Aftenen var gået på hæld og et behageligt mørke indhyllede allerede de små, hyggelige huse, der lå i dalens bund, omkranset af bjergene. Hvor hjemlige omgivelserne end føltes, havde Sin'thya endnu ikke opbygget modet til at gå de sidste skridt til barndomshjemmet i dalen. Hun havde inderst inde et lille håb om at tvillingesøsteren ville være til at finde der, men når det kom til stykket troede hun ikke rigtig på det.
Og så var der skammen. Det var som om hun havde svigtet dem med sin manglende evne til at forsørge dem.

Et vinglas blev løftet til de fyldige, røde læber og blikket gled rundt i krostuen. Det var en forholdsvis stille aften. Hun genkendte ingen ansigter, men følte sig egentlig også bedst tilpas derved, som hun selv sad i et halvmørkt hjørne i stuen. En blussende pejs var placeret i den anden ende og kastede sit varme lys ud over ansigterne på de bønder og rejsende, der nød et måltid eller et krus mjød.
Endnu engang løftede Sin'thya glasset til læberne og tænkte, at hun snart måtte købe mere. Hun havde brug for at få lettet tankerne, der i øjeblikket mest af alt kredsede om, hvad der skulle blive af hende.

Ude foran kroen i en lille gyde blev et suk slukket og tænderne fjernet fra en hals, Toretto rejste sig om og slikkede sig om munde "fred være med dig, og hils der nede " sagde han lavt til person han lige havde slået ihjel, godt gemt væk rettede han på hatten og gik ud på gaden hvor der stortset ikke var et eneste menneske at se, han hørte lidt larm over fra kroen af. " mennesker hvorfor ikke" mumlede han og gik over imod kroen.

Toretto åbnede døren indtil kroen hans hat var som altid trukket ned over øjne så man ikke kunne se dem, han løftede kun lige kort hovedet for at se sig omkring, han lagde med det samme mærke til Sin'thya som sad for sig selv i et halvmørkt hjørne, dog var han ikke typen der selv med det samme søgte kontakt til nogen.
Han så en fri plads over i et hjørne tæt på hende, hvor han besluttede sig at gå over til, få meter fra pladsen ramte en mand ham, og manden mente at det var Toretto skyld at han spilde han krus ud over sig selv, han tog fat i armen på ham og sagde " hvad fanden har du gang i nu spilde jeg ud over mig selv. med en truende stemme overfor Toretto,

Et blik så på der hvor manden havde fat i ham, han tog hans hånd og lagde den på hans håndled hvor efter han løftede hovedet kort og så på manden " tror du ikke det vil være bedst hvis du slap eller skal jeg hjælpe dig med det " sagde han med et lumsk blik som han nu altid havde i øjne når man så på ham. Manden hånd blev slap armen på ham men Toretto havde fat i hans håndled, manden kiggede Toretto i øjne og kunne se det gule i dem " undskyld det var min skyld " sagde han mumlende. Toretto smilte blot hvor efter et lille knæk lød og manden Skreg, han slap grebet om mandens håndled. " hans faldt og slog den, ikke... " sagde han til manden hvorefter manden nikkede, han gik derefter hen på sin plads og Toretto gik hen og satte sig på stolen dog ikke uden at kigge over på Sin'thya

Det var for Gyorgys vedkommende blevet tid til at få sin daglige kost, hvilket han havde forundt sig selv hele dagen, travlt som han havde haft, så det var med en knugende sult i maven, at han nærmede sig kroen. Foran ham gik en mand med en hat, der var trukket så godt ned over panden, at man i mørket ikke kunne se hans øjne. Han gik i samme retning som Gyorgy, direkte imod kroen, og den hvidhårede dæmon trak ganske let på den ene mundvig. Det undrede ham ikke, at fyren skulle samme vej, for man fandt altid så mange mærkelige typer på kroen – ham selv inklusive.
Han skubbede døren op og trådte ind bag manden med hatten. I modsætning til manden, der lod til at gå direkte ind i problemer, da han stødte ind i en anden stakkels skabning, foretrak Gyorgy at gøre en så ubemærket en entre som muligt. Så ubemærket som man nu kunne, når man var en kridhvid dæmon med blodrøde øjne, selvfølgelig. I dagens anledning havde han dog dækket sig selv til med en sort kappe, men hætten var slået ned, så man kunne tydeligt se det snehvide hår og de mærkværdige øjne.

Han tog plads ved et bord ikke så langt fra en kvinde, der sad alene og drak af et glas vin. Hun så fredfyldt ud, som hun sad der og kiggede rundt. Gyorgy ville ønske, at han selv kunne have en lige så afslappet aften, nu hvor han endelig havde besluttet sig for at holde fri fra dagens arbejde, men sådan skulle det åbenbart ikke blive. Manden med hatten havde nu fået fat i fyren, han før var stødt ind i, og der lød et knæk efterfulgt af et skrig, da staklens håndled knækkede.
Gyorgy sukkede irriteret. Åh, hvor han dog bare hadede høje, forstyrrende lyde. Og ikke nok med det, manden, hvis håndled var knækket, gik tilbage til sin plads, hvor han sad og klynkede som en gadehund, der havde fået et spark i siden af en sur handlende.

”Jeg tror, vi alle sammen kan blive enige om, at det var dig, der knækkede hans håndled," svarede Gyorgy alt imens han sendte manden med hatten et surt blik. Fyren var forstyrrende, og han brød sig ikke om det. Det skulle ikke undre ham, hvis han snart startede en slåskamp, der involverede alle kroens gæster. Så ville det blive helt umuligt for Gyorgy at nyde sin aftensmad i fred.

Vinen smagte sødligt, - lidt for sødt, hvis man havde forstand på den slags, for det var en af de billigste vine, kroen havde at tilbyde. Krystallerne i Sin'thyas lomme forekom altid at være for få, selvom flere på 'mystisk vis' var dukket op mellem hænderne på hende, da hun besøgte en markedsplads på sin vej hertil. Det var ikke fordi, hun var stolt af at stjæle - det var hende bare umuligt at lade være, når muligheden var der.
Vinen var dog købt, og hun nippede let til det efterhånden halvtomme glas. Hendes grønne øjne hvilede på døren, der netop nu blev åbnet, da en hatteklædt mand trådte ind. Fyren lod til at være ude på ballade, når han havde ikke befundet sig i krostuen i få øjeblikke, før han var oppe og skændes med en af de andre gæster. Noget med et spildt mjødkrus.

Et let suk kom fra hendes læber, da optrinnet fandt sted ganske tæt på hendes plads i hjørnet, og hun skar ansigt af ubehag, som hun hørte det lille knæk fra mandens håndled. Det sidste hun havde brug for var, at et kroslagsmål skulle udvikle sig. Hun havde slet ikke bemærket, at en kappeklædt skikkelse var trådt ind efter Toretto, men hun lagde mærke til ham nu, da han blandede sig i optrinnet.
For nu betragtede hun blot tavst de to mænd, imens hun uroligt drejede vinglasset mellem hænderne.

Da Toretto havde sat sig ned og sat benene op på bordet og kort lukkede øjne hørte han en lyd tale til ham, en meget hvid mand tale til ham, han rystede kort på hovedet af ham " måske det bare vil være bedst for dem at blande dem udenom ellers kunne det være de også kom til skade med deres hånd ikke" sagde han bestemt og kiggede kort op sådan Gyorgy kunne se Toretto's at lysene gule øjne, ikke fordi de betød noget på nogen måde måske mest af alt for at vise at han ikke bare var et eller andet menneske denne mand bare kunne sige noget til.


Toretto fjernede blikket fra manden igen og lagde mærke til at kvinden der sad og drak vin kiggede på dem han rettede blikket over til hende. " og hvad med dem frøken har de også en meningen om hvem skyld det er siden de sidder og kigger? ". sagde han bestemt. Toretto var ikke kommet ind på baren for at slås han var blot kommet ind for at slappe af, men han fandt sig ikke i noget pis fra nogen, og lige nu sad de begge to indenfor en radius af 3 meter fra Toretto, så han var helt rolig.

Da manden løftede hovedet så hattens skygge ikke længere dækkede hans ansigt, blev hans øjne kortvarigt afsløret. Gyorgy bemærkede, hvordan de var nærmest lysende gule og meget ulig et almindeligt menneskes. Han måtte være et overnaturligt væsen, men hvilket? Det var svært at sige; der hang en sød duft af blod over ham, men Gyorgy var næsten sikker på, at det skyldtes en slåskamp tidligere på dagen fremfor at manden skulle være vampyr.
Lige meget hvad, så var fyrens race underordnet for Gyorgy var en dæmon, og det var de færreste, der kunne gøre ham noget – ifølge ham selv, i hvert fald. Han havde bestemt ikke noget at frygte fra manden.

”Sikke du dog smider om dig med trusler.”
Gyorgy rystede svagt på hovedet og lænede sig tilbage på sin stol, hvorefter han placerede armene bag nakken.
Da Toretto henvendte sig til kvinden, der lige så havde overværet hele optrinnet, vendte Gyorgy blikket imod hende. Hun sad stadig dér med sit vinglas og så helt afslappet ud, så han var temmelig sikker på, at det sidste, hun havde brug for, var, at der også blev kastet trusler efter hende.

Miranda havde siddet i hjørnet mere eller mindre hele aftenen og halvsovet i stolen. Det var i det mørkere område, og der var en del mennesker og borde mellem hende og døren. Hun sad roligt og slumrede, indtil en velkendt lugt ramte hendes næsebor. Langsomt åbnede hun øjnene og spejdede rundt uden rigtig at røre sig ud af flækken. Hendes blik ramte først den mand, hvis lugt havde vækket hende op fra slumren. Et smil og en let håbløs hovedryst nåede hende og hun fortsatte med at være lænet tilbage i stolen.

Der gik som altid ikke lang tid før Toretto havde roddet sig ud i problemer, selvom det plejede at være hendes domæne. Hun reagerede ikke da manden håndled poppede, eller da den anden mand kommenterede. Miranda tog en dyb indånding gennem sin næste og sugede indtryk til sig. Det er en fordel at havde en opsporingsevne over det sædvanlige. Giver en, en ubehagelig fordel. Specielt fordi hun nu mere eller mindre kunne lugte race på de tre, som indtil videre holdte sig som midtpunkt. Kvinden lignede dog ikke en der havde lyst til at blive indblandet. Gyorgys kommentar om at han smed om sig med trusler, fik Miranda til at komme med en lavmeld latter, som hun rettede de blå øjne direkte mod Toretto. "temper..." hviskede hun svagt for sig selv og fortsatte med at holde sig i skyggen.

Sin'thya kunne egentlig godt lide, at der var liv i krostuen. Når der skete noget omkring hende, fik det hende til at lægge bekymringerne til side, selvom hun ikke ligefrem var interesseret i, at et kroslagsmål skulle udfolde sig ved nabobordet. Hun strakte benene lidt under bordet, og hendes blik hvilede fortsat på manden med hatten, der var ved at gøre sig godt og grundigt uvenner med endnu en person.
Hun løftede øjenbrynet lidt, som hen henvendte sig til hende. Hun var sjældent bange for mænd, selvom hun gerne spillede frygtsom og underdanig, hvis det kunne undgå at bringe hende i knibe. Selvom de fleste var fysisk stærkere end hende, var der altid andre måder at redde sig selv på.

"Er det nu forbudt at kigge?" Hun blinkede med øjet og drak roligt af vinglasset. Hun tvivlede på, at nogen ville gøre hende noget i en fyldt krostue. "I tiltrækker jer meget opmærksomhed, ved sådan at lave optræk til ballade..." Hun gjorde et kast med hovedet for at gøre opmærksom på krostuen omkring dem, hvor nogle af gæsterne ved de nærmeste borde var begyndt at kaste nysgerrige blikke.
Den anden mand havde ret i, at den hatteklædte var hurtig med at komme med trusler, og hun havde fortsat opmærksomheden rettet mod de to, uvidende om, at den halvslumrende kvinde, der havde siddet i hjørnet, da hun kom ind i kroen, var vågnet op og også begyndt at følge med i begivenhederne..

Toretto smilede blot til den selvsikker dæmon og rystede på hovedet, " hvis jeg var dig vil jeg ikke tag det hele så let som du gør, for på få sekunder kunne det være en knæk lyder høres, og lad mig sige en ting det er ikke din hånd. " sagde han bestemt og afslappet, om denne dæmon var stærk eller ej vidste han at lige nu vidste denne dæmon ikke at Toretto var ham langt overlegen, den eneste der måske vidst det var Miranda, som var dukkede op fra sit hjørne.

En duft af vådhund som han kalde virkede bekendt da han kunne hører en visken, han smilede blot inden han vende blikket over på Miranda, af alle menneske så var det hende, og denne kro var nok det der mindede om første gang de møde hinanden. han blinkede over til Miranda med et smil på læben, inden opmærksomheden blev rettet over på Sin'thya og pustede kort ud " ikke når det er dem " sagde han kort og kiggede ned fra hende og op igen, han måtte dog indrømme at der var noget udfordrende ved hende, men nu var Miranda der så det gik.

Endnu et smil kom frem på hans læber " ballade på ingen måde, folk skal bare ikke blande sig i hvad jeg gør. " Toretto så kort over på nogle af de mennesker der kiggede over på dem, med et ondt lumsk blik og de fjernede kort blikket fra ham.
Toretto kiggede igen på dæmonen, og afventede blot hans provokerende svar og hvis det var måtte han jo visse denne dæmon at Toretto ikke bare var en normal vampyr, men en han burde frygte.