Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: María D’talliang
Kaldet: Fancy Thompson
Køn: Kvinde
Alder: 46
Fødselsdag: 01.12.1973
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Valeria og Chance
Erhverv: Pirat - Kok
Nuværende levested: Omrejsende - Piratbyen - Helst på havet hvis hun kan
Race: Menneske

Udseende

Højde: 165 cm
Vægt: 60 kg
Hår: Farven er blond med grå sting hist og her. Oftest sidder det løst i bølger og er generelt rimelig selvstændigt og ufrivillig til at blive siddende i en bestemt frisure fordi det er så fandens i volds glat og en lige så stor udbryderkonge som personen det pynter.
Øjne: blå, muntre og oftest overraskende blide og varme.
Hudfarve: Lys, med evne til at tage sol som hun tilbringer tid i solen.
Kropsbygning: Kvindelig, hældende til den spinkle side, trods alderen er begyndt at sætte sine præg i hvordan ting efterhånden skal sidde (og åbenbart ikke sidde mere!)
Udsmykning: Ikke at Fancy bære smykker i overdreven mængde, men nok mest iøjefaldende er ørerne der ikke kun bære de traditionelle huller, men også har huller hele vejen op til det øverste af øret. Dertil har hun en ret stor forkærlighed for armbånd i alle afskygninger
Ar og permanente skader: Fancys hænder og underarme illustrere en arbejdskvinde der har stået i et køkken og arbejdet med skarpe knive, varme gryder og pander, og ikke mindst de ubarmhjertige krabbeskalder der efterhånden har revet hendes til blods flere gange end hun kan tælle.
Hverdagstøj: Fancy lærte hurtigt, at praktisk tøj var vejen frem, i stort set alle tilfælde. Under kamp, når hun lavede mad. Derfor er det gerne bukser, gerne med tilstrækkelig med lommeplads, forklæde og hvad end trøje der ikke er alt for ødelagt efter madpletter af forskellig art.
Udstråling: Noget af det mest iøjefaldende ved den aldrende kvinde. Hendes udseende er efterhånden ikke synderligt iøjefaldende for almene borgere i dette hærgede land, men hendes udstråling er af en helt anden. Fancy er per defination, trods årenes prøvelser, en munter sjæl og det ses i hendes fremtræden. Hendes smil, hendes øjne, hendes holdning og hendes dansende skridt. Når man ser Fancy, ser man en livsnyder, der trods sin alder, ikke syntes at være blevet tynget ned af landets ondskab endnu.
Faceclaim: Meryl Streep

Magi

Magisk evne (1): Trække vejret under vand
En passiv evne der slår til, så snart hun komme under vandet. Fancy får ikke gæller og trækker ikke vejret som en fisk, men derimod som på landjorden, bare i en mere langsommelig og tung process. Hendes lunger fyldes med vand, filtrere for luftpartikler, og vandet skal skubbes ud igen. Det er hårdt for kroppen og brystmusklerne især og er hun skadet eller på anden måde træt i kroppen, nedsættes hendes udholdenhed og styrke drastisk. Er hun veludhvilet og rask, vil det ikke tære nær så hårdt på hende, selvom det er en smule hårdere end på landjorden. Der er ingen begrænsning for hvor længe hun kan trække vejret under vandet.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

På mange punkter, er Fancy langt mere positivt og livsglad end man burde muligt være. Ikke at hun er irriterende glad hele tiden, eller naivt tænker at alting bare er perfekt eller nok skal gå. Men hele hendes aura og udstråling indikere at dette er en kvinde der er glad for livet trods de hårde og svære tider. Hun holder sig oftest i muntert hjørne, trives med humor og morskab, sjov og især ballade. Hun er generelt meget åbensindet og selvom tingene ikke længere er som hun var ung, kan hun virkelig ikke hidse sig op over de evige forandringer. De er en del af livet, og man må bare følge med, eller drukne på vejen.
Med det sagt, er Fancy ikke blot en lalleglad personlighed. Hun forstår alvor og er potentielt farlig, rammes hun over en nerve der ikke skulle berøres. Som enhver anden der er svær at bringe op i et rød felt af ren mord i blikket, er det ikke et stadie man ønsker den ældre kvinde i. Hun arbejder i et køkken, hun har knive til enhver lejlighed.

Styrker:
Madlavning - Mange års erfaring, og en indre forståelse for smagskombinationer. Med det sagt, er det ikke gourmetmad hun laver, for det har hun sjældent ingredienserne til. Men Fancy forstår at udnytte råvare bedst muligt, og det er ikke meget der går til spilde!

Våbenfærdigheder - Intet under, har den gamle dame set et par kampe eller tre i sin tid som lovløs. Dette har medført at hun er meget habil i brugen af våben, og kan efterhånden bruge alt hvad hun får i hænderne. Våben der kræver fysisk styrke er efterhånden sværere for hende, trods den daglige træning med støbejernspanden (som fungere udmærket som våben!)

Sang - Hun har altid gjort det, og har altid fundet det afslappende. Heldigvis er hendes sangstemme af den bedre slags, og selvom hun ikke er professionel er det nydelige toner hun kan ligge ud. Fancy foretrækker at synge på Rubinsk, da det er de sange hun har lært bedst fra sin tid med Ester, men hvem siger nej til en almindelig piratvise?

Svagheder:
Stædighed - Fancy nægter at tro der er noget hun ikke kan, og ser sjældent sine egne begrænsninger. Hun holder fast i sine meninger og er noget først gået ind i hendes hoved, så står hun fast som en klippeblok havet bare ikke kan vælge! Da Fancy ikke går op i politik eller magtpositioner har det sjældent bragt hende i overhængende fare, men ingen skal diktere aftensmaden når først hun har besluttet at havtaske kommer på tallerknen!

Skjold - Til enhver tid vil Fancy tilsidesætte sine egne problemer, for at kunne hjælpe andre. Hvor dygtig hun end er til at lokke hvad end der plager ud af folk, lige så god er hun til at holde alt der kunne genere og gnave, inde i sig selv. Man ser hende stort set aldrig uden at smile. Hun er ligeledes svær at gøre vred, sur eller ked af det - udadtil. Hvor skjoldet for alvor viser sig, måske endda nyttigt, er ikke så meget at hun blokere alle ude, men sker der angreb eller uretfærdighed mod nogen hun holder af, er der ingen der ser undrende på tilnavnet hun modtog som skibets moder, på sidste skib. Løb og gem dig.

Alderen - Fancy kan lige så godt stå ved det. Hvor stor en fordel hendes alder end kan give på erfaring og visdom, tynger den hende også. Kroppen er ikke nær så holdbar, hun bliver træt hurtigere og hendes syn lider mest af alt. Fancy er langt fra en krøbling og en sej dame af sin alder, men det kan ikke kommes udenom at hun på ingen måde kan hamle op i udholdenhed og oftest også styrken som yngre mennesker besidder.

Baggrundshistorie

Resumé
Fancy er opvokset under det oprindelige navn María i en adelig handelsfamilie hvor hun aldrig rigtig følte at hun hørte til. Faktisk vidste det sig at kvinden hun troede var hendes mor, var en stedmor der havde været tvunget til at tage hende ind, og tydeligt ønskede andet i livet for pigen end hun selv ville. Efter tilstrækkelig år, stak hun af, og måtte affinde sig med en hård skæbne med hårdt fysisk arbejde og lærestregen ved at tro at hun ville leve et bedre liv hvis hun selv var herre over det.

Efter oplæring i madlavning startede livet til søs i kabyssen på et større handelsskib, hvor hun langsomt arbejdede sig op i graderne fra køkkentøs til selv at klare ærterne i køkkenet, da sømændenes nærgåelse blev for meget og sendte pigen til nye omgivelser, ved hjælp af en gammel pirat kvindelig piratkaptajn. Den ældre kvindelig kaptajn, kaldet i lokale kredse for krakens moder, tog hende under sin vinge og væk fra et noget mørkt liv, og i stedet ud til søs. Hvor hun blev til dennes død, og selv længe efter det. Igennem landets prøvelser, fra skift i styret, nedjagtning fra flåden og senest dæmonernes hærgen. Først da kaptajnen allierede sig med Kiles Orden tog Fancy nye udfordringer i øjesyn. Et liv som en religiøs fanatikers skib var ikke et liv hun ville, og i stedet gik hun i land, og blev der da skibet sejlede videre. For første gang i tyve år. Uden skib, og uden en plan.



Født ind i en adelsfamilie havde Fancy, der i sine spæde år blev døbt María, intet at klage over hvad angik den materielle verden. Født ind i en rigmandsfamilie af tidligere handelsstormænd der igennem tiderne havde anskaffet sig en større og større plads blandt de mere fine selskaber, kunne hun få alt hvad hun pegede på. Så længe hun opførte sig pænt, ikke gik i vejen og aldrig snakkede uden først at være blevet talt til. Det første den unge María lærte i sine unge år, var at sin faders hustru, ikke ønskede meget af hende. Gift ind og var blevet påtvunget en morrolle hun næppe ønskede, mens faderen fortsat sørgede over tabet af sin første brud. Denne kvinde lod al sin frustration gå ud over den unge datter, som ikke gjorde det bedre med sin noget rapkæftede personlighed og manglende forståelse for at hun ikke kunne tillade sig at slås med staldknægtene, klatre i træer og slås med trævåben. Noget faderen før Lairas ankomst, havde givet sin guldklump lov til, fordi han ikke kunne stå for de store blå øjne og det søde smil. Men tiden indhentede hende, og den unge tøs blev til en ung kvinde, med nye forpligtelser. Og hun hadede det. Lange kjoler der sad tæt og frembragte den ikke eksisterende barm der på daværende tidspunkt var ikke eksisterende på den unge pige, gjorde tilværelsen ulidelig, for ikke at tale om den tilstand af at smile pænt og nikke på de rigtige tidspunkter og lyde interesseret i mændenes snak. Nøj det var kedeligt. Og nu Laira på ingen måde anså hende alligevel, vendte tankerne mere og mere ud til mere rebelske og eventyrprægede scenarier når dagene blev for kedelige.

Snakken om ægteskab gjorde udfaldet i den i forvejen rebelske tankegang og den spinkle pige tog første chance hun havde for at stikke af, klædt i køkkenpigens tøj der havde været smidt ned til den gamle halvblinde vaskekone. Hun var fri! Men den glæde varede faktisk ikke synderligt længe, før livets barske hverdag blev introduceret. Mad kom ikke længere af sig selv, hun havde ingen penge og folk var ikke synderligt glade for bare at give ting fra sig. Hun blev ignoreret af de fleste, eller fik den forkerte form for opmærksomhed. En omvending fra et liv hvor alting havde været beskyttet og rigt - mange nætter fortrød hun sin handling, og ønskede at rejse hjem. Men hver gang så hun Laira i sit indre, tordne over sig og forvise hende fra porten, mens hendes far afvidste hendes eksistens. Eller også kom de andre tanker. At en eller anden fedladen ældre herre der ventede på at få sin unge brud igennem et lønneligt ægteskab der kunne styrke rigdommen i familien. De tanker var langt værre en den knurrende mave og bidende kulde.

Havnen blev Marías rigtige start på det hårde og ubarmhjertige liv. Her var det trods alt nemmere at få midlertidigt arbejde når fiskekutterne kom ind og den gamle kone behøvede et par friske hænder til at sprætte fiskene og gøre dem rene til større madlavning der kunne sælges på de omkringliggende kroer. Et talent som pigebarnet faktisk udviste sig at have, og hun blev hurtigt tilvænnet stanken, slimet og ikke mindst konsistensen af fiskeføden der skulle gøres klar til de mindre hårdføre, og efter et halvt års tid i disse omgivelser, fik hun et tilbud som medhjælper i køkkenet på et større handelsskib. Et lovlydigt arbejde, der bragte hende en tand videre til en noget mere lyssky fremtid.

En fremtid sikret af Piratkaptajnen Ester. En ældre dame, med solide overarme, mandig holdning og et tandsmil proppet med guldstykker. Hun havde en mærkelig og indtrængende måde at le på, men det var hendes temperament af alle ting der havde sikret hende kaldenavnet, Krakens moder. Den gamle knark tog knøsen, som hun ofte ytrede at kalde María, under sin vinge og væk fra de nærgående fiskere, der denne gang næsten havde fået fingerne i hende. Et liv som lovløs startede der. Et liv på havet, som pirat. Et liv, hvor de fine adelnavn María D’talliang ikke længere klinge rigtigt. Hun skiftede derfor navnet til et mere normalt på havet. Nemlig Thompson. Efterhånden havde hun mødt et par stykker. Fornavnet blev dog langt mindre konventielt men derimod mere et ord som hun ikke forstod meningen af, men blot nød klangen af at udtale. Fancy Thompson var nu en virkelighed, og María D’talliang var forsvundet.

Fancy fandt sig hurtigt til rette her, sugende enhver oplevelse og indlæring til sig fra den gamle søulk. Her lærte hun også hurtigt at havets dybder ikke var et aflukket område, trods sin fortsatte mystik og mægtighed. Hun var stadig ganske ung da hun erfarede at vandet ikke forhindrede hende i at overleve, men det var ikke en indlæring uden problemer. Nogle gange var hun fanget i havet i flere dage, næsten frosset ihjel når hun endelig nåede langt nok hen over havbunden til at hun kunne nå op til overfladen uden at kollapse af udmattelse. Vigtigste var de nysgerrige unge i havfolkets rækker der i forvejen var ude på ballade, og som lærte historierne men aldrig selv havde set en pirat. En pige på deres alder kunne jo umuligt være farlig! Det var Fancy skam heller ikke, og hun lærte mere og mere, men livet som pirat var ikke velset under overfladen, og det blev næsten livsfarligt at bevæge sig derned som årene skred frem.

Årene er gået. Landet ligger som altid i et overordentlig kaos med lyset og mørkets magter konstant i hinandens vold og vrede. Men ikke meget oplevede de på havet. De allierede sig hvor de kunne, og sank resten, med mindre de var værd at plyndre og efterlade i god behold. Fancy savnede aldrig eventyr her, ude på havet, hvor det ikke var mørket eller lyset der bestemte, men dem stærke nok til at overleve. Noget der vidste sig en fordel da især dæmonplagerne ankom. Men inden da havde hun en mindre sammenstødning med en af Mørkets højerestående krigere. Et fangeskab blev opløst, Fancy fik sin frihed, i bytte for oplysninger om smugglerruter, for længst lukkede. Hvor nemt det end havde føltes at komme ud i friheden igen, i bytte for oplysninger for længst værdiløse, bragte det en mindre behagelig følelse med sig. Hvad den mand skulle bruge oplysningerne til vidste hun ikke, og hun løb tilbage til sit skib og hav hurtigt nok til ikke at have tid til at spørge!

Først da Kiles tilhængere og den såkaldte orden etablerede sig i landet, begyndte denne forpestelse af landkrabber at sprede sig ud i havet. Krakens moder var for længst død, og den næste i rækken indgik en aftale med Kiles Orden. En aftale der gik imod hele konceptet at være pirat. De var lovløse, de tilhørte ingen større orden end deres egne grådige behov. Meget havde hun set, meget havde hun gjort og meget havde hun accepteret! Men fanme ikke at skulle tjene som en sød alterdreng der forsøgte at tigge sig til vin fra alterbordet, for en eller anden anden fanatisk religionstro. Så da skibet gik i havn, stod Fancy af. Og blev der.

I land igen for første gang i over tyve år. Uden skib, og uden en plan.


Familie: Far: Xalvador D’talliang - Adelsherre
Mor: Marina D'talliang - Adelskvinde gennem ægteskab - Død
Stedmor: Laira D’talliang - Adelskvinde

Lillebrødre: Aldramech og Terrowin D’talliang - tvillinger

Andet

Sprog: Fancy taler almen krystallisiansk og er ligeledes flydende i den Rubinske dialekt. Igennem sit liv til søs har hun lært nogle få ord og sætninger på aquarinsk

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Elendig