Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Gulargh Nezrit Frohk Nag Vouult
Kaldet: Fråderen
Køn: Mand
Alder: 180
Fødselsdag: 1. Januar
Tilhørsforhold: Retmæssig Ond
Tro: Troløs
Erhverv: Fuldtids Ædemaskine
Nuværende levested: Omrejsende - Omrejsende
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 205 cm
Vægt: 160 kg
Siden Gulargh er en dæmon, er det sjældent at hans udseende forbliver det samme over længere perioder. Hvor en del af arten dog finder kroppe der passer nogle bestemte kriterier, er Gulargh ikke spor kræsen, specielt fordi han slider dem op på rekord tid. Det er sjældent at han har besat en krop i længere tid end to måneder, og enkelte spinkle kroppe er knækket efter få uger. Hvad der er til fælles for dem alle, er dog at de hurtigt bliver 'modificeret' til et mere praktisk værktøj for den, bogstaveligt talt, altædende parasit.

Indmaden på kroppe bliver omstruktureret gevaldigt. Overflødige organer som levere og nyrer bliver fortærret for at gøre mere plads til mavesækken, der udvider vommen betydeligt. Hænder og fingre bliver lange og ru, for bedre at kunne skovle føde, men kæben er naturligvis det mest iøjnefaldende. Brutale rækker af knivlignende tænder dekorere det forvrængede ansigt, poleret rene af en lang, fed og fleksibel tunge der ofte er arret fra de mange tænder.

Magi

Magisk evne (1): Vævning: Gulargh er extraordinært god til at ændre på kroppen den har besat. Den kan over få dage lave permanente fysiske ændringer på kroppen, såsom hårdere hud, stærkere knogler, udskiftning a legemsdele mm. Selvom den kan give kroppen nogle ekstraordinære egenskaber (såsom syrespyt eller evnen til at fordøje sten) kan den ikke gøre noget der ligger ude for biologisk rækkevidde.

Den kan i en nødstilfælde lave store ændringer på meget kort tid, såsom at sprude vinger fra ryggen for at stikke af, men det vil altid dræbe kroppen eller lemlæste den betydeligt efterfølgende.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Ingen.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Gulargh er en manifestation af frådseri, mere specifikt det simple, dybe behov som alle levende væsner har for at få næring. Mad og drikke, noget af det mest basale for at liv kan eksistere, forskruet i en masse af tænder, dårlig attitude og endeløs sult.

Meget ung for en dæmon i den materielle verden, Gulargh er et simpelt væsen med simple behov. Ingen af hans ideer eller planer strækker sig længere end de næste par måltider, men den er ikke uden en basal intelligens, og foretrækker bestemt at snakke med andre dæmoner når den faktisk møder dem, men om det bare er fordi de smager forfærdeligt er kun for den at vide. Resten af tiden er Gulargh dog mere vildt bæst end noget andet.

Styrker
-Gulargh kan tage en fantastisk mængde af tæv før han bukker under. Med lidt tid kan den binde selv de mest drabelig sammen igen og han kan tabe usigelige mængder af blod og indvolde (hvor holder han alt det skidt?!) før han bider i støvet. Skulle uheldet være ude og kroppen bukker under, finder han rimeligt hurtigt en erstatning.
-Søvn, varme, endda luft er irrelevant for dæmonen, så længe den har fortærret omtrent 2-3 kilo mad inden for den sidste time. Selvom Gulargh godt kan spise sten og jord, får han intet ud af det.
-Et tæmmelig frygtindgydende bæst. Æder alt den kan komme i nærheden af og ser ud som et mareridt. De fleste folk med en smule fornuft ville vende sig om og flygte alt hvad remmer og tøj kan holde. Det har også givet ham et betydeligt omdømme blandt de mindre landsbyer i Krystallandet.

Svagheder
-Gulargh er ikke et specielt intelligent væsen. Han forstår såmænd godt simple aftaler, og han har efterhånden lært at fakler ikke er til for at blive slugt, men ud over det er hans handlinger ofte mere drevet af instinkt end forstand.
-Gulargh er heller ikke et særligt viljestærkt væsen. Det er meget sjældent at han faktisk tager kampen op hvis reel modstand bliver mødt, og selvom han kan tage sine slag, bryder han sig ikke om smerte. Han kan dog godt blive revet med til tider hvis han er sulten nok.
-Ild. Fy for den lede, hvor kan den ikke lide ild. Det eneste, ud over skyer, som det ikke er lykkedes Gulargh at æde endnu, men Ild gør decideret ondt. Føj.

Baggrundshistorie

'Aria stod længe i døren og gloede ud imod træerne. Hun var sikker på at der var ræve på færd igen, for et eller andet havde bevæget sig imellem træerne i mørket. Bøvet stak hun underlæben lidt frem imens hun tænkte på hønseskuret bag huset, som havde mistet adskillige beboer den sidste uge. Noget må der gøres, som far altid sagde. Noget må der gøres. Hun lukkede døren og smed brændet ved siden af pejsen, før hun sprang op på sin stol og gav sig til at aflive kartoflerne. Stadig med munden fuld af rodfrugt, henvendte hun sig til mor, der var i fuld gang med at folde bukser;

"Når jeg er færdig med at spise, så fanger jeg ræven." Erklærede hun selvsikkert.

Mor rystede lidt på hovedet. "Hvis du prøver, ender du med at blive bidt" svarede hun tilbage.

"Nej, far har vist mig hvordan man gør, jeg er ikke spor bange" besluttede hun.

Mor kneb øjnene lidt sammen. "Jamen, så er det jo fint. Bare Fråderen ikke får dig."

Aria lod som om hun ikke var nysgerrig. Et par sekunder. "Hvad er Fråderen?"

"Et skrækkeligt monster. Et forfærdeligt bæst. Med tænder og klør som køkkenknive, og en mave fyldt med små piger og drenge der går ud efter mørkets frembrud. Den lugter dig i mørket, fanger dig, koger dig i gryder med gulerødder og suger marven fra knoglerne. Men det er vel ikke noget problem for en stor jæger som dig."

Aria mente nok at rævejagten kunne vente til i morgen. Mor var enig.

Efter hun var blevet lagt i seng, tænkte Aria over hvad man gjorde hvis fråderen kom, særligt efter hun fandt rævepels og blod på ruden.'

Familie: Frådserig dæmoner føler Gulargh et naturligt bånd med, selvom han ikke bryder sig om at dele sin mad.

Andet

---

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Fantastisk
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Under middel
Chakra: Over middel