☰
Åben

Mellem sidernes hvisken

Maximillian

Maximillian

Tjener af Fyrstinden af Kazimi

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 2557 år

Højde / 181 cm

Helli 17.08.2026 12:46
En let vind hev i træerne's grene i Kazimi paladsets store have, og til trods for den glohede sol der stod og bankede ned, var den stadig frodig til trods for højsommerens hede.
De fleste af tjenestefolkene havde travlt med at opvarte Kazimi klanen indenfor, hvis de ikke havde fundet et øjeblik af stilhed til måske at slappe af. Men der var altid liv i paladset, og hvis det havde været enhver anden dag, så havde Maximillian også haft travlt med opvarte selveste fyrstinden, men han havde fået et sjældent øjeblik af ro. Men hvor han normalvis opsøgte andre for en varm plads i sengen, så var det en anden ro der havde fulgt ham den pågældende dag, som han gjort at han havde søgt paladsets bibliotek, for at tage en bog med ud og nyde det gode vejr.

Det var sådan han havde fundet sig selv ude i haven. Han havde fået placeret sig i skyggen under et træ, hvor en bænk var blevet placeret, heldigvis langt væk fra de aggressive ænder fyrsten var så glad for.
Hans ryg var lænet mod armlænet, mens han havde strukket sine lange lemmer ud så han fyldte hele bænken, mens en stor bog var placeret i hans skød, og han havde et meget fokuseret blik på den, som han slugte ordene i sig.
Hvis man ikke kendte den efterhånden faste del af invetaret som han var kommet, så kunne man næsten tro at han var en adelig fra en anden familie, især som hans hud næsten lyste i solen, som den stadig var så hvid som den dag han var ankommet til paladset - for fem år siden.
Arun af Kazimi

Arun af Kazimi

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 21 år

Højde / 178 cm

Tatti 27.08.2026 00:35
Området var rigt på ivrige gartnere, da Arun bevægede sig længere ind i den grønne oase omkring Kazimis palads. Den travle energi syntes langsomt at fortone sig, da han gik gennem pavillonen, hvor vedbend voksede og klatrede ind mellem de mørke træbjælker. Et øjeblik slap han for den hede sol, da de grønne blade lagde sig som et tæt tæppe over værket og kastede flimrende skygger over ham.

Da Arun trådte ud på den anden side, standsede han og lukkede øjnene. Solen var straks tilbage mod hans øjenlåg. Han trak vejret dybt og lod de lyde, der før var druknet i paladsets travlhed, træde tydeligere frem. Fuglekvidren. Den milde brise, der legede med bladene i træer og buske. Den sagte raslen fra haven omkring ham.

Haven var ét af hans yndlingssteder at slappe af. Her kunne man nyde en god bog i skyggen eller falde om i græsset og bade i solen. Og det var netop udsigten til en lille eftermiddagslur, der havde lokket ham herud. Han missede let øjnene sammen for at vænne sig til lyset på ny, gned sig over ansigtet og trak vejret dybt endnu en gang, før han begav sig videre mod sin sædvanlige plads.

Arun standsede.

Længere fremme fik han øje på en skikkelse, der så vældig afslappet og mageligt tilpas ud, som han lå henslængt på bænken. Hans bænk. Eller rettere: den bænk, hvor Arun plejede at slænge sig.
Han kneb øjnene nysgerrigt sammen og trådte et forsigtigt skridt nærmere. Var det ikke...? Hvad hed han nu? Maximillian? tjeneren, ikke? Arun havde aldrig selv haft chancen for at konversere med ham før. Faktisk havde han aldrig været tættere på ham end de tilfældige øjeblikke, hvor deres veje havde krydset hinanden på paladset. Blikket gled derfor hurtigt omkring for at undersøge, om de var alene. Det virkede mindre nervepirrende at tale med ham, når der ikke var andre til at observere.

Fra træet hang en gynge, hvor klatrejasmin snoede sig ned langs de bærende snore og prydede dem med små, hvide, velduftende blomster. Langsomt — som havde det været hans destination hele tiden — gik Arun hen og satte sig på den. Grenen gav et lavmælt knirk.
De sandalbeklædte fødder satte han mod jorden og lod sig rokke blidt frem og tilbage med hænderne samlet i skødet, mens han diskret betragtede manden. Det virkede også forkert at forstyrre nogen, der var så optaget af en bog.

Men altså.

"Det ser behageligt ud." En form for hilsen. Aruns læber bredte sig i et lille smil, mens gyngen vuggede sagte under ham. Han kunne ikke helt slippe Maximillian med blikket. Eller rettere den lyse hud, der stod næsten unaturligt skarpt mod havens dybe grønne nuancer. Den syntes knap berørt af den sol, der havde farvet så mange andre gyldne gennem sommeren.

Som marmor. Særligt ved siden af Aruns egen mørke hud måtte kontrasten mellem dem næsten være komisk.
Maximillian

Maximillian

Tjener af Fyrstinden af Kazimi

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 2557 år

Højde / 181 cm

Helli 01.09.2026 12:46
Maximillian mærkede den anden person før at han reelt så ham. Det var som noget flimmer i udkanten af hans sind, som hans øjne ellers var fokuseret på bogen. Han havde egentlig forventet at personen ville lade ham være i fred. Hvem forstyrrede en andne person med en bog i skødet, med mindre det selvføglelig var en Kazimi. Kazimierne var ikke kendt for at respektere det.
Men den anden person gik ikke væk, og endelig som ordene flød fra ham, kiggede Maximillian endelig op fra sin bog. Et mildt udtryk i hans røde øjne, som han kiggede mod den anden person.

Ametyst øjne. Smukke i sandhed, og ikke nogen der var mange af hos de nærliggende adelsfamilier. Det tog kun et øjeblik for Maximillian at nå gennem stamtræet til et kvalificeret gæt. Arun, ikke? Søn af Fareed. Nydelig mand der var villig til det meste når alkohollen alligevel kom indenbords. Han kunne se ligheden, ligeså smuk, men væsentlig mere ungdommelig.

Et lille smil trak op i mundvigen på Maximillian, der fik ham til at se væsentlig mere indbydende ud, til trods for de skarpe træk. "Det er det også," sagde han. han lagde en lang slank finger mellem bogens sider, og holdt den så lidt op som han ville illustrere at han havde den. "Det føltes som en god dag til en bog. Alle er i forvejen lidt optaget af sensommerens sløvhed." Der var en kæk mine i ordene som han lagde bogen tilbage ned på skødet igen, men hans blik forblev på Kazimien.
Arun af Kazimi

Arun af Kazimi

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 21 år

Højde / 178 cm

Tatti 01.09.2026 20:16
De røde øjne løftede sig endelig fra bogen og anerkendte Aruns tilstedeværelse. Milde — og enormt betagende for en mand som Arun, der nød at fordybe sig i krystaller. De mindede ham om rubinerne, der glimtede smukt i hans mors halskæde.

Arun havde ikke selv bemærket, hvor anspændt han var blevet, før Maximillian sendte ham et smil. Først da slap han den luft, han ubevidst havde holdt tilbage. Lettelsen føltes som et fjerlet strøg mod huden.

"Sensommerens sløvhed," gentog han, og noget i den kække kommentar smittede af på ham. Smilet blev langsomt bredere. Han nikkede. "Det kan du have ret i. Det er jeg vist også selv."
Hans blik dalede mod bænken og strejfede derfra Maximillian. Han var nydeligt klædt. Aruns øjne dvælede et øjeblik ved syningerne og den måde, stofferne faldt elegant over hinanden på, mens han forsøgte at bedømme, om arbejdet mon stammede fra hans fars handel.

Et klokkespil klingede blidt et sted længere inde i oasen, og Arun lod sig et øjeblik fange af den behagelige melodi.

Hovedet vippede let til siden, og uden rigtigt at tænke over det strøg han et par løse lokker om bag øret.
"Jeg plejer selv at opholde mig dér, når sløvheden kalder." Et sigende blik gled mod bænken, før det fandt Maximillian igen, og smilet krøllede sig en anelse lunefuldt.
Maximillian

Maximillian

Tjener af Fyrstinden af Kazimi

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 2557 år

Højde / 181 cm

Helli 02.09.2026 11:23
Det var ikke som om at Maximillian aktivt forsøgt at finde ud af hvad der skete i Kazimiens hoved, men det var som om at de yderste tanker bare drev hen til ham. Komplimenter. Enhver hovmodsdæmon elskede den slags, men han gjorde også meget ud af at se nydelig ud, ikke kun for at Fyrstinden havde intet at sætte en finger på, men også fordi han elskede når blikkene landede på ham.
Klæderne var ikke nær gode nok til at være af Kazimi afstamning, men de var tydeligt mere vellavet end mange af de andre tjenestefolk her i Kazimipaladset.

Hans blik gled ned på hvor hans ben var, hvor Arun godt kunne være hvis han trak sig sammen, men der var også noget over den yngre generation, der bare gjorde at Maximillian ikke havde lyst at føje sig med det samme. Det var så sjældent de faktisk forsøgte at bruge deres rang mod ham, som om at de blev lidt mere medgørlige når der var nok smukt at kigge på.
"Ah, det undskylder jeg for," sagde Maximillian, et drillende glimt i øjet. "Men jeg sidder så behageligt..." han holdt en kunstpause og kiggede væk som overvejede han virkelig situationen, inden han kiggede tilbage på Arun. "Men hvis du er villig til at lade mine ben ligge på dig, så kan du godt få lidt plads herovre." En utænkelig ting at forslå til en Kazimi, også selvom Arun ikke var direkte efterkommer af Fyrsten. Der var næppe den tjener eller slave her der ville have haft modet til at så meget som forslå at røre en af dem.
Men nu var et par ben næppe noget særlig skandaløst, især når Maximillian vidste at han allerede havde gjort væsentlig mere med op til flere af dem.
Arun af Kazimi

Arun af Kazimi

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 21 år

Højde / 178 cm

Tatti 02.09.2026 13:00
"Haha." Latteren boblede ud af ham, både moret og en anelse vantro over det absurde i Maximillians tilbud. En god vittighed. Det måtte Arun give ham.
Men da de ametystfarvede øjne gled over tjeneren endnu en gang, ændrede den muntre gnist sig langsomt til noget mere undersøgende. Han fugtede uvilkårligt læberne.

"Ja?" Brynene trak sig sammen, men det skæve smil blev hængende. Som om hele samtalen lige måtte gennemarbejdes på ny, så han kunne være sikker på, at han faktisk havde forstået Maximillian korrekt.

Nysgerrigheden blev imidlertid en usynlig snor, der trak i ham. Med et lille skub kom Arun op at stå fra gyngen, der fortsatte med at svinge alene bag ham. Den strejfede bagsiden af hans knæ, da den vendte tilbage, og standsede.
"Det kan jeg da umuligt takke nej til." En mild latter fulgte ordene, inden han gik hen til bænken og betragtede Maximillian endnu en gang. Ventede på, at han gjorde plads. På afstand havde han været smuk.

Her... tæt på var der næsten noget unaturligt over det.
Maximillian

Maximillian

Tjener af Fyrstinden af Kazimi

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 2557 år

Højde / 181 cm

Helli 02.09.2026 20:34
Åh de små Kazimier. Maximillian kunne ikke lade vær med at finde en morskab i hvor nemt det var at få dem til at miste fodfæstnet, som om at han havde gjort noget helt igennem skandaløst. De var aldrig blevet udfordret bare den mindste smule og det kunne ses.
Men derfor var det også sjovere, når man kunne se hvordan de rykkede, skridt for skridt, som om at deres verden blev lidt større. Hvor ville han ønske at han selv havde den frihed til det, men for nu måtte han tage de friheder han ville.

Et lille grin undslap Maximillian. "Det tænkte jeg nok," sagde han og trak fødderne kort til sig, så Arun kunne sætte sig ned, før at han lagde sine lange, slanke ben på Kazimi sønnen, ganske som han havde sagt han ville gøre,
Han bar trods alt bukser, men det var tynde bukser, ikke af silke, men bare lette bløde bomulds klæder, som han prioriterede komforten i det varme vejr, som han stadig til tider havde behov for at vænne sig til. Der havde Dianthos været nemmere at bo i. Han sørgerede dog for at han sko ikke ramte Arun, som hans fødder nu hang og dinglede på den anden side af hans ben.
"Sidder du godt?" spurgte han alligevel, venligt og legende, selvom det egentlig var lidt mere irrelevant. Maximillian havde stadig ikke rigtig fundet ud af om han ville have noget ud af denne interaktion. Men han var køn. Som en ny udsprunget blomst.
Arun af Kazimi

Arun af Kazimi

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 21 år

Højde / 178 cm

Tatti 02.09.2026 22:22
Sådan at møde Maximillian her, midt i oasens skønhed, føltes temmelig ukompliceret. Endnu mere, da grinet viste sig på hans læber. Det tænkte jeg nok. Arun kneb øjnene en anelse sammen i en munter grimasse, som om han funderede over ordene med et lille glimt i øjet. Så det gjorde du, hva'?
Før Arun satte sig, kastede han et diskret blik over skulderen. Ikke at der vel var noget galt i det her. Men den slags havde det med at blive hvisket om i krogene, og Arun var ikke interesseret i, at det nåede hans fars ører.

Da Maximillian trak fødderne til sig, satte Arun sig endelig til rette — og et øjeblik senere mærkede han tyngden af de lange ben, der blev lagt hen over hans. Noget ved bevægelsen var så afslappet, at man skulle tro, det var noget, de to gjorde til daglig. Arun blev siddende sådan et øjeblik. Mærkede varmen fra den andens ben sive gennem stoffet og ned mod hans lår. En rastløs energi rørte på sig, som han lige måtte tøjle, uha - og blikket søgte derfor ned mod klæderne igen.

Herfra kunne han tydeligt se det. Stoffet havde intet med Fareed Kazimis handel at gøre. Han rettede diskret på sin kåbe, da det ene lange ærme var kommet i klemme under Maximillians ben. Sidder du godt? Bevægelsen standsede. Du?
Endnu et af de lunefulde smil fandt vej til Aruns læber. Han lod ham slippe denne gang. "Jah." Arun satte albuen mod bænkens ryglæn og lod kinden hvile i hånden, mens han betragtede Maximillian. Den løse skjortebluse gled en anelse til siden ved bevægelsen og blottede mere af brystet.

"Tænk engang. Jeg havde aldrig overvejet, hvor meget plads der egentlig er på denne bænk." Hovedet vippede en smule længere til siden. Blikket veg ikke fra Maximillian.
Maximillian

Maximillian

Tjener af Fyrstinden af Kazimi

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 2557 år

Højde / 181 cm

Helli 02.09.2026 22:46
Maximillian mærkede det. Den lille mentale rettelse, og måske han burde rette sig ind, men... det var ikke den sjove del. Hvis Arun ikke kunne få sig selv til at italesætte sig det, så var der jo ingen grund til at stoppe. Det var jo kun sådan her de blev venner ikke?
Der var noget betagende ved at have sådan nogle smukke øjne rettet mod sig. En anden dag, og Maximillian ville allerede have forsøgt at lokke ham med over i en krog, men i dag? Maximillian havde ikke travlt med noget. Måske sensommerens sløvhed alligevel var nået den ældgamle dæmon.

"Der må jeg give dig ret," sagde Maximillian, med vilje lod han endnu et dig glide gennem hans læber. Han ville se hvor lang tid der gik før Arun ville italesætte deres status forskel. Eller måske Arun inderst inde håbede på at den aldrig blev italesat, så de kunne forsætte deres lille leg herude.
Maximillian rakte ud efter et blad, som han nippede, for så at lægge mellem siderne på bogen han stadig holdt, så han holdt sin plads i bogen inden han lukkede den i, så det var tydeligt hans fulde opmærksomhed faktisk var på Kazimi sønnen. "Men jeg er nu meget glad for at jeg kun skal dele med dig. Ellers ville der blive lidt for fyldt, ville du ikke give mig ret i det?" Tonen var let, men der var noget underliggende, noget lettere drillende og næsten kælent over det.
Arun af Kazimi

Arun af Kazimi

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 21 år

Højde / 178 cm

Tatti 03.09.2026 09:53
Arun pressede læberne vurderende frem, da endnu et dig faldt fra Maximillians læber. Gjorde han det med vilje? Han fugtede læberne, mens han betragtede tjeneren. Det gjorde han vist.

Frygtede han slet ikke, at det kunne ramme ham at være så uforskammet? Og alligevel sad Arun her og solede sig i den søde opmærksomhed. Drak uforskammetheden grådigt, fordi den blev serveret med et kælent smil.

"Absolut."

Det var ikke, fordi Arun ønskede at tale den anden efter munden. Men spørgsmålet føltes så ledende, at han fik lyst til at se, hvor det førte hen. Smilet bredte sig. "Jeg er godt tilfreds med... at det bare er os." Uden at flytte hovedet lod han blikket glide ned mod benene igen. Efter et øjeblik tillod han sig at lægge den frie hånd på Maximillians ene ben. Så skulle han i det mindste ikke sidde og vride skulderen halvt af led.

"Og..." Han gav benet et par sigende prik med fingerspidserne. "Jeg er De og Dem til dig." Det forlod ham bestemt, men der lå en blødere kant under ordene.
Maximillian

Maximillian

Tjener af Fyrstinden af Kazimi

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 2557 år

Højde / 181 cm

Helli 09.09.2026 11:32
Aruns hånd var varm og føltes næsten indbydende for Maximillian. Han var trods alt en dæmon der havde det bedre med nærvær end uden, og Arun føltes så indbydende. Som om at han selv gerne ville have at der skete mere af hvad Maximillian bød op til. Det fik noget til at krølle sig legende i ham, også selvom bogen stadig lå tungt i hans hænder, og en del af ham var lidt ked af at have måtte stoppe med at læse.

Det virkede dog ikke som om at Maximillian fik lov til at forsætte med at undgå hans lod i livet og lade som om at de to af dem var på dus. Ærgerligt. Det var dog ikke den følelse der kom over Maximillians udtryk som Arun pointerede det.

Han trak sine ben lidt op, ikke nok til at flytte dem til Arun, men som om at han overvejede det et kort øjeblik. Han så lidt forfærdet ud, og han tog en hånd op til munden for at dække lidt over den.
"Det må De virkelig undskylde," udbrød han. "Det var virkelig ikke min mening. De må virkelig undskylde mig, jeg var ikke..." Han lod ordene dø ud, så Arun selv kunne lave en konklusion på hvordan sætningen skulle ende.
Men til trods for hans ord, virkede han alligevel uvillig til at flytte benene fra Kazimi sønnen, til trods for hans 'nylig fundne' viden omkring at han sad overfor en der var af højere rank end ham selv. 
Arun af Kazimi

Arun af Kazimi

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 21 år

Højde / 178 cm

Tatti 10.09.2026 20:43
Maximillians pludselige udbrud overraskede Arun — og tilfredsstillede ham måske også en smule. I hvert fald lige indtil noget beklageligt prikkede til ham. Han havde jo ikke ønsket at gøre Maximillian forlegen.

En strejfende tanke fortalte ham, at han næsten burde have ondt af den smukke mand, der tilsyneladende blot havde talt forkert. Det kunne jo ske. Arun rystede beroligende på hovedet og klappede ham blidt på benet, der endnu lå hen over hans skød. Smilet blev på de bløde læber.
"Det er helt i orden," forsikrede han. Blikket hvilede på Maximillian et øjeblik. Måske kendte han slet ikke hans navn? Eller vidste, hvem han var? Arun havde trods alt heller ikke præsenteret sig.

Hov.

Han bed sig let i underlæben. "Jeg glemte da også helt at præsentere mig." En lille latter fulgte erkendelsen. "Jeg hedder Arun. Arun Tariq Kazimi." Han rakte hånden frem mod Maximillian. Så kunne de starte ordentligt forfra. 
Maximillian

Maximillian

Tjener af Fyrstinden af Kazimi

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 2557 år

Højde / 181 cm

Helli 11.09.2026 19:26
"Det er jeg glad for at høre," sagde Maximillian og lod skuldrene falde lidt som om at forsikrelsen fra Arun var alt han behøvede for at finde sig lidt mere til rette, nu når han jo åbenbart var kommet til at fornærme en af de højere stående i huset. Hvilket jo var til trods for at Maximillian havde en lidt bedre forståelse af hvad der skete her lige nu end Arun reelt var klar over.
Han lænede sig lidt mere afslappet tilbage, men hans blik forblev på Kazimien, næsten som var han bange for at træde forkert, nu når han allerede havde gjort det.

Maximillians øjne blev lidt større, ikke meget, men bare lidt snerten af det, som han hørte navnet. "Prins Fareeds søn?" spurgte han til trods for at han allerede vidste det.
Han tilbød sin hånd, som egentlig var ganske kølig til trods for det varmere vejr. "Maximillian Revelle. Blot en simpel tjenestemand," sagde han. Et falsk efternavn, til en falsk person. Han havde bare fundet ud af at det gjorde det hele meget nemmere at have et navn, ellers formodede de blot at han var en slave der ikke havde et. Han var trods alt en slave, men der var ingen grund til at alle omkring ham burde vide det... og så var der også lige elementet af at fyrsten jo i forvejen ikke brød sig synderligt meget om dæmoner. Det havde Maximillian fået luret.
Arun af Kazimi

Arun af Kazimi

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 21 år

Højde / 178 cm

Tatti 16.09.2026 20:07
Arun bed sjældent fra sig, og blandt paladsets folk havde han efterhånden fået ry for at være den bløde Kazimi; en behagelig kontrast til den skarpe, frygtindgydende udstråling, der ellers kunne hvile over familien. Det generede ham ikke. Tværtimod glædede det ham at blive opfattet som tilnærmelig, og han kunne ikke nægte, at han nød de pæne ord, der fulgte med. Maximillian havde derfor næppe noget at frygte fra ham. Arun var blid som et lam. Det meste af tiden.

"Hmm, er det ikke tydeligt?" spurgte han nysgerrigt og vippede hovedet en anelse til siden med et drilsk glimt i de ametystfarvede øjne.

Han tog imod den fremstrakte hånd og bemærkede straks, hvor mærkeligt kølig den var på sådan en varm dag. Arun kommenterede det ikke, men noterede sig det alligevel. "Jeg må indrømme, at jeg allerede kendte dit navn. Ikke efternavnet dog, men..." Hans tommelfinger strøg tænksomt hen over underlæben, mens blikket gled over Maximillians kridhvide, ungdommelige ansigt. "Jeg har vel været lidt nysgerrig på dig."

Smilet fik igen den lille, lune krølle. "Hvor længe er det nu, du har været i vores tjeneste?"
Maximillian

Maximillian

Tjener af Fyrstinden af Kazimi

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 2557 år

Højde / 181 cm

Helli 19.09.2026 09:50
Maximillian lod en latter undslippe, som Arun næsten gjorde sig til. Jo, Maximillian kunne jo godt se lighederne, selvom Arun virkede blødere, og med så meget mere potentiale i sig. Som en rose der endnu ikke helt var foldet ud. Mon ikke en dag Maximillian ville få lov til at se hvor smuk han virkelig forblev? Inden han selvfølgelig ligesom alle andre dødelige ville visne hen.
"De er i hvert fald ligeså smuk som ham," sagde Maximillian, velvidende om at det var Fareeds hele ting. Smukke ting. Hvis man skulle bo hos en af Kazimi brødrene, så kunne Maximillian i hvert fald godt se pointen i Fareed. Her på paladset foretrak han at forsøge at undgå Fyrsten så meget som muligt. En sær mand.

Maximillians kiggede indtrængende på Arun, og der var bare en antydning af hvad man kunne fortolke som forlegenhed som Arun sagde at han havde været nysgerrig på ham. Men det hele var jo blot en leg for Maximillian, og han nød den ekstra opmærksomhed.
"Aaahhh, jeg er næppe nogen special person," sagde Maximillian, men hans øjne funklede lidt i eftermiddagssolen. "Jeg har vel været her i... 5-6 år efterhånden. Det har været en ære at tjene Fyrstinden alle disse år." Hun var i hvert fald væsentlig bedre end det fjols af en Fyrste. Ikke at han nogensinde ville sige det højt.
Arun af Kazimi

Arun af Kazimi

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 21 år

Højde / 178 cm

Tatti 19.09.2026 13:42
Smilet blev bredere, og der var næsten noget forventeligt over Aruns attitude, som om komplimenten lå lige til højrebenet. "Det løber i familiens årer," sagde han bare, som var det ikke ligefrem nogen nyhed. Men han nød da altid at blive kaldt smuk, selvom han udmærket vidste, at han var det. Det var ligeledes en vigtig egenskab at have... bare se på hans bror. Hvor meget måtte han ikke igennem, fordi han manglede de vigtigste træk? Han var køn, ja, så længe han blev ved med at passe på sin vægt.

Ikke dét? tænkte Arun og tiltede hovedet, interesseret i at forstå, hvad der mon fik Maximillian til at sige dét. Udover det åbenlyse, at han blot var en tjener. Men nogle tjenere blev udvalgt af særlige grunde. Arun gættede på, at én af dem i Maximillians tilfælde var hans skønhed.
"Det glæder mig at høre, at du er tilfreds her." Han fik i hvert fald lang nok snor til bare at liste ud i haven og slænge sig med en bog. Det var ikke mange tjenere, der havde samme frihed.

"Hvor er du så fra?" Øjnene strøg endnu en gang over Maximillians særlige, kønne træk. "Du må have en masse spændende historier fra tiden, før du kom hertil." Arun elskede at lytte til andres historier. Om liv, han umuligt selv kunne forestille sig at leve. Det var den slags fabler, han samlede på.
Maximillian

Maximillian

Tjener af Fyrstinden af Kazimi

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 2557 år

Højde / 181 cm

Helli 19.09.2026 13:58
Kzar Mora. Navnet lå næsten på Maximillians læber, som han blev spurgt hvor han var fra, men det var det forkerte svar i dette tilfælde, for ikke at nævne at han havde brugt det meste af livet udenfor riget, men alligevel... så var det hvad han altid ville kalde sit hjem. Hvordan mon det stod disse dage? Måske de endelig havde genopbygget det. Han havde jo nået at se det kort, inden Florence fik fat i hans navn. Hans forbandede navn.
Men selv som de tanker florerede i ham, var det nemt og roligt smil på hans læber, for ingen i paladset måtte vide hvad han var. Han var blot en tjener, og han havde leget denne leg i over et årtusind.

I stedet for måtte det være den by han havde boet i, i det meste af sit liv. "Jeg har brugt det meste af mit liv i Dianthos, hvilket er en noget andet by end Balzera er," sagde han, for dét var den i den grad. "Jeg plejede at tjene en adelsfamilie deroppe, men vores veje måtte desværre skilles. Jeg var heldig at Fyrstinden havde lyst til at tage mig ind." Han lod sine fingre glide lidt ned af bogens forside. Løgnene fandt ham så naturligt, at han ikke engang tænkte over det. "Har du nogensinde været i Dianthos?" Arun lignede ikke en der havde været meget ude af Syden, hvis Maximillian skulle være helt ærlig. Han vidste sikkert ikke engang hvad man skulle gøre uden slaver i nærheden.
Arun af Kazimi

Arun af Kazimi

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 21 år

Højde / 178 cm

Tatti 19.09.2026 14:19
Dianthos.

Så ufatteligt langt fra Rubiniens røde ørken og de smukke, farverige solnedgange. Arun havde mange forestillinger om byen, men intet at sammenligne dem med. At Maximillian kom derfra, havde han svært ved at forestille sig. Kunne Dianthos virkelig frembringe noget så unaturligt smukt?

Ametystøjnene forblev på Maximillian, mens han fortalte. Arun ville gerne vide mere. Hvorfor hans veje var skiltes fra den tidligere adelsfamilies. Hvorfor Fyrstinden netop havde valgt at tage ham ind. Men så blev spørgsmålet vendt mod ham, og Aruns blik gled et øjeblik over mod rosenbuskene.

"Nej." Det kunne Arun ikke ligefrem prale af at han havde. Han havde aldrig forladt Rubinien. "Fortæl mere om Dianthos." Han så tilbage på Maximillian med et mildt smil.

"Er det værd at besøge?"
Maximillian

Maximillian

Tjener af Fyrstinden af Kazimi

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 2557 år

Højde / 181 cm

Helli 19.09.2026 14:36
Maximillian kiggede lidt væk fra Arun, mod enden af haven, som han lige rigtig skulle overveje spørgsmålet. Byen havde været fin. Der havde været mange muligheder, men det var ikke alle sådan nogle ting Arun ville vide. Han ville vide det smukke i det, og hvordan livet var så anderledes. Ja, for det første så havde Maximillian en bedre aftale hernede. Familien i Dianthos havde været for retskaffen.

"Det vil jeg mene," sagde Maximillian og lod sig selv pille lidt ved kanten af bogen, som han overvejede sine ord. "Det er en anden måde for skønhed, end I har her i Balzera. Krystalpaladset er noget af syn for sig. Når solen står højt på himlen, så skinner de hvide sten næsten som bestråler Isari selv paladset, og samtidig så er tårnene af det pureste krystal. Det er som noget der ikke hører til denne verden." Måske ville en søn af Fareed faktisk kun være interesseret i de pæne ting, og det var jo alt i den øvre bydel, så måske Maximillian bare skulle fokusere på det. "Der er en hel anden fred, når man går i tempeldistriktet. Det er næsten mere velholdt en Fyrstens have, og hvert temple virker til at være bygget præcis efter den pågældende gud, hvis man er til det."
Så var der selvfølgelig også de mere snuskede kvartere, eller markedspladsen der altid var fuld af liv, men det følte han trods alt også var noget Balzera havde, dog i en anden grad.
Arun af Kazimi

Arun af Kazimi

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 21 år

Højde / 178 cm

Tatti 22.09.2026 23:12
Arun lyttede med kinden hvilende mod sine bøjede fingre og øjnene plantet på Maximillian, dybt fascineret af det, han fortalte.

Det pureste krystal.

Han lukkede øjnene og forsøgte at forestille sig det. Hvordan tårnene måtte glitre i solens skær, næsten som var hele paladset skåret ud af det smukkeste, funklende lys. Gad vide, om han selv nogensinde ville få det at se. Det kunne selvfølgelig være, at hans fremtid en dag pegede mod Krystallandets hovedstad, men det tvivlede han nu stærkt på. Balzera var hans hjem. Men mon ikke et visit velsagtens kunne lade sig gøre?

Roligt åbnede han øjnene igen og betragtede Maximillian med et mageligt smil om læberne. Ved sammenligningen med Fyrstens have fik blikket dog noget næsten konspiratorisk over sig, som om blot dét at sige noget grænsende uforskammet om Fyrsten var en modig ting. Men det var jo trods alt kun næsten mere velholdt.
"Jeg gad godt se det en skønne dag." Den frie hånd fandt næsten tankeløst kanten af Maximillians klæder, og et stykke af det lette stof blev gnedet mellem pege- og tommelfinger.

"Savner du det?"
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
Online nu: Krool, Blæksprutten, Helli , Krystal , Tatti
Lige nu: 5 | I dag: 13