Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Stanley "Stan" Helvedessang
Kaldet: Stan/Stanley
Køn: Mand
Alder: 26
Fødselsdag: 21. januar
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Svag antydning af Isarisme.
Erhverv: Lysets kriger (tages med et gran salt)
Nuværende levested: Omrejsende - Egne gemakker i Krystalpaladset
Race: Menneske

Udseende

Højde: 186 cm
Vægt: 93 kg
Hudfarve: Bleg

Hårfarve: Mørkebrun

Hårstil: "Høstak med hvirvler". En strid bunke af hår, der går ud i alle retninger, og er langt nok til at en finger kan forsvinde ind i vildnisset uden at nå hovedbunden. Kan ikke rokkes af vind og vejr, og er stort set vandtæt og varmeisoleret. Har knækket flere kamme end de fleste orker har knækket knogler.

Skægstil: Kortklippet fuldskæg, der altid er ujævnt i den ene side.

Øjenfarve: Lyseblå

Kropsbygning: Kraftig (tangerende let buttet)

Hverdagstøj:
På job: Lysets Kriger-uniform, men af og til uden rustningsdelene.
Civilt: Hvid skjorte, brun lædervest med harlekin-mønster, groftvævede bukser og læderstøvler.

Ar, permanente skader, el.lign.: Mangler højre hånd, har en masse små ar skjult under skægget fra (fejlede) forsøg på barbering.

Særlige kendetegn: Stort hår, mange fregner, manglende hånd og typisk et blankt udtryk i ansigtet, fordi han tit falder i staver.

Magi

Magisk evne (1): Skjoldbesværgelser:
Stan kan fremmane én magisk barriere pr. hånd (hvilket vil sige én). Denne kræver et meget kraftfuldt slag at bryde, men brydes den først, tager det Stan næsten et minut, før han har kræfter til at lave en ny. Barrieren kan sikkert udspændes til at fylde op til 2 kvadratmeter (og være op til to centimeter tyk), men jo større den er, jo mere chakra kræver det at blokere slag.

Barrieren sætter sig fast i den position som han fremmaner den i, men han kan med koncentration flytte den. Jo større den er, jo sværere er den at flytte. Hvis den er på størrelse med en håndflade, kan han bruge den til at give folk lussinger på et par meters afstand.

Den fremmanede barriere kræver, at han kan se hvad han laver hele tiden, og kræver at han holder hånden i samme position (uden noget i den) så længe som barrieren er oppe.

Note: Denne evne overlappes af Beskyttende Lys fra hans Lysets Kriger-ring, hvilket giver en stærkere barriere, men som kræver mere chakra. Uden ringen er hans dygtighed reduceret til omtrentligt 5.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Imponerende fordøjelse:
Stans bizarre madsmag og -vaner gøres mulig af hans maves evne til åbenbart at uskadeliggøre alt hvad han spiser. Dette betyder at han ikke kan blive syg af at spise dårlig mad (hvilket betyder at folk tit bliver syge af at spise det samme som ham, og at hans ånde kan lugte af kloak), men samtidig også at gift ikke bider på ham.

Dette betyder dog ikke at han får næring af bare at spise mudder (eller at han har lyst til det). Han skal stadig spise og drikke normal mad.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Overordnet:
Stan er en evigheds-optimist, der næsten altid er i godt humør og vil forsøge at slippe fra alt på den mest fredelige måde. Han kan tale fanden et øre af med sine underlige historier og anekdoter, og gør næsten aldrig noget for at skade andre. Han ser det bedste i alle folk og antager ofte at der er et potentiale for godhed i alle. Derudover er han den mest talentløse skørtejæger i Hovedstaden.

Styrker:
Stan er god til at fortælle historier, til at indgyde holdmoral og sørge for at folk ikke keder sig. Han er generelt meget diplomatisk og god til at mægle fred mellem to sider, så der ikke opstår konflikter. Han er desuden også meget kreativ med sin enkelte magiske evne, og kan få den til at fungere til adskillige formål. Han er desuden god til at finde på ting på stedet, og er en formidabel løgner, selvom han hader at lyve, når det ikke er del af en historie.
Derudover kan han tale i overraskende lang tid uden behov for at stoppe for at trække vejret.

Svagheder:
Naiv, bliver ofte snydt, svagt nærsynet, klodset, forfærdelig sangstemme (deraf navnet "Helvedessang"), undervurderer tit alvoren i visse situationer, bliver ofte angrebet af små dyr uden grund (specielt egern), araknofobi, pædofobi (frygt for børn (for børn er onde)), højrehåndet, højdeskræk, mørkeræd (når han er alene), forfærdelig til scorereplikker, nær-talentløs med våben og let at forskrække.

Interesser:
Mad i alle afskygninger, kvinder i nogenlunde ligeså mange afskygninger, røverhistorier og rigtig historie, alle former for unødvendig viden - specielt hvis de passer godt ind i historier.

Drømme/ønsker:
At kunne sige, at han har spist enhver ret i Krystallandet.
At kunne fortælle en sand historie om hvordan han faktisk scorede nogen engang.
At høre en velfortjent heltehistorie om sig selv en dag.
Nå ja, og måske også at få sin hånd tilbage.

Elsker:
Hvidløg, kvinder, mad, grønne øjne, lyden af sin egen stemme, at lære nye ting, mærkelige historier, sort humor, søvn, kanel, solnedgange (i den rækkefølge)

Hader:
Rucola, edderkopper, børn, synet af blod, timen mellem 4 og 5 om morgenen, konkurrenter inde for damejagten (I den rækkefølge).

Baggrundshistorie

Barndom:
Stans barndom var ganske glimrende, men livet på en afsidesliggende kro var ikke ligefrem hans kop te. Det var i grunden hyggeligt nok, men blev mere og mere kedeligt som tiden gik. Han overhørte konstant historier om hvad der skete i verden udenfor kroen, men kom aldrig nogen vegne selv. Hans mest interessante historie fra sit eget liv handlede om hvordan en hvalp havde bidt hul i hans bukser, da han tog til nabogården for at hente ost.
Nætterne gik med at læse historier og eventyr, eller på tilpas travle nætter, at høre dem direkte fra de rejsende. Stan fantaserede ofte selv om at kunne fortælle om sine egne eventyr en dag.

Da Stan var 16, kom en handelskaravane forbi kroen. De havde fortællere og barder, der fortalte historier mere dramatisk end nogen han havde hørt før. I et kort øjeblik overvejede han at snige sig med dem i nattens mulm og mørke, men han tøvede. Så fik han øje på den ene bardes datter, og næste morgen fandt hans forældre en seddel på hans værelse, hvor der stod at han var rejst med karavanen for at gøre karriere som barde. Det var det sidste, forældrene hørte fra ham.

Fortid frem til nu:
Stan rejste med karavanen i lige under to uger. Han forsøgte at gå i lære som barde, men selvom historiefortælling kom ret naturligt til ham, viste det sig hurtigt, at han var umådeligt talentløs med samtlige instrumenter han rørte, og at hans sangstemme "var så ringe, at den kunne vække de døde, få deres ører til at bløde, og så slå dem ihjel igen" (hvis man tror på hans mentor). Det var nogenlunde her at tilnavnet "Helvedessang" opstod.
Stan blev officielt opsagt som lærling, da mentoren opdagede at han forsøgte at lægge an på mentorens egen datter, og blev efterladt i en grøft mellem to landsbyer. Resten af vejen til hovedstaden gik med at Stan genfortalte forskellige historier fra sin barndom.

Da han endelig nåede til hovedstaden, havde Stan ingen anelse om hvordan bylivet fungerede, og han fandt hurtigt vej til en kro i den billige del af byen. Han forsøgte sig ad med fortællerlivet, men det gik ikke så fantastisk som han havde håbet, når han ikke havde musik til at understøtte fortællingerne. Han blev nødt til at betale for kost og logi ved at arbejde på kroen, og han var nu tilbage til felt ét. Den eneste forskel var at han ikke kendte et øje i byen, og at den nye kro - selvom den var mere travl - var betydeligt mere snusket, og krævede en meget mere kærlig hånd end den foregående.

Efterhånden som Stan faldt til i hovedstaden, begyndte han dog at kunne opbygge flere interessante anekdoter og historier, og hans historier blev oftere vippet i retning af dårlige jokes og komedie, end de fantastiske eventyr, han oprindeligt havde planlagt. Hans forfærdelige sangstemme hjalp endda med at give en endnu mere grinagtig tone til historierne.

I mange år lavede Stan ikke meget andet end at lalle rundt i hovedstaden og den nærmeste omegn, hvor han hjalp til på kroen, fortalte historier, og lagde an på alle kvinder med en puls. På et tidspunkt i denne periode mistede han sin højre hånd, men omstændighederne bag tabet af den varierer alt efter hvem der bliver spurgt. Stan selv ligger inde med adskillige dusin forskellige historier, og ingen aner hvilken af dem, der faktisk passer - hvis nogen af dem overhovedet gør.

Siden da er Stan blevet optaget i Lysets Krigere, i en periode hvor de var mere desperate efter medlemmer, og han har med stolthed båret sit hverv som beskytter af de svage. På trods af titlen er han dog på ingen måder en erfaren kriger, og er faktisk en større trussel for sig selv end for sin modstander, når han trækker sit sværd. Det, sammen med hans pacifisme, betyder at han hellere vælger at beskytte folk ved sine fremmanede barrierer eller ved ordets kraft, frem for gennem sine manglende kamptalenter.

Dagen i dag er Stan stadig med i Lysets Krigere, men han har ofte betvivlet hvor længe han kan blive ved med sit hverv, da han aldrig har været specielt god til det. Hans indre historiefortæller længes efter at komme ud igen.

Familie: Far og mor (som han ikke har talt med i 10 år, og ikke aner om er levende)
(De er dog begge levende)

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Middel