Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Micah C’handra Yue.
Kaldet: Mic, ræveunge, hvalp, tyveknægt, skadedyr, djævleyngel og horeunge, og listen fortsætter i en uendelig lang række af skældsord og øgenavne.
Køn: Mand
Alder: 16
Fødselsdag: 21. december.
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Ingen.
Erhverv: Elev på Tywing skolen.
Nuværende levested: Omrejsende - Tywing skolen.
Race: Halvdyr
Uddybende om race: halv ørkenræv.

Udseende

Højde: 159 cm
Vægt: 48 kg
Hudfarve: Hans hud er altid bleg, idet den ikke så let tager imod farve.
Hårfarve: Blond.
Hårstil: Håret er omtrent ti centimeter langt og sidder pjusket i en ubestemmelig frisure.
Øjenfarve: Hans øjne er lyseblå. Under øjnene er huden blevet tatoveret rød, hvilket resulterer i, at det altid ligner, at han lider af søvnmangel. Den karakteristiske røde tatovering under begge øjne har der i mange hundrede år været tradition for i hans klan, idet den siges at gøre ens øjne i stand til at kunne se de indre dæmoner i fremmede.
Kropsbygning: Han er spinkel af bygning med præcis den rette mængde af akavede kropspropositioner der hører en dreng i begyndelsen af teenagealderen til.
Hverdagstøj: Løst tøj i jordfarver med mange små, broderede detaljer præger størstedelen af hans garderobe. Eftersom han er vokset op i ørkenen, er han vant til at klæde sig i tøj, der holder varmen ude, hvilket vil sige en lang kofte og et farverigt tørklæde om livet som en slags knælang nederdel samt bare fødder. Brun, gul, orange, rød, lilla og turkisblå er de farver, han oftest klæder sig i. Han holder meget af skinnende ting og pyntende genstande, så han bærer altid en masse guldfarvede smykker lige fra armbånd og ringe til ankelkæder og øreringe, der sidder i hans enorme, pelsede ræveører. Eksempel 1. Eksempel 2.
Ar, permanente skader, el.lign.:
Særlige kendetegn: At han er en halv ræv, er i det hele taget et godt kendetegn – de enorme ører, halen og hans skarpe tænder er ikke til at tage fejl af. En særlig ting, der dog skiller ham ud fra andre medlemmer af hans klan, er de to små, røde horn, der vokser ud af panden på ham. Ingen andre af hans race har sådan nogle horn.

Magi

Magisk evne (1): Forvandling til en ørkenræv. Skikkelsen, der tilhører en i forvejen meget lille ræveart, er, når han forvandler sig, en smule mindre end en fuldvoksen ræve og stadig temmelig dunet at se på, idet han hverken i sin ræve- eller halvdyrsskikkelse er helt udvokset. Eftersom han har kendt til denne evne siden sin fødsel og forvandlingen på alle måder falder ham naturlig, mestrer han evnen til fulde.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Endnu ikke opdaget.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Talenter: Han er ganske adræt og hurtig på fødderne – når han bevæger sig fremad indenfor byens mure sker det i et lynhurtigt tempo, hvor han hopper over alle forhindringer og med lethed smyger sig ind og ud imellem smalle passager, som var det ingenting. Han er ikke særlig bogligt stærk endnu, men han lærer nye ting i løbet af ingenting, og han nyder udfordringen i at kæmpe sig igennem en tyk bog. Han er en stædig lille fyr, der ikke er sådan lige at knække, og han er god til at udholde ting psykisk.
Svagheder: Hans temperament er uden tvivl hans største svaghed, idet det sætter en stopklods for alle hans ellers gode egenskaber. Når hans temperament løber af med ham, har han svært ved at koncentrere sig og holde hovedet koldt, og så går det galt. Udover det er han lidt af en slapsvans når det kommer til at slås, for selvom han kan trinene, mangler han helt klart den fysiske styrke. Han har en del fobier blandt andet for insekter, hunde, tordenvejr, mørke og små rum.
Interesser: Selvom han ikke er så dygtig til at alt det boglige endnu, elsker han at udfordre sig selv ved at læse sværere og sværere bøger. Han elsker at lære og med en nysgerrighed der siger spar to men en frygt for nye omgivelser, er det klart at han søger ned i bøgernes verden, når han vil lære om noget nyt. Han er desuden en dygtig danser, og dans interesserer ham.
Drømme/ønsker: Lige for tiden er hans drømme kortsigtede, idet han ingen håb har for fremtiden. For blot et halvt år siden var hans overlevelsesinstinkt det eneste der drev ham fremad. Nu drømmer han om at lære mere om magi og forhåbentlig opdage sin anden magiske evne, ligesom hans brødre gjorde, da de var på hans alder.
Elsker: At være alene, naturen (allerhelst ørkenen og tørre områder), at danse, bær, honning og andre søde sager, solskinsvejr og en god bog.
Hader: Tordenvejr, mørke, små rum, hunde, insekter, regnvejr, snevejr og kulde, påtrængende folk og at føle sig overrumplet.
Helhedsindtryk af personlighed: På mange måder er Micah meget lig sin dyreside. Han er kløgtig og både hurtig og effektiv når det kommer til at finde på løsninger til de problemer, han nu engang må løbe ind i. Han er nysgerrig og lærenem, og han er tilmed ivrig efter at lære, men han er ikke just åben overfor nye ting. Han er meget tilbageholdende og forsigtig, for et liv som udstødt har lært ham, at man aldrig kan være for vagtsom. Især når det kommer til fremmede er han altid meget mistroisk i starten, når han ser personen an, og han har enormt svært ved at åbne sig op for andre, så chancen for, at man nogensinde vil opleve andet end mistro fra hans side af, er temmelig lille. Han kan, når tingene ikke går efter hans hoved, let blive irriteret og hvis temperamentet koger helt over, kan det hurtigt gå galt. Han er lidt af en hidsigprop, men selv når temperamentet ikke har taget over, ses han sjældent med et smil på læben. Han er en alvorlig lille fyr, der er blevet arret af et liv fuld af tab.

Baggrundshistorie

Barndom: Micah kommer fra en klan af halvdyr, der levede et liv som nomader i Krystallandets ørken. Her voksede han op blandt handelsfolk, der rejste hele landet rundt for at købe varer, de kunne sælge i den næste store by, de stødte på. Som søn af en købmand og med tre ældre brødre, som kom ham i forkøbet når det kom til alt i livet, var han intet særligt, i hvert fald ikke i alle andre end hans mors øjne; Luna forgudede ham. Hendes forkærlighed for familiens yngste kom ham altid til gode når han drillede sine brødre, for Lunas lille guldklump gjorde i hvert fald aldrig noget galt, så det var altid de tre ældre drenge, der fik skældud af moderen. Selvom de fire brødre tit skændtes som søskende nu engang gør, havde de det godt sammen. Især Micah og hans ældste bror, Rashan, kom godt ud af det med hinanden. Det var ham, der lærte Micah at slå fra sig og gav ham den lille kniv, han stadig den dag i dag går rundt med i sit bælte. Selvom barndommens glæder synes at tilhøre et andet liv, husker Micah stadig tydeligt nætterne, hvor klanen slog sig ned i det kolde sand i ørkenen, og han krøb tæt sammen med sin familie foran bålet for at holde kulden ude natten igennem.
Fortid frem til nu: Som elleveårig blev Micah forældreløs. Klanen havde slået sig ned lige udenfor Rubinien, hvor de skulle blive ugen ud, og deres telte havde ikke engang stået oprejst i en halv dag, før det gik galt. Micah var gået på opdagelse inde i byen, da han pludselig hørte folk gispe chokerede og pege imod sydsiden af bymuren. Han fulgte deres fingre med blikket og fik øje på en tyk søjle af røg, der steg op fra det sted, hvor hans klan havde lavet deres lejr. Panikken steg op i ham, idet han bevægede sig imod røgen med lynets hast. Men da han nåede lejren, var det for sent. Sortsodede lig med lange, pjuskede rævehaler lå overalt i den nedbrændte lejr og de, der havde formået at flygte, var ingen steder at se. Lille Micah løb rundt i asken med tårerne trillende ned af sine kinder imens han kaldte på sin mor og far. Sådan blev han ved i en halv times tid, før han pludselig blev grebet ved halen og stoppet ned i en sæk.
Næste gang han så dagens lys, var han i et fremmed hjem. Han lå på et stengulv med et reb bundet om halsen – den anden ende af rebet var bundet stramt fast til det nederste trin på en trappe og forhindrede ham dermed i at løbe bort. Hans syn blev mødt af to mænd, der igennem det næste halve år skulle være hans eneste selskab. Han fandt hurtigt ud af, at de var en del af den flok mennesker, der havde brændt hans klans lejr ned. De gjorde det for at skabe panik nok til, at de ubemærket kunne stjæle et par af rævene, som de derefter kunne sælge videre som slaver. Men desværre, som de to mænd sagde, var branden gået for vidt og havde brændt alting ned i tørken før de kunne nå at få fingrene i noget som helst. Derfor blev Micah hurtigt deres lille guldklump, præcis som han havde været det for sin mor; de fodrede ham, tog sig godt af ham og sørgede for at han havde det godt, så de kunne sælge ham videre som slave på det sorte marked. De behandlede ham dog som et vildt dyr, og det var heller ikke noget at sige til det; Micah havde ved flere lejligheder bidt dem i hænderne, når de var kommet lidt for tæt på, og derfor sørgede de for, at han altid bar et reb om sin hals og var bundet godt fast.
Tiden for slavemarkedet nærmede sig, og Micah var nu fyldt tolv år. De to mænd bandt ham i en sæk og smed ham bag på deres hestevogn. Hele turen hen til hovedstaden tilbragte Micah med at gnave rebbene på sin hænder og fødder over, så da de endelig nåede frem og en af mændene åbnede for sækken, han lå i, sprang han ud og stak af. Herfra måtte han for første gang lære at klare sig selv, men som den lærenemme knægt han er, fik han hurtigt aktiveret overlevelsesinstinkterne. Han levede som en gadekunstner der optrådte med dans indtil for et halv års tid siden, hvor en professor fra Tywing skolen fandt ham og placerede ham på skolen. Micah blev helt tryllebundet af de ting, skolen kunne lære ham, og i løbet af ingen tid lærte han det grundlæggende både indenfor at læse og skrive – nu hungrer han efter endnu mere viden.
Værste minde: Den dag han mistede sin familie og sin klan.
Bedste minde: Han har mange gode minder fra sin barndom, og at vælge ét bedste minde vil være som et vælge et yndlingsgræstrå på en mark. Tiden fra hans fødsel til hans families død føles som én lang, behagelig drøm, når han tænker tilbage.
Barndomshjem: Hans familie rejste rundt som nomader i hele landet, men de holdt oftest til omkring Rubinien, hvor de solgte deres varer.

Familie: Udover hans bedsteforældre, hans faster, onkel, to morbrødre, to tanter, fem kusiner og fire fætre, som alle var medlemmer af samme klan, havde han, indtil deres død, sin nære familie bestående af:
Mor Luna Yue, død som 45årig, tidligere nomade.
Far Sal C’handra Yue, død som 48årig, tidligere normade købmand.
Tre brødre, Rashan, fem år ældre, og tvillingerne Daji og Amanji, tre år ældre. De formodes alle at være døde.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Fantastisk
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Fantastisk