Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Philiander Koios
Kaldet: Phili, Koios, Portionsmageren, Skøre Phili
Køn: Mand
Alder: 70
Fødselsdag: 28. december 1948
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Var engang stærkt troende af Aladrios, hvilket han lidt har glemt
Erhverv: Alkymist
Nuværende levested: Tusmørkedalen - I en lille rodet hytte i kort afstand fra en mindre landsby, placeret ikke så langt fra den nordlige del af Tusmørkedalen
Race: Menneske

Udseende

Højde: 188 cm
Vægt: 79 kg
Philiander er en ældre mand med et viltert og krøllet brungråt hår, der er på vej fra mørkebrunt til sølvgråt. Skægget går ham til midt på brystet og håret var ca. samme længde. Begge dele danner ramme om et lidt aflangt ansigt, der, under skægget, har en lidt firkantet kæbe. Ansigtet tilhører tydeligvis en ældre mand med rynker af alderdom, men ikke så hårdt påvirket af vejr og vind, siden han bruger det meste af sin tid indendørs. Et par blå øjne, der tangerer over i lidt grå, giver indtrykket af, at nok er kroppen gammel, men sindet følger ikke med.
Han er en mand af en god højde, trods at han falder noget sammen, men han fylder ikke ret meget, da han er ganske tynd både af alderdom, men også fordi han glemmer at man skal spise. Og han er ikke specielt bredt bygget. Muskler er der ikke mange af, da han ikke laver noget fysisk. Dog kan man blive overrasket!
Hans hud er dækket i spredte ar, blandt andet er det tydeligt, at hans ryg har været flået op af piskeslag mere end én gang, som arrene krydser hinanden. Et par af hans fingre sidder skævt efter at have været brækket. Alle ar er mange år gamle og nogle er næsten forsvundet igen.

Han går på ingen måde op i tøj og tager bare det på, der er. Han kan dog godt lide en stor robe, der er syet sammen af mange stykker gråligt stof. Den har store løse ærmer og går næsten helt ned til jorden. Under bærer han også tøj i grå farver, der også sidder løst. Man ser ham ofte i bare fødder, men ellers et par bløde sko.
Noget han altid har på er en hat i mørkegråt læder med nogle mystiske symboler også i læder, der er syet fast. Ingen er helt sikker på, hvor hatten kommer fra, men han har haft den stort set siden han kom tilbage fra Mørket. Og han panikker, hvis han har den af i længere tid af gangen, dog sover han ofte uden.

Det samlede indtryk er ret hurtigt, at man står med en mand, der ikke passer på sig selv og har været igennem noget hårdt. Sindssygen kan ses i hans ansigt og især i hans øjne.

Magi

Magisk evne (1): Teleportation - Evnen virker ikke på ham selv, men alt andet. Med et knips med fingrene kan han få døde og levende ting til at forsvinde og dukke op et andet sted. Jo større tingen er, jo kortere kan han flytte den, men et hus ville han kunne flytte et par kilometer og en skål op til ti kilometer. Et menneske omkring fem kilometer. Alt efter størrelsen tærer det på hans kræfter. Han ville kunne tømme et køkken for service et stykke af gangen uden de store problemer, men flytter han et hus, skal han hvile et par timer.
Han har som sådan kontrol nok over evnen, men siden hans sind er så usammenhængende, er det med at ramme et præcist sted ikke noget, han gør specielt meget i, da det kræver en dybere koncentration end han normalt lige kan mønstre. Kan man få ham til at samle sig, kan han sendte ting til et sted inden for få meter af et præcist sted (det foregår med afstand og retning, han behøver ikke at have set stedet før).
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Psykisk sikkerhedsboks - Philiander har et todelt sind, hvor den ene del ikke kan tilgås med magi. Lidt lige som en bankboks, der ikke kan brydes åben. Det er en aktiv evne, der kræver, at han selv placerer ting derind, nok mest for at der ikke bliver samlet alt muligt ubrugeligt. Alt hvad der bliver lagt derind, kan ikke glemmes, medmindre han bevidst tager det ud derfra og lader det blive i hans normale sind.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Philiander har mistet al forbindelse til virkeligheden. Der er ingen, for normale mennesker, logik tilbage i det gamle hoved, ingen mening. I det ene sekund er han leende og begejstret over en bille på sin hånd, det næste sidder han skrækslagent grædende i hjørnet. Eller eksploderer i et raserianfald af en anden verden. Han kan ikke huske fra næse til mund, og han kan hade dig det ene øjeblik, vende ryggen til dig, glemme at du er der og få øje på dig igen, glad for at se dig.
Han har ingen tidsfornemmelse og kan sagtens glemme at sove og spise i flere dage. Nogle gange glemmer han at bukser er en ting, andre gange remser han alle de grundstoffer op, der er opdaget, som var det en børneremse.

Under Mørkets tortur, låste han sin viden og store dele af sin personlighed inde i det sikre sted i sit hoved, hvilket var det, der efterlod resten til at blive vanvittigt. Så vanvittigt, at han har glemt, hvordan man åbner for det sikre sted igen og derfor ikke kan tilgå den fornuftige del af sig selv. Men en gang i mellem får han ubevidst åbnet døren på klem, hvilket lader ham huske ting, han ellers havde glemt. Små stykker viden, man ikke kunne gætte sig til, at han havde. Noget går tabt, andet kommer på plads igen i det sikre sted.

Så trods sindssygen kan man til tider fange glimt af den intelligens, der ligger inde bag det hele, gemt væk i hans sikre lille boks. Han er en vanvittig dygtig alkymist, hvilket dog ikke betyder ret meget, fordi han er for usammenhængende til at bruge sin egen viden til noget. En gang i mellem lykkes det ham dog at skabe nye ting, han har blandt andet lavet et pulver, der renser vand for nogle bestemte urenheder og en ny farve til at farve tøj med.
Før han mistede forstanden, var han anerkendt som en af de bedste, men nu har størstedelen af verden glemt ham. Han er ligeglad, han lever i sin egen lille verden fyldt med små vidundere og skrækindjagende mareridt om tortur.
En gang i mellem ser han ting, der ikke er der og han hører ofte stemmer. Og det er ikke altid gode ting, hans hjerne finder frem til ham.

Det sker ind i mellem, at han har meget klare perioder, hvor man kan have en sammenhængende samtale med ham og hvor han får lidt styr på sine omgivelser. Det er her han somme tider kommer til at lukke lidt af sin fornuftige personlighed ud. Men længden på dem er ikke til at forudsige, nogle gange er det minutter, et par enkelte gange har han været klar i flere dage. Jo længere han er klar over sin situation, jo mere deprimeret bliver han, så det er bedst, hvis perioderne ikke varer længere end et par timer.

Hans bedste ven er en lille grå mus, han har haft hos sig i et par år, hvilket nok er det mest faste i hans liv. Han tager sig rigtigt godt af den, for det meste lykkeligt uvidende om, at sådan en ikke lever særligt længe, men han ved det godt, når han har sine mere klare perioder.
Ellers føler han sig ikke rigtigt knyttet til nogen, hvis det overhovedet betyder noget i hans lille skøre verden. Han er vred på sin bror over et skænderi, der skete tilbage da de var unge, før han blev taget af Mørket. Så vred at man helst skal undgå at bringe ham op. At det er ham, der betaler for alt, er Philiander ikke klar over, i hvert fald ikke uden for sine klare perioder.
Manden fra Mørket, der kommer at tjekker op på ham ind i mellem, husker Philiander nogle gange som en fjende, andre gange som en ven. Det kommer lige an på, om han har en god eller en dårlig dag, men det kan også skifte lidt frem og tilbage mens han er der.

I sine unge dage var Philiander ganske skriftklog og i dag kan han læse både krystalliansk, dragoran og elvisk rimeligt flydende og han taler også lidt af de to sidste sprog.

Styrker:
- Er under sindssygen ganske intelligent
- Manglende hold på virkeligheden = manglende forståelse for egne svagheder og frygt
- Sine evner inden for alkymi
- Folk, der tager sig af ham
- Sit sikre sted i sit sind

Svagheder:
- Sindssyg
- Gammel og lettere skrøbelig
- Ustabil, humørsvingninger, manglende hukommelse
- Under Mørkets opsyn/ejerskab
- Glemt sine magier og hvordan man styrer dem

Baggrundshistorie

Philiander er født ind i en lettere rig familie, hvor faren var en ganske dygtig handelsmand. Som den førstefødte forventedes det, at Philiander overtog forretningen, men det viste sig ret hurtigt, at han ikke havde arvet sin fars sans for en god forretning. Det havde hans lillebror derimod og alle var tilfredse, da de to brødre ikke havde noget i mod at bytte roller. I stedet kastede Philiander sin kærlighed på alkymi og han kom i lære hos Dianthos’ dygtigste alkymist. Snart var eleven bedre end sin læremester og han valgte at rejse ud og opleve verden og måske lære mere på den måde.

Nogle år gik og han faldt til ro i en lille hytte, hvor han eksperimenterede og lavede pulvere og portioner efter folks ønsker. En dag i sit seksogtyvende år havde han nær sprængt sit hjem i stykker ved et uheld, som han havde været ved at mixe forskellige slags pulvere. Jublen ville ingen ende tage, han havde opfundet noget stort! Noget kraftfuldt!
Og farligt, men det gik ikke op for ham, før Mørkets Hær kom efter ham. Midt om natten blev han hevet ud af sengen og taget med til Mørkets tilholdssted. Og så begyndte torturen. De ville have opskriften på, hvad han havde lavet, det kunne blive et formidabelt våben! Tanken om, hvad Mørket kunne gøre med hans opfindelse var skrækindjagende, og han valgte at lægge sin hemmelighed ind i det sikre rum i hans sind. Sammen med de vigtigste elementer af hans personlighed, så de ikke ville kunne røre den. Resten af hans sind kunne dog ikke holde til hverken den psykiske eller fysiske tortur og langsomt, men sikkert, mistede han grebet om fornuften og hans ikke-sikrede sind gik i stykker. I løbet af den tid, Mørket forsøgte at tvinge hans viden fra ham, blev han vanvittig. Hans tale blev usammenhængende og han så ting, der ikke var der. Snakkede med sig selv.
Hans torturbødler begyndte at give op, låste ham inde det meste af tiden, for en gang i mellem at støve ham af og prøve igen. Men ingen kunne få noget sammenhængende ud af ham.

Efter fem år gav de op og en enkelt kriger med bare en lille smule hjerte sendte ham hjem til hytten, der havde fået lov til at forfalde, for vanvittig til at kunne klare sig selv. Philiander havde alligevel været savnet af sin bror, selvom de ikke havde det helt store med hinanden at gøre og der blev sendt bud efter ham fra landsbyen, Philianders hytte lå tæt på, der tog ham ind i sikkerhed. Broren var rystet, men Philiander var ikke til at have med at gøre, ville ikke forlade sin hytte trods dens stand og det endte med, at broren betalte sig fra at få hytten repareret og en familie i landsbyen til at sørge for, at hans nu tossede storebror fik mad og andre fornødenheder. Så han kunne klare sig selv på et tåleligt niveau.

Ikke at Mørket gav helt slip på Philiander, flere gange om året ville krigeren komme forbi for at holde øje med, at han ikke var kommet i tanke om, hvordan man lavede det mystiske våben. Til stadighed uden held, men selv efter så mange år, kommer der stadig folk fra Mørket forbi og tjekker op på ham.

Årene er gået og Philiander har lært at klare sig selv en smule bedre. Han ernærer sig ved at lave portioner, selvom hans kunder skal være lidt forsigtige, da han godt kan rode lidt rundt i det. Det er set før, at en kærlighedsportion har vist sig at være et ganske effektivt brækmiddel. Alderen er ved at indhente ham og han er ikke så fysisk robust mere, men han er overraskende frisk og rørig af så gammel en mand at være.
For et par år siden fandt han en lille grå og syg mus i sin hytte, og den er i dag hans bedste ven.


Familie: En lillebror, stadig i live

Andet

Mus:
Philiander redede for et par år siden en syg mus. På en eller anden måde fik han den til at stole på sig og den har været hans frivillige kæledyr siden. Man finder den ret ofte enten siddende på hans hat, i hans skæg eller gemt væk i hans tøj. Den er ved at være gammel, men er dog stadig ret rørig.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Under middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel