RoninRonin
Krystalisianer

Retmæssig God
Race: Menneske
Alder: 15

Status: Aktiv
Godkendt: 04.03.2018
Antal posts: 55
Skaber: Zofrost

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Ronin Argyris
Kaldet: Ronin (og snart også "Bjørnen")
Køn: Mand
Alder: 15
Fødselsdag: 24. august 2004
Tilhørsforhold: Retmæssig God
Tro: Aladrios
Erhverv: Adelig, men forsøger at blive væbner hos Lyset
Race: Menneske

Udseende

Højde: 156 cm
Vægt: 48 kg
Ronin er rimeligt stor af en 13-årig dreng at være. Ikke så meget i højden, men mere i drøjden. Det er tydeligvis ikke overvægt, men simpelthen fordi han er bredt bygget. Samtidigt er han også ret muskuløs af sin alder, fordi han har brugt så meget tid på at træne med de voksne. Hans muskler ses pænt under huden, selvom de er lidt dækket af det hvalpefedt en ung mand som ham gerne skulle besidde. Der er ingen nævneværdige ar på hans krop, som han har haft nem adgang til healer hele sit liv.

Hans ansigt er lidt aflangt med en rund hage og et kraftig kæbe, der passer til hans kraftige bygning. Næsen er også lidt bred og klumpet. Hans kindben sidder lidt højt og hans blå øjne er smalle og mandelformede. Læberne er fyldige og fylder godt i ansigtet sammen med næsen.
Hans hud er gylden, ikke kun på grund af solen, men helt naturligt. Håret er lyst med en mørk undertone, kortklippet og med antydningen af kraftige bølger, hvilket altid efterlader det rodet.

Af tøj ser man ham mest i almindeligt, praktisk tøj, der dog tydeligt bærer præg af penge. Han går oftest i en kofte og et par ikke helt tætsiddende bukser. På fødderne har han et par bløde støvler. Om livet har han et bælte med en kniv, en lille pung og for det meste et kortsværd, som passer til hans alder og størrelse.

Bjørneskikkelse:
Ronins dyreskikkelse er af en (europæisk) brun bjørn. Den følger hans virkelige alder og er i øjeblikket en stor unge, der er begyndt at få de længere lemmere og mere slanke udseende, som voksne bjørne. Lige på kanten til at glide over i en mere teenage-agtig version af en bjørn, så stadig med en smule af ungens nuttede udseende.
På alle fire er han omkring 70 cm i skulderhøjde og ca. 1.55 i stående højde. Med en kampvægt på omkring 75 kg er han en god størrelse. Hans pels er lidt lys i det i det yderste lag af pelsen og mørkere i underulden, men er begyndt at blive mørkere som han bliver ældre, og varierer lidt efter sommer og vinter i tykkelsen, men er for det meste 7 cm langt og godt kraftig. Hans øjne skifter ikke farve ved forvandlingen.
Kløerne på hans poter omkring 4 cm lange.

Magi

Magisk evne (1): Formskifter - Ronin kan skifte skikkelse til en (europæisk) brun bjørn. Skikkelsen følger hans alder og er lige nu en stor unge. Det kræver energi at skifte mellem skikkelserne, men ikke at være i hverken dyre- eller menneskeskikkelsen. Han har kun kunne skifte skikkelse i et par år og har ikke helt styr på det endnu, så han kan glide fra den ene til anden skikkelse uden at ville det. Han kan ikke tale i sin bjørneskikkelse. Tøj og ikke alt for store genstande følger med i hans forandring.
Dygtighed til at kontrollere evne: 7

Magisk evne (2):
Dygtighed til at kontrollere evne: 0 (passiv)

Personlighed

Ronin er enhver svigermors drøm, selvom han ikke er ældre. Høflig, venlig og med god kendskab til etikette. Samtidigt er der et frækt glimt i hans øjne og hans smil forlader sjældent hans ansigt. En rigtig charmør, der har lært at gøre som de voksne vil have.
Inde under det korrekte ydre, er han dog en rebel, der godt vil bryde reglerne lidt og gøre sit liv til et eventyr. Han ved, hvordan han skal bruge sit charmerende ydre til at få ting, han vil have, men han kunne aldrig finde på at bruge det til at skade andre.

Ronin er god helt ind til benet, ønsker ikke at gøre nogen skade og kan ikke klare at se uretfærdigheder i verden. Hans største drøm er at blive en kriger af Lyset, så han kan bekæmpe ondskaben i verden. Han har en meget stærk retfærdighedssans og står ikke tilbage for at forsøge at stoppe uretfærdigheder fra at ske, selvom han kan komme i klemme ved det. Han sætter altid andre foran sig selv, men er ikke helt naiv, som han har lært, at han ikke kan vinde alle kampe og derfor nogle gange trækker sig for at lede efter en bedre mulighed.

Hans opvækst som adelig er dog lidt en hæmsko for ham, som han mangler forståelse for de fattigere lag i samfundet. Der er nogle ting, han ikke helt forstår, at han får nemt, men som andre skal kæmpe for.

Han har arvet sin mors stædighed og sin fars stærke personlighed, hvilket godt kan gøre ham til en lidt hård nød at knække, når det kommer til uenigheder og forkerte overbevisninger, men samtidigt også gør ham til en ung mand med en stærk vilje og fast tro.

Så kort fortalt er Ronin en charmetrold uden lige, med et stort hjerte, en stærk vilje og en stor retfærdighedssans, der trænger til at lære mere om livet uden for adlens sikkerhed. Dertil er han meget voksen af sin alder på nogle områder og allerede ret pigeglad, dog ikke noget videre fysisk endnu

Ronin er stærk både fysisk og mentalt, men der er ting, han frygter. At miste sin mor og søstre, at drukne (han er frygteligt bange for større mængder af vand) og så er han skrækslagen for både sin far og sin storebror. Han har følt deres vrede alt for mange gange.

Styrker:
- Stærk vilje
- Fysiske træning
- Sin evne til at skifte skikkelse
- Evner inden for sprog, læsning og skrivning

Svagheder:
- Manglende kendskab til den virkelige verden
- En stærk frygt for vand/at drukne
- Frygt for sin far og sin bror
- Sin stædighed

Baggrundshistorie

Ronin er født som den sidste i en søskendeflok på fire. En rigtig efternøler. Hans fødsel blev betegnet som nem, trods at han var en stor baby. Allerede bred over skuldrene som mændene i hans mors familie. Fordi han var født så længe efter de andre, blev han lidt familiens kæledække. Selv storebroren virkede til at have et lidt blødt punkt for ham og derfor har Ronins opvækst være nogenlunde god. Han lærte dog hurtigt at frygte både far og storebror, hvor hænderne sad løs på dem begge.
De første år af hans liv brugte han mest i kvindernes afdeling, men på et tidspunkt fik hans far nok og tvang ham ud for at træne, øve med våben og lære at blive en rigtig mand. Og til alles overraskelse, gik Ronin op i træningen med liv og sjæl, det passede ham godt at bruge sin krop og svinge et sværd, hvilket han hurtigt blev rimeligt god til. Desuden kunne hans far ikke brokke sig så meget mere, så det gav ham samtidigt en smule mere frihed.

Som årerne gik, gik det mere og mere op for ham, at hans far var en ond mand og hans storebror fulgte ham i hælene. Han så dem begge slå på kvinderne i familien, især syntes det at gå ud over hans mor. En mor han forgudede overalt på jorden, hans støtte og trøst. Afmagten ved ikke at kunne gøre noget, gjorde ham en endnu mere ivrig på træningspladsen, for han fik hurtigt en følelse af, at han skulle beskytte sin mor, så snart han blev gammel nok.
Han lærte samtidigt at læse og skrive, blev undervist i landets historie og lærte endda at tale lidt usikkert bjergelvisk og tyde noget af dværgenes skriftsprog. Lærevillig og videbegærlig. Selvom drengen ikke var så gammel, tydede alt på, at han ville blive en god adelssøn og hans far tilfreds nok til ikke at gide at bruge tid på ham.

Hans tiende leveår passerede forbi og han begyndte at gå i mod sin far i det skjulte. Forsøge at gøre gode ting for sin mor og rette ud på ting, der kunne gøre hans far vred. En dag tog han modet til sig og forsøgte at stoppe Renly, som han var ved at slå på Helena. Det udløste en ordentlig omgang bank og hjalp ikke hans mor den mindste smule, som han slog videre på hende, efter at Ronin var blev låst inde på sit værelse.
Som han græd over smerterne og over hans mors smertenslyde, skete der noget med ham. Hele hans krop begyndte at skifte form og pludseligt var hans hænder store poter og han var dækket i pels. I panik væltede han ned fra sengen og var sig selv igen. Resten af aftenen og noget af natten brugte han på at finde ud af, at han kunne skifte skikkelse. Til en bjørn. Og han vidste straks, at ingen i hans familie skulle have det at vide, for ingen andre havde nogen magi. Hans far ville uden tvivl forsøge at banke det ud af ham. Så han var tavs og trænede i al hemmelighed på at kontrollere sin evne. Ikke at han havde megen mulighed for det. Han fandt ret hurtigt ud af, at han ikke skulle gøre det i hjemmet, som hans yngste storesøster braste ind og overraskede ham. Skrigende løb hun ud for at fortælle, at der var en bjørn i hendes brors værelse. Da deres far og et par vagter kom med hende tilbage, lå Ronin i sin seng med en bog og spillede forvirret. Det var lidt synd for hans søster, som straks blev stemplet som lidende af hysteri.

Klog af skade forsøgte Ronin ikke at stoppe sin far igen, men han vidste, at den dag han var stærk nok, ville han hjælpe sin mor.

En dag de fik gæster, faldt han i snak med en kriger fra Lyset. Og en drøm voksede frem i ham - han ville være en kriger for Lyset, kæmpe for den gode sag og gøre verden et bedre sted!
Uden tøven fortalte han det til sin mor, der virkede glad for hans iver. På en eller anden måde fik hans far det at vide og hans drømme blev hurtigt knust med beskeden om, at der var fundet en læreplads hos en handelsmand i Balzera. En søn af Renly Argyris skulle ikke være en simpel soldat! Basta!

Men han nægtede at give op på håbet. Han ville være en lysets kriger!

En dag hjemme på borgen, fandt Ronin sin far myrdet og hans mor var væk. Bortførst af manden, der havde slået hans far ihjel. Hans storebror sendte ham til Dianthos for at være med den ene storesøster, men Ronin ville finde sin mor!

Familie: Mor: Helena Argyris
Far: Renly Argyris (afdød)
En bror og tre søstre, samt deres børn

Nuværende levested: Ved sin søster og hendes mand i Dianthos

Færdighedspoints

Fysisk styrke: 7
Kampteknik: 6
Smidighed: 5
Fysisk udholdenhed: 7
Kløgt: 4
Intelligens: 5
Kreativitet: 4
Mental Udholdenhed: 6
Chakra: 4

- I fight, for the ones that can't fight. And if I lose, at least I tried -

Chatboks

Gæst
[smilies]

IC-Chat