Beon Beranhame

Beon Beranhame

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 34 år

Højde / 183 cm

Hobbit 15.07.2015 14:53
Beon havde alle dage været en mand med kortene tæt til kroppen, pånær overfor enkelte folk omkring ham. Asha et af tilfældende, måtte han hurtigt erfare som talen tog farten og han i store træk havde afsløret hele planen. Men i bund og grund behøvede han også at gøre det. Han behøvede hendes hjælp og den hjælp vidste han var nemmest at optjene ved at fortælle hver eneste detalje. Også selvom hendes første svar var skeptisk og fik et morerne blik frem i spionens øjne, mens han kiggede hemmelighedsfuldt på hende. "Jeg kunne da aldrig drømme om at sætte dig i sådan en situation!" han så falsk chorkeret og fornærmet på hende, inden morskaben igen kort overtog og dalede over til mere alvor. Beon kendte konsekvenserne af at flygte fra mørket uden tilladelse. Når først du var inde, var det ekstrem svært at komme ud igen. Det var ikke i Mørkets lords sind at efterlade løse ender som ville kunne spolere hans planer.

Beon stoppede træt op og sukkede dybt. Vingerne. Han havde ikke glemt første dag de var blevet et problem for ham. At vågne op med tømmermænd og derefter til sin skræk se de store hvide vinger på ryggen. I realiteten forstod han ikke hvordan de var kommet eller hvorfor. han vidste at en krystal havde været indblandet, men om denne desideret drabte ham og han kom tilbage som engel, eller om den blot ved andet tryllerig og heksekunst fik et par yderst elegante svanevinger til at springe ud af ryggen på ham, var og blev et mysterium. Men de blev ikke. Ikke hvis planen gik efter hvad han havde i sinde.
Beon vendte olmt blikket på hende og havde et træt og opgivende smil på læberne. "Ha ha ha.. Der skal mere end et par vinger til at overbevise min uskyld!" han smilede skævt og forsøgte let at skjule morskaben ved situationen. Men hvem prøvede han at nare. Hele dette var desideret ret morsommeligt. "Jeg tror ellers du ville være nydeligt med et par englevinger selv, Asha! oh Fe-vinger! der var den." han kunne levende forestille sig det! Beon var dog også i overbevisning om at tilgivelsen for denne forestilling så absolut ikke ville komme nemt til orken!

I'm no man of honor, my guilt runs dark and deep
My Oaths betray each other 'till there's nothing let to keep


Asha

Asha

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Ork

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 36 år

Højde / 173 cm

Krystal 31.07.2015 14:36
Asha nikkede kort mod Beon for at tilkendegive, at hun skam troede på det, han sagde. Hun vidste trods alt ikke meget om spionernes arbejde - hendes egen fremtoning var ikke ligefrem noget, der gjorde hende i stand til selv at klare den slags opgaver. Hendes illusionsmagi var heller ikke tilstrækkelig på dette punkt - nej, hun egnede sig bedre som kriger.
Hun og de andre orker blev hurtigt rastløse af at sidde i lejren, og hun havde fået et løfte fra sine overordnede om, at de snart ville få tilladelse til at drage på togter i det østlige land: noget hun så frem til. Det ville gøre godt at få rørt benene og brugt sine økser. De skulle nødig gå hen og blive sløve.

Hun slog en høj latter op, som Beon begyndte at snakke om hende med englevinger. "Har du nogensinde set en flyvende halvork!? Jeg tvivler på, at det ville være et kønt syn.." Asha kunne ikke forestille sig, hvad hun dog skulle stille op med sådan et par vinger. Hun, som foretrak at holde sine ben solidt plantet på jorden.
Det gik op for hende, at hun faktisk ikke vidste, hvordan det var sket. Hun havde haft alt for travlt med at more sig over Beons skæbne, og nu stirrede hun et øjeblik tankefuldt på vingerne på hans ryg: hvis det kunne ske for ham, kunne det vel også ske for hende? Hun gyste let ved tanken.
"Hvordan gik det egentlig til? Blev du uvenner med en eller anden magiker? Eller er du rent faktisk død og genopstået" Hun gloede et øjeblik på hans ansigt - han så ikke særlig død ud, men det plejede engle jo heller ikke ligefrem at gøre. Hun måtte have vished, så hun kunne tage sig sine forholdsregler og selv undgå at ende som en bevinget skabning.
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder


Beon Beranhame

Beon Beranhame

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 34 år

Højde / 183 cm

Hobbit 11.08.2015 13:33
Beon egnede sig på ingen mulig særlig godt til at være kriger. Han kunne slås til husbehov og almen overlevelse. Knap og nap. Nej, Beons evne til overlevelse lå i at falde i et med mængden. At gemme sig bag de stærke og lade dem kæmpe hans kampe. Få dem til at kæmpe dem var mere der hans egenskab lå. Manipulerende. En dejlig egenskab hvis han selv skulle sige det. Det havde da holdt ham nogenlunde fra skræmmer det meste af hans liv i hvert fald.

Beon morede sig gevaldigt over emnets drejning til Asha med store hvide vinger. Oh sikker en forbandelse det måtte være for hende. Sikke en forbandelse det i realiteten var for ham, og han var stadig ikke sikker på hvordan fanden det var sket, eller om de nogensinde forsvandt igen. Naturligt forsvandt igen selvfølgelig.
Beon tog en dyb indånden og trak let på skulderen. "Jeg er ikke helt sikker faktisk.. En ting ved jeg dog med stor sikkerhed. At hvis jeg dør, hvorfor i al verden ville det så være en god ide at sende mig tilbage?!" der kunne være et utal af grunde til at ting skete. Også at han kom tilbage fra de døde, men han nægtede at tro på det. Beon havde et liv på denne jord, og han næsten at vende tilbage når først han havde fået fred.
"Mest af alt tror jeg at jeg har gjort mig uvenner med nogen. Hvad ved jeg, jeg var fuld" fnøs han let af sig selv. At være fuld kunne ikke være den hele undskyldning for at det var sket. "Jeg vågnede op ved at få en krystal kyglet i ansigtet. Og så pressede der sig fine svanehvide vinger ud af ryggen på mig. Det var en lang flyvetur.."

han ragte ned i lommen og tog den grønne krystal op. Den som han havde fået, men som havde mistet sit lys. Den havde haft noget skinnende og magisk over sig da han tog den op i sine hænder den dag. Den skæbnesvanger dag. Men nu var den mat og nærmest hul indeni. Han holdte den op for Asha, men på forsvarlig afstand. Hvis nu der stadig var lidt virkning i den. Det ville ikke være det klogste valg i verden at kaste den efter hende, og det lå heller ikke i hans interesse at ændre på hende! "Den her. Den har mistet den glød som var synlig før. Og jeg aner ikke hvad det er.."

I'm no man of honor, my guilt runs dark and deep
My Oaths betray each other 'till there's nothing let to keep


Asha

Asha

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Ork

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 36 år

Højde / 173 cm

Krystal 27.08.2015 16:59
Asha så en smule lettet ud, da Beon snakkede om, at han sandsynligvis ikke var død. Javist levede man ikke et ufarligt liv i Mørkets tjeneste, men hun brød sig ikke om tanken om, at et eller andet ukendt havde fået ram på spionen. Så kunne hun bedre lide tanken om, at han havde gjort sig uvenner med en eller anden - sikkert én, der ikke havde brudt sig om hans måde at luske rundt på.
"Håhå.. Nogen idé om, hvem der har forbandet dig?" Igen betragtede hun et øjeblik hans yndige englevinger, som de vandrede ned ad den smalle skovsti. Det var faktisk en smule imponerende, at han havde været i stand til at kontrollere dem. Ikke at hun vidste noget om, hvor nemt det var lige at flyve, men hun kunne forestille sig, at det krævede lidt øvelse.

Hun rynkede panden let ved synet af krystallen, påpasselig med ikke at komme for tæt på den. "Gem den væk.. eller endnu bedre: smid den i havet." Foreslog hun. Hun syntes ikke, at det virkede som en god idé at beholde noget, der tilsyneladende kom fra en fjendtlig person.
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder


Beon Beranhame

Beon Beranhame

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 34 år

Højde / 183 cm

Hobbit 20.09.2015 15:03
Beon rystede ærligt på hovedet, med et tungt suk. "Overhovedet ingen.. De eneste jeg efterhånden har gjort mig uvenner med, som kender min eksistens er idenfor borgens mure.." og han tvivlede ærlig talt stærkt på at nogen af dem ville drage fordel af at gøre spionen mere iøjefaldende.. Det ville i hvert fald ikke være et smart trick, selvom det da kunne give nogle fantastisk gode grin i spisesalen. En tilfældig person, huede ham heller ikke. En som ikke anede hvem han var, men blot fandt det underholdende at kaste krystaller efter folk og se dem leve livet som deres nye tilegnede race.
En god ting var der dog kommet ud af det. Beon havde fuldstændig mistet lysten til at indtage alkohol, af frygt for at noget nyt og voldsomt skulle ændre på hans tilværelse.

Beon gemte krystallen tilbage i en inderlomme, men vidste ikke helt hvordan ideen om at slippe af med den var i hans øre. Det var nok den bedste ide, men han var nysgerrig. Han havde allerede forsøgt sig med alle de bøger om krystaller han kunne opsnuse på borgen, men ingen havde fortalt noget om den endnu. "Du har nok ret.. Den kunne potentielt stadig være farlig.." svarede han eftertænksomt og vendte blikket tilbage på Asha. "Såh.. Nogen planer for dagen?" nu han egentlig havde hevet hende væk fra sine normale gøremål med sin lusken omkring lejren, og ikke mindst i skoven for at finde en god rute.

I'm no man of honor, my guilt runs dark and deep
My Oaths betray each other 'till there's nothing let to keep


Asha

Asha

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Ork

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 36 år

Højde / 173 cm

Krystal 05.10.2015 15:03
Det var naturligvis ikke umuligt, at nogen inden for Borgens mure havde ønsket at skade Beon - selvom dette sandsynligvis ville vække Herrens vrede. Der var dog mange blandt Mørkets Hær, der mere eller mindre gjorde, som det passede dem. Orkerne ingen undtagelse: selv om de naturligvis ikke ville modsætte sig en direkte ordre fra Mørkets Lord, havde de fleste af dem også deres egne gøremål.

"Jeg skal i hvert fald ikke røre ved den." Hun rynkede let på næsen af krystallen - glad for at se den blive gemt væk igen. Der var ikke nogen, der skulle prøve at give hende sådan en forbandelse. Så skulle hun nok personligt sørge for at finde dem og rive hovedet fra deres skuldre.
"Mjaeh, det sædvanlige. Flere træer, der skal fældes og flere telte, der skal sættes op ... her den anden nat fik en eller anden drukkenbolt nær sat ild til hele lejren." Episoden havde efterladt en hel delt sortsvedne telte - nogle af dem ubeboelige. Heldigvis var det sket et stykke fra orkernes telte, da de fleste andre omkring Midnatsborgen holdt en respektfuld afstand til de grønhudede skabninger.
Asha mistænkte at hele ild-episoden havde noget at gøre med de nye tilføjelser til hæren, der var kommet sydfra.

Hun stoppede op, da stien foran dem så ud til at forsvinde helt. Her var kun tætte træer, slyngelplanter og andet ufremkommeligt budskads. Hun vendte sig mod Beon: "Hvor pokker blev stien af?"
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder


Beon Beranhame

Beon Beranhame

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 34 år

Højde / 183 cm

Hobbit 27.10.2015 10:31
Ganske fornuftig tankegang Asha havde sig angående krystallen. Det havde været langt bedre at være sikker end skide nysgerrig. Beon skød stadig skylden på at han havde været beruset og det helt klart var meningen at han skulle tage den. Den lå fremme og fristende på bordet som han vågnede. Hvilket frembragte endnu en tanke. Der havde været en inde ved ham mens han sov!
Beon nåede ikke at stoppe det nærmest automatisk udtrykte fnis blandet med et fnys. Drukkenbolte havde da en tendens til at ødelægge det hele! Heldigvis var Beon så, skal vi kalde det fornuftig, at drikke sig i hegnet, væk fra midnatsborgen. "Det er farligt at sætte ild til orker.. har jeg ladet mig fortælle" en drillende tone kom over ham, som han så over på halvorken. Det havde været en alvorlig sag, specielt hvis det havde spredt sig, men det lød ikke til at der videre var sket andet en maretriel skade.

Beon kiggede ned på jorden, faktisk mere præcist sine fødder, derefter vendte sig og kiggede tilbage til der hvor de var kommet fra. "Den afsluttede åbenbart." De havde da ikke forladt den havde de? Beon var næsten hundrede og ti procent sikker på at de ikke var gået i en anden retning. Mundede den bare ud? "Interessant.." kom der lettere mystisk fra ham, som han gav sig til at undersøge de mere tætte træer. Der var mulighed for at gemme sig, skulle det være nødvendigt. Men så igen. Hvis de fulgte den sti, der pludselig stoppede, vil hæren naturligvis lede i budskadset. "Måske vejen gemmer på noget, som stien ikke vil have vi finder." Beon havde en alt for stor tildens til at holde sig i det mystiske hjørne engang imellem.

I'm no man of honor, my guilt runs dark and deep
My Oaths betray each other 'till there's nothing let to keep


Asha

Asha

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Ork

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 36 år

Højde / 173 cm

Krystal 30.10.2015 22:34
"Jeg ville ikke anbefale dig, at gøre det.." Svarede Asha igen med et let hævet øjenbryn. Det var ikke ualmindeligt, at der blev drukket større mængder hos beboerne i teltlejren - også hos orkerne, hvis telte var placeret på god afstand af de andres. Mange var begyndt at kede sig - og selv om deres overordnede forsøgte at give folk noget at lave, forhindrede det ikke Mørkets Hær i at tømme større mængder alkohol ud på aftentimerne.
Asha holdt også af at nyde et krus af orkernes mjød - eller to - når mørket faldt på. Det var noget stærkt stads, som egentlig ikke mindede særlig meget om 'rigtig' mjød. Orker havde aldrig haft det store talent til bryggekunsten, og de færreste bekymrede sig tilstrækkeligt om drikkevarernes smag, til at rent faktisk at tage håndværket op.

Nu befandt de sig imidlertid et stykke inde i Mørkets Skov - langt væk fra orkerne og deres mjød. Ashas lilla øjne fulgte Beon, som han gik undersøgende rundt og hun lagde armene over kors. "Det er bare en sti. Den kan sgu da ikke finde ud af at gemme på noget." Fnøs hun, selvom hun alligevel så sig lidt undrende omkring.. Måske var skoven bare blevet træt af, at folk kom vadende, og den var ved at gro stien helt til?
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder


Beon Beranhame

Beon Beranhame

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 34 år

Højde / 183 cm

Hobbit 08.11.2015 20:41
"Grilstegt Ork! Jeg har hørt det skulle være en delikatese" Beon havde svært ved ikke at prikke lidt til hende med drilleri. Det var tydeligt på eget ansvar, da Asha, nemt som ingenting, kunne daske til ham og give ham en lærerstreg.
Så igen. Hun burde vide at Beon for det første ikke ønskede at gøre orkerne noget, for det andet ville det ikke være i Mørkets Lord hensigt, og sidst men ikke mindst, var han nok også for stor en kylling til det! Men drille eller prikke til den sovende løve kunne han gøre med velbehag. Lige indtil det gik galt selvfølgelig.

Beon smilede af hende, som han vente sig med et løftet øjenbryn. "Der er altid mere end hvad øjet kan se." nu startede den filosofiske snak også op. Han gik lidt rundt mellem træerne med en ubestemmelig mine. "Hvad man skulle finde på at gemme herude er mig dog en gåde." igen, det kunne nemt blot være fordi de havde misset at stien drejede, eller at den simpelthen blev brugt for lidt til at den var intakt på dette stykke. "Her har været noget.. Se mærkerne på træet." det så alt for lige og velplaceret ud til at være et vildt dyr, men alligevel forsøgt skjult som var det blot det og intet andet. Nu kom nysgerrigheden også op i ham.

I'm no man of honor, my guilt runs dark and deep
My Oaths betray each other 'till there's nothing let to keep


Asha

Asha

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Ork

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 36 år

Højde / 173 cm

Krystal 27.11.2015 22:33
Asha slog en støjende latter op, der gav genlyd i den ellers så stille skov. "Du ville sikkert blive syg af at æde grillstegt ork. Vi går ikke ligefrem særlig ofte i bad.. " Faktisk kendte hun til flere af orkerne, der sværgede, at de aldrig ville nærme sig et stykke sæbe. Asha selv var en smule mere renlig af sig, måske på grund af sit menneskeblod, selvom badevandet naturligvis var lidt sparsomt så stor, som hæren var efterhånden.

Det irriterede hende, at stien bare sådan var blevet væk, og hun var ikke ligefrem den tålmodige type. Hun sparkede til en rådden træstamme, der lå i nærheden, og den støvleklædte fod gik igennem de møre træ. Et par bænkebidere kravlede hastigt væk, og hun så sig lidt opgivende omkring.
"Hva' for nogle mærker..." Hendes nysgerrighed blev hurtigt vakt ved Beons ord. Hun havde næppe fået øje på dem selv, men Beon havde naturligvis et øje for detaljer. Han var trods alt ikke professionel luskebuks uden grund. Hun trådte hen ved siden af ham og lod hånden glide over det temmelig dybe mærke i træet. "Kniv. Ligner det." Konstaterede hun tænksomt.
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder


Beon Beranhame

Beon Beranhame

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 34 år

Højde / 183 cm

Hobbit 06.12.2015 12:38
"Alt andet havde helt ærligt også undret mig!" grinede han lavmeldt og kunne virkelig ikke se for sig at orkerne var særligt renlige. Bad måtte være noget der indtraf hvad, en gang om året? Hvis ikke mere sjældent!

Den knækkende lyd af træ der gav efter for et stød nåede knap hans opmærksomheden, som hans fingre løb over det ujævne træ med underlige mærker. Eftertænksomt tog han hånden til sig og lod den hvile på det ene knæ, mens de andet hvilede på jorden. "Det kunne det godt se ud til.. Men hvorfor skulle nogen give sig til at lave rismærker i træet?" det var ikke et træningsmærke. Det var placeret ganske nøje. Beon rejste sig igen for at begive sig over på den anden side af træet og undersøge det mere grundigt. Det var ikke til at vide hvad det kunne gemme på eller hvad det førte hen til. Måske en som havde gemt et forråd eller rigdomme. Beon var ikke blind for at tage det han fandt sig, selvom det teknisk set var at stjæle.

I'm no man of honor, my guilt runs dark and deep
My Oaths betray each other 'till there's nothing let to keep


Asha

Asha

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Ork

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 36 år

Højde / 173 cm

Krystal 29.12.2015 18:08
"For at kunne finde træet igen..." Asha stirrede med sammenknebne øjne på mærket. Her havde tydeligvis været en eller anden form for luskebukse på spil .. men om det var nogen fra Mørkets hær eller andre beboere i skoven, vidste hun ikke. Lejren var dog stadig ikke så langt borte, så det var vel ikke usandsynligt, at der var andre end hende og hr. englefjæs, der tog sig en gåtur af og til..

Asha fulgte efter Beon, idet hun så sig omkring. "Se!" Proklamerede hun, som de nåede rundt om træet. "Der er blevet gravet i jorden for nyligt .." Nu begyndte det så sandelig at blive interessant. Hun satte sig på hug for at undersøge stedet - der var blevet lagt kviste og blade henover, men stedet skilte sig stadig tydeligt ud fra resten af skovbunden. Det kunne ikke være mange uger gammelt.
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder


Beon Beranhame

Beon Beranhame

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 34 år

Højde / 183 cm

Hobbit 20.01.2016 20:33
Egentlig ganske logisk tankegang, og ligeledes Beons præg til at han måtte være træt. Selvfølgelig kendte han til disse kneb, men et svagt øjeblik havde hans hjerne valgt at gå i baglås og ladet ham sidde uden nogen ide om hvorfor nogen skulle vælge at risse mærker i et træ. God Asha var til stede, ellers var han gået glip at noget spændende!

Beon satte sig på hug ved siden af halvorken, selvom balanceevnen måtte genfindes et par gange med det nye tyngtepunkt. Beon var alt andet end fan af at være blevet udstyret med disse store upraktiske vinger, og hans ansigt afslørede til tider også denne utilfredshed. "Lad os prøve engang.." mumlede han let, som han lod sin hånd grave sig lidt ned i den relativt bløde muldjord. Nok var den forsøgt trygt flad, men ikke nok til at trænede øjne ikke kunne se det. "Hvis ikke der er noget hernede, bliver jeg meget skuffet" bekendtgjorde han med et skævt smil, som han skubbede jord væk med sin hånd og til sidst afslørede en genstand. Nok nærmere en beholder til hvad end der var skjult.

I'm no man of honor, my guilt runs dark and deep
My Oaths betray each other 'till there's nothing let to keep


Asha

Asha

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Ork

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 36 år

Højde / 173 cm

Krystal 30.01.2016 19:38
Asha havde svært ved at holde en lille latter tilbage, da hun så Beon bakse med vingerne. Havde hun ikke haft travlt med at begynde at grave i jorden med hænderne, så havde han fået et solidt skub. Hun kunne godt tænke sig at se ham falde på røven i skovbunden.. en nydelig bunke af engel. Endnu en lille gryntende latter kom ud af hende ved tanken, før hun slog den ud af hovedet. Det måtte blive en anden gang.

"Aha!" Hendes grønlige fingre rakte forbi Beon og snuppede beholderen op for næsen af ham. Den havde en vis tyngde og raslede lovende, men den var naturligvis låst. Hun satte den fra sig på jorden og betragtede den et øjeblik - den så ganske ny ud og havde helt sikkert ikke ligget begravet længe.
"Du ... englefjæs. At dirke sådan en lås op må jo være barnemad, når man lever af at være luskebuks? .. ellers kan jeg naturligvis give den en omgang med øksen.. " Hendes hånd hvilede allerede på økseskaftet, men hun ville lige se, om luskebuksen var i stand til at leve op til sit navn.
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder


Beon Beranhame

Beon Beranhame

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 34 år

Højde / 183 cm

Hobbit 08.02.2016 14:05
Ignorer latteren.. Ignorer at hun ser på dine vinger og VED at de benyttes til at genfinde balancen. IGNORER DET! hele hans hjerne skreg af ham for at holde hovedet koldt og ikke se så opgivende ud som han helt ærlig følte sig. En mørkets kriger udstyret med krid hvide vinger. Nej, det var bare for forkert. Alligevel kunne han ikke lade hver med at få et træk i mundvigen over det. Det var komisk! bare det havde været sket for alle andre end ham kunne han også selv få løsnet spændingerne og grint af situationen.

Ivren tog over for halvorken og hev beholderen op af jorden og begyndte at arbejde frem med at forsøge at se hvad den gemte på af skatte.
"Mh.." svarede han som respons før hun fortsatte.. Det var skidt at han allerede havde taget navnet 'englefjæs' til sig.
"Jeg føler lidt det er en udfordring" svarede han i en munter tone og vendte beholderen mere over mod sig for bedre at kunne se låsen. Hun havde jo ganske ret i at en luskebuks som han, burde kunne åbne den. Beon fiskede en mindre metal nål, og dirketøj frem fra under tøjet og gav sig stædigt til at dirke. Han skulle få den op. Han havde tabt nok ansigt.
Roligt drejede og vrikkede han med hånden til den tungelås klikkede op og og ret hurtigt blev taget af. "Vil du have æren?" man var vel høflig.. eller..

I'm no man of honor, my guilt runs dark and deep
My Oaths betray each other 'till there's nothing let to keep


Asha

Asha

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Ork

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 36 år

Højde / 173 cm

Krystal 13.02.2016 22:27
Asha betragtede Beon med armene over kors, som han baksede med kassen. Han så ud til at have brugt sådan en dirk før - det måtte hun indrømme, men hun havde heller ikke forventet andet. Efter hendes mening ville det naturligvis stadig gå noget hurtigere bare at give låsen et solidt gok med øksen, men altså .. luskebuksen skulle jo også have mulighed for at prale lidt af sine evner.

"Tak som byder!" De grønlige hænder greb ivrigt efter beholderen, der igen raslede lidt, som den igen fandt vej til hendes greb. Med en vis følelse af spænding åbnede hun låget og hendes øjne mødte en god mængde krystaller! - Lige hvad hun havde håbet på.
"Hæhæhæ .. Jeg skal vidst have mig et STORT krus mjød i aften." Gnækkede hun lystigt. I siden af beholderen lå nogle papirer, som hun utålmodigt kastede til siden. Hun havde aldrig lært at tyde det krimskrams, menneskene kaldte 'skrift'.
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder


Beon Beranhame

Beon Beranhame

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 34 år

Højde / 183 cm

Hobbit 19.02.2016 12:31
Vold var ikke altid løsningen! Det hele afhang af situationen, og ikke mindst personens synspunkt. Beon vidste nok godt at øksen havde været lige så effektiv som hans dirkning af låsen, men som luskebuks havde man andre tanker i sinde også. Det ville være svært at skjule sine spor hvis låsen lå splintret hen over jorden.

Beon betragtede kort halvorken som hun ivrigt gav sig i kast med at få den åbnet og lyse op ved synet af indholdet.
Det var først der at de blå øjne fjernede sig fra kvinden og så ned i kisten med et let hævet øjenbryn og et smil på læberne. "Ikke dårligt! Det kan betale sig at gå på opdagelse hva" svarede han ganske tilfreds, selvom hans nysgerrighed tvang ham til papirerne som blev kastet ubetydeligt til siden, som var det direkte ubrugeligt.
Værdier var tilsyneladende også forskelligt fra person til person.
Beon greb fat om pergamenterne før vinden fik fat i dem og gav sig til at læse dem med en rynke i panden og en undrende mine.
"Jaså.." kom der en smule mystisk fra ham, som han skiftede side og lod de lyse blå øjne glide over den lidt snøvlede skrift.

I'm no man of honor, my guilt runs dark and deep
My Oaths betray each other 'till there's nothing let to keep


Asha

Asha

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Ork

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 36 år

Højde / 173 cm

Krystal 26.02.2016 23:05
Asha lod begejstret hænderne glide igennem kassens indhold. Hun var ikke vant til at have større værdier mellem hænderne - ganske vidst aflønnede Mørkets Lord hendes tjenester som kriger, men ikke ligefrem i disse mængder. I sin tid som slave havde hun aldrig ejet noget, og ork-klanen havde aldrig gjort sig særlig meget i at samle menneskelige formuer - de tog hvad de ville have, når de havde brug for det.

"Hvaaa' .. halvdelen af kassens indhold til hver?"
Asha havde helt opgivet at tænke nærmere over hvorfor nogen kunne finde på at begrave sådan en kasse inde i skoven. Hun var bare glad for, at de havde fået fingrene i den. Hun skævede over til 'Englefjæs' som stod og granskede pergamenterne.
Typisk. Hun hævede øjenbrynet en smule og lagde ansigtet i afventende folder. "Noget spændende?"
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder


Beon Beranhame

Beon Beranhame

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 34 år

Højde / 183 cm

Hobbit 02.03.2016 20:12
Rigdomme var for Beon ikke noget der interesserede ham synderligt. Jo, han kunne lide at have penge mellem hænderne. Han kunne lide at købe det han ville når han ville det, men Beon var vokset op med krystallerne liggende omkring sig. Mest billedligt talt, men knægten havde aldrig haft noget at brokke sig over på den front. Derfor var hans interesse også langt hurtigere ved pergamenterne fremfor krystallerne.

Beon løftede blikket fra pergamenterne og kiggede endelig sådan helt rigtig på kassens indhold. "Jep, halvdelen til hver" ganske rimelig fordeling, og så var der ikke nogen der blev snydt. Beon havde måtte lære at tjene egne penge ved mørkets lord, og det gav ikke alt i verden, selvom han ikke ville påstå han var fattig. Beon kunne altid - hvor skammeligt det end måtte være - henvende sig til sine forældre og få flere. Ikke han havde i sinde at gøre det.
Beon brummede lidt og vendte pergamentet om for at kigge på bagsiden. "Det ser ud til at der er nogen som tager af kassen.. Stjæler fra lageret og sælger det videre." Beon viste pergamentet til hende, som mere eller mindre var en inventarliste af hvad der var blevet solgt og hvad personen havde modtaget af krystaller for det. Flere end der var i kisten, men man havde jo også udgifter. Nu havde personen hverken sine krystaller eller sine papire. Mon ikke en eller anden ville gå rundt og svede de næste gang der blev tjekket til det nu tømte forråd.

I'm no man of honor, my guilt runs dark and deep
My Oaths betray each other 'till there's nothing let to keep


Asha

Asha

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Ork

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 36 år

Højde / 173 cm

Krystal 14.03.2016 13:01
Asha kneb øjnene let sammen og studerede krimskramseriet på pergamentet, som Beon viste hende. Det gav ikke den store mening for hende, men hun regnede med, at Englefjæs vidste, hvad han snakkede om. Det var trods alt hans "ekspertområde" så at sige: at luske rundt og stikke næsen i støvede dokumenter.
Hun stod stadig med kassen i hånden. Den vejede betydeligt med alt det indhold - og hun rynkede pludselig brynene. "Hvordan lister vi nemmest hjem med byttet? Folk skulle nødig begynde at stikke snuden i, hvor vi har pengene fra.." Nok var Asha en loyal soldat, men når hun havde mulighed for at stikke lidt esktra i lommen, var der ikke nogen, der skulle forhindre hende i det. Og så kunne det godt være, at pengene teknisk set tilhørte Herren, når de var skaffet ved at stjæle fra hans lager, men hun havde ikke tænkt sig at pænt aflevere krystallerne, når det nu var dem, der havde fundet hele herligheden.

Hun udstødte en lille, gryntende lyd ved tanken om personen, der næste gang ville grave og finde ud af, at han var blevet bestjålet. Hvis de var rigtig heldige, kunne de måske endda opsnuse, hvem der var tale om.. Det var altid en fornøjelse at se Herren riste en, der havde lavet lusk under hans næse: resultatet var aldrig særlig kønt.
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder


0 0 2


Trådnomineringer:



Nomineret af: Krystal
Nomineringsårsag:
“Denne tråd etablerede Asha og Beons forhold til hinanden. De kan godt lide at skubbe lidt til hinanden og drille hinanden, men de har efterhånden fået udviklet et dybt venskab. (Måske lidt mere end det? *øjenbrynssmiley*) Igen to karakterer som jeg virkelig synes er spændende at spille med, og den skjulte mængde krystaller, de finder i tråden, er med til yderligere at binde dem til hinanden. ”

Nomineret af: Hobbit
Nomineringsårsag:
“Jeg ved at Krys allerede har nomineret denne tråd - og jeg vil blot erklære mig fuldstændig enig i hendes ord! Den etablerede et forhold som har vidst sig at være kraftigt forbundet og kan føre til mange fremtidige episoder som jeg ser frem til! *Nynner: Beon and Asha sitting in a tree*”

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Alianne_ , Mong, Blæksprutten, Dragonflower, Krystal , Venus
Lige nu: 6 | I dag: 12