De store regndråber trommede mod ruderne i kroen Den Swingende Sirene og langt ude over havet kunne høres buldrende torden. Det var en af de første større storme, der signalerede efterårets nært forestående tilbagevenden. Sommeren var ved at være forbi, og vejret udenfor var allerede slået over i at blive køligt. Regndråberne føltes næsten som hagl, når de ramte huden, og vindens pisken gjorde det ikke meget bedre. I det mindste var det behageligt at være indenfor på denne kolde sensommeraften, og i krostuen var stemningen høj og hyggelig som sædvanligt.
Den Swingende Sirene havde længe været en af Stans stamsteder og han elskede at komme der. I første omgang var han blevet lokket af navnet, da han dels syntes at det lød sjovt på den dér halvunderlige måde, samtidig med at han havde næret sig det spinkle håb, at en ægte sirene skulle befinde sig derinde.
Han kunne ikke løbe fra, at kroen måske ikke just var den med flest besøgende eller havde den bedste beliggenhed, men der var hyggeligt derinde. Ejeren var en enormt flink, stor, rund og glad faun, der ejede stedet med sin kone og datter, hvoraf sidstnævnte kun var et eller to år yngre end Stan, hvilket selvfølgelig var årsag nok for ham til at have et godt øje til hende. Desuden var det hende, der havde givet Stan mening i begrebet "lamselår", da både "lam" og "lår" var tilstede på den ene eller anden måde her, og det fulde udtryk passede umådeligt godt på pigen selv. Desuden var hun jo også flink nok, hvilket lod til at ligge til hele familien.

Dog var den overordnede grund til, at han kom så tit, at betjeningen og kundekredsen var den ypperste i hele Krystallandet, efter hans mening, da folkene der kom her dels var de samme hver aften, og derudover flinke og mærkelige som bare pokker. De fleste var havnearbejdere, som havde deres egen syge humor, som de vist kun selv forstod, men enkelte kom også fra byen.
Kroens ejer havde vist sin helt egen unikke opskrift på mjød, samt et kendskab til "de rigtige" mousserende vine, så selv Stan der normalt ikke drak, fandt sig godt til rette i kroens udvalg.
Han kom forbi så tit, at han havde fået et personligt krus i kroen, med hans navn ridset ind i den solide støbejernshank. Det var et ordentligt, massivt krus af træ med jernbeslag, så det kunne tåle lidt af hvert. Dette inkluderede som oftest kun skåling, dog, så det blev aldrig sat på en så voldsom prøvelse igen. Dog blev det tit slået fast, at det altså godt kunne tåle, at man skålede med det, og dette øjeblik var ingen undtagelse.

"Skå-åååååå-åååål," gjaldede det ud over kroen, da en af de mere eller mindre berusede gæster hamrede sit krus ind i Stans, så han nær havde fået spildt sin søde vin ud over sig. Råbet blev gentaget rundt omkring, og overdøvede på meget kort tid den skjald, der sad på et bord i midten af kroen med sin lut, og spillede en glad melodi, til gengæld for et gratis måltid.
Stan stemte i, så meget hans lunger nu lige kunne klare det efter chokket, og han formåede for en gangs skyld at holde sig på stolen. Som sædvanlig bar han sin Lysets Kriger-uniform, men ingen af de andre på kroen lod til at tage sig af det. Han var bare Stan dér, ikke en Lysets Kriger som så mange andre steder. Den her kro var et dejligt fristed, syntes han. Og selv hvis der skulle opstå slagsmål, så vidste han at det ikke blev til noget større, da kroejeren selv var i besiddelse af en eller flere magiske evner.
Lydniveauet faldt igen, og det blev muligt at høre skjaldens musik igen. Stan savnede lidt sin tid som musiker, selvom det langt fra havde lydt godt, hvis han ikke huskede meget forkert. Han havde jo nok fået sit efternavn af en eller anden grund.

Dog valgte han ikke at dvæle videre ved fortiden, for det ville være spild af tiden nu, mente han. I stedet forsøgte han at starte en samtale med den store mand, der nær havde slået ham ned fra stolen før, og tillod sig at nyde stemningen.

Lyden af regnen og tordenen udenfor blev med ét langt tydeligere, da døren til krostuen blev smækket op på vid gab. Her i døråbningen stod Kijara med et lettere bistert ansigtsudtryk og regnen dryppende fra den store kappe, som hun havde iført sig som værn mod uvejret. Den havde dog - særligt på grund af den piskende vind - ikke formået helt at holde hende tør, og hendes blåsorte hår klistrede i våde striber mod hendes ansigt.
Hun stampede et par gange med fødderne for at ryste det værste vand og mudder af de solide støvler, hvorefter hun lod blikket vandre rundt i krostuen. Kijara havde flere gange på sin vej passeret 'Den Swingende Sirene,' men af en eller anden grund havde hun aldrig gjort ophold her. Denne gang var omstændighederne dog anderledes - Hendes sædvanlige fremragende fysiske tilstand var ikke nær så god, som den plejede. Hun haltede en smule på det ene ben og under kappen var huden dækket af adskillige sår, rifter og brandmærker. Hendes sædvanlige ellers gode humør var også aftaget en del, og da hun på sin rejse var blevet overrasket af stormen, så hun sig nødsaget til at søge ly et sted.
Skjalden, der et øjeblik havde gjort et lille ophold, da døren blev smækket op, fortsatte sin muntre melodi og lydniveauet i krostuen faldt tilbage i sin gamle rytme. Kijara, der ingen forstand på musik havde, fornemmede en vis irritation stige op i sig over den muntre og hyggelige stemning, der på ingen måde passede hendes humør.

"Unge dame, det regner ind." Lød det bebrejdende fra bordet nærmest døren, hvor en kraftig mand sad med et skummende krus mjød. Kijara sendte ham et irriteret blik, men forstod rimeligheden i hans bemærkning og lukkede stilfærdigt døren bag sig. Nu hvor hun for alvor var kommet væk fra uvejret, faldt hendes ansigtsudtryk tilbage i noget mildere folder, og hun begyndte at bevæge sig langsomt igennem folkemængden op imod baren, i håb om at skaffe sig noget lækkert at drikke.
Hun måtte indrømme over for sig selv, at på sådan en dag ville det nu engang være det mest behagelige at slå sig ned med et godt krus mjød og nyde varmen i stedet for at kæmpe sig igennem stormen.

Stedet virkede også rart, måtte hun indrømme, og der lod til at være plads til alle. Hendes blik havde et kort øjeblik hvilket på manden iført uniformen tilhørende lysets krigere, men da han blot sad og nød varmen og et glas ligesom alle andre, tænkte hun, at det ikke virkede som et sted, hvor der blev gjort forskel på folk. Hendes irritation over den glade stemning var også hurtigt ved at fordampe, idet hun selv følte sig langt mere afslappet og behageligt tilpas, selvom vrede tanker om dæmoner og drager stadig lurede i hendes baghoved. Men lige nu var der alligevel ikke noget at gøre, tænkte hun, idet hun haltede det sidste stykke hen imod baren for at spørge sig for om udvalget af drikkevarer. Hun havde først blot tænkt sig at krus mjød, men den lange tur igennem det kolde, våde vejr, havde bragt hendes tanker hen på noget lidt stærkere.

Et mindre skib kaldet 'Den syngende hval' lagde til i havnen, skulle Matik være ærlig var 'parkeringen' ikke selv den fineste hun havde præsteret, men at styre sådan et skib alene var sgu heller ikke det letteste man kunne komme til.
Hurtigt sprang hun ned på gangbroen fra dækket og gjorde et dybt buk for skuden "Vi ses min ven, nu kommer sølvtand sgu nok til at savne dig!" grinede hun kækt, og gav skibet et dask med den ene hånd.
Hun havde personligt kabret det fra denne såkaldte Sølvtand, men han havde fortjent det, han var nok det eneste menneske der endnu kunne slå hende i kortspil.
Hurtigt rettede hun klappen der sad for hendes blinde øje og satte så hatten på så det hele passede, med sit ene intakte øje spejdede hun ind i havnen hvor livet på de forskellige kroer var voldsomt og meget beruset.
"Jamen dog min ven, det ser ud til at vi er bagefter!" lo hun, og skævede ned til en mistænksomt udseende flaske hun havde i den ene hånd, før hun hev proppen af og tog en ordentlig tår.
Den Swingende Sirene var livlig og fuld af mennesker, Matik var ikke længe om at slå sig ned i baren hvor hun til en af de voldsomt nedringede kropiger smed en guldmønt i kavalergangen og dernæst blinkede kækt til hende. Tøsen var ikke mange øjeblikke om at komme med et stort krus mjød til piraten, der veltilfredst spejdede igennem kroen for et eventuelt offer for lidt smårapseri

Alexander var netop blevet færdig med at patruljere rundt i området for i aften, og besluttede sig for i det mindste at få en smule at drikke, og det var mere eller mindre rent tilfælde at han var endt i havnen. Den eneste kro han kendte her i området var Den Swingende Sirene, en okay kro og der var som reelt gang i den. Dog endte Alexander næsten altid med at komme i slagsmål, det var også grunden til at han aldrig tog derned i sin uniform, folk ville sjældent slås med en inkvisator. Dette var dog en let måde for ham at få valideret sig selv på, og han nød rent faktisk at tæve fyrene, specielt de virkeligt højrøstede nogen som altid gjorde grin med hans størrelse, der var intet federe end deres blik lige ingen han slog dem bevidstløs når man kunne se at de udmærket var klar over at de havde tabt, oftest uden så meget som at røre Alexander.
Alexander trådte ind i kroen og kiggede sig omkring, den var fuldt af menneske og det lod som om denne aftenen var en særdeles travl en, en ting der ikke gjorde Alexander det mindste, han så desuden at der også var masser af flotte piger at kigge på, noget som altid glædede Alexander.
Han var iført et par sorte habit bukser og en hvid skjorte, et rimelig simpelt look men det virkede oftest for ham. Han kig ind og satte sig ved siden af en kvindelig pirat og bestilte et glas af det hårdere alkohol, kropigen skaffede det hurtigt til ham og blinkede kækt til ham, Alexander lagde dog ikke særlig meget i det og tømte sit glas i en enkelt stor mundfuld, inden han vinkede efter endnu et glas som hurtigt blev skaffet og stillet foran ham.

Matik tog det store trækus og drak lystigt af det, mens det opmærksomme øje gled over den fulde forsamling, og med en enorm diskretion, de færreste ville opdage at hun var ude på noget, men hun var kommet sent på aftenen, og mange af gæsterne sejlede allerede rundt, det var næsten for let.
Hurtigt satte hun kruset fra sig, og fugtede læberne inden hendes opmærksomhed gled over på en nyankommen ganske fin herre, eller, han var i hvert finere end 99% af de tilstedeværrende, hende selv inkluderet. Udover pirathatten havde hun som altid et par stramme bukser på af blødt skind, og en skjorte der var bundet op, så den afslørrede en del af maven, og dermed hendes tatovering. Det var de færreste pæne piger der havde fået blæk under huden, og derfor talte den for sig selv.
Langsomt vendte hun igen fronten imod baren, og skævede igen til Alexander, hvis der var nogle i kroen der nok havde noget af værdi på sig, så var det nok ham, det var der ingen tvivl om, men desværre drak den type sig ikke fulde af sig selv.
"Hey truntemus, den pæne herre derovre, giv ham et glas mjød og lær ham at drikke, på min regning!" grinede hun kækt, og sendte ham så et smil der passede til. Det kunne godt være at Sølvtand havde tævet hende i kortspil, men hun var stukket af med hans pung ... og hans skib, så hun havde for en gangs skyld råd til at drikke uden at skulle bekymre sig om betalingen.
Kropigen var ikke mange sekundter om at hælde kroens største krus op med mjød og stille foran inkvisitøren, hvorefter piraten kastede endnu en mønt i hendes retning

Alexander kiggede rundt på folkemængden i kroen, han var kommet relativt sent på aftenen, hvilket medførte at langt de fleste var nået det punkt hvor de var så stive at blot det at stå på deres egne 2 ben var et problem. Det var nærmest for kedeligt at ende i en slåskamp med dem nu, selvom der dog var et par store brød der kunne være særdeles underholde at slå i gulvet, men han var ikke typen der startede noget, han vidste udmærket hvordan han skulle provokere folk uden at gøre det direkte, det så også bedre ud set fra kvindernes synspunkt af.
Alexander greb mønten og gav den tilbage til pirat damen ved hans side, han smilede til hende og trak derpå 2 mønter op og gav til kropigen som han derpå rettede sin opmærksomhed imod
"Jeg har bestemt ikke brug for at lære at drikke af en kvinde, og det bliver over mit lig at jeg lader en dame betale for mig, men hvordan kan det være de er så interesseret i at drikke mig fuld? En smuk kvinde som dig behøver jo blot spørge hvis hun vil have at en mand skal ende på ryggen"
Sagde han provokerende til hende med et let smil hvorefter han tømte sit mjød glas og pegede på det glas han havde startet med, kropigen fangede det med det samme og skaffede et, men Alexander gjorde tegn til at hun skulle hente et til, han betalte og skubbede det ene glas hen til damen.
Navnet er Alexander, tør man spørge om deres?

"Hah!" startede kvinden og tog imod sin mønt, som hun lagde ned til det ene bryst, og tømte så sit eget krus. "Jeg tror man skal lede langt for at finde en mand der takker nej til et krus mjød, selv på en kvindes regning!" grinede hun så og sendte ham et skævt smil, mens hun tog imod det krus der blev rakt hende.
Igen sendte hun et blik rundt i kroen, der var stadig ingenting at frygte, men det var vigtigt at man var sikker, da man let blev offer i sit eget spil steder som dette, men på trods af at hun kom direkte fra piratbyen var Den Swingende Sirene vand sammenlignet med hvad man kunne blive offer for de respektive steder.
"Jamen dog, det kunne da være at du skulle ligge lidt på ryggen for mig så, men ser du, alkoholen gør dig bare mere medgørlig kære!" lo hun med den rå kvindestemme, inden hun løftede øjenbrynene imod ham, og drak lystigt af den søde honningvin.
"Så, hvad laver en pæn ung herre som dig et sted som dette?" spurgte hun så igennem larmen, stadig med det kække blik i øjet. Ifølge Matiks personlige mening måtte der være en grund til at der var en pæn herre som ham på en beskidt kro som den de sad på. Måske var det i virkeligheden en fælde, og hele bygarden stod bare udenfor og ventede på at han blev offer så de havde noget at gribe folk for, sådan noget skulle den kvindelige pirat ikke lokkes i, så det var nok klogest at se situationen an først.

Alexander kunne ikke undgå at følge mønten ned til sin destination, men ham måtte tage sig selv så det ikke blev åbenlyst, han ville ikke sættes i samme bås som de en af de ynkelige drukkerter der ikke kunnet andet end stirre på dame og tage på dem.
"Tja du kigger åbenbart de forkerte steder, men en kvinde skal i hvert fald ikke opvarte mig på en kro
Sagde han og tog en tår af sit glas, han havde altid foretrukket de lidt stærkere alkoholer frem for mjøden, det virkede bedre og smagte væsentlig bedre, desuden kunne man godt blive en kende sløv i det efter for meget mjød, noget Alexander bestemt ikke brød sig om.
Jamen så må jeg vel hellere drikke hurtigt?
Sagde Alexander grinende og tømte resten af sit glas i en enkelt tår, det kradsede lidt, men ikke noget Alexander ikke havde prøvet før, en følelse han nærmest fandt indbydende nu. Det var egentligt et godt spørgsmål han vidste ikke præcis hvorfor han var her ud over for at drikke og slås, men det kunne han ikke rigtig sige, og han er slet ikke sikker på at hun ville tro på så flad en grund.
Tja jeg er her egentlig bare for at drikke, og så skader det ikke at man finder en smuk kvinde som dig at konversere med
Løj han og bestilte en runde mere til dem begge, som hurtigt blev stillet hos dem, han drak lidt af sit glas og mærkede et skub der fik ham til at spilde lidt af sit glas ud over hende. ( ? )
Alexander satte rasende sit glas i bordet, rejste sig op og vendte sig om og kiggede på et ordentligt brød der tydeligvis havde skubbet med vilje blot for at komme til. Alexanders ansigt lyste op det var netop sådan noget han havde ventet på, en mulighed for at se godt ud for en dame plus at smadre denne kæmpe idiot som troede han var bedre end alle andre. Alexander knækkede sig nak en enkelt gang
"Undskyld overfor damen omgående og smut, eller du vil fortryde det"
Sagde Alexander og kiggede på det store brød, hans øjne forvandlede sig fra de smukke isblå til de mystiske blodrøde øjne, han ventede på mandens reaktion som langsomt vendte sig om imod Alexander, han var ihvertfald de 2 meter høj og rimelig bred, Alexander kunne nærmest ligne et lille bitte barn i forhold til ham, men det var heldigvis ikke rent størrelse det kom an på når man sloges.

Matik smilede lidt ved synet af Alexanders blik der meget diskret fulgte mønten, mænd var ret simple, de fleste af dem var i hvert fald, så var der naturligvis de homoseksuelle, det var straks en anden snak, men de var som regel heller ikke værd at spilde tid på, og så snart de andre mænd begyndte at fulde sig var de oftest solgt, og så var det som at stjæle slik fra et barn.
"Mhm, så det mener du? Så kunne det da være at jeg skulle hænge mere ud der hvor du kommer! Hah!" grinede hun, og tømte igen sit glas, sandt at sige var det heller ikke ofte at Matik drak mjød, men det var ganske enkelt noget af det bedst man kunne gøre for sig selv hvis man var ude på at rapse eller vinde i spil, så kunne resten af selskabet få lov at drikke sig i dørken i endten whiskey, rom, vodka eller nogle af de andre stærke drikke, der gik hurtigt til hjernen, og det var af samme grund at hun denne aften holdt sig til de milde drikke.
Igen gled hendes ene isblå øje overimod døren, et stort brød kom vadende ind, tydeligvis allerede lettere beruset, eller rettere sagt, beruset nok til at føle sig som konge over verdenen, men ædru nok til at gå lige.
Hun strøg en lok af det meget lange blonde hår op i hatten og rettede sig så på stolen, idet Schwarts spildte hele sit glas udover hende, hvilket forårsagede at hendes top blev gennemblødt "Ups!" sagde hun og brød så ud i en latter, mens hun over baren fangede et af de viskestykker som kroarbejderene brugte til at tørre glas af med, og tørrede det værste af, hvorefter hun sendte den store tosse et knap så venligt blik "Der er vidst en der ikke skal have mere, hva sømand?" mere nåede hun som sådan ikke at sige før Alexander for op og gav ham en reprimande, mere eller mindre overrasket hævede hun det ene øjenbryn og rømmede sig, hun kunne sgu ikke huske hvornår nogen sidst havde gjort noget lignende efter at have hældt alkohol udover hende.
Det gjorde dog ingen skade, hvis folk skulle til at spille med musklerne var der hun en oplagt mulighed for hende at kigge til i de optagede tilskuers lommer og tasker, der var virkelig intet bedre end et godt gammeldags slagsmål!

Alexander rømmede sig ikke en tomme med kiggede blot på det store brød idet han langsomt vendte sig og rettede sin opmærksomhed imod Alexander, han var tydeligvis overrasket over Alexanders højde og generelt bare hans lille størrelse, det medførte rent faktisk at han begyndte at grine, en ting der fik Alexander helt op i det røde felt, nu ønskede han for alvor at gøre skade på denne mand, han skulle sørge for at dette var natten han aldrig kom til at glemme.
"Hør nu lige her knægt, hvad med at du smutter hjem ad, det er vidst langt over din sengetid" Sagde manden hånende til Alexander, en ting han virkelig ikke skulle have gjort, Alexander tog sit glas og tømte det i idiotens ansigt blot for at tirre ham yderligere.
"Skal vi tage den udenfor?"
Spurgte Alexander provokerende til manden, som nu selv var blevet rasende, han stormede udenfor på gaden og Alexander var lige efter ham.
Hele denne handling havde skaffet alle menneskers opmærksomhed, og de tøvede ikke mere end et par sekunder inden de alle sammen stormede ud for at overvære slagsmålet, penge begyndte også at skifte hånd idet folk vædede på hvem af dem de troede ville vinde, og naturligvis var der rigtig gode odds hvis man turde sætte sine penge på Alexander, hvilket der nok højest var 2 mennesker der turde gøre.
Alexander tog sin skjorte af og stod nu iført en Sort Ærmeløs trøje, dette gjorde hans afmærkninger synlige for alle omkring, og der begyndte også at komme lyde fra publikummet af idet de så det, det var ikke ligefrem hvad man forventede af en lille spirrevip som Alexander.
Den store mand grinede dig bareEr det meningen jeg skal blive bange" Sagde han og knyttede sine næver.

Matik kunne ikke rigtigt lade være med at læne hovedet bagover og slå en stor latter op over hele situationen, nu kunne hun pludselig godt huske hvorfor hun syntes at denne havn var så uforskammet underholdende.
"hva så krofatter? Jeg siger tre guldstykker på den lille!" sagde hun så, ikke i en nedladende tone, men faktum var, at Alexander bare var lille i forhold til det store brød, det gode ved den slags slagsmål var, at man skrabede bunker af guld til sig hvis den lille faktisk vandt, og i tilfælde af at han fik tæsk, så kunne man altid fordufte, en ting som Matik efterhånden var unaturligt dygtig til.
Hurtigt rejste hun sig, og gik så hen imellem alle de andre folk der var tordnet udenfor for at se hvad der skete og hvad udfaldet af det blev. Folk var allerede begyndt at brøle voldsomme og meget fulde tilråb til kampen, hvilket bare resulterede i, at skaffe lidt ekstra lommepenge pludselig blev en hel del lettere.
Da Matik var nået de fleste af gæsterne igennem, og hendes læsertaske pludserlig bugnede voldsommere end før stillede hun sig strategisk godt, så hun kunne se hvad der skete mellem de to stridshaner.
Ærligt talt havde hun ingen idé om hvem der ville vinde, mindre personer havde oftest et kort i ærmet, mens de store drenge havde muskler og størrelsen at spille med, men Matik havde efterhånden set lidt af hvert, så det ville ikke komme bag på hende, hvis det var den store dreng der endte med at få en røvfuld.

Alexander sagde ikke en lyd, han kunne blot rundt i mængden af folk for at se om han kunne finde Matik, det tog lidt tid men endeligt fik han øje på hende, han skabte øjnkontakt med hende ( ? ) og smilede kækt til hende, han lignede en der vidste hvad han lavede og en der nød det. Han vendte nu sin opmærksomhed imod det store brød, og med sine øjne analysere han manden hurtigt, han var kæmpe i forhold til Alexander, og ikke nok med at han var stor så var han virkelig også stærk, dette var tydeligt for Alexander, højst sandsynligt havde manden arbejdet med sine hænder og sin krop hele livet, Alexander var derfor udmærket klar over at hvis manden skulle få fat i ham ville han være i stand til at slynge ham afsted, men det var ikke ligefrem fordi Alexander havde tænkt sig at tillade dette, en anden ting der fangede hans øjne var at denne mand havde hvad der lignede en gammel knæskade som var healet forkert, en ting der slet ikke var atypisk for folk som lavede hårdt fysisk arbejde.
"Skal vi starte eller er du frosset af frygt Spurgte Alexander hånende, og heldigvis var denne mand tydeligvis let at tirre, specielt efter at have fået tømt et glas i hovedet, han stormede direkte imod Alexander og svingede armen direkte imod hans hoved, det var tydeligt at han blot ville gøre kampen færdig med det samme, noget som Alexander bestemt ikke ønskede, han undveg slaget og satte spændte ben for ham samtidigt med at han lod sin albue skabe kontakt med hans baghoved. Dette fik det store brød til at falde direkte i jorden med hovedet først, for derefter at kurre hen af jorden. Manden rejste sig op med diverse rifter i hovedet, han tog sig til baghovedet for at mærke om der var gået hul, det var der ikke og han bevægede sig endnu engang imod Alexander, denne gang i en mere fattet facon.
Alexander tog et roligt åndedrag inden han igen gav sig til at analysere situation og derpå komme med en bæredygtig slagplan. Manden ville højst sandsynligt svinge vildt omkring sig, han blev let irritabel. Alexander ville undgå slag efter slag og derved gøre manden vredere og vredere, hans slag ville blive vildere og han ville glemme alt om sit fodarbejde, Alexander ville derpå vente på at manden tog et dumt slag, han ville parere og derpå sparke direkte ind på knæskallen og derved brække knæet, Alexander ville derpå sætte et slag direkte i solar plexus, derefter i struben og til sidst plante sit knæ direkte i hans hoved.

Matik fulgte roligt med i kampen, der var ingen tvivl om at Alexander var kvik, hurtig og dygtig til hvad han lavede, hun begyndte dog ligeledes at mistænke ham for hvad han lavede til dagligt, det var de færreste job man kunne have som involverede at være klædt så fint og samtidig have de færdigheder i kamp som han havde.
"Det ser ud til at du kommer til at skylde 30 guldstykker krofatter!" råbte hun så ind i kroen og grinede lidt af den store uelegante mand der for frem som 10 vilde heste ikke kunne holde ham.
"Nå, er der andre der vil vædde, jeg siger den store gut ikke holder mere end 5 minutter?" sagde hun så, og sendte så Alexandet et blik, nu kunne han godt slå ham ud, så Matik kunne skrabe mere guld til sig end hun allerede havde, på trods af hende efterhånden ganske bugnende taske.

(sorry Drai, det er lidt svært at skrive lange indlæg når du bare tæver løs på en dude!) xD

Manden slog ud gang på gang efter Alexander, han undveg dog hvert eneste, lige indtil at han så matiks blik til ham, det medførte at han var uopmærksom omend lige i et øjeblik, mandens kæmpestore knytnæve skabte kontakt med Alexanders kind og sendte ham flyvende igennem luften og direkte ned i jorden, han mørkede rifterne i hans ansigt, og afskrabninger på hans arme, en smule blod dryppede ned ad dem og han bandede af sin egen idioti hvorpå han rejste sig langsomt op og spyttede en klat blod ud på jorden, hans ene øjnbryn var blevet flækket og blod dryppede ned ad hans ansigt og videre ned på hans trøje.
Manden grinte en smule og gik igen hen imod Alexander som nu havde låst sine øjne på ham, en kaskade af slag blev fyret imod Alexander, men denne gang var han ikke forstyrret, hans opmærksomhed var nærmest blevet skarpere af at have et slag i hovedet, det havde ligesom vækket ham og han mindenes nu sin slagplan.
Alexander undgik et par slag mere og manden blev rasende, så rasende at han slyngede et kæmpe slag direkte imod Alexanders ansigt, dette var hvad han ventede på, han undgik lige præcist og sparkede direkte ind på knæskallen der lavede en høj knasende lyd efterfulgt af et højt skrig af manden, dette blev dog hurtigt afsluttet idet Alexander satte sin betydeligt mindre knytnæve perfekt i hans solar plexus, manden sprøjtede alt luften ud af sig, et slag i hans strube stoppede alt luft tilførsel han sørgede dog for ikke at slå hårdt nok til at knuse adamsæblet, dette ville dræbe manden. Til sidst greb han med begge hænder mandens baghoved og trak med sin fulde kraft og vægt det nedad, samtidigt fyrede han sit knæ op ad, det skabte kontakt med hans modstanders ansigt, og igen kom en knasende lyd der fortalte at næsen var fuldstændigt knust. Mandens hoved fløj baglæns og det samme gjaldt hans krop. Det sidste man hørte var mandens krop der lavede en tung lyd idet den mødte jorden, han var helt besvimet, Alexander gik roligt hen og løsnede mandens pung, han kastede den derpå hen til krofatter med et smil på læben.
"Jeg er sikker på vores fine ven her ikke ville have noget imod at give et par runder eller to til gæsterne, faktisk er jeg sikker på du kan tømme hans pung. "
Sagde Alexander smilende idet han gik tilbage til Matik med et smil på læben og blod i sit ansigt, hans øjne var stadigt helt blodrøde, han tænkede dog ikke så meget over det, hans knold var trodsalt stadig rystet over slaget, manden var umådelig stærk, det bevidnede den dunkende hovedpine om.

Idét Alexander fik en på hovedet var Matik mere eller mindre allerede igang med at løsne skuden så hun kunne komme hurtigt afsted i tilfælde af et tabt vædemål, folkene hun havde været lidt for kæk overfor var allerede så småt begyndt at lede efter hende, da de fleste vidst havde opdaget at hun havde lidt for meget guld og sølv at dele ud af. Heldigvis for hende gik der ikke længe før situationen var vendt, og det store brød fik som fortjent, hvilket blot fik den kvindelige pirat til at finde den store guldskovl frem, og høstede kort efter sine gevinster for det vundne væddemål. En af stamkunderne på kroen rystede på hovedet, der var en grund til at han ikke længere indgik væddemål med Matik, og det var grundet hendes ualmindelige held, og hendes evne til at spille.

Alexanders overskud viste også lidt om at han ikke havde været bange af sig, heller ikke da den store tosse fik ram på ham, hvilket fremtvang et smil på kvindens læber "Ha, små heste han sgu også sparke!" grinede hun så, og satte sig tilbage i baren, inden hun i hånden dannede en mindre klump is, som hun vilede ind i det samme viskestykke hun havde brugt til at tørre sig af med da Alexander havde spilt sit krus udover hende, hvorefter hun rakte det til ham. "Du må herrere få lidt is på det sår der!"

Alexander satte sig smilende ned ved siden af Matik og tog pænt imod det viskestykke hun rakte ham, han satte det imod sit øjnbryn og inden længe begyndte viskestykket at blive farvet rødt efter blodet, dette stoppede dog ikke Alexander fra stadigt at smile.
Kropigen kom med 2 glas whisky, Alexander skubbede det ene hen til Matik og drak en stor tår af sin egen, alkoholen ville i det mindste dulme hans hovedpine lidt.
"Jeg tror aldrig du gav mig dit navn
Sagde Alexander og smilede lidt, hvilket nok gav et relativt sjovt syn, hans pæne ansigt havde fået en del rifter efter at hans ansigt havde gledet hen ad jorden, og hans ene øjnbryn var rimelig hævet og fortsatte med at dryppe blod, men han lignede stadig en der ikke havde en eneste bekymring i verden.
Dog kom han først nu i tanke om sine øjne, han lukkede dem begge hvilket fik hans afmærkninger til at lyse en smule op, og da han lukkede øjnene var de igen blevet isblå, han greb sin skjorte og tog den på, dog uden at knappe den, selvom hans tank top også havde fået en del huller der gjorde at man kunne se glimt af hans trænede overkrop.

Den blonde pirat kiggede roligt på viskestykket som det langsomt blev farvet rødt, en enkelt dråbe blod forlod endnu Alexanders ansigt, og landede på hans hvide skjorte. Matiks intakte øje fulgte den roligt ned på skjorten hvor det så nøje studerede den veltrænede overkrop, ikke dårligt af en lille fyr.
Langsomt tog hun imod det glas whiskey der blev rakt hende, og tog en hurtig tår, der var ingen tvivl om at det var væsentligt bedre kvalitet end det hun normalt drak ombord på skibene når hun var ude og sejle, men det var også oftest noget hun havde rapset fra andre skibe, eller fra barer på piratøen.
Personligt har Matik nu heller ikke kvinden der gik så meget op i kvalitet, oftest var det som skulle til bare en billig brandert og så var det ligegyldigt hvilken form for alkohol der skulle skyltes hendes upassende kommentarer og kække attitude.
"Arhaha, du må da være en landkrabbe siden du ikke kender mit navn!" grinede hun så og smilede et skævt smil inden hun så igen diskret rettede på klappen der sad og dækkede det ene øje "Mit navn er Matik, hvad med dig?" spurgte hun så, han kunne umuligt være fra havet uanset hvor gerne han ville falde ind kunne det ikke rigtigt lade sig gøre mellem folk som dem de sad i blandt.
Bag dem var allerede nu folk der kendte Matik godt nok, begyndt at vædde på, hvor længe der ville gå før hun havde plyndret ham, og han ville stå uden noget som helst andet, end det tøj han kom i

Såret i hans hoved var lige så stille begyndt at koagulere og blodet fossede nu ikke længere ud og ned ad hans ansigt, han smed viskestykket på bordet og smilede til Matik nu hvor han kendte hendes navn.
Han mærkede hvordan der efterhånden var blevet samlet en del blikke på ham, noget der undrede ham, ja selvfølgelig kunne det være fordi folk var imponeret over at han havde tævet den kæmpe, men det ville normalt have stilnet af nu, og hvorfra var det helt præcist han burde kende Matik fra? Som altid arbejde Alexanders hjerne på højtryk, noget der til tider var til mere skade end gavn.
"Navnet er Alexander Schwartz, men nej jeg har aldrig hørt om dem eller deres navn, så igen jeg er nærmest aldrig på havet
Sagde han smilende til hende, han kunne ikke undgå fra tid til anden at lade sine øjne løbe ned ad hendes krop, men han gjorde dog sit for at forsøge at skjule det.

Matik lænede sig kort tilbage på den lille barstol, at han ikke havde hørt om hende var som sådan kun godt, ikke fordi hun ikke holdt af sit rygte, men det var også til tider besværligt når folk vidste hvem man var, da det gjorde det endnu svære at plyndre dem fra alt hvad de havde.
Igen sloghun sit glas imod hans og drak lystigt af den stærke sprut, der skulle dog heldigvis meget til at få kål på en som Matik, godt nok var hun kvinde, men hun havde sejlet det meste af sit liv, var vokset op på gaden og når man kiggede efter kunne man tydeligt se, at hun var vant til at arbejde hårdt på skibet, hun havde ikke et gram fedt for meget, og alligevel formåede at holde de kvindelige kurver, heldig kunne man vel egentligt godt kalde hende.
"Jamendog Alexander, hvis du ikke er fra havet, hvor er du så fra?" spurgte hun så og kunne nok godt selv tænke sig til svaret, den måde han talte på røbede ham for det første, bare det faktum at han sagde 'De' og 'Deres' viste at han aldrig havde rørt slummen med en ildtang, i hvert fald ikke i hans privatliv, men på den anden side var det kun de færreste fra fastlandet der havde det, i hvert fald i følge Matiks oplevelser!

Alexanders hoved var mere eller mindre fokuseret på en ting, Matiks fantastiske kvindelige krop, han prøvede virkelig at fokusere på Matiks øjne... øje, men han var trodsalt blot en mand, og alkoholet hjalp bestemt heller ikke, han rystede hovedet en lille smule for at komme ud af det nærmest trance agtige stadie, han skyndte sig at tage sit glas og tømte det inden han igen rettede sin opmærksomhed imod Matik, denne gang fokuserede han dog på ikke at lade sine øjne vandre.
"Jeg kommer her fra byen af, er opvokset her og har boet her hele mit liv"
Sagde Alexander og lade sin hånd på hendes, han aede den blidt og smilede et kækt smil til hende.
"Hvad med dem? de voksede vel ikke op på et skib?