvinden fandt denne nat. Den rigtige lade at henlade sit nyfødte barn til de levendes verden. Den ældre bonde fandt satyrkvinden næste morgen, kaldte på sin kone, der tog det skrigende satyrbarn op i sine ældre arme og vuggede hende blidt. De havde ingen ide om hvordan denne kvindes historie var afsluttet, men de vidste hvordan barnets skulle startes. De havde prøvet i mange år, men aldrig selv fået børn. Det tyngede hårdt i disse tider, at manden var alene om at håndterer dyr og marken kun med hjælp fra få af byens knægte, og konens fingre var efterhånden helt krumme af at vaske tøj, ælte dej og sørge for at huset var pænt og rent. Esther bragte nyt liv til deres tilstedeværelse, og tændte et håb.

Alle i byen kendte historien, men ingen stilte spørgsmålstegn til at det ældre ægtepar tog pigen ind. Lod hende vokse op i troen om at hun hørte lige så meget til som alle de andre børn, hun var så forskellig fra, takket været de pelsede gedeben. Nogen børn drillede, andre var ligeglade, og legede med hende, som var hun ligesom alle andre. Esther kan ikke mønte noget ulykkeligt på sin barndom. Hun elskede sine forældre højere end nogen anden, hun legede med børnene omkring sig, og voksede sig ældre og meget selvstædig i sine tanker. Noget der svagt isolerede hende fra de andre børn. Hun foretrak at læse i aftentimerne efter at havde hjulpet sin far i stalden, og begyndte hurtigt selv at skrive, tegne og opdigte. Hendes forældre havde ikke mange penge, men sørgede for at hun havde noget at kunne skrive og tegne på, selvom papir ikke var billigt.

Det blev til mange notesbøger i årenes løb. Noget hun kunne svagt trøste sig ved, som alderen indhentede de gode mennesker, som havde taget hende til sig. Hendes mor døde først. Gammel og træt, sov Ragnhild ind da Esther var blot tolv år gammel. Snakken gik i byen, efter kort tid. Esther var begyndt at blive i en alder hun kunne giftes væk. Niels havde stadig gården som pant for sin datter, og det var en udemærket tilgift at give med. Men den gamle mand, så kun en lille pige i Esther der løb hurtigere og hurtigere for at holde orden i huset, hjælpe i stalden som altid, og samtidig med vedligeholde sine læse og skriveegenskaber. I nattens lange timer kunne hun trøste sig med minderne fra fortiden. Genstande i huset der gav hende minderne fra sin mors fortid, både med og uden Esther inde i billedet. Hun så hende som ung og nygift. Så de rigeste minder fra Esthers barndom hun ikke selv kunne huske. Holdte sin mor så frisk i sine minder, som var hun aldrig forsvundet ud af deres liv.

Men dagen kom, hurtigere end Niels havde forudset til at kunne tage et valg der kunne sikre den lille gård og ikke mindst sin datters fremtid. To år efter, døde Niels i et uheld med en af de større heste i byen, og Esther var efterladt alene til verden som 15 årig. Pigen kunne ikke beholde gården, og havde ingen penge mellem sine fingre, og spørgsmålet om retmæssige arving gik i tale. Folk med økonomiske interesser startede rygterne hurtigt. At Esther aldrig havde været en datter, men en husholderske. Kan hun bebrejde dem? Nok ikke, men gården fratog de til kronen, eller højestbydende, Esther var ikke sikker. Hun pakkede sine sparsomme ting, få mindeværdige genstande fra sin familie, og tog afsted fra den lille landsby til en større by. Hun var bange, og hun var alene.

Men familien havde været velset, og selvom folk satte deres egen velfærd først, var Esther ikke helt uden hjælp. Esther fik med en udtalelse fra en af de større familier i den lille landsby med sig, da hun søgte arbejde og en amulet, der gjorde de iøjefaldende gedeben til almindelige menneskeben. Esther fik plads i et køkken for en rigere familie, da stalden aldrig kom på tale, trods dyrene var langt mindre komplicerede.
Specielt som hun begyndte at få glimt af alle omkring sig. Fortiden der hele tiden banede sig vej, når hun rørte dem eller så dem i øjnende i længere tid af gangen. Hun ville helst havde været foruden den udviklede del af sin evne. Fortid og fremtid der blandede sig sammen, mens Esther bare forsøgte at holde sig et arbejde og leve så normalt hun kunne.

Som voksen er Esther ikke meget anderledes end som barn. Hendes viden er større indenfor de områder hun har befundet sig, men hun er stadig i sind et barn. Et barn der holder sig for sig selv, aldrig blander sig og opføre sig så lydigt som muligt. Eftertragtet at beholde i arbejde, da hun ikke lader til at have nogen meninger overhovedet, og intet fortæller videre.

Familie: Far: Niels - afdød
Mor: Ragnhild - afdød

Biologiske forældre ukendt.

Andet

Amulet - raceskift: Ester har i et par år båret en amulet der gør hende til menneske af udseende. Hendes gedeben former sig som menneskets og pelsen forsvinder.

En Notesbog: Fyld med færdig, såvel som ufærdige historier, sange og digte. Bogen er slidt, med gulligt papir og har tydeligt været billig at anskaffe.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Elendig
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Under middel
Chakra: Over middel