Umiddelbart ville de fleste nok vurdere Isis til at være en Lamia, hvilket andet slangelignende væsen ville ellers være vanvittigt nok til at bevæge sig op på bjergene? De færreste havfolk i hvert fald.
kort skød en tungespids ud mellem de mørkeblå læber, ikke somen slangegestus, men derimod som fugt, hvorfor Isis egentligt havde bevæget sig derop var hun knap nok selv klarover, efter sigende skulle man kunne finde nogle oldgamle søjler sat der af menneskene, og kendte man Isis ville man vide, at hun teknisk set var lidt af en kulturnørd, ironisk egentlig.
En stille knagen fik kvinden til at stoppe op et øjeblik, inden hun hævede sig en kende til menneskehøjde, den lange slangehale lå flere meter bag hende, mens de gule øjne stift stirrede ud i natten. Var hun alene? De spidse elverlignende ører stak opmærksomt op mellem de lange blå lokker, mens de lysende gule øjne stirrede stift igennem skoven, normalt så hun unaturligt godt i mørke grundet hendes herkomst, men tågen gjorde det stort set umuligt at se noget som helst, selv for hende.
