"Hvad fanden skal kortspil gøre godt for?!" Drikke kunne hun forstå, faktisk satte hun ret stor pris på det efter at hun opdagede hvad alkoholiske drikke var i stand til at gøre. De havde det i klanen, men det var noget værre rævepis skabt til at 'rense sjælen'. Op i røven med en ren sjæl, det her sparkede røv på den gode måde. Shenzi lavede en uforstående grimasse som tillæg til sit spørgsmål til sin grønhudede følgesven. En person der kendte en del mere til krolivet end Shenzi selv. Normalvis var hun den som kom frem, smadrede ting, tog lidt for sig af retterne og gik igen. Var krovisit anderledens? Tydeligvis.
Siden Shenzi var ankommet til hæren, havde der været en god del af op og nedture. Før det første, var hun jo ikke ligefrem højt i hirakien som den nyankommende, og prøvelser var der rigeligt af! Tilsyneladende er det ikke velset at give en af de ældre krigere sådan en på låget fordi han brugte en forkert vending. Nu Shenzi tænkte den igennem, var den nok egentlig ikke ment som en fornærmelse, men den lød sådan!
De eneste hun som sådan var faldet i spænd med, trods deres en smule indædte og racespecifikke natur, var orkerne. De havde lidt samme mentalitet. Slå og måske spørge bagefter.
Shenzi kiggede over på Asha med hovedet let på skrå. "Hvad får man hvis man vinder?" Kroen var egentlig ganske fin, dunkel, en smule mystisk og snusket. Ja, det var vel meget godt var det ikke? Temperaturen var lummer og klam, og der sad nogle noget klamme gutter i hjørnet og gned deres hænder i smug. De var helt klart kommet til det rette sted. Gad vide om der var nogen som var klar på en slåskamp senere? Var det ikke sådan noget der skete på kroer?

Hvis folk mente, at Asha var barbarisk, var det intet i forhold til Shenzi. Den unge halvork havde trods alt tilbragt størstedelen af sit liv blandt mennesker - selv om det var periode, hun sjældent snakkede om, og havde forsøgt at fortrænge siden hun havde slået kludende sammen med orkklanen.
Da hyænekvinden var blevet en del af hæren, havde Asha straks fået øjnene op for hendes talent for at slå først og spørge bagefter - en mentalitet der også lå kraftigt til halvorken, og hun havde derfor omgående bedt om at Shenzi kunne blive en del af hendes regiment: en mindre grupper af krigere, der rapportede til Asha, som var deres overordnede. Det føltes stadig meget fremmedartet for Asha, det med at være Ridder, men som ugerne gik, var hun faldet mere og mere ind i rollen.

Sjov skulle der dog også til. Og den unge hyænekvinde havde godt at se lidt til menneskenes verden - helst her, langt mod nord, hvor der ikke kom en hel hær af fjender rendende, når de begyndte at lave ballade. For ballade ville der blive!
Asha lænede sig tilbage på stolen og blottede de skarpe tænder i et skævt grin, idet hun tog en ordentlig slurk af sit krus med skummende mjød. Det smagte pokkers godt - de lokale her havde sikkert et godt forhold til dværgene, for hun mente bestemt, at det smagte som noget af det, der blev lavet i Dragorn. 
"Krystaller!" Svarede Asha muntert og greb den fedtede stak kort, der lå på bordet foran dem. Hun blandede dem med klodsede bevægelser - det der med fingerfærdighed havde aldrig været hendes stærke side. "Alle lægger penge på bordet. Den, der vinder, tager det hele.." Hun havde selv deltaget i kortspil flere gange rundt om på kroerne, men hun var ikke specielt god til det. Det tog tid og krævede en del tænkearbejde .. som regel endte det med at hun bankede sine modstandere i stedet - sådan rent bogstaveligt talt. Det var noget, hun havde lettere ved at vinde.

Shenzi stirrede lidt på den anden. Krystaller var møntfoden i resten af landet så vidt hun selv havde oplevet og ikke mindst fået fortalt. Og med krystaller kunne man købe alle de ting man åbenbart ikke bare kunne tage - hun havde stadig ikke helt forstået konceptet med dit og mit, med mindre det var noget der tilhørte hende og KUN hende. hyænen skiftede fra at stirre på Asha til at se på kortenen. De var småbeskidte, tydeligt slidt efter mange års brug, men deres funktion var stadig som den skulle være.
"Og hvis man taber?" Shenzi løftede hovedet med en lumsk ulvegrin i ansigtet. "Tager man så bare alligevel, og spørger bagefter?" Hun var ikke ligefrem særlig foretrukken at have med hen til steder hvor sociale færdigheder var af stor vigtighed. Specielt ikke med den tankegang hun ofte gjorde sig i.

Men hun prøvede at forstå hvad kortene gjorde. For et kort var tilsyneladende ikke lige så god som det andet. Med en tankeanstrængelse der fik hende til at rynke panden, løftede hun krusset med den skummende mjød op til læberne og tog en solid slurk. "Jeg tror jeg har forstået konceptet" hun grinede lavmælt til halvorken. Med et temperament og en så primitiv opvækst som Shenzi havde modtaget, skulle der jo næsten et mirakel til hvis de skulle undgå at havne i slåskamp. Så snart hendes hjerne blev udfordret lidt for meget, eller hun var overbevidst om en af de andre snød (ganske simpelt ved at vinde), ville ragnarok starte promte.

Et bredere smil krøb hen over Ashas ansigt og hun lod blikket glide rundt i krostuen. Her langt nordpå var der hverken byvagter eller præster til at forstyrre et lille, rask kloslagsmål, og de klamme typer der sad i hjørnet, ville sikkert hellere end gerne være med på den.. "Det plejer jeg at gøre. Hvis du taber, at det sandsynligvis fordi de har snydt dig. Folk i sådanne kroer her snyder altid.." Hun gjorde et lille kast med hovedet i retning af mændene, der gloede åbenlyst i deres retning. Asha og Shenzi skilte sig begge ret kraftigt ud fra de lokale.

Hun var blevet færdig med at blande kortene, hvis symboler repræsenterede de forskellige guder og gudinder i landet - mange af dem halvt slidt væk fra kortenes overflade. "Skal I spille med?" Skrålede hun i retning af mændene i den anden ende af lokalet. De rejste sig forsigtigt og udvekslede blikke indbyrdes. Den ene hviskede noget i den andens øre, som sandsynligvis var et eller andet perverst, for manden grinede og kiggede op og ned af Shenzis pelsklædte krop.
De var begge nordboer, men lignede, at de havde været på landevejen noget tid. Den ene var skaldet og manglede adskillige tænder, den anden havde langt, fedtet hår som tyndede en smule ud på toppen. Han smækkede en bunke ravstykker ned på bordet og så udfordrende på de to kvinder: "Så lad os spille, De Damer!"

Et lusket smil gled over Shenzi's læber, og hun måtte dy sig fra ikke at komme med et af sine meget velkendte og forstyrrende hyæne grin ved tanken om hvad der kunne ske ved den stakkels sjæl som våvede sig til at snyde hende "Jeg har ikke brug for mange undskyldninger for et godt slagsmål" svarede hun grumt tilbage, og desuden var hun efterhånden vant til at de små mennesker havdde en tendens til at finde dem som var anderledens som noget de enten kunne udnytte eller skulle holde sig fra. Nu måtte de se tiden an på hvad folkene i dette lille lokale hul mente.

Shenzi sørgede for at opføre sig sådan anstændigt nok til at mændende der forsigtigt listede over, ikke ville løbe skrigende bort igen. Åbenbart var de ikke helt bange af sig, ud fra det luskede grin den ene mand kom med, noget Shenzi gengældte med et smukt gultandet smil. Hvad end de var ved at hvisketiske om, var hun slet ikke i tvivl om det omhandlede hende. Deres blikke sagde alt.
Shenzi så tilfreds over på Asha som de lurvede mænd satte sig med satsningen på bordet. Shenzi fulgte trop i at ligge ravstykker frem, som hun kunne regne ud var forventet. Nu måtte hun så se om hun fattede hat af hvad kortenen fortalte hende.

Asha skævede til Shenzi, da hun kom med hyænegrinet, men kommenterede det ikke. Hun havde trods alt hørt det før. Det havde mændene dog ikke, og den ene så en anelse forstyrret ud, mens den anden blot smilede lummert. Det kløede allerede i Ashas fingre for at stikke dem nogle flade, men først spillet.. De skulle nok få overtaget de andres ravstykker. På den ene eller den anden måde.

Hun smækkede selv en håndfuld rav på bordet og blandede igen de fedtede kort, før hun rakte dem over mod den skaldede for at lade ham blande. Han gjorde det med en vant bevægelse, før han delte kortene ud til de tre andre ved bordet, og Asha snuppede med en hurtig bevægelse kortene og granskede dem.
Kortspillet gik i sin enkelthed ud på at have den højeste samlede værdi - Gudesymbolerne for De Ældre Guder var naturligvis mere værd end dem for de yngre. I de fleste templer var den slags kortspil naturligvis dybt blasfemisk, men Orker havde ingen regler hvad kortspil angik. De færreste var dog særlig gode til dem, inklusive Asha, som ikke kunne lade være med at skære ansigt ved synet af symbolerne for tre yngre guder på kortene foran sig: Chance, Avanya og Azur. 
Hurtigt skjulte hun sin grimasse ved at tage en ordentlig slurkfuld mjød og derefter råbe på kroværten om at komme med noget mere: ".. også gerne noget stærkere!" Godt nok smagte mjøden fortræffeligt, men hun havde hørt, at man også kunne få en brændevin her, der sparkede som en hest..

Den skrøbelige mandsling der tilsyneladende ikke håndterede mosten synderligt godt, faldte ikke engang tæt på Shenzi's interesse. Den mere klamme med det lumre smil ala ulækker over sig, fik hende imidlerid til at give et stort tandsmil fra sig. Hun kendte tankerne bag det smil, vidste præcis hvad den lille han tænkte, men hun skulle nok få sin sjov med ham senere. Og se om han stadig fandt hele situationen ophidsende. Men først efter hun havde fundet ud af hvad filan det her kortspilslort i bund og grund gik ud på.

Shenzi ragte den pelsede hånd frem, hæv de fedtede kort til sig og løftede dem op, lod sine gule øjne løbe over dem. Et antræk af forvirring kom frem i hendes ansigt, mest af alt fordi hun havde ikke en skid styr på guderne af nogen alverdens art.. Jo hun huskede naturligvis Zaladin og Nalish'ra.. Hvor mange gange havde hun ikke set de tegn i sin mors hytte og måtte bede til god kamp ved disse. Dertil genkendte hun kiles.. som hun sad med på hånden. De to andre kort kunne lige så godt være en by i medanien. "Hey! også til mig du!" råbte Shenzi over hovedet på Asha som denne havde bestilt noget stærkere. Hun drak mjøden i en mundfuld og smækkede krusset ned på bordet en smule hårdt så bordet kom med en lest rystelse, og Shenzi kviterede derefter med at bøvse højlydt.

Asha fik også hurtigt tømt sig eget mjødkrus, mens spillet gik igang, og hun med en vis kedsomhed i blikket observerede de to mænd. De var tydeligvis noget mere garvede kortspillere end hende selv og Shenzi - noget, der var ganske forventeligt, når de boede i et eller andet udskud af en by nordpå. Der var næppe meget at lave her i de lange vintermåneder...
Et kort fra den resterende bunke blev vendt og lagt på bordet, og den af mændene, der havde hår på hovedet, fik et triumferende blik i øjnene. Han smed et par ravstykker mere på bordet og så udfordrende på de andre ved bordet: nu skulle man selv lægge mere ned for at blive i spillet, og Asha fulgte hurtigt trop. Hun havde selv et es i ærmet, der altid virkede, når kortspillet gik skævt: først beskyldte man den anden for at snyde, og så skulle der uddeles tæsk! 

Hun sendte derfor et lusket smil i mændenes retning, netop som kroværten kom og smækkede et par krus mjød og et par mindre glas brændevin ned på bordet med et lidt usikkert blik i retning af Shenzi. Det var tydeligvis første gang, at kroværten havde set en halv-hyæne, og han vidste ikke helt, hvad han skulle stille op med sådan en. Han var dog en stor, bredskuldret mand, noget man sikkert havde brug for i en halvskummel kro som denne, hvor der hurtigt var lagt op til ballade..
Asha hævede sit nyerhvervede glas brændevin i en hilsen til Shenzi: "Skål!"

Hyænekvinden var ikke ligefrem diskret anlagt, og hendes ansigtstræk afslørede alt som var hun en åben bog der var lagt foran snuden på dem. Hun så forvirret på sine egne kort en stund, for derefter at glo lidt på kortet der nåede frem på det fedtede krobord. Læben foldede sig lidt op, i en lavmelt irriterende snerren, over at hun ikke helt fattede hvad der foregik, men hun var ikke ligefrem bange af sig, og smed selv ravstykker ud for at matche manden og sendte ham et luskets tandsmil i processen.

Opmærksomheden blev dog draget til de mindre glas med en bemærkelsesværdig væske. Alkohol var ikke noget Shenzi beskæftigede sig med til daglig, men hvor slemt kunne det i grunden være? Tandsmilet blev ligeledes sendt i kroværtens retning, som han så usikkert på hende. Hun var efterhånden vant til den behandling fra den menneskelige race. Den potede næve greb fat om det andet glas og slog det let på Ashas der blev holdt op. "Skål!" brølede hun tilbage og kylede indholdet ned i en stor mundfuld. Det brændte af helvedes til ned af halsen, så meget at Shenzi smadrede glasset ned i bordet med en sådan kraft at det gik i stykker. "For satan da!" et par stykker mere af dem, og slåskamp var uundgåeligt.

Asha lagde ikke rigtig mærke til, at Shenzi spillede elendigt. Hun havde tilstrækkeligt travlt med at holde øje med luskebuksene og sine egne kort. Manden med det lange, fedtede hår blottede imidlertid tænderne i et hånligt grin, ved synet af Shenzis åbenlyse forvrring: "Første gang du spiller, lille dame? Jeg kan godt give dig nogle privatlektioner.. hæhæhæ.." Hans grove, perverse latter var lige så utiltrækkende som hans fjæs.

Asha tog en ordentlig slurk af brændevinen og begyndte øjeblikkeligt at hoste. Hun, som ellers var vant til orkernes alt andet end velsmagende alkohol, blev stadig overrasket over styrken af brændevinen. Den kunne ikke komme fra andre steder end Dragorn: var der en af Krystallandets racer, der holdt af at drikke, så var det dværgene. Hun slikkede sig om de bleggrønne læber, hvorfra de spidse, uregelmæssige tænder stak op fra undermunden. Eftersmagen af drikken var slet ikke dårlig: lidt sødmefuld, når først man var færdig med at føle sig som en drage, der for første gang skulle prøve at spyde ild.

Glasskår fløj overalt omkring dem, idet Shenzi smadrede glasset, og de to mænd dækkede bandende ansigterne med hænderne. Asha var mere rolig, og pillede et glasskår ud af kinden, som efterlod en lille stribe af blod, der løb ned over hendes grønne hud. Hun blottede tænderne i et grin ved synet af mændenes forskrækkelse. Hurtigt tømte hun sit eget glas og råbte atter på mere.

Shenzis smil var i lige så lummer som mandens tankegang, men med en mere psykotisk bagside. Hun så ikke ligefrem rar ud når tænderne krusede frem og fik det fleste andre mænd til at skælve. Hun kunne godt li en udfordring. Ikke at hun ønskede at blive bemandet af denne fedtede galning – nej han var slet ikke robust nok til at tage hende, men hun skulle da hjertens gerne vise ham hvad hun ellers var i stand til. Nedlægge ham og se om hans perverse tanker havde oplevet sådan en kvinde før. ”HA! Lad os nu se om jeg ikke skal give dig et par lektioner til gengæld” kom der gnækkende over kortene. Hun anede ikke en kæft om hvad hun foretog sig dette spil, men det gik nok som alt andet også alligevel. Slåskamp virkede alligevel sjovere når alt kom til alt.

Shenzi grinede højlydt over mændenes reaktion på de flyvende glasskår og lod tungen høre over de spidse rovdyrtænder. ”Nu ikke så fandens sarte!” hun selv kiggede ned på sin hånd der havde et par glasskår og blodstriber allerede. Hun fjernede det mest irriterende og største stykke og lod det blodigt dumpe ned på bordet. Derefter tog hun mjødkruset op til munden igen. Det var noget finurlig stads, men hun følte sig allerede i umådelig festligt humør, mere end da de kom.

Manden over for dem fik et endnu mere lummert grin over ansigtet: han var tydeligvis ikke vant til, at kvinderne spillede med på den, og tanken om en "privatlektion" med Shenzi var tydeligvis noget, han kunne lide. Han gnubbede sig lidt i skridtet uden at lægge skjul på det, efter at have fjernet de værste glasskår fra omgivelserne. Hans kammerat så lidt mere nervøs ud, men nu kom der flere drikkevarer på bordet, og spillet blev genoptaget.

Asha gloede ned på sine kort med et udtryk som en, der kedede sig. Hvilket hun også gjorde. De andre skulle have umådeligt dårlige kort, hvis hun skulle vinde spillet, og hun var ikke den, der brød sig om at tabe. Hun blev dog i spillet, stædigt læggende ravstykker på bordet, og til sidst afslørede den skaldede mand med et triumferende blik, at han havde en langt overlegen hånd i forhold til de andre spillere. Han gjorde mine til at række ud og skovle mønter ind, men Asha stoppede ham ved at hamre næven hårdt ned i bordet:
"TROR DU IKKE JEG SÅ, AT DU SNØD? DINE BESKIDTE GRABBER VAR I KORTBUNKEN LIGE FØR.." Råbte hun, så de få andre krogæster alle vendte sig og stirrede. Tiden var inde til det, både hun og Shenzi havde ventet på: nu skulle der uddeles nogle solide tæsk!

Det var da kun en glædelig oplevelse at mændende ikke krøb sig sammen som de ynkelige fæ de var, når hun sendte et stort tandsmil i deres retning. Privatlektionen skulle bestemt nok blive en hyggelig omgang for Shenzi, og hun så frem til at se hvordan han ville nyde netop sådan en situation som det lumre ansigt antydede ikke at have strejfet ham. Gad vide om han foretrak forefra eller bagfra? Noget sagde hende at han generelt ikke foretrak at være nederst. Et grumt smil bredte sig på hendes læber – det måtte han jo så lærer at leve med.

Hyænen holdte ikke tilnærmelsesvist øje med sine kort. Hun havde for længst opgivet at holde styr på hvad de forskellige tegn betød. Faktisk var hun ikke engang sikker på om det alle sammen var tegn for guderne? Ikke destro mindre, holdte hun tankerne på at der skulle komme en slåskamp – det havde jo været hele planen til at starte med. Shenzi løftede et øjenbryn af det triumferende blik og ikke mindst da kortene blev synlige på bordet. Hun fortrak ikke en mine som Asha hamrede aggressivt i bordet og gav sig til at råbe. I stedet lagde hun kortene ganske roligt ned på bordet, som den skaldede mand pustede sig arrigt op, men stadig havde en stærk dunst af frygt der emmede ud af hele kroppen. ”PÅSTÅR EN FORBANDET ORK AT JEG ER UÆRLIG!” det var jo næsten smukt at høre på. Shenzi kom med en knurrende lyd efter at havde taget den sidste slurk fra sit ølkrus. Børsterne rejste sig i nakken, og hendes øjne blev smalle. Noget den noget lumre fyr så ud til stadig at finde umådelig interessant. Med en voldsom bevægelse hankede hun under bordet og smed det rundt, i den samme bevægelse som hun rejste sig. Kort, ravstykker, krus og deres indhold fløj ud til alle sidder. ”Snydere betaler prisen” fremknurrede hun med en tand mere morskab end man kunne havde forventet af en arrig stemme. Forhåbentlig var der nogle der blandede sig! Jo flere hun kunne give et solid lag tæsk des bedre

Ashas hånd hvilede et kort øjeblik på øksen i bæltet, men hun bestemte sig for at slås med sine bare næver .. medmindre mændene altså selv tog våben frem. Foran hende væltede bordet og hun sprang hen over det i et kraftfuldt hop, mens hun placerede sin støvleklædte fod lige i fjæset på det skaldede. Han væltede tilbage, ømmende sig. Overalt omkring dem lå slidte spillekort, ravstykker og glasskår spredt ud på gulvet, og bag sig kunne Asha høre lyden af stole, der blev trukket ud og råbende krogæster.

"Tag den, din beskidte usling!" Spyttede hun efter den skaldede, der var ved at genvinde balancen efter mødet med Ashas støvle. Hun så vred ud, men et fornøjet glimt kunne anes i hendes øjne. Det var så længe siden, hun sidst havde haft fornøjelsen af et godt kroslagsmål! Hun håbede, at den skaldede stadig havde lidt at give af.
Manden med det lange, fedtede hår kredsede som Shenzi. Han så lidt nervøs ud efter at have set den kraft, hvormed hun havde smidt rundt med bordet, men der var også noget i hans blik, der antydede, at han stadig anså hende som værende et mindreværdigt dyr, han kunne underlægge sig. Hans hånd søgte mod bæltet, hvor man kunne ane skæftet af en kniv..

Shenzi var ikke spor i tvivl om at hun ville kaste sig i gang med knytnæver fremfor våben. Hun havde øksen i bæltet, men det var bare så meget sjovere at tage brug af almindelig armkraft. Et bredt rovdyrsmil var at se på sine læber. Det var tydeligt for hende at manden der havde sendt hende alverdens lumre blikke, ikke tænkte højt om hendes evner før hun havde kastet med bordet. Hun var bare et dyr i hans verden der nemt kunne nedlægges, hvis man tog højde for den eneste fordel han troede hun havde – sin styrke. Det skulle komme an på en prøve! ”Kom nu og leg” grinede hun med en stemme der fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mere sarte sjæle.

En ting var at have en nævekamp med hinanden, noget andet var at benytte beskidte tricks og tage hjælpemidler i brug. Som den fedtede mandsling gjorde ved at frembringe en kniv til legen. Shenzi’s øjne blev smalle som hun vidste de gule tænder frem. ”Nåh, så vi snyder” knurrede hun arrigt og sprang frembrusende frem imod ham med åbent gab. Hun undgik kvinden og borede de syle spidse tænder direkte ned i hans bløde overarm. Kæberne bed sig så hårdt fast at blodet på ingen tid piplede frem og vædede hans tøj og hendes mund. Den metaliske smag gjorde hende faktisk kun sulten efter mere – mens manden skreg i smerte. Hun slap grebet efter han havde sprellet et par sekunder, og så på ham med et psykotisk smil og glimt i øjet, mens blodet hang tykt i hendes pels. ”Vi er ikke færdige endnu” tilføjede hun sukkersødt i hans øre inden det karakteristiske hyænegrin bredte sig i rummet.

Den skaldede havde genvundet balancen, og hans ansigt fortrak sig i en snerren, mens hans blik kort afsøgte gulvet for de ravstykker, der var blevet spredt ud over det hele, da bordet væltede. Asha benyttede situationen til at give ham en knytnæve i maven, og han bukkede sig sammen med et grynt.
"De er sindsyge! De smadrer hele kroen - hjælp til for Zaladin da også!" Lød kroværtens panikslagne stemme i baggrunden. Løbende fødder kunne høres hen over trægulvet, og Asha snurrede rundt til at møde to angribere. Hun grinede bredt - dejligt, at der var flere, der ville slutte sig til slagsmålet. En træstol fløj gennem luften, og hun vaklede tilbage, da den ramte hende. I baggrunden bandede kroværten igen: endnu flere af hans møbler, der blev smadret!

Ud af øjenkrogen kunne hun se, hvordan Shenzi havde bidt sig fast i armen på den sleske mand, der hylede op i smerte. Det var en spændende måde at kæmpe på, men desværre havde hun ikke tid til at betragte hyænekvinden, da hun selv var ved at blive presset op i et hjørne. Arrigt slog hun stolen tid side, og træet splintredes mod væggen.
Mandens, som Shenzi havde fat i, smertefortrukne stemme kunne høres i baggrunden: "Slip mig din syge køter! Jeg skal vise dig, hvordan man kæmper som en mand!"  

Shenzi holdte egentlig ikke synderligt øje med hvad Asha foretog sig, da hun havde det alt for sjovt med at få den ellers hårdføre mand til at pive under hendes glubske gab. Kroværtens stemme skar dog igennem, og hun stirrede på ham med de intense gule øjne for en stund, fik ham til at få det en smule dårligt, som hendes blik nærmest så sulten ud. Hun kunne da godt tage en lille bed af ham også hvis det skulle være.
Manden vrikkede sig arrigt i smerte og forsøgte at slå hårdere ud imod hende. Hun slap ved hans ord og slikkede blodet af sine tænder. "Som en mand siger du? Kan du godt lide det?" Svarede hun drillende og skubbede til ham med stor styrke, så han mistede balancen og faldte ned i en bunke smadrede stole, der blev endnu mere gjort til pindebrænde. "Du havde ret! Det her er fanme sjovt!" råbte hun tilbage til Asha, der dog så ud til at have en smule problemer. Hun greb fat i nakken af manden der ynkede sig på gulvet, hejsede ham op, lod sin tunge løbe over hans kind "Jeg kommer tilbage til dig, prøv at blive lidt mandig indtil da" hun slap ham igen, mens han ynkede videre, før hun satte bevægelse til den anden ende.

Hun sprang fram som et rovdyr på jagt og lagde en af de andre gæster ned. Hun blottede de gule tænder i en voldsom knurren inden hun bed hårdt ned i kravebenet og begyndte at vrikke frem og tilbage, mens et smerteskrig fyldte rummet på ny. Hun blev ved med at flå og vride hovedet som en hund til hun fik hevet et solidt stykke kød af. Hun var vild i øjnene og var ligeglad med om hun fik slået noget ihjel i processen. "HJÆLP MIG!"

De nye angribere var nordmænd, mennesker som havde en del flere muskler på kroppen, end de skravl mand typisk fandt længere sydpå. Asha blottede tænderne i en snerren og fløj lige i flæsket på den nærmeste med fornyet energi! Endelig nogle mandfolk, der så ud til at være værd at slås med. Musklerne på hendes grønne arme spændtes, og hun slog og sparkede sin modstander, som gav igen af samme skuffe. Hun tog en knytnæve i ansigtet, der fik hende til at se stjerner for en kort stund, men det afholdt hende ikke fra at sparke manden lige i de ædlere dele, og han gryntede af smerte.

Kroværten var tydeligvis forstyrret over Shenzis opførsel, og han trak sig tilbage til køkkenet, hvor man kunne høre lyden af noget tungt, der blev trukket hen foran døren. Tydeligvis havde han sit eget liv mere kært end sin krostue, der nu var overladt til de kæmpende, og der var ikke noget, der blev skånet. En anden nordboer, der tydeligvis havde noget imod en kraftigt bygget kvinde, greb en stol og kastede den efter hende, og hun svarede igen ved at knuse et ølkrus over hans hoved. Begge stoppede dog, da de så Shenzis vilde angreb og råbende stemmer kunne høres fra flere sider: "Hun er jo som et vildt dyr! Hold jer væk fra hende..!"

Frygt var simepelthen det mest fantastiske. For ikke at tale om at manden hvis skulder hendes gebis var begravet i, smagte ganske udemærket. Lidt gammel og sej, men ikke destro mindre var det stadig en behagelig smag at have blodet til at strømme ind i munden. De mindre voldelige gæster der i stedet forsøgte at flygte, sendte hende bestyrtede blikke og var tydeligt rædselslagende.¨

Shenzi fik i sin vildskab over det nyoptagede angreb revet en øre brutalt af en af de kæmpende nordmænd, for ikke at tale om de utal af dybe krassesår der strak sig over hans arm og gennem tøjet. "Er der virkelig ingen der vil lege?" Hun holdte manden fast under sig og slikkede sig legende over munden mens de gule øjne spejdede rundt. "Du ser sjov ud" hun havde ikke glemt sit første offer, men disse var store og stærke. Hun elskede en udfordring, og sprang op på ryggen af manden og hujede. "Jeg kan se hvad du mener! Det her er sjovt" mandens brede arme greb fat om hendes skuldre og slyngede hende igennem rummet til hun ramte væggen i den anden ende og faldte til jorden en smule skiløjet. Okay, det gjorde faktisk en smule ondt. "Okay, alt med måde måske.." gryntede hun en smule irriteret som hun stablede sig på benene igen. Det var her hun fik øje på mandslingen der havde forsøgt sig med yderst charmerende blikke hele aften, kravle mod døren. Noget han ikke fik lov til som hyænekvindens brede hånd greb fat om hans arm og slyngede ham hen til det væltede og ret ødelagte bord. "Nu flygter de fanme også!"

Selv Asha måtte stoppe op et øjeblik og se på Shenzis angreb, da hun rev øret af en af de kæmpende. Et imponeret ansigtsudtryk gled over Asha, for det havde hun ikke engang set en af fuldblodsorkerne gøre med de bare næver. En angriber kom imidlertid løbende imod hende, og hun var igen optaget af kampen. Hun slog og sparkede, ind til hun fik placeret et knæ lige i skridtet på angriberen og hørte det tilfredsstillende grynt af smerte. Atter vendte hun sig mod en ny modstander.

Hun havde også selv efterhånden pådraget sig nogle knubs: en flænge blødte fra hendes overarm og dagene derpå ville sandsynligvis byde på utallige blå mærker. Det var dog blot en bivirkning af den sjov, de havde i krostuen.
Shenzis råb fik hende til igen at vende opmærksomheden mod hyænekvinden, og hun så, at hun havde fået fat i den gustne fyr, de havde spillet kort med. Hun afslørede de ujævne tænder i et grin - "Han skal sgu ikke slippe så nemt!"