Det var en tidlig morgen, og vejret var blæsende. Ikke vildt ekstremt, men man kunne godt mærke vinden. Det var tydeligt, at høre hvordan vinden fik træerne til, at rasle. De fleste blade dryssede ned imod jorden, og hvis man ikke passede på kunne man godt snuble i dem. Omgivelserne var rolige, og det virkede som om at der faktisk var nogen herude i Amazonitskovene. Måske gemte folk sig, for et eller andet. Måske det bare var en stille og rolig dag? uanset årsag, havde den friske Faith begivet sig ud i skovene. Det glade og munter smil spredte sig over hele ansigtet. Hun trådte lidt rundt, imens hun overvejede hvad hun skulle finde på. Der måtte vel være et eller andet, som man lige kunne lave herude. Kort rettede hun på håret, og sin kjole, før hun hørte et eller andet. Hun nåede slet ikke, at reagere før der hastigt og intens kom en flok aggressive ænder løbende. 

Hvad i gudernes navn havde de ænder tænkt sig... Hun ville springe til siden men nåede det ikke. Hvad kunne man gøre i den her situation, for hun ønskede heller ikke at blive løbet ned ad den aggressive flok ænder. Som de nærmede sig, satte Faith i løb. Hastigheden satte hun op, og måtte hive efter vejret undervejs. Der var jo alt for mange ænder.. Men hvorfor var der ænder herude.. Hun havde ingen idé men fortsatte med at løbe så hurtigt hun overhovedet kunne. At frygte for sit eget liv og løbe for sit eget liv, havde hun ikke troet at hun skulle. Ænderne nærmede sig hende, og før hun nåede at gemme sig, kunne hun se noget ved siden af sig. En nøgen mand var løbet op ved siden af hende, og hun rynkede brynene. Var det her normalt?? en flok ænder, og en nøgen mand som løb lige så stærkt som hende selv. Faith blinkede med øjnene og hev efter vejret lidt mere. Pludselig angreb en af ænderne hende, og hun snublede over en gren på jorden. 

Pladask faldt hun med ansigtet ned i jorden, og hun ømmede sig"Helt ærligt.. Min makeup, og hår!!" råbte hun vredt og utilfreds. Hun skulle til at rejse sig op, men blev løbet over af den store flok af ænder. Hun nåede slet ikke tæller dem, men kunne bare se at den nøgne mand løb videre. Ænderne fulgte efter ham, og Faith vidste overhovedet ikke hvad der lige foregik. Pludselig kunne hun høre den nøgne mand kalde på hjælp, og rejste sig op. Børstede sig fri fra jord, og sørgede for at tørre ansigtet af også. Hvad var ændernes problem lige... Og hvorfor løb den nøgen mand væk fra dem.. Ved gudernes navn, hvad skete der lige. Hun ville undersøge det nærmere som hun satte i løb efter ænderne og den nøgne mand. Efter nogle minutter stoppede hun op henne ved et træ, hvor den nøgne mand var bundet til. Okay der skete et eller andet.. Havde ænderne gang i et ritual, eller hvad i al zaladins navn foregik der. Faith var forvirret men holdte afstand som hun stirrede på ænderne og den nøgne mand som var bundet til træet.

Diego havde håbet på en fredelig dag i skoven, men i stedet var han tvunget til at flygte fra andre halvdyr, eller et kæmpe halvdyr og hans mindre hær… Han havde vågnet og været omringet og mistet tøjet. I fuld fart sprintede han over skovbunden og bag sig kunne han høre de begyndte at komme nærmere. Længere fremme spottede han en anden der var ved at spæne igennem skoven og havde samme problem som han selv. Han endte ved siden af en kvinde og han lavede store øjne som han fik øjenkontakt med hende, velvidende om han var nøgen, men intet kunne gøre ved det. Han så hvordan hun snublede efter en and der nappede ud efter hende, men han fortsatte, hvilket fik ænderne til at følge lige i hælene af ham. Han håbede blot kvinden ville klare den.

Diego havde valgt den forkerte vej for der gik ikke længe før han stødte ind i det store halvdyr der tidligere havde fanget ham. Han faldt pladask på røven og forsøgte at kravle bagud, men der kom ænderne. Hvad foregik der i den her skov!? Halvdyret var en and… Dyrene der jagtede ham var en and? Han blev revet op på benene og over til et træ, hvor han blev bundet. Han råbte og skreg så højt han kan i håb på nogen kunne høre ham og måske ville komme ham til undsætning ”Hvad vil du, andefjæs!?” hvæsede han som kun en hidsig kat kunne. Andemanden grinede på en irriterende måde og så på Diego med akavet smil ”Snak ordentlig kattemand” svarede han og viftede med hånden og fire ender begyndte at hakke mod hans ben ”Av! Gå væk pis dyr! Skrid for Zaladin! SKRID!” hvæsede han som han sprællede febrilsk med sine ben for at få ænderne til at stoppe, men det hjalp ikke, faktisk blev de bare mere ivrige. Han så kvinden og rystede ivrigt på hovedet og gjorde tegn til hun skulle komme væk.