(billede)
Den fjerde plage: Mørke


Det havde været et dødbringende efterår. Mange af landets fattige var omkommet på grund af manglen på mad og drikke, og folket havde følt sig fuldstændig magtesløse uden magien til at hjælpe. Kzar Moras magt var dog langt fra så stor, at den kunne tage folks magi bort for evigt. Så man bøjede nakken og ventede på vinterens komme.
ntydningen af forandring var i luften, som landet gik ind i den første vintermåned. Stadig havde ikke en dråbe regn faldet, men en ildevarslende rumlen kunne høres i det fjerne: vulkanen på Topalis-øen havde i de seneste måneder udsendt en tyk, mørk røg og flere jordrystelser havde ramt øen. Og så skete det. Bjerget på midten af øen eksploderede i en sky af varm aske, der med lynets hast spredte sig til resten af landet.

Solens lys forsvandt helt, og fra Kzar Moras bjerge kom en bølge af mørke skyer for at slutte sig til askeskyen, der allerede havde opslugt store dele af himlen. Med Kzar Moras skyer kom regnen, og for et øjeblik jublede folket - for ikke alene, havde de endelig fået vand, men det gik også hastigt op for folk, at Dæmonriget ikke længere, var i stand til at holde magien borte, og den endelig var vendt tilbage.

Som de næste dage gik, forsvandt munterheden dog. Vulkanudbruddet havde efterladt en ødelæggelse, man ikke længe havde set, og de, der havde boet på Topalis, var nu på flugt. Den mørke sky, der dækkede himlen, så ikke ud til at forsvinde, men tog i stedet til i styrke, og landet var indhyllet i et dybt mørke. Et mørke, der ikke ville forsvinde. Uden sollyset faldt temperaturen hastigt i hele landet: jorden frøs til og langs kysterne dækkede et tykt lag af is havvandet så langt som til Toropolis Isla.
Kzar Moras fjerde plage havde ramt landet, og med Mørket kom de, der levede af kulde, mørke og blod. Vampyrer havde langt lettere ved at bevæge sig rundt i landet, og rygterne begyndte at gå om blodtørstige ulve, der kom nordfra og angreb i ly af mørket.. den almindelige befolkning rystede og låste dørene, men om natten kom drømmene, der plagede enhver: rig som fattig.


Klik her for at deltage i en reaktionstråd om vulkanudbruddet


Praktisk information

  • De mørke skyer dækker hele landet, og selv om det er dag, forsvinder mørket ikke. Solen vil ikke skinne under hele plagen.

  • Mørket indhyller også Kzar Mora, men de der lever i Dæmonriget, er vant til at begå sig i mørke og kulde.

  • Vinteren er for alvor kommet til landet, og vil kræve endnu flere ofre. Denne vinter er langt koldere, end hvad man normalt er vant til i Krystallandet, og selv i Rubinien falder temperaturen drastisk.

  • Mange i landet er plaget af søvnløshed. Natten bringer til de fleste drømme om dæmonernes indespærrelse i Kzar Mora, og for de, der har drukket dæmonblod under den første plage er drømmene værst. Disse personer føler også en underlig, dragende fornemmelse mod dæmonriget. Fuldblodsdæmoner og folk i Kzar Mora lider ikke af disse drømme.

  • Vampyrer og andre væsner, der normalt ikke kan bevæge sig i sollys, kan nu frit færdes i landet hele døgnet.

  • Magien virker til gengæld igen, og folket har brug for den, for at overleve den lange vinter.



Tråde der foregår under de tre sidste plager kan naturligvis spilles færdig uden påvirkning af den fjerde plage.