Der var noget ubeskriveligt vidunderligt ved at være tilbage i det brændende varme ørkensand, der gjorde hyænekvinden direkte medgørelig og tam. Hun lagde sig som en kælen killing i det hvide sand og strakte sig behageligt, i det behagelige klima, som efter ture til Norden havde været ubeskrivelig savnet. Absolut intet ville kunne gøre hende i dårligt humør i dag! Hun ville ikke engang havde noget imod at blive forstyrret. Måske endda hilse på folk med et venneligt smil? Altså med måde. Et venligt smil kunne ofte tolkes som noget andet når man så Shenzi modbydeligt store sylespidse tænder. Men fredelig som en fed kat der havde fået store måltider de sidste mange dage.

Shenzi skubbede sig op i en halvsiddende stilling op af et hårdt palmetræ og satte sig til at flå en frisk kokosfrugt for at nå ind til nødden. Nok var hun kødæder, og meget ensartet med hvad mad der kom indenbords, så kunne man ikke sige nej til frisk kokosmælk. De skarpe kløer gav sig i kast, inden hun begyndte at banke på den, tålmodigt og fredeligt. Faktisk når hun sad sådan lignede hun slet ikke så farlig en prædator. Nødden flækkede, og den hvidlige væske løb ned af hendes hænder, mens hun holdte de to ender væk fra hinanden. "Kokosnød?" Hun havde opfaget en komme ind i oasen, selvom personen holdte en forsvarlig afstand.
Varmen gjorde hende virkelig i godt humør. Samtidigmed når hun var mæt var hun et ganske fredeligt væsen.

Nu havde Shailaja godt nok aldrig bevæget sig langt væk fra Ørkenen, og de sidste 30 år havde hun heller ikke bevæget sig meget væk fra Rubinien. Ikke fordi at hun kunne huske meget fra sit tidligere liv. Nej, det meste af tiden havde foregået på de skrækkelige bordeller.
Til trods for at hun havde boet så lang tid i ørkenen, så var hun stadig ikke glad for heden det medbragte. HUn kunne holde den ud, men den var ofte ret voldsom, og ærligtalt ville hun hellere op til Medanien. Hun havde været der et par gange. Det var stadig varmt, men der var også græs og træer og alt hvad hun kunne begære, for et fredeligt liv. Der var bare en ting i vejen. Hendes herre. Som de fleste ikke vidste var hendes herre.

Denne dag var hun blevet sendt ud på en sur tur mod en af de mindre ørkenbyer. Der var en eller anden gut, der havde prøvet at snørre hendes herre, og han skulle dræbes. Hvilket havde været let som en leg. Selv et lille snitsår fra hendes knive var slemt nok til at de fleste ville ende med at dø. Nogen dage ønskede hun alligevel at hendes blod ikke var brugbart til at dræbe. Det fik hende til at tænke på at hun født til at være en dræber. Det ønskede hun ikke, men der var intet i verdenen der havde modstræbt det endnu.
Men nu når hun var færdig med at dræbe ham, havde hun bestemt sig for at gøre et ophold ved oaserne. Fulde hendes vanddunk op, inden hun bevægede sig videre. Hun var godt dækket ind for at blive skærmet fra solen af, og derfor var det ikke meget andet end hendes øjne man kunne se. Det og knivene der hang ved hendes side. Hun havde dog gået i sine egne tanker, altid lidt påpasselig, men stadig på vagt, da hun hørt en stemme. Hendes øjne var lynhurtig fæstnet på halvdyret, men det virkede ikke til at der var alt for mange fare på færde, selvom halvdyret ikke lignede det venligste væsen.

"Du tilbyder mig en kokosnød?" spurgte Shailaja så endelig, efter hun havde set halvdyret an i tilpas lang tid nok. Kokosnødder var altid fantastiske. Både for mælken, men også for kødet i det, og ærligtalt kunne hun godt, især drikke, det lige nu.

Sådan et dejligt muntert lune at være i. Det var faktisk meget hyggeligt at sidde her. Der var kokos nødder, der var vand man kunne drikke skule solen alligevel blive for slem, der var skygge under palmerne oh og hvor hun dog elskede det sand så højt! Umildbart skyldtes denne munter reaktion når mest af alt den adskillelse hun havde haft til stedet.
Shenzi kom med et muntert hyæne grin, der dog ikke emmede af ondskabsfuldhed som man normalvis hørte fra hendes strube. "Ja for fanden. De smager himmelsk!" svarede hun.

Det var ikke fordi at Shenzi ikke havde opfanget de adskillige våben, eller den skumle natur ved at være så indpakket. Men det var ikke et unormalt syn, selv normaderne som var forholdsvis fredelige bar våben og dækkede sig selv til. Deres sarte menneskehud kunne ikke tåle den varme sol i så lang tid. Shenzi havde sin pels til at afværge. Det eneste sted hun nogensinde blev solskålet var over snuden, og selv det var unormalt!
"Jeg bider ikke - lige nu" gnækkede hun varmt og ragte armen lidt længere frem. Hun kunne ikke helt tolke om stemmen tog afstand til at få tilbudt en kokosnød, men nu havde hun heller aldrig været nogen speciel ørn til sociale færdigheder. "Og hvad bringer så dig til dette vidunder af en plet i den dejlige ørken?"

Shailaja var ikke helt sikker på at hun stolede på halvdyret. Det var aldrig en god ide at stole på væsner midt ude i ørkenen, men lige nu var hun for træt og varm til at egentlig virkelig at gide at koncentrere sig om at være påpasselig. For lige nu lød en kokosnød god.
"Det betyder at du plejer at bide," svarede hun, og tilføjede også mumlende "Det overrasker mig faktisk ikke..." Dette skulle dog ikke stoppe hende fra at tage fat i den ene del af kokosnøden, og satte sig forsigtig i nærheden af halvdyret. Dog holdte hun et vågent øje med hende. Hun skulle nok kunne forsvare sig hvis det var, men det ville være at foretrække hvis hun bare kunne slappe af.

"Min far sendte mig ud på en lille opgave," kom det fra Shailaja, med en noget bitter tone. Det var tydeligt at der lå mere bag det, end det hun havde sagt. Men hun var også godt klar over at det ikke var lige til bare at komme ud og sige at hun var slave. Hvis hendes 'far' fandt ud af at hun ahvde gjort det, ville hun komme i endnu større problemer end hun var. Desuden var det de færreste der kunne gøre noget ved ham. Han var for snu. Altid et skridt foran hende. Det var bare umuligt. HUn havde ellers efterhånden prøvet alt, og hun var en trænet snigmorder.

Shenzi overlod kokosnødden til den anden og grinede højtlydt og muntert over den udtalelse, med en snert af den lette psykotiske side. "Nej vel? Men skal nok opføre mig ordentligt! Er i sådan et dejligt humør i dag" hun satte sin halvdel af kokosnøden op for læberne og slubrede den dejlige saft i sig og tog det ganske roligt at den anden satte sig ved siden af, indenfor en rimelig afstand. Noget der ville havde generet hende hvis hun følte sig truet eller i en dårlig situation. Lige nu var det bare hyggeligt.

Shenzi kom med en smaskende lyd som hun fjernede kokosnødden fra læberne. "Nådada.. han lyder ikke til at være særlig populær ham farmand..." den bitre tone var i hvert fald ikke til at tage fejl af, og den lille opgave. Ja den lød nu egentlig ikke så lille igen, men hun forstod alligevel godt hvorfor den anden var påpasselig med at videregive oplysninger. Det kunne være farligt, specielt hvis man gav dem til den forkerte person. "Og den lille opgave.. Ikke behagelig kan jeg fornemme?" ikke at den anden behøvede at uddybe. Shenzi var overrasket over sin egen interesse i den andens historie, men bitterheden havde nu vækket noget. En bitterhed som Shenzi godt kendte lidt, bare mere rettet mod sin mor der altid ville bestemme hvem og hvad hun slog på.. Skiderikker.

Shailaja sippede let af den søde mælk fra kokosnødden. Det var alligevel langt mere rart at få dette at drikke fremfor mælk, nu når man var ude i ørkenen. Hun kunne dog ikke nyde den helt og aldeles når hun sad i nærheden af sådan et farligt halvdyr. Shailaja var jo ikke ligefrem dum omkring sådan nogle ting, men hun var alligevel bedre til at snige end at have en åben kamp med nogen. Så hun var lidt usikker på hvad der ville ske hvis hun var mod dette halvdyr. Bedre at prøve at forholde sig civil.

"Er små opgaver nogensinde behagelige?" mumlede Shailaja småbittert. Det var en virkelig dårlig situation hun var i. Hun var tvunget til at dræbe til højre og venstre, og stadig havde hun ikke muligheden for at dræbe ham der satte hende til at gøre det. Hvad hun ikke ville gøre for en vej ud, så hun kunne blive fri for dette. Men selvfølgelig havde hun ikke lyst til at dø. Sådan var det jo altid. Hun elskede at leve, men hadede at være en slave, og den eneste måde at blive fri var ved død.

Shenzi havde sig ikke helt sammen betænkninger som Shailaja. Hun sluprede kokos mælken i sig uden at skænke det omkring sig synderligt megen opmærksomhed. Hun tørrede sig over munden med baghånden som den hvidlige væske havde gjort meget af pelsen dryppende våd. Det var alligevel ikke så behageligt at have overalt i pelsen.

"Det kommer virkelig an på hvad man skal lave" pointede Shenzi med en løftet pegefinger. "Men arbejde som opgaver jo som regel plejer at være, har altid en trættende effekt." måtte hun alligevel krybe til kors med. Shenzi elskede at gå i krig, at kæmpe og ikke mindst dræbe folk omkring sig, men alligevel føltes det bare mindre morsomt og interessant hvis hun var blevet beordnet til at gøre det. Bevares, hun nød det stadig, bare ikke i samme grad. "Hvorfor siger du ikke bare nej?" kom hyænen så alligevel frem til. Jo, der faldte brande ned, især hvis det var en forældre man ikke lystrede. Men det var jo bare hendes far! Mænd var alligevel under kvinden når det kom til stykket. Sådan tænkte Shenzi i hvert fald.

Shailajas hele krop stivnede som halvdyret stillede hende det spørgmål. Kunne hun sige sandheden? Eller var det for risikabelt? Man kunne næsten se hvordan Shailaja vendte tingene i hendes hoved, og nøje overvejede om det var det værd at snakke om. På den en side, så var de midt ude i en ørken, flere km. til nærmeste civilisation, og hvad var chancen for at denne hyæne var en del af hendes herres netværk? På den anden side, så kunne man aldrig være for sikker. Der var dog alligevel noget der trak i hende. Hun havde lyst til at fortælle om det liv hun levede. De vilkår hun levede under. Ja, det virker overdådigt, men i sidste ende, var det som en tiger i et bur. Stadig dødbringende, men ingen frihed.

"Død," kom så endelig ud fra Shailajas læber. Det burde da være nok til at give beskeden om hvorfor hun ikk ekunne gøre noget mod det. De fleste væsner forstod vel at man ikke ønskede at dø. Og hvis Shailaja kunne undgå at dø, ville hun være lykkelig. Eller så lykkelig som hun kunne forstille sig at være, hvilket ikke var alt for meget.

Den forandrede adfærd i kropssignalerne var nærmest overvældende. Den anspændthed der generelt hang over kvinden blev umuligt indnu mere stramme og fastlåste som hun havde stilt sit, i Shenzis verden, umådelig lette spørgsmål. Hun ventede mens tankerne hamrede rundt inde i ørkenelverens kranie, og fik i mellemtiden tømt kokosnøddens indhold og kastet den ligegyldigt fra sig i sandet. Derefter blev det tid til at sidde med en klo og dirke gamle rester ud fra mellem tænderne og kaste det væk med en let bevægelse. Indtil svaret kom.

Shenzi kiggede på hende, ganske forstående overfor hvad det ene ord præcis betød. Så denne fine.. var det far hun havde kaldt ham? Ville slå hende ihjel hvis hun ikke gjorde opgaverne. Det var da et harsk miljø at være i, så igen… Shenzi fik da også en solid omgang prygl hvis hun nægtede at udføre sit arbejde – men hun var heller ikke modstander som den anspændte ørkenelver virkede til. ”Nedern..” fremmulede Shenzi og lod sin klo forlade sit arbejde med tænderne for i stedet at kigge gravalvorligt på den anden kvinde. ”Hvorfor ikke bare dræbe ham i stedet for? Det er jo ham der er problemet.”

Shailaja stirrede med et fast blik ned på den halve kokosnød hun havde i hænderne. For anspændt til at tage endnu en slurk af mælken, for slet ikke at tænke på det dejlige kød der også lå dernede.
Et lille tørt grin kom fra Shailaja da det blev foreslået at hun bare dræbte ham. Havde hun ikke allerede forsøgt? Havde hun ikke brugt de sidste 20 år af sit liv på at finde en måde at komme ud af klørerne på dem der ejede hende. Det havde muligvis lykkedes hende at dræbe to så hun kom videre i systemet, men hun havde aldrig haft tid til at flygte. Dengang var hun også så lille. Hun vidste jo slet ikke hvad hun skulle gøre med sig selv.
"Du får det til at lyde som om at det er nemt," kom det tørt fra Shailaja. "Hvis det var så nemt, så sad jeg ikke her lige nu." Det var næppe en hemmelighed at hun havde forsøgt at dræbe ham. Han vidste det, og alligevel var han så selvsikker, at hun ikke havde fået andet end en god omgang tæsk, for derefter at blive sendt på næste mission. Han var ikke engang mere påpasselig næste gang han tog et glas med vin fra hende. Han pointerede blot at hun burde blive bedre til at gemme giften. Og det var kun de gange der var gift i, at han pointerede det. Et direkte angreb på ham, havde også kun resulterede i at hun var blevet lagt ned. Der var intet der virkede og det var frustrerende. Hun var en snigmorder, og alligevel kunne hun ikke dræbe ham!

Shenzi forsatte med at lade tungen køre groft over sine tænder, mens hun hørte den andens tørre latter. Tungen stoppede i sin bevægelse et par få sekunder, inden den arbejdede sig videre. Det var helt klart ikke nogen latter af glæde eller morskab. Det skinte ud af kvinden. Shenzi kunne ikke lade være med at fnyse. "Det ville være underligt hvis det var nemt.. Men har ud overvejet at DU nok ikke skal gøre det, huh?" hun gnavede tænderne ned i det saftige kokoskødet, mens hun lod kvinden tænke over de sagte ord, såfremt hun ønskede at tænke over det. Shenzi var lidt ligeglad.

Shenzi smaskede lidt inden hun tørte sig over munden endnu engang som de hvide flager satte sig i pelsen. "Altså, man må jo gå ud fra at han kender dig.. Måske endda har trænet dig, hvad ved jeg.. Så få en anden til at kværke stodderen. Bum. Distrahere ham ved at lade som om du forsøger, lade ham tro han endnu engang har overlistet dig, og så kommer dit hemmelige våben!" Shenzi illustrerede med nogle håndbevægelser. Nok var hun et halvdyr og intelligente rådede ikke altid lige højt, men forrædderi, mord og krigssituationer forstod hun sig fanme på!

Shailaja lyttede ganske roligt til hyænen, mens hun selv drak lidt af kokosnødden. Hun kunne dog ikke undgå hvordan hendes øjne blev større og større. Hun havde aldrig tænkt på det på den måde. At ligge i lur, være et skridt foran ham. Han ville aldrig forstille sig hende rent faktisk gå ud og finde en der kunne aktivt hjælpe. Gift var en ting, men det her... det var noget der lå så langt fra den person hun var blevet opdraget til at være, at det måske kunne virke.

"Du virker til at du kender til sådan nogle her ting lidt for godt," nævnte hun så, og prøvede på at virke til ikke at være påvirket af det der var blevet sagt, men man kunne se på den måde hendes øjne var blevet større. Der var klart noget der nu lå og roddede rundt i hende hoved, fordi hun var blevet opdrage til en ting. Hun var alene i verdenen, ingen kunne hjælpe hende, mend et var tydeligvis den forkerte tankegang at have på det her punkt. Hun ville aldrig kunne overrumple ham alene. Kunne hun virkelig blive fri?

Shenzi var lidt for optaget af sin egen noget farverige fortælling med hænderne til at ligge for megen mærke til hvordan Shailajas øjne blev større som Shenzi snakkede omkring hvad der kunne gøres. At være alene kunne være en fordel ved nogle ting, men ikke når man skulle gå imod en person der kendte en ud og ind. Hun havde efterhånden erfaret det med sin egen klan - omend det var sjældent det var til døden de kæmpede. Kun i meget få tilfælde.

Shenzi smilede og kiggede på ørkenelveren med et lusket blik. "Ikke alle talenter skal skjules" Grinede hun muntert og så på de opspillede øjne med hovedet let på skrå. Der var ikke megen reaktion ellers at læse på kvinden, men øjnenes spekulation fortalte hyænen at noget i hvert fald havde sat tankerne i gang. "Hvis du er alene, er du ikke så stor en trussel for ham. Jeg går ud fra han kender dig for godt" færdiggjorde hun med et træk i skulderne.

Shailaja kunne ikke lade vær med at tygge lidt i sin underlæbe, som hun overvejede situationen. Han kendte hende for godt. Hun kunne mange kneb, men det var alle sammen nogen han også kunne, så det gjorde det svært at bruge dem. Især fordi at han havde været udsat for snigangreb før, hvilket var det hun specialiserede i. Så han vidste hvad han skulle være opmærksom på. Det var næsten som en sjette sans for hende, det begyndte at blive klart for hende.

"Det er jeg enig i," sagde hun og drak resten af kokosmælken, før at hun overvejede hvordan hun bedst skulle få fat i kødet i det. Nu var hun jo igang med kokosnødden, hun kunne ligeså godt få alt den næring der var i den.
"Det er begrænset hvad han ikke ved, når han har lært mig alt hvad jeg ved," indrømmede hun. Hun var næsten positiv på at denne hyæne ikke var en trussel for hende. Der var nok en større chance for at de kunne være i ledtog. Det virkede i hvert fald som om at hyænen nød ting som disse. Hun tog det dog ikek op endnu. 

Shenzi rullede tilbage og frem igen så hun hurtigt kom op at stå, for derefter at gå hen til palmetræet igen og slå en kokosnød ned, med et smule vold, da den tilsyneladende ikke følte for at falde ned i første forsøg. Derefter kastede hun sig ned i sandet igen og gav sig til at banke nødden mod en sten, hårdt - indtil den flækkede. Alt imens lod hun Shailaja tænke over tingene. Imens hun stadig slog mod den spidse sten svarede hun. "Og hvor meget ved du? Hmm?" som nødden knækkede kiggede hun over på Shailaja med et fint tandsmil. "Du ved hvordan man arbejder alene. Har du nogensinde arbejdet sammen med andre?" et stort spørgsmål - vigtigt om han havde lært hende den del, for hvis han forstod sig på samarbejde kunne det blive svært at snørre ham.

Sjovt som denne hyæne stillede alle de spørgsmål, som Shailaja selv havde tænkt. ”Aldrig. Første regel jeg lærte. Stol aldrig på nogen. Det var selvfølgelig også det nemmeste, når man er opdraget som jeg er,” indrømmede hun. Hun tvivlede stærkt på at hyænen ønskede at lytte til hendes triste baggrundshistorie. Barneprostitution og slaveri. Det var hendes barndom, ikke så anderledes end så mange andre, men det var nemt at gøre en bitter når det var livet.
”Han ville aldrig se det komme, hvis der var en anden der var en aktiv del af det,” indrømmede hun, for hyænen havde ret. Det var der hun var gået galt. Det var den mulighed som Shailaja aldrig havde overvejet, fordi det ikke var en del af hvem hun var.

Shenzi kom med et fnysende grin over det svar og slikkede sig over tænderne. ”Han havde måske alligevel fat i noget angående ikke at stole på nogen. Men det er også noget andet for jer.. menneskelignende racer” hun lavede en gestus med hånden mod Shailaja. Hun var ikke et menneske, det kunne Shenzi godt se på de spidse øre, men hun havde mere menneskeligende tendenser end Shenzi. Bevares nogen ville kalde det intelligens men det ville Shenzi skide på. ”I jager ikke i flok, i er skeptiske og med god grund! Modbydelige sataner er der iblandt jer.” så det var ganske forståeligt at Shailaja arbejdede alene, og ikke valgte at stole på en lejemorder til at klare arbejdet for hende med at slippe fri. Men Shenzi havde ingen interesse i det materielle som mennesker synes var så fantastiske. Hun kunne bare godt li at slå ihjel.
”Se hvad sagde jeg!” grinede hun en anelse morbidt med et glimt i de stærke gule øjne. ”Mennesker eller det lignende, forstår ikke ordentlig samarbejde – ikke som jeg gør” selvom hun alligevel regnede med at Shailaja ville være skeptisk, ville Shenzi ikke give hende grund til at tvivle. Hun kunne fastholde sig til en mission og svigtede aldrig nogensinde et løfte hun havde aflagt. Der var vidst noget stolthed involveret.

Det var tydeligt at Shenzi ikke havde noget imod at hjælpe hende, selvom Shailaja var lidt skeptisk. Hun havde aldrig mødt et andet væsen der var værd at stole på. At hun ikke var kommet tæt nok på nogen i årevis hjalp måske ikke synderlig meget på det heller. Der var jo heller ikke noget der tydede på at hun skulle stole helt og holdent på denne hyæne. Bare nok til at de kunne tage manden ned sammen.
"Du tilbyder din hjælp?" spurgte Shailaja forsigtigt med et stift blik på hyænen. "Jeg går ud fra at du vil have noget for det? De færreste tilbyder deres hjælp uden en agenda." Endnu en ting der gjorde at Shailaja ikke stolede på folk. De skulle altid have noget ud af det, og nogen gange var folk ude efter hendes liv, så det gjorde hende selvfølgelig lidt påpasselig.

Shenzi gnavede tænderne ned i kokosens kød som hun lod Shalija tale og tænke lidt over det hele stadig. Det var også meget at tage ind – på sin vis. Shenzi havde ikke ligefrem planer om at ligge dobbelt opgave ind over det hele. Hun fungerede ikke til sådan nogle missioner. Lad som om du er det ene for at dolke den anden i ryggen. Fanme nej! Kun kujoner holdte ikke deres løfte og Shenzi var fanme ikke en kujon! Men alt det var naturligvis bare ord den anden ikke kunne vide sig sikker på. Ørkenelveren kendte ikke til Shenzi’s måde at tænke på. Hendes opdragelse eller hvad end der foregik i halvdyrets hoved. Så skepsis var egentlig et tegn på klogskab.
”Hvad har du at tilbyde?” spurgte hun mens hun tørte sig over munden med baghånden og lod den tomme kokos falde ned på sandet. ”Jeg er ikke dyr i drift” svarede hun med et muntert glimt i øjet. ”Og jeg er ikke så fandens interesseret i krystaller.. Våben måske? Har han nogle gode nogen af dem?” spurgte hun ind til. En mand som ejede en anden person måtte være rig nok til at have våben i sin varetægt af forskellig art. Det var noget hun forstod. Penge forstod hun ikke så meget af.

Shailaja så lidt bekymret ud da Shenzi spurgte om hvad Shailaja havde at tilbyde, for i realiteten havde hun kun krystaller. Krystaller der skulle hjælpe hende med at fremstå som en adelsdatter ved at bruge dem. Det nyttede jo heller ikke noget at lukke hende inde. Det gik dog op for hende at det var lige meget hvad hun havde hvis de dræbte ham. For hvis de dræbte ham, så havde de adgang til alt hvad han havde.
”I den grad, jeg har kun haft adgang til en lille del af de våben jeg ved han har, jeg er sikker på at der er noget til din smag. Der er frit valg fra alle hylder hvis du dræber ham,” sagde hu n bestemt. Der var ikke noget hun selv ønskede fra huset de boede, så hvis Shenzi ønskede noget, kunne hun tage det. Det kunne altid være at Shailaja selv greb nogle ting derefter. Ting der kunne sælges, et par ekstra våben, krystaller. Det var sådan nogle ting hun havde behov for hvis hun skulle kunne klare sig ude i den store verden alene.