Hvad skal vi med så mange gange?

Calin Ashver

Calin Ashver

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 15 år

Højde / 150 cm

Arenew 25.08.2014 00:11
Calin havde stadig ikke vænnet sig til at gå på Tywing skolen. Hun havde nu gået der i en uge og de store udendørs arealer, mange gange og lokaler var endnu ikke blevet mindre forvirrende, end de var den første dag hun ankom til skolen og på en eller anden måde endte nede i kælderen i stedet for på sit værelse.
Lignende var sket for hende i dag, da hun i stedet for at ankomme til sit værelse efter dagens undervisning, var endt ude på de store græsarealer, der omgav skolen. Hun stod nu forvirret og kikkede sig om i haven, i et forsøg på at finde ud af, hvor hun var i forhold til sit værelse. Den varme, aftagende eftermiddagssol skinnede dovent ned over skolens høje mure og trak træernes lange skygger op imod dem.
Hun var ikke helt sikker på om hendes værelse lå på denne side af bygningen, så hun forsøgte forgæves at stirre op imod vinduerne i håb om at hun på mirakuløs vis ville kunne genkende et af dem, som hendes eget.

Micah C’handra Yue

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

My 25.08.2014 09:26
Det hændte oftere og oftere at Micah fandt, at hans erfaringer fra tiden før skolen kom ham til gode. Dengang havde han ikke tænkt på dem som andet end hvad der ganske naturligt måtte følge i kølvandet, når man var forældreløs og helt alene i verden, men nu så han helt anderledes på dem. Hvad der før havde hjulpet ham med at springe uset omkring folk på gaderne, når han skulle snuppe deres penge, kom ham nu til gode, når han på listefødder bevægede sig ud af sit værelse på skolen efter sengetid. Den største hjælp, havde han dog indset, var hans unikke sans for retning. Han havde lynhurtigt lært at orientere sig på skolen den første dag, han var landet der, og han var ikke én eneste gang faret vild. Det morede ham at se, hvordan nye elever stadig kunne formå at gå ind i de forkerte værelser selv på deres femte dag her.

Nu sad han på taget af skolen og betragtede en skikkelse nede på græsplænen, der stod og spejdede op imod vinduerne. Skikkelsen havde pjusket, brunt hår men Micah kunne ikke helt afgøre, om det var en dreng eller en pige. Sådan var det med mange af eleverne på skolen; de fleste af pigerne var gadebørn, der aldrig havde kendt til den overdådig, piger i byen levede i, så de var vant til at klæde sig i bukser og klippe deres hår kort, hvilket fik dem til at ligne drenge.
Micah besluttede sig for at liste sig nærmere. Han kravlede ned fra taget og landede solidt på begge ben. På trods af at efteråret nærmede sig, var luften stadig mild, og han nød at mærke det bløde græs under sine fødder.

Han rettede blikket imod eleven – som han nu næsten var sikker på, var en pige – og tippede hovedet på skrå. ”Er du faret vild?” spurgte han. Hun så ud som om hun ledte efter noget bestemt, sådan som hun havde kigget sig omkring.
M I C A H . C ' H A N D R A . Y U E

Halvfærdigt signaturbillede tegnet af mig ? profiltekst
Calin Ashver

Calin Ashver

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 15 år

Højde / 150 cm

Arenew 25.08.2014 22:47
Calin vendte sig lettere forskrækket mod stemmen, der havde talt. Hendes blik faldt med det samme på de røde afmærkninger under hans øjne, men bevægede sig hurtigt længere op til normal øjenkontakt. Hun overvejede et øjeblik at lyve, for det at hun stadig ikke kunne finde rundt var efterhånden begyndt at blive ret pinligt.
"Måske en smule," indrømmede hun modvilligt med et næsten undskyldende smil. "det var egentligt meningen at jeg ville være gået op på mit værelse, men, ehm, jeg endte så her i stedet"
Det gik med det samme op for hende, hvor inkompetent, hun måtte lyde, og i et uheldigt forsøg på at rette og på sin fejl, begyndte hun straks en af sine lange enetaler.

"Men hvor i alverden kom du egentligt fra? Jeg tror nemlig ikke jeg så dig lige før, og her er ikke så mange folk, at jeg ville overse nogle, altså ikke fordi at der ikke er mange folk her på skolen, det er der jo, men jeg mener lige nu herude. Var du i træet derhenne? Var det ikke den retning du kom fra? Jeg har set mange folk der godt kan lide at klatre i træer, men de plejer så at falde ned igen, er du nogensinde faldet ned fra et træ? Jeg havde en bror det godt kunne lide at klatre i træer, når han ikke fiskede, for det er ret svært at gøre dem begge, men det gjorde han faktisk engang, kan du li’ at fiske? Hvor længe har du gået her, for du skulle vel ikke have nogen anelse om, hvor værelserne ligger?"

Hun stoppede for at trække vejret, og det gik med samme op for hende, at hun endnu en gang var kommet til at tale for meget.
"Undskyld," mumlede hun, og nikkede høfligt.

Micah C’handra Yue

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

My 26.08.2014 10:12
På trods af at Micah fandt det ganske underholdende, når de nye elever ikke kunne finde rundt, bebrejdede han dem ikke. Det var en ærlig fejl, og de skulle nok lære at finde rundt før eller siden. Det morede ham dog lidt, at pigen var endt nede i gården i stedet for på sit værelse, for der var en stor forskel på inde og ude. Men han kommenterede ikke på det. Han smilede bare til hende og skulle lige til at åbne munden for at svare hende, da han blev afbrudt.
Det næste, der fulgte, fik hans øjne til at blive rundere og rundere i overraskelse. En hel synflod af ord stod ud af munden på pigen. Hun havde ved første øjefald virket en smule genert og pinlig over, at hun var faret vild, men nu åbnede hun fuldstændig op. Hun snakkede om at klatre i træer og fiske, og Micah kunne slet ikke følge med i hendes enetale, i hvert fald ikke før til sidst, hvor hun nåede frem til det, som han var overbevist om, at hun ville have spurgt om i første omgang: Hvor ligger værelserne?

Da hun undskyldte, rystede Micah på hovedet, som om han lige skulle bruge to sekunder på at komme til sig selv, før han smilede skævt til hende.
”Det gør intet, jeg… Det… Du snakker meget.” Lige så let som hun havde fundet ordene, lige så svært havde han ved det nu. Han rømmede sig. ”Jeg kan vise dig hen til værelserne, hvis du vil?”
M I C A H . C ' H A N D R A . Y U E

Halvfærdigt signaturbillede tegnet af mig ? profiltekst
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3